Dansk Spejderkorps Sydslesvigs historie: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
VisueltWikitekst
(subst:)
(indføjet oplysninger fra Grethe Bierings fortæling i Spejderbladet)
Linje 5: Linje 5:
I ''[[Spejderminder]]'' skriver Hans M. Futtrup videre om korpsets første år, at man hurtigt kom op på ca 300 spejdere i Flensborg. Disse drenge fandt hurtigt ud af at man kunne gøre nytte i mindretallets lokalsamfund som bl.a. ordonnanser, hjælp til de danske møder m.m. Ikke spejderarbejde som vi kender det i vore dage, men en hjælpsom og nyttig indsats hvor det var nødvendigt. Drengene i de blå og gule [[uniform]]er var et tydeligt tegn på danskheden i Nordtyskland og de blev hurtigt en selvfølgelig del af det danske arbejde.
I ''[[Spejderminder]]'' skriver Hans M. Futtrup videre om korpsets første år, at man hurtigt kom op på ca 300 spejdere i Flensborg. Disse drenge fandt hurtigt ud af at man kunne gøre nytte i mindretallets lokalsamfund som bl.a. ordonnanser, hjælp til de danske møder m.m. Ikke spejderarbejde som vi kender det i vore dage, men en hjælpsom og nyttig indsats hvor det var nødvendigt. Drengene i de blå og gule [[uniform]]er var et tydeligt tegn på danskheden i Nordtyskland og de blev hurtigt en selvfølgelig del af det danske arbejde.


I 1920 kom der lidt gang i [[pigespejder]]arbejdet, men det blev en hård start, og der kom først egentlig vind i sejlene i [[1921]], og både drenge og piger kløede på med det egentlige spejderarbejde. Da den første kontakt med spejderarbejdet var gennem [[KFUM-spejderne i Danmark]], følte man sig mest som KFUM-spejdere (og uniformerne var faktisk en overgang grønne), men ret hurtigt måtte man erkende at det var mest praktisk at danne sit eget korps ud fra de forudsætninger, der var syd for grænsen. At det var et ''dansk'' spejderkorps var der ingen tvivl om. Der var bedre kontakt til de danske spejdere end til de tyske, både i hverdagen og i forbindelse med [[lejr]]e og [[turnering]]er. Det skortede ikke på forsøg på samarbejde med de tyske spejdere - begge parter ville gerne, men de danske ville ikke slække på danskheden i korpset, og tyskerne ville helst at de gjorde.  
Drengespejderne vandt også fodfæste og kløede på med det egentlige spejderarbejde. Da den første kontakt med spejderarbejdet var gennem [[KFUM-spejderne i Danmark]], følte man sig mest som KFUM-spejdere (og uniformerne var faktisk en overgang grønne), men ret hurtigt måtte man erkende at det var mest praktisk at danne sit eget korps ud fra de forudsætninger, der var syd for grænsen. At det var et ''dansk'' spejderkorps var der ingen tvivl om. Der var bedre kontakt til de danske spejdere end til de tyske, både i hverdagen og i forbindelse med [[lejr]]e og [[turnering]]er. Det skortede ikke på forsøg på samarbejde med de tyske spejdere - begge parter ville gerne, men de danske ville ikke slække på danskheden i korpset, og tyskerne ville helst at de gjorde.  


Spejderarbejdet tog form, men der var begyndervanskeligheder. Manglen på ledere fik et par lærere fra Duborgskolen til at træde til - helt uden forudsætninger. Det var ikke helt dårligt, der blev endda oprettet et par rene [[skoletrop]]pe. Efterhånden blev nogle af de første spejdere så gamle at de kunne træde til som ledere - ja en enkelt nåede endda senere så langt som til [[korpschef]].
Efter en svag start i efteråret 1919<ref>''[[Spejderbladet]]'' april 1963 s. 90: fortælling om DPS af spejderchefen Grethe Biering</ref>, kom der i 1920 lidt gang i [[pigespejder]]arbejdet, men det blev en hård start, og der kom først egentlig vind i sejlene i [[1921]], med fire unge førere i '''Flensborg Pigespejdertrop'''. Man fik kontakt til Sønderborg Pigespejdertrop, hvor tropsføreren (Fromse) organiserede en indsamling af midler til uniformering af pigerne syd for grænsen. det blev i førse omgang til [[Khaki]] uniform med rødt tørklæde. Alle spejdere under 12 år kaldtes fra starten ulveunger, men i 1934 omdøbtes disse til musvitter. Samme år blev der oprettet en pigespejdertrop i Slesvig - Dronning Thyras Trop. I 1937 oprettedes Gefion Trop i Tønning. I 1963 var der pigespejdere og musvitter i syv byer i Sydslesvig.
 
Drengepejderarbejdet tog også form, men der var begyndervanskeligheder. Manglen på ledere fik et par lærere fra Duborgskolen til at træde til - helt uden forudsætninger. Det var ikke helt dårligt, der blev endda oprettet et par rene [[skoletrop]]pe. Efterhånden blev nogle af de første spejdere så gamle at de kunne træde til som ledere - ja en enkelt nåede endda senere så langt som til [[korpschef]].


Selve korpsstrukturen var noget lemfældig fra starten - det måtte komme senere. I [[1925]] blev der dannet et korpsråd af alle lederne samt repræsentanter fra forældrene, skolen og kirken. Nye ledere skulle godkendes af korpsrådet.
Selve korpsstrukturen var noget lemfældig fra starten - det måtte komme senere. I [[1925]] blev der dannet et korpsråd af alle lederne samt repræsentanter fra forældrene, skolen og kirken. Nye ledere skulle godkendes af korpsrådet.
Linje 17: Linje 19:
Da næsten alle ture gik til Danmark, opstod et ønske om en egen hytte, og en sådan blev anskaffet i Kollund Strand, under en halv times gang fra grænsen over Skomagerbro ved Wassersleben/Kruså.
Da næsten alle ture gik til Danmark, opstod et ønske om en egen hytte, og en sådan blev anskaffet i Kollund Strand, under en halv times gang fra grænsen over Skomagerbro ved Wassersleben/Kruså.


I [[1933]] ændres navnet fra Dansk Spejderkorps, Flensborg til Dansk Spejderkorps Sydslesvig, og Flensborg pigespejdertrop kom med i korpset. (Enkelte kilder siger [[1931]]).
I [[1933]] ændres navnet fra Dansk Spejderkorps, Flensborg til Dansk Spejderkorps Sydslesvig, og Flensborg pigespejdertrop og de øvrige pigetroppe kom med i korpset. (Enkelte kilder siger [[1931]]).


Samme år kom Nazismen for alvor til Tyskland. Man forsøgte at presse danskerne ud af de danske skoler og foreninger, men selv om nogle bøjede sig, avlede trykket modtryk og der blev faktisk flere spejdere ud af det. Man oprettede endda et korpsblad med navnet ''Ravneskriget'', idet korpsets banner var en ravn på rød dug.
Samme år kom Nazismen for alvor til Tyskland. Man forsøgte at presse danskerne ud af de danske skoler og foreninger, men selv om nogle bøjede sig, avlede trykket modtryk og der blev faktisk flere spejdere ud af det. Man oprettede endda et korpsblad med navnet ''Ravneskriget'', idet korpsets banner var en ravn på rød dug.
Linje 23: Linje 25:
Sidst i 1930'erne kom krigen med al sin gru. Mange af lederne blev indkaldt, men nye kræfter tog over. Hitler Jugend gjorde sit for at gøre det surt for spejderne - det kom endda til korporligheder. Alle tyske drenge over 10 år skulle være medlem af Hitler Jugend og pigerne af det nazistiske pigekorps BDM, men sært nok fritog et medlemskab af lige netop de danske spejderkorps børnene for dén oplevelse. Som krigen skred frem blev drenge ned til 16 år indkaldt, og pigernes ledere også, så spejderne måtte selv hutle sig igennem, hvor andre ikke trådte til. Ved krigens slutning var der ca 200 spejdere i korpset.
Sidst i 1930'erne kom krigen med al sin gru. Mange af lederne blev indkaldt, men nye kræfter tog over. Hitler Jugend gjorde sit for at gøre det surt for spejderne - det kom endda til korporligheder. Alle tyske drenge over 10 år skulle være medlem af Hitler Jugend og pigerne af det nazistiske pigekorps BDM, men sært nok fritog et medlemskab af lige netop de danske spejderkorps børnene for dén oplevelse. Som krigen skred frem blev drenge ned til 16 år indkaldt, og pigernes ledere også, så spejderne måtte selv hutle sig igennem, hvor andre ikke trådte til. Ved krigens slutning var der ca 200 spejdere i korpset.


Efter krigen blomstrede korpset op - tilstrømningen til alle danske foreninger var stor - og man måtte dele korpset op i et drenge- og pigekorps i 1946<ref>https://www.dcbib.dk/arkiverne/foreningsarkive</ref> (Det Danske Spejderkorps Sydslesvig og Det Danske Pigespejderkorps Sydslesvig). Disse 2 korps blev forenet igen [[12. maj]] [[1972]].
Efter krigen blomstrede korpset op - tilstrømningen til alle danske foreninger var stor - og man måtte dele korpset op i et drenge- og pigekorps i 1946<ref>https://www.dcbib.dk/arkiverne/foreningsarkive</ref> (Det Danske Spejderkorps Sydslesvig og Det Danske Pigespejderkorps Sydslesvig). Disse 2 korps blev forenet igen [[12. maj]] [[1972]]. Ligeledes i 1946 skiftede pigerne den khaki uniform ud med en blå kittel med gult tørklæde - samme farve som drengene havde.


De første år efter krigen var præget af Tysklands nederlag. Hans Futtrup fortæller om en stor ammunitionseksplosion på Flensborg Havn, hvor englænderne ikke ville tillade det tyske politi og andre tyske myndigheder adgang til katastrofestedet, men inden 5 minutter efter eksplosionen var samtlige spejdere mødt til beredskab - de ældste ved selve ulykkesstedet og de øvrige hvor de ellers kunne gøre nytte ved evakuering af beboere og hvor de ellers kunne hjælpe i en by hvor antallet af huse med hele vinduer var temmelig overskueligt. Spejderne fik lov til at yde al den hjælp de kunne med oprydningen, og blev endda nævnt i den engelske dagsbefaling og fik lov til at marchere gennem byen med fane.
De første år efter krigen var præget af Tysklands nederlag. Hans Futtrup fortæller om en stor ammunitionseksplosion på Flensborg Havn, hvor englænderne ikke ville tillade det tyske politi og andre tyske myndigheder adgang til katastrofestedet, men inden 5 minutter efter eksplosionen var samtlige spejdere mødt til beredskab - de ældste ved selve ulykkesstedet og de øvrige hvor de ellers kunne gøre nytte ved evakuering af beboere og hvor de ellers kunne hjælpe i en by hvor antallet af huse med hele vinduer var temmelig overskueligt. Spejderne fik lov til at yde al den hjælp de kunne med oprydningen, og blev endda nævnt i den engelske dagsbefaling og fik lov til at marchere gennem byen med fane.
Hentet fra "http://da.scoutwiki.org/Dansk_Spejderkorps_Sydslesvigs_historie"