DUI-LEG og VIRKEs historie: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(wiki, rødfalken>falken i 1949)
(notoc)
Linje 4: Linje 4:


I [[Pigespejderbogen]] 1966 beskrives uniformen som stærkblå med rødt tørklæde<ref>Pigespejderbogen 1966 side 68</ref>
I [[Pigespejderbogen]] 1966 beskrives uniformen som stærkblå med rødt tørklæde<ref>Pigespejderbogen 1966 side 68</ref>
 
__NOTOC__
== Medlemsblad ==
== Medlemsblad ==
Først i [[1907]] prøvede man at udgive et medlemsblad - ''Ung Dag'' sammen med ''Det sportslige Pigeforbund''<ref>Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436</ref>, men allerede [[1910]] måtte man give op på grund af økonomien. I [[1918]] prøvede man igen, med ”Arbejdernes Børneblad”, som blev udgivet i samarbejde med en række ikke-religiøse søndagsskoler. Dette samarbejde holdt ikke, og i [[1919]] trak DUI sig ud igen. Fra [[1932]] udgav man sit eget blad - ''[[Rødfalken]]'', der senere blev erstattet af ''[[Falken (blad)|Falken]]''.
Først i [[1907]] prøvede man at udgive et medlemsblad - ''Ung Dag'' sammen med ''Det sportslige Pigeforbund''<ref>Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436</ref>, men allerede [[1910]] måtte man give op på grund af økonomien. I [[1918]] prøvede man igen, med ”Arbejdernes Børneblad”, som blev udgivet i samarbejde med en række ikke-religiøse søndagsskoler. Dette samarbejde holdt ikke, og i [[1919]] trak DUI sig ud igen. Fra [[1932]] udgav man sit eget blad - ''[[Rødfalken]]'', der senere blev erstattet af ''[[Falken (blad)|Falken]]''.

Versionen fra 23. dec. 2017, 16:54

Foreningen De Unges Idræt blev stiftet 10. november 1905. Ideen kom fra en tidligere FDF-fører Louis Florin, der fik journalist og folketingsmand A.C. Meyer med på ideen. Man ville skabe noget lignende FDF, men uden det kristne arbejde, og uden det militaristiske præg. Grundtanken var at børnene skulle være fri for politisk, nationalistisk og religiøs påvirkning.

Programmet var mest gymnastik, atletik, boldspil og svømning. Også på andre måder lignede arbejdet FDF's; man havde hvide matrosbluser som uniform, og drog også på marchture, endda med musik til. I 1915 åbnede man korpset for piger, og i 1920'erne indførte man lejrsporten, hvorfor man også indførte troppe, opdelt i patruljer. Her var uniformen også anderledes - en kaki skjorte med blåt slips. Lejrsporten var ikke for pigerne - officielt. Men der er eksempler på at man oprettede deciderede pigetroppe. Med lejrsportens indførelse så man nødvendigheden af at uddanne lederne.

I Pigespejderbogen 1966 beskrives uniformen som stærkblå med rødt tørklæde[1]

Medlemsblad

Først i 1907 prøvede man at udgive et medlemsblad - Ung Dag sammen med Det sportslige Pigeforbund[2], men allerede 1910 måtte man give op på grund af økonomien. I 1918 prøvede man igen, med ”Arbejdernes Børneblad”, som blev udgivet i samarbejde med en række ikke-religiøse søndagsskoler. Dette samarbejde holdt ikke, og i 1919 trak DUI sig ud igen. Fra 1932 udgav man sit eget blad - Rødfalken, der senere blev erstattet af Falken.

I de første mange år var DUI et uniformeret korps, men i 1968 afskaffede man den blå bluse officielt.


1905

  • 10. november 1905 blev De Unges Idræt stiftet af Louis Florin og A.C. Meyer.

1906

1907

  • Medlemsbladet Ung Dag, udgivet sammen med Det sportslige Pigeforbund[3] ser dagens lys.

1910

  • Ung Dag ophører på grund af dårlig økonomi.

1915

  • Fra 1915 er De Unges Idræt også for piger.

1918

  • Man gik med i et samarbejde om ”Arbejdernes Børneblad”, men trak sig ud igen efter et års tid.

1932

1941

  • Landsforbundet bestod af 131 afdelinger med tilsammen omkring 12.000 medlemmer (Falke) og ca 5.000 såkaldt bidragydende medlemmer.[4]
  • Bladet Rødfalken redigeres af Otto V. Nielsen
  • Formand: Forstander Hjalmar Gammelgaard, sekretær: Ernst Drosthede.

1949

1951

1952

  • Medlemstallet er 11.888 fordelt på 135 afdelinger, der igen udgør samlet 18 kredse[5].

1968

  • Uniformen afskaffes.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Pigespejderbogen 1966 side 68
  2. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436
  3. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436
  4. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 540
  5. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 384