DUI - LEG og VIRKE: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(wiki)
(fjernet overført indhold)
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 2: Linje 2:


== Historie ==
== Historie ==
Foreningen ''De Unges Idræt'' blev stiftet [[10. november]] [[1905]]. Ideen kom fra en tidligere [[FDF]]fører [[Louis Florin]], der fik journalist og folketingsmand A.C. Meyer med på ideen. Man ville skabe noget lignende FDF, men uden det kristne arbejde, og uden det militaristiske præg. Grundtanken var at børnene skulle være fri for politisk, nationalistisk og religiøs påvirkning.
{{uddybende|DUI-LEG og VIRKEs historie}}
Foreningen ''De Unges Idræt'' blev stiftet [[10. november]] [[1905]]. Ideen kom fra en tidligere [[FDF]]-fører [[Louis Florin]], der fik journalist og folketingsmand A.C. Meyer med på ideen. Man ville skabe noget lignende FDF, men uden det kristne arbejde, og uden det militaristiske præg. Grundtanken var at børnene skulle være fri for politisk, nationalistisk og religiøs påvirkning.


Programmet var mest gymnastik, atletik, boldspil og svømning. Også på andre måder lignede arbejdet FDF's; man havde hvide matrosbluser som uniform, og drog også på marchture, endda med musik til. I 1915 åbnede man korpset for piger, og i 1920'erne indførte man lejrsporten, hvorfor man også indførte troppe, opdelt i patruljer. Her var uniformen også anderledes - en kaki skjorte med blåt slips. Lejrsporten var ikke for pigerne - officielt. Men der er eksempler på at man oprettede deciderede pigetroppe. Med lejrsportens indførelse så man nødvendigheden af at uddanne lederne.
Programmet var mest gymnastik, atletik, boldspil og svømning. Også på andre måder lignede arbejdet FDF's; man havde hvide matrosbluser som uniform, og drog også på marchture, endda med musik til. I 1915 åbnede man korpset for piger, og i 1920'erne indførte man lejrsporten, hvorfor man også indførte troppe, opdelt i patruljer. Her var uniformen også anderledes - en kaki skjorte med blåt slips. Lejrsporten var ikke for pigerne - officielt. Men der er eksempler på at man oprettede deciderede pigetroppe. Med lejrsportens indførelse så man nødvendigheden af at uddanne lederne.
Linje 12: Linje 13:


I de første mange år var DUI et uniformeret korps, men i 1968 afskaffede man den blå bluse officielt.  
I de første mange år var DUI et uniformeret korps, men i 1968 afskaffede man den blå bluse officielt.  
<!--
== 1905 ==
* 10. november 1905 blev ''De Unges Idræt'' stiftet af Louis Florin og A.C. Meyer.
== 1906 ==
== 1907 ==
== 1908 ==
== 1909 ==
== 1910 ==
== 1911 ==
== 1912 ==
== 1913 ==
== 1914 ==
== 1915 ==
== 1916 ==
== 1917 ==
== 1918 ==
== 1919 ==
== 1920 ==
== 1921 ==
== 1922 ==
== 1923 ==
== 1924 ==
== 1925 ==
== 1926 ==
== 1927 ==
== 1928 ==
== 1929 ==
== 1930 ==
== 1931 ==
== 1932 ==
== 1933 ==
== 1934 ==
== 1935 ==
== 1936 ==
== 1937 ==
== 1938 ==
== 1939 ==
== 1940 ==
-->
== 1941 ==
* Landsforbundet bestod af 131 afdelinger med tilsammen omkring 12.000 medlemmer (Falke) og ca 5.000 såkaldt bidragydende medlemmer.<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 540</ref>
* Bladet ''[[Rødfalken]]'' redigeres af Otto V. Nielsen
* Formand: Forstander Hjalmar Gammelgaard, sekretær: Ernst Drosthede.
<!--
== 1942 ==
== 1943 ==
== 1944 ==
== 1945 ==
== 1946 ==
== 1947 ==
== 1948 ==
== 1949 ==
== 1950 ==
-->
== 1951 ==
== 1952 ==
* Medlemstallet er 11.888 fordelt på 135 afdelinger, der igen udgør samlet 18 kredse<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 384</ref>.
<!--
== 1953 ==
== 1954 ==
== 1955 ==
== 1956 ==
== 1957 ==
== 1958 ==
== 1959 ==
== 1960 ==
== 1961 ==
== 1962 ==
== 1963 ==
== 1964 ==
== 1965 ==
== 1966 ==
== 1967 ==
== 1968 ==
== 1969 ==
== 1970 ==
== 1971 ==
== 1972 ==
== 1973 ==
== 1974 ==
== 1975 ==
== 1976 ==
== 1977 ==
== 1978 ==
== 1979 ==
== 1980 ==
== 1981 ==
== 1982 ==
== 1983 ==
== 1984 ==
== 1985 ==
== 1986 ==
== 1987 ==
== 1988 ==
== 1989 ==
== 1990 ==
== 1991 ==
== 1992 ==
== 1993 ==
== 1994 ==
== 1995 ==
== 1996 ==
== 1997 ==
== 1998 ==
== 1999 ==
== 2000 ==
== 2001 ==
== 2002 ==
== 2003 ==
== 2004 ==
== 2005 ==
== 2006 ==
== 2007 ==
== 2008 ==
== 2009 ==
== 2010 ==
== 2011 ==
== 2012 ==
== 2013 ==
== 2014 ==
== 2015 ==
== 2016 ==
== 2017 ==
-->


== Kilder og eksterne henvisninger ==
== Kilder og eksterne henvisninger ==

Versionen fra 22. dec. 2017, 21:34

DUI - LEG og VIRKE er en ungdomsforening med rødder i arbejderbevægelsen. Der er ca 75 lokalafdelinger fordelt rundt i landet.

Historie

Uddybende artikel: DUI-LEG og VIRKEs historie.

Foreningen De Unges Idræt blev stiftet 10. november 1905. Ideen kom fra en tidligere FDF-fører Louis Florin, der fik journalist og folketingsmand A.C. Meyer med på ideen. Man ville skabe noget lignende FDF, men uden det kristne arbejde, og uden det militaristiske præg. Grundtanken var at børnene skulle være fri for politisk, nationalistisk og religiøs påvirkning.

Programmet var mest gymnastik, atletik, boldspil og svømning. Også på andre måder lignede arbejdet FDF's; man havde hvide matrosbluser som uniform, og drog også på marchture, endda med musik til. I 1915 åbnede man korpset for piger, og i 1920'erne indførte man lejrsporten, hvorfor man også indførte troppe, opdelt i patruljer. Her var uniformen også anderledes - en kaki skjorte med blåt slips. Lejrsporten var ikke for pigerne - officielt. Men der er eksempler på at man oprettede deciderede pigetroppe. Med lejrsportens indførelse så man nødvendigheden af at uddanne lederne.

I Pigespejderbogen 1966 beskrives uniformen som stærkblå med rødt tørklæde[1]

Medlemsblad

Først i 1907 prøvede man at udgive et medlemsblad - Ung Dag sammen med Det sportslige Pigeforbund[2], men allerede 1910 måtte man give op på grund af økonomien. I 1918 prøvede man igen, med ”Arbejdernes Børneblad”, som blev udgivet i samarbejde med en række ikke-religiøse søndagsskoler. Dette samarbejde holdt ikke, og i 1919 trak DUI sig ud igen. Fra 1932 udgav man sit eget blad - Rødfalken, der senere blev erstattet af Falken.

I de første mange år var DUI et uniformeret korps, men i 1968 afskaffede man den blå bluse officielt.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Pigespejderbogen 1966 side 68
  2. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s 436