Blåmejse: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) (oprettet - fundet i 'ønskede sider') |
Jørgen (diskussion | bidrag) (datid) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
I [[spejderbevægelsen]]s begyndelse i [[1908]] var spejderarbejdet tiltænkt drenge (og efter et par år også piger) i alderen 12 år og opefter, men fra [[1917]] indførtes [[ulveunge]]rne i [[England]] for de lidt yngre, og det førte til at der oprettedes ulveflokke i [[Danmark]] allerede i [[1918]]. Da [[KFUK-spejderne]] dannedes i [[1919]], havde man fra [[1920]] denne yngste gren med. De gik under navnet ulveunger da hele strukturen var kopieret fra drengekorpsene, men man var ked af navnet, og efter en navnekonkurrence i [[1923]] fik de betegnelsen [[grønsmutte]]r. | I [[spejderbevægelsen]]s begyndelse i [[1908]] var spejderarbejdet tiltænkt drenge (og efter et par år også piger) i alderen 12 år og opefter, men fra [[1917]] indførtes [[ulveunge]]rne i [[England]] for de lidt yngre, og det førte til at der oprettedes ulveflokke i [[Danmark]] allerede i [[1918]]. Da [[KFUK-spejderne]] dannedes i [[1919]], havde man fra [[1920]] denne yngste gren med. De gik under navnet ulveunger da hele strukturen var kopieret fra drengekorpsene, men man var ked af navnet, og efter en navnekonkurrence i [[1923]] fik de betegnelsen [[grønsmutte]]r. | ||
Først i [[1931]] indførte Det Danske Pigespejderkorps officielt flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart | Først i [[1931]] indførte Det Danske Pigespejderkorps officielt flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart fik de grønt tørklæde og kaldtes for blåmejser udfra uniformsfarven. På denne måde skabtes et godt grundlag for pigespejderne - i stedet for at skulle rekruttere piger i spejderalderen, skabtes nu grobund for yngre piger, der som en naturlig del rykkede op i spejder[[patrulje]]rne når alderen blev nået. Også et godt sted for yngre søskende, der så ikke skulle vente længe for at kunne følge storesøster. I [[1933]] afholdtes den første lejr for blåmejser, og i [[1944]] udkom ''[[Blåmejsearbejdet (bog)|Blåmejsearbejdet]]'' - en håndbog for ledere. Ligesom ulveungerne i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]], der arbejdede i [[bande]]r, opdeltes blåmejserne også i mindre grupper. Der var i begyndelsen intet navn for disse grupper, men ret snart kom forslaget om at kalde dem kuld. Nogle i korpsets ledelse mente at det var for nytænkende, men kuld - det blev det. Betegnelsen er senere afsmittet til andre korps i ind- og udland. | ||
[[Kategori:Det Danske Pigespejderkorps]] | [[Kategori:Det Danske Pigespejderkorps]] | ||
Versionen fra 24. jan. 2018, 10:27
En blåmejse var en yngre pigespejder i Det Danske Pigespejderkorps i alderen 8-10 år.
I spejderbevægelsens begyndelse i 1908 var spejderarbejdet tiltænkt drenge (og efter et par år også piger) i alderen 12 år og opefter, men fra 1917 indførtes ulveungerne i England for de lidt yngre, og det førte til at der oprettedes ulveflokke i Danmark allerede i 1918. Da KFUK-spejderne dannedes i 1919, havde man fra 1920 denne yngste gren med. De gik under navnet ulveunger da hele strukturen var kopieret fra drengekorpsene, men man var ked af navnet, og efter en navnekonkurrence i 1923 fik de betegnelsen grønsmutter.
Først i 1931 indførte Det Danske Pigespejderkorps officielt flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart fik de grønt tørklæde og kaldtes for blåmejser udfra uniformsfarven. På denne måde skabtes et godt grundlag for pigespejderne - i stedet for at skulle rekruttere piger i spejderalderen, skabtes nu grobund for yngre piger, der som en naturlig del rykkede op i spejderpatruljerne når alderen blev nået. Også et godt sted for yngre søskende, der så ikke skulle vente længe for at kunne følge storesøster. I 1933 afholdtes den første lejr for blåmejser, og i 1944 udkom Blåmejsearbejdet - en håndbog for ledere. Ligesom ulveungerne i DDS, der arbejdede i bander, opdeltes blåmejserne også i mindre grupper. Der var i begyndelsen intet navn for disse grupper, men ret snart kom forslaget om at kalde dem kuld. Nogle i korpsets ledelse mente at det var for nytænkende, men kuld - det blev det. Betegnelsen er senere afsmittet til andre korps i ind- og udland.