Bloddonorerne i Danmark: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Ikke det første donorkorps: præcisering) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Historie: fakta fra 1944) |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker. | Før 2. verdenskrig tappede man blodet i glasflasker og overførte det til patienten med det samme. Alle donorerne var derfor en slags tilkaldedonorer, men efterhånden blev tapningen sat i system, og da man havde god erfaring med at opbevare blodet i op til 14 dage på køl, etablerede man egentlige blodbanker. | ||
I 1944 var der 4625 bloddonorer fordelt på bloddonorkorps i Storkøbenhavn og 52 provinsbyer. Det var en stigning på 1109 donorer i forhold til året før.<ref>Årsberetning 1943-1944 for Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps</ref> | |||
I [[1945]] var antallet af bloddonorer vokset til ca. 5.000 i hele landet, og i dag ([[2014]]) er der ca 225.000 donorer. På grund af naturlig afgang og karantæneregler er det nødvendigt at rekruttere ca 25.000 nye donorer årligt. | I [[1945]] var antallet af bloddonorer vokset til ca. 5.000 i hele landet, og i dag ([[2014]]) er der ca 225.000 donorer. På grund af naturlig afgang og karantæneregler er det nødvendigt at rekruttere ca 25.000 nye donorer årligt. | ||