Chuck the chicken

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Chuck the chicken eller Kyl kyllingen er en udendørs leg for to lige store hold. Der skal bruges en gummikylling (eller noget andet, f. eks en skumgummibold, en gammel sofapude eller lignende), samt en leder af legen, der blot skal tælle points.

Det ene hold skal nå at samle så mange points som muligt, mens det andet hold skal forsøge at begrænse den tid, de kan gøre det i. Holdene skiftes og legen kan vare et tidsrum eller til f. eks. 100 points.

  • Udgangsposition: Begge hold skal stå på hver sin række bag hinanden. Den bageste på hold 1 har kyllingen.
  • På startsignalet samler hold 2 (på nær 1 person) sig i en så lille klump som muligt. Den sidste person skal så løbe rundt om klumpen. Hver omgang giver et point, der tælles af lederen.
  • Imens lader hold 1 kyllingen passere frem til den forreste person ved at den skiftevis skal frem mellem benene på personen foran og over hovedet på den næste.
  • Når den forreste person har kyllingen, råber han/hun Chuck the chicken og kaster kyllingen langt væk. Det er signalet til at holdene skal bytte, så hold 1 samles i en klump, mens hold 2 skal hente kyllingen, danne række og lade kyllingen passere fra den bageste til den forreste, der så råber chuck the chicken osv.