Welcome to the ScoutWiki Network

Dannebrog

Fra SpejderWiki
Version fra 18. dec 2015, 13:25 af Medic (diskussion | bidrag) Medic (diskussion | bidrag) (Tilføjelse)
Skift til: navigering, søgning
Det ældste nationalflag som stadig er i brug er Dannebrog, Danmarks flag fra det 13. århundrede

Det nationale danske flag, der normalt kaldes for Dannebrog, betyder danernes fane eller rødfarvet fane. Flere steder fortolkes navnet udfra den frisiske betegnelse for rød (dan) og broget i betydningen flerfarvet.[1] [2].

Dannebrog er rødt med et hvidt kors, der går ud til kanterne af flaget. Disse korsflag kendes fra flere steder i verden, men forekommer hyppigst i de andre nordiske lande: Finland, Sverige, Norge og Island og de selvstyrende områder Åland og Færøerne. Det ses også i det baltiske område hos delstater og som byflag.

Vi har kendt Dannebrog som nationalflag siden 1200-tallet, hvor det afløste Ravnebanneret. Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under den danske konge Valdemar Sejrs kamphandling i Estland 15. juni 1219 hvor det førte danskerne til sejr, og derfor fejres denne dag som Valdemarsdag.

Flaghejsning

En fast tradition på spejderlejre er flaghejsningen hver morgen. Der afsynges en flagsang, som regel enten Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag eller Der er ingenting, der maner. Alt efter tradition synges under selve hejsningen eller umiddelbart efter. Sangen Vaj højt har flere vers, og det ses også at første vers afsynges under hejsningen og sidste vers efter.

Nedtagning af flaget

Sjældnere holdes flagets nedtagning som højtidelighed, men der findes faktisk en sang til formålet: Fra himlen er du faldet, du Danmarks helligdom. Flaget hales gerne klokken 20 i sommerhalvåret; mange steder regner man også solnedgang for nedhalingstidspunkt, og vælger det tidspunkt, der kommer først.

Eksterne henvisninger