Bruger:Jørgen/arbejdsside1

Fra SpejderWiki

Sammenlægning af drenge- og pigespejderkorps

Siden spejderbevægelsens start har drengene og pigerne haft hver sine korps. Det lå i tiden at drenge var nogle raske fyre, der skulle ud og få en på opleveren, mens pigerne mere skulle beskæftige sig med hjemligt prægede aktiviteter. Hvor meget B-P end gerne ville give pigerne de samme oplevelser som drengene, vidste han at hvis han lod spejderbevægelsen rumme både drenge og piger i de samme aktiviteter, ville drengene nok trække sig, da pigerne ikke måtte være med til ret meget af det vilde. km - grønne side??

Derfor blev det til Boy Scouts og Girl Guides. Overalt fulgte man denne plan og der har siden været adskilte drenge- og pigekorps. Men tiden ændrer sig, og spejderne følger med. Efter anden verdenskrig får kvindernes frigørelse fart på, og de træder for alvor ind på arbejdsmarkedet. Herfra er der ikke langt til tanken om at de også på andre områder kan det samme som mændene. Nye tanker i pædagogikken har fået grobund og får bidt sig fast. Så hvorfor ikke lade drenge og piger være sammen i spejderarbejdet?

Foregangstilfælde

På Island havde man allerede i 1940'erne et korps for både drenge og piger[1]. I Sverige tænkte man allerede tanken i 1950'erne, og i 1960 sammenlagdes KFUM:s Scoutförbund og KFUK:s Scoutförbund, ligesom Sveriges scoutförbund og Sveriges Flickors Scoutförbund samme år sammenlagdes til Svenska Scoutförbundet. I Sydslesvig blev Dansk Spejderkorps Flensborg og Flensborg Pigespejdertrop sammensluttet i 1931 til Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

DDS og DDP

I 1960'erne kom så turen til danskerne. DDS og DDP indledte processen. Hvornår tanken tænktes første gang og den første føler blev stukket ud er uvist, men det var en længere proces. Arbejdsstoffet var vidt forskelligt, traditionerne ligeså. Man måtte finde et fælles fodslag, enten ved at tage det bedste fra hver side, eller finde helt nye veje. Alene uniformens farve var der stor debat om.

Processen var lang og ændringerne skete gradvist; De 2 korps' medlemsblade (Spejdernes Magasin og Pigespejderne blev slået sammen til et fælles blad allerede først i 1971 - Spejd kom på gaden. Først i et A5-format. Skægt nok var det både for DDS, DDP og KFUK-spejderne. KFUK gik senere fra og Spejd kom op i A4-format.

1. januar 1973 var det så en realitet: DDS og DDP blev til DDS. Uniformen blev mørkeblå, men i et nyere og bedre snit end pigernes blå, og farven var også lidt lysere - meget lidt. Nogle spejdergrupper havde allerede samarbejdet og slog sig sammen, andre tog blot det andet køn ind, mens atter andre prøvede at holde fast i en enkønnet tilværelse. Enkelte drengegrupper holdt endda fast i den gamle kaki-uniform og det gamle arbejdsstof i år frem i tiden. Dette førte til debatter i korpset, og SIMS-udvalget blev dannet. Selv her var der uenighed, og det endte med oprettelsen af et nyt spejderkorps i 1984 - De Gule Spejdere i Danmark.

Et grønt samarbejde

Men hvad med de andre korps?? KFUM-spejderne puslede alvorligt med tanken og sendte følere til KFUK-spejderne i 1969[2]. Det var pigerne ikke helt vilde med - de ville hellere have åbenhed og samarbejde imellem alle korps fremfor en sammenlægning med KFUM. De ville nødigt slippe deres 'pige-miljø' helt, men ville gerne samarbejde. Det samarbejde blev meget tæt. 1970'erne bød på meget grønt samarbejde:Fælles kurser, lejre, møder og blade. Endda fælles huse og fællesenheder, hvor gruppens piger var en KFUK-gruppe og gruppens drenge var en KFUM-gruppe. Sågar en fællesdivision så dagens lys: 38. jyske (KFUK) og Skamlingsdivisionen (KFUM) blev en fællesdivision.

I 1976 var der 56 fællesgrupper. Det giver sig selv at der var mange problemer omkring samarbejdet, både det praktiske som mht. traditioner og kønsroller.

Meget tidligt oprettedes et strukturudvalg til at fastlægge en ny struktur for et måske kommende fælles korps, men ved KFUK-spejdernes delegeretmøde i 1973 nedstemte man en sammenlægning og strukturudvalget ændredes til et samarbejdsudvalg. Senere afstemninger i 1976 og 1979 fastholdt at en sammenlægning ikke var ønsket. I 1982 nedstemte man igen tanken, og denne gang var det endegyldigt - man ville ikke prøve mere. 128 stemte for et pigekorps fortrinsvist ledet af kvinder, og 111 stemte imod[3].

Således afvist opgiver KFUM-spejderne sammenlægningsmulighederne og gradvist blev de fleste samarbejdsaftaler opsagt. Mange af fællesenhederne overgik til rene KFUM-grupper efter bruddet - KFUM-spejderne tillod jo piger (siden????), så det var mindst smertefrit. Gik en gruppe til pigerne - hvad skulle man gøre af drengene?? Disse fællesgrupper er nok den primære årsag til mandlige ledere i De grønne pigespejdere - hvor skulle de ellers være kommet fra??

Andre korps

FDF/FPF...sammenlagt 1974, navneændring 1994

Eksempler fra udlandet?

Kilder, eksterne henvisninger og andet gejl

  1. Pigespejderliv s. 230
  2. grønne stier s130ff
  3. Grønne Stier s139