DUI-LEG og VIRKEs historie: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(mellemgem)
(→‎1909: detaljer om begravelse. 1-0 til mediestream!)
Linje 30: Linje 30:
* Den første feriekoloni afholdtes [[26. juli]] og 14 dage frem. Turen gik til villa ‘Strandgård’ ved Kokkedal. Lejren blev delvist finansieret af ''Folkets Avis'' og dennes læsere. Senere kolonier foregik de næste år ved ''Strandmøllen'' (ved Jægersborg Hegn?).
* Den første feriekoloni afholdtes [[26. juli]] og 14 dage frem. Turen gik til villa ‘Strandgård’ ved Kokkedal. Lejren blev delvist finansieret af ''Folkets Avis'' og dennes læsere. Senere kolonier foregik de næste år ved ''Strandmøllen'' (ved Jægersborg Hegn?).
== [[1909]] ==
== [[1909]] ==
* Louis Florin meldte sig ud af DUI midt på året - angiveligt på grund af en skuffelse over samarbejdsproblemer med nogle af førerne, Han vedbliver med at yde økonomisk støtte til forbundet til sin alt for tidlige død 29. september 1912 (Wikipedia, ''Børn, Beskæftigelse, Borgere'' siger 1913.(han blev 25-26 år gammel)).
* Louis Emilius Florin meldte sig ud af DUI midt på året - angiveligt på grund af en skuffelse over samarbejdsproblemer med nogle af førerne, Han vedbliver med at yde økonomisk støtte til forbundet til sin alt for tidlige død 29. september 1912. Han blev begravet 4. oktober på Vestre Kirkegård, hvor DUI var repræsenteret med banner og alle DUI-afdelingerne med hvert deres flag.<ref>''Folkets Avis'' 5. oktober 1912</ref>.
{{-}}
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC}} <br />
== [[1910]] ==
== [[1910]] ==
* ''Ung Dag'' ophører på grund af dårlig økonomi.
* ''Ung Dag'' ophører på grund af dårlig økonomi.

Versionen fra 29. nov. 2019, 22:14

Foreningen De Unges Idræt blev stiftet 10. november 1905. Ideen kom fra en tidligere FDF-fører, budet Louis Florin, der fik journalist og folketingsmand A.C. Meyer med på ideen. Han ville skabe noget lignende FDF, men uden det kristne arbejde, og uden det militaristiske præg. Florin havde selv været i FDF nogel år før, men udover sporten og kammeratskabet, fandt han intet tiltalende ved FDF. Han havde luftet sine tanker i Socialistisk Ungdomsforbund, og følte at de kunne blive realiseret[1]. Grundtanken var at børnene skulle være fri for politisk, nationalistisk og religiøs påvirkning. Meyer gik med , og fredag den 10. november kl '8½' samledes en kreds af interesserede i den lille sal (stuen, over gården) i Rømersgade 22, i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning (i daglig tale Folkets Hus). Bortset fra et par fremmødte modstandere var alle for et nyt forbund med rødder i arbejderbevægelsen. Ved et nyt møde 16. november skulle det praktiske gøres, og da der var mødt fem FDF-folk op, blev disse sendt bort fra mødet for at få arbejdsro[2]. En time senere var lovene vedtaget, den første bestyrelse valgt og omkring 200 drenge indmeldt.

Den første bestyrelse blev A.C. Meyer, Louis Florin, E. Adenørn, E. Lyngsie, E. Brandt, journalist Lundbeck og læge Arnold Møller. Formålet blev:at samle drenge og unge mennesker, navnlig fra arbejderhjem, til sunde legemsøvelser, som kan fremme deres fysiske og åndelige vel, lære dem disciplin, respekt for sig selv og andre og være dem til nytte under alle forhold i livet[3]. Mottoet blev en linje fra et digt, som Meyer havde lavet til at indlede mødet med: Vi vil pleje kraft og snilde.


Programmet var mest gymnastik, atletik, boldspil og svømning. Også på andre måder lignede arbejdet FDF's; man havde hvide matrosbluser som uniform (med sort hue), og drog også på marchture, endda med musik til. Målgruppen var drenge mellem 8 og 16 år. I 1915 åbnede man korpset for piger, og i 1920'erne indførte man lejrsporten, hvorfor man også indførte troppe, opdelt i patruljer. Her var uniformen også anderledes - en kaki skjorte med blåt slips. Lejrsporten var ikke for pigerne - officielt. Men der er eksempler på at man oprettede deciderede pigetroppe. Med lejrsportens indførelse så man nødvendigheden af at uddanne lederne.

I Pigespejderbogen 1966 beskrives uniformen som stærkblå med rødt tørklæde[4]

Medlemsblad

Først i 1907 prøvede man at udgive et medlemsblad - Ung Dag sammen med Det sportslige Pigeforbund[5], men allerede 1910 måtte man give op på grund af økonomien. I 1918 prøvede man igen, med ”Arbejdernes Børneblad”, som blev udgivet i samarbejde med en række ikke-religiøse søndagsskoler. Dette samarbejde holdt ikke, og i 1919 trak DUI sig ud igen. Fra 1932 udgav man sit eget blad - Rødfalken, der senere blev erstattet af Falken.

I de første mange år var DUI et uniformeret korps, men i 1968 afskaffede man den blå bluse officielt.


1905

  • 10. november 1905 blev De Unges Idræt stiftet af Louis Florin og A.C. Meyer. Næsten fra starten var der flere afdelinger i København: Nørrebro (incl Brønshøj), Frederiksberg, Vesterbro, Østerbro, Christianshavn og København I og II.
  • Det første arrangement foregik mandag 11. december i gymnastiksalen på kommuneskolen i Husumgade. Dagen efter på skolerne ved Østre Gasværk og i Hindegade. Her var tilstrømningen så stor at der oprettedes ekstra hold på Nansensgade Skole og Skolen i Vester Voldgade. Onsdag mødte et hold ind på Enghavevejens Skole.

1906

  • Man tog yderligere skoler i brug: Skolerne på Niels Ebbesensvej, Godthåbsvej, Lampevej (nu Finsensvej) samt Gothersgade ekscercerhus og i Brønshøj.
  • De 20 øre, man opkrævede i månedligt kontingent (samt 25 øre i afdrag på forbundsdragten) forslog ikke, så man bad om gaver og årlige bidrag fra vælgerforeninger og faglige forbund.
  • En fjern sidegren - Det Sportslige Pigeforbund - oprettedes 17. august med fru Lycinka Hansen som formand. Programmet var meget lig drengenes, blot ikke med brydning i gymnastik. Efter et par år sygnede DSP helt hen, og pigerne måtte vente til 1917 for at komme med i DUI.
  • Ordningen med at medlemmerne hentede en uniform hos skrædderfirmaet i Gothersgade mod en udbetaling på 25 øre og afdrog resten månedligt, gav bagslag; det viste sig at drenge, der ikke var medlem af DUI havde hentet matrosbluser og -huer for 25 øre, og gav dermed ikke de månedlige afdrag. DUI tog gælden på 3-4000 kr til sig, selv om fejlen lå hos skrædderen[6]. Pengene hentedes lidt lidt efter lidt fra overskuddet af en række fester og arrangementer i Rømersgade.

1907

  • Medlemsbladet Ung Dag, udgivet sammen med Det sportslige Pigeforbund[7] ser dagens lys.

1908

  • Det sportslige pigeforbund nedlagdes[8]
  • Den første feriekoloni afholdtes 26. juli og 14 dage frem. Turen gik til villa ‘Strandgård’ ved Kokkedal. Lejren blev delvist finansieret af Folkets Avis og dennes læsere. Senere kolonier foregik de næste år ved Strandmøllen (ved Jægersborg Hegn?).

1909

  • Louis Emilius Florin meldte sig ud af DUI midt på året - angiveligt på grund af en skuffelse over samarbejdsproblemer med nogle af førerne, Han vedbliver med at yde økonomisk støtte til forbundet til sin alt for tidlige død 29. september 1912. Han blev begravet 4. oktober på Vestre Kirkegård, hvor DUI var repræsenteret med banner og alle DUI-afdelingerne med hvert deres flag.[9].


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1910

  • Ung Dag ophører på grund af dårlig økonomi.

1914

  • Sidste år med koloni ved Strandmøllen.

1915

  • Fra 1915 er De Unges Idræt også for piger.(enkelt kilde (arbejdermuseet) siger 1917).
  • Årets koloni foregik dette år i en lade ved Brøndby Strand.

1918

  • DUI ekspanderede i provinsen: Nye afdelinger i Hedehusene, Bogense, Brabrand, Ringsted, Nørresundby, Odder, Lyngby, Horsens, Aarhus og Ålborg
  • Man gik med i et samarbejde om ”Arbejdernes Børneblad”, men trak sig ud igen efter et års tid.

1919

  • Landsforbundet stiftedes. Samlet var der et medlemstal på knap 5.000.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1920

1923

  • Ved kongressen i Aarhus blev det vedtaget at indføre lejrsport. Man var bange for at det blev for militaristisk, og søgte at holde spejderbevægelsen i arms længde. Dog blev det til et enkelt lederkursus afholdt i samarbejde med spejdere.

1926

  • Man definerede formålsparagraffen som:
    • De Unges Idræt er arbejdernes børneorganisation i Danmark; den er fremkommet som et naturligt led i den danske arbejderbevægelse og ledes i overenstemmelse med socialdemokratiets program for undervisning og folkeopdragelse.

1929

  • Ny uniform: Den hvide matrosbluse skiftedes ud med en blå uniformsbluse med et rødt tørklæde.
  • Man holdt en lejr med international deltagelse: Børnerepublikken Ermelunden.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1930

1931

  • Medlemstallet var steget til omkring 9.000.
  • DUI begyndte et samarbejde med Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Formålsparagraffen ændredes derfor til:
    • De Unges Idræt har til opgave at organisere arbejderklassens børn for derigennem at opdrage dem til bevidste medkæmpere i den danske arbejderbevægelse. De Unges Idræt er et led i den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Organisationens opdragelsesarbejde udføres på socialistisk grundlag

1932

1933

  • Landslejr på Oksø i Flensborg fjord

1934

  • Landslejr ved Vejle

1935

  • Organisationens 9 bud blev formuleret:
    • Vi er Arbejderbørn.
    • Arbejder- drenge og – Piger holder sammen.
    • Vi er gode Kammerater.
    • Vi vil holde Disciplin, og man kan stole paa vort Ord.
    • Vi forhaaner eller bagtaler ingen.
    • Vi vil undgaa Alkohol og bekæmpe Nikotinnydelse.
    • Vi vil læse gode Bøger.
    • Vi vil holde vort Legeme rent og sundt.
    • Vi vil lære at forstaa vor Parole: Orden – Solidaritet – Venskab.
  • Landslejr ved Aarhus.

1936

  • Der var landslejr i Ålborg med 1800 deltagere med tjekkiske, norske og svenske gæstegrupper. Et skybrud bevirkede at børnene blev indkvarteret et par dage i Ålborghallen og hos private.

1937

  • Samarbejdet med DSU stoppede. Formålet ændredes derfor til:
    • - at udvikle børnenes selvstændighed og ansvarsfølelse, give dem kendskab til kulturelle værdier og sociale forhold samt bibringe dem forståelse for arbejderbevægelsens indsats i nutidens samfundsliv.
  • Landslejr i Tønder

1938

1939

  • Nordisk lejr i Falkenberg, Sverige.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1940

1941

  • Landsforbundet bestod af 131 afdelinger med tilsammen omkring 12.000 medlemmer (Falke) og ca 5.000 såkaldt bidragydende medlemmer.[10]
  • Bladet Rødfalken redigeres af Otto V. Nielsen
  • Formand: Forstander Hjalmar Gammelgaard, sekretær: Ernst Drosthede.

1945

  • Medlemstallet havde passeret 13.000

1946

  • International venskabslejr i Roskilde.

1949


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1950

  • DUI har 152 afdelinger med 9.729 medlemmer

1951

  • Deltagelse på International lejr i England

1952

  • Medlemstallet er 11.888 fordelt på 135 afdelinger, der igen udgør samlet 18 kredse[11].
  • Deltagelse på International lejr i Tyskland.

1953

  • Deltagelse på International lejr i Finland.

1955


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1960

1968

  • Uniformen afskaffedes.
  • Navnet ændredes til DUI-LEG og VIRKE.

1969


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1970


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1980

  • Efterskolen Blykobbe på Bornholm etableredes.

1981

1982

  • Efterskolerne Bisnapgård ved Hals og Billeshave ved Middelfart blev etableret.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1990


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2000


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2010


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2020

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Børn, Beskæftigelse, Borgere side 22
  2. Børn, Beskæftigelse, Borgere side 24
  3. Børn, Beskæftigelse, Borgere side 25
  4. Pigespejderbogen 1966 side 68
  5. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436
  6. Børn, Beskæftigelse, Borgere side 29
  7. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436
  8. https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/temaer/socialdemokratiet/sider-duis-historie/
  9. Folkets Avis 5. oktober 1912
  10. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 540
  11. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 384