Bruger:Laketown/BP

Om Robert Baden-Powell

Verdensspejder
mærket

Barndom

Robert Baden-Powell blev født d. 22. februar 1857 i London. Han var blot tre år gammel da faren, professor Baden Powell (Oxford Universitet), døde og moren blev alene med en stor børneflok.

Han fik i skole i London til, at han var 11 år gammel. Senere søgte hans mor, og fik et tilbud om et stipendie ved hele to skoler, men valgte Charterhoue, således at den unge Robert - eller Ste, som han kaldtes i hjemmet - kunne få sin videre skolegang som kostskole. På daværende tidspunkt lå skolen i det centrale London, men blev i 1872 flyttet til Godalming, som lå ca. 40 km udenfor London Surrey, hvor det kom til at ligge ved en stor, flot skov. Her strejfede Robert ofte omkring, ledte efter vildt, fangede kaniner og stegte dem på spyd. Samtidig lærte han at kamuflere sig og lave røgfrie bål, idet skoven var forbudt område for skolens elever!

Militær karriere

Moren havde nok et håb om, at unge Ste havde valgt en akademisk karriere, men noget skoletalent var han ikke. Det var ikke fordi, at han var dum, men Ste kunne ikke fordrage at sidde stille i et kedeligt klasselokale. Derfor droppede han også at gå til optagelsesprøve ved Oxford Universitet. Udpå sommeren så han en annonce, hvori hæren indkaldte til optagelsesprøver. Han meldte sig der og fik svært gode resultater i tegning, observation osv. Robert Baden-Powell blev derefter indrullet i hæren i 13. Husarregiment, som da var udstationeret i Indien. I oktober 1876 kom han til Indien med båden Serapis, hvor regimentet som sagt var udstationeret. De første otte måneder gennemgik han et kursus i kortlæsning.

Baden-Powell havde en god tid i Indien. Han legede ofte med de børn han mødte, hvilket fik flere af kollegaerne til at synes, at han manglede noget af værdigheden, som en britisk officer skulle have. Ofte drog han ud i junglen for at lægge sig skjul, så han kunne iagttage ville dyr.

En nat brød en voldsom storm løs. Hestene blev forskrækkede og løb rundt, men det lykkedes hurtigt at fange alle - undtagen regimentets bedste! Baden-Powell drog ud for at lede på egen hånd. Efter at have ledt i længere tid, fandt han endelig et spor efter hesten. Han fulgte sporene i det stenede terræn, hvor han fandt hesten og fik den tilbage til lejren.

I det hele taget kom Baden-Powells dygtighed som militærspejder regimentet til gode. Han kunne ofte snige sig helt ind i fjendens lejr uden at blive opdaget, og han klarede også at finde genveje i vanskeligt terræn.

Da han var bare 26 år gammel, blev Baden-Powell forfremmet til kaptajn. Herefter fulgte nogle år, hvor Baden-Powell var udstationeret skiftevist i Afrika, England og Indien. Han fik efterhånden opbygget et ry som en dygtig militær leder. Særligt under Boerkrigen i Sydafrika omkring 1900, blev han berømt hjemme i England. I den lille by Mafeking i Bechuanaland blev han belejret af 9.000 boere, og han selv 1.000 mand til forsvaret. Baden-Powell administrerede både det civile og det militære forsvar, og brugte her en slags spejderkorps af drenge, som bl.a. var kurér.

Jublen i England over det vellykkede forsvar var så stor, at verbet «to mafeking» kom ind i ordbøgerne om det «at juble». Det skete efter at belejringen var brudt den 17. maj 1900.