Welcome to the ScoutWiki Network

Borgerdydgruppen

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Borgerdydtroppen var en KFUM-spejdergruppe på Østerbro, en såkaldt skoletrop, der stort set kun havde spejdere fra een skole (Øster Borgerdyd) og havde rekrutteringsgrundlaget dér. Torkil Søager har beskrevet troppens start i sin lille bog, Borgerdydgruppen 1919-1929. Der er senere udgivet en beretning om gruppen i forbindelse med 25- og 50-årsjubilæet.

Øster Borgerdydskolen havde en ugle som logo, og troppens lokale kaldtes derfor for uglereden, og tropsbladet hed Strix Bubo strix og bubo er den latinske betegnelse for de to store familier, ugleslægten udgøres af. At det var en skoletrop betød at rekrutteringsgrundlaget var skolens yngre elever.

I 1946 var gruppen med i 2. division

Borgerdydgruppen 1919-1929

I skriftet skriver Torkil Søager om gruppens oprettelse - Frede Brodtkorb, en lærer med FDF-baggrund, kommer til skolen og vil starte spejderarbejde op, men FDF drev på det tidspunkt ikke friluftsarbejde i tilstrækkelig grad, så det blev en spejdergruppe med tilhørsforhold til KFUM-spejderne, selv om Det Danske Spejderkorps også var på strandhugst blandt skolens elever.

Allerede i 1916-17 arrangeredes flere udflugter med de interesserede blandt skolens ældre elever, og i pinsen 1917 deltog 660 elever i KFUMs sommerlejr ved Jægerspris. Endelig i efteråret 1918 lagde man sig fast på at blive tilknyttet KFUM-korpset, og 17. december kom rektors tilladelse, så Brodtkorb og en Valdemar Bang kunne udnævnes til KFUM-spejdere ved nytårsparaden og påbegynde grundlæggelsen af troppen, der blev stiftet den 12. april. Ca 150 drenge mødte op til foredrag, lysbilleder m.m. og 56 meldte sig ind.

Det kommende efterår var troppen så stor at den blev delt i tre troppe. Søager beskriver i det efterfølgende om de første års ture og turneringer, hvor troppene vandt - af og til stort - over de fleste andre. I februar 1922 skiftede korpsets 4. division tørklæde fra grønt til skotskternet - hvilken klantern kommer han desværre ikke ind på.

12. februar 1923 indstiftede korpset spejderdagen, en slags årligt tilbagevendende fundraisingdag med lodsedler og forestillinger.

Beskrivelsen fra 1924-afsnittet om den 2. verdensjamboree giver lidt ekstra til historien; At Danmark vandt tovtrækningskonkurrencen - og endda pokalen til ejendom, og at de store lejrbål, der blev afholdt i Dyrehaven, blev besøgt af 'tusinder' af københavnere, der var med sammen med drengene.

Efter jamboreen slog en stigende afmatning igennem i troppen; hvor der 2 år før havde været 80-100 spejdere i troppen(e), var der ikke mange møde- og turaktive tilbage, og da man besluttede at udelukke spejdere, der udeblev 3 gange i træk uden gyldig grund, faldt medlemstallet til 20.

Hvor troppen havde hold møder hidtil er ikke beskrevet, men i 1926 rykker den ind i nogle kælderlokaler i Ribegade på Østerbro. I 50-års-jubilæumsbogen antydes det at lokalerne (Uglereden) lå i Stockholmsgade - i nogle kælderlokaler, der samtidig var beskyttelsesrum. Det har ikke været på skolens område, da tyskerne tidligt i 1945 overtog skolen, og da de fleste førere og ridderspejdere var i modstandsbevægelsen, var materielkasserne gerne fyldt med våben[1].


jamboreen ved Liverpool (3. verdensjamboree), hvor man regner med 50.000 deltagere - heriblandt 16 fra Borgerdydtroppen.
  1. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 9