23.030
redigeringer
Bloddonorerne i Danmark: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Historie: fakta fra 1944
Jørgen (diskussion | bidrag) (+kat) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Historie: fakta fra 1944) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. Specielt klassifikationen af blodtyperne A, B, AB og 0 i 1909 gav en sikker metode til at udvælge en donor uden at bringe patienten i livsfare. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i [[1930]] oplevede spejderlederen og senere landsretssagfører [[Tage Carstensen]] hvorledes de voksne engelske spejdere - roverne - gav blod. | I mellemkrigstiden nød sygehusvæsenet godt af erfaringerne fra behandlingen af de mange sårede i første verdenskrig, og man havde efterhånden fået mere sikre metoder til blodtransfusion. Specielt klassifikationen af blodtyperne A, B, AB og 0 i 1909 gav en sikker metode til at udvælge en donor uden at bringe patienten i livsfare. I flere lande havde man etableret et mindre netværk af bloddonorer, der gav blod næsten direkte til patienten, og på en rejse i England i [[1930]] oplevede spejderlederen og senere landsretssagfører [[Tage Carstensen]] hvorledes de voksne engelske spejdere - roverne - gav blod. | ||
I [[1932]] grundlage han sammen med reservelæge Jens Foged (også aktiv spejder) på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' for de voksne medlemmer af [[spejderkorps]]ene og [[FDF]]. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse. | I [[1932]] grundlage han sammen med reservelæge Jens Foged (også aktiv spejder) på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' for de voksne medlemmer af [[spejderkorps]]ene og [[FDF]]. I starten var det kun for DDS, men i 1934 omfattede det også KFUM-spejderne, og siden kom pigespejderne, FDF og Sct. Georgsgilderne til. Der blev organiseret selvstændige lokale bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse. | ||
Præcis hvornår korpset blev stiftet er faktisk uvist, men man har valgt at bruge datoen for den første tapning, nemlig [[21. maj]] 1932, hvor Tage Carstensen selv lagde sig på briksen for at levere blod til den allerførste tapning. | Præcis hvornår korpset blev stiftet er faktisk uvist, men man har valgt at bruge datoen for den første tapning, nemlig [[21. maj]] 1932, hvor Tage Carstensen selv lagde sig på briksen for at levere blod til den allerførste tapning. | ||
| Linje 13: | Linje 14: | ||
Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker. | Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker. | ||
I 1944 var der 4625 bloddonorer fordelt på bloddonorkorps i Storkøbenhavn og 52 provinsbyer. Det var en stigning på 1109 donorer i forhold til året før.<ref>Årsberetning 1943-1944 for Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps</ref> | |||
I [[1945]] var antallet af bloddonorer vokset til ca. 5.000 i hele landet, og i dag ([[2014]]) er der ca 225.000 donorer. På grund af naturlig afgang og karantæneregler er det nødvendigt at rekruttere ca 25.000 nye donorer årligt. | I [[1945]] var antallet af bloddonorer vokset til ca. 5.000 i hele landet, og i dag ([[2014]]) er der ca 225.000 donorer. På grund af naturlig afgang og karantæneregler er det nødvendigt at rekruttere ca 25.000 nye donorer årligt. | ||
| Linje 21: | Linje 24: | ||
== Ikke det første donorkorps == | == Ikke det første donorkorps == | ||
Skønt ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' anses for det første bloddonorkorps, var der allerede en form for bloddonorkorps etableret i 1915 på Rigshospitalets Fødeafdeling B. Her var det meste af personalet blodtypebestemt og kunne træde til som donor hvis en fødende kvinde fik behov derfor. Andre hospitalafdelinger har haft lignende ordninger, men kun som nødløsninger og slet ikke så struktureret og effektivt som det donorkorps, spejderne fik sat igang. | Skønt ''Spejdernes og Væbnernes Frivillige bloddonorkorps'' anses for det første bloddonorkorps i Danmark, var der allerede en form for bloddonorkorps etableret i 1915 på Rigshospitalets Fødeafdeling B. Her var det meste af personalet blodtypebestemt og kunne træde til som donor hvis en fødende kvinde fik behov derfor. Andre hospitalafdelinger har haft lignende ordninger, men kun som nødløsninger og slet ikke så struktureret og effektivt som det donorkorps, spejderne fik sat igang. | ||
== Medlemsskab == | == Medlemsskab == | ||