Bloddonorerne i Danmark

Donorblod tappes i særlige blodposer, der under tapningen bliver vugget på en særlig maskine, der samtidig melder med et bip når posen er fuld.

Bloddonorerne i Danmark er en hovedorganisation af 64 bloddonorkorps, der består af frivillige bloddonorer. Disse er samlet i regioner, der har et samarbejde og forhandlingsgrundlag med sygehusvæsenets regioner. Korpsene får et mindre beløb af regionerne pr. tapning, og disse midler benyttes til rekrutteringskampagner og motivationsarrangementer for de eksisterende donorer.

Historie

I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. Specielt klassifikationen af blodtyperne A, B, AB og 0 i 1909 gav en sikker metode til at udvælge en donor uden at bringe patienten i livsfare. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i 1930 oplevede spejderlederen og senere landsretssagfører Tage Carstensen hvorledes de voksne engelske spejdere - roverne - gav blod.

I 1932 grundlage han sammen med reservelæge Jens Foged (også aktiv spejder) på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps for de voksne medlemmer af spejderkorpsene og FDF. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse. Præcis hvornår korpset blev stiftet er faktisk uvist, men man har valgt at bruge datoen for den første tapning, nemlig 21. maj 1932, hvor Tage Carstensen selv lagde sig på briksen for at levere blod til den allerførste tapning.

Filosofien bag donorkorpset var at bloddonationen skulle betragtes som en gave - meget i tråd med spejderløftet om den daglige gode gerning. En parallel til Sct. Georg kan også trækkes - at man ulønnet gør sit bedste for at redde andres liv.

Der var i starten 53 bloddonorer i Danmark, og i januar 1933 var man nået op på over 100. Man regnede med at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov, men med tiden steg antallet af blodtransfusioner, og der var brug for meget mere blod. Flere donorer blev skaffet med hjælp fra humanitære organisationer, bl.a. spejderne og Sct. Georgs Gilderne. Man indførte bl.a. medlemsskab af et bloddonorkorps som krav til nye rovere.

Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker.

I 1945 var antallet af bloddonorer vokset til ca. 5.000 i hele landet, og i dag (2014) er der ca 225.000 donorer. På grund af naturlig afgang og karantæneregler er det nødvendigt at rekruttere ca 25.000 nye donorer årligt.

I 1952 oprettedes landsorganisationen Danmarks Frivillige Bloddonorer. Navneskiftet kom i stand fordi det ikke længere kun var spejdere og tidligere spejdere, der tilmeldte sig korpsene. Organisationen hedder i dag Bloddonorerne i Danmark, men bygger fortsat på de oprindelige principper om frivillig, anonym og ubetalt blodgivning.

Det er international bloddonordag 14. juni.

Ikke det første donorkorps

Skønt Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps anses for det første bloddonorkorps, var der allerede en form for bloddonorkorps etableret i 1915 på Rigshospitalets Fødeafdeling B. Her var det meste af personalet blodtypebestemt og kunne træde til som donor hvis en fødende kvinde fik behov derfor. Andre hospitalafdelinger har haft lignende ordninger, men kun som nødløsninger og slet ikke så struktureret og effektivt som det donorkorps, spejderne fik sat igang.

Medlemsskab

Ønsker man at blive bloddonor, kan man tage kontakt til den nærmeste blodbank. Der er visse krav til alder, vægt, blodprocent, livsstil og helbred, ligesom man som donor kan komme i kortere eller længere karantæne (af sikkerhedsmæssige årsager) efter operative indgreb, sygdomme, udenlandsrejser m.m.

Som førstegangsdonor modtager du en donornål, der ved 10., 25. og 50. tapning opgraderes til hhv. en bronzenål, en sølvnål og en guldnål.

HKH Kronprins Frederik er protektor for bloddonorsagen.

Eksterne henvisninger

• www.bloddonor.dk/