23.025
redigeringer
Dansk Spejderkorps Sydslesvigs historie: Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Dansk Spejderkorps Sydslesvigs historie (vis kildekode)
Versionen fra 9. dec. 2020, 22:14
, for 3 år sidenmere fra <ref>Spejdersport 2/1946</ref>
Jørgen (diskussion | bidrag) (indføjet oplysninger fra Grethe Bierings fortæling i Spejderbladet) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere fra <ref>Spejdersport 2/1946</ref>) |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Samme år kom Nazismen for alvor til Tyskland. Man forsøgte at presse danskerne ud af de danske skoler og foreninger, men selv om nogle bøjede sig, avlede trykket modtryk og der blev faktisk flere spejdere ud af det. Man oprettede endda et korpsblad med navnet ''Ravneskriget'', idet korpsets banner var en ravn på rød dug. | Samme år kom Nazismen for alvor til Tyskland. Man forsøgte at presse danskerne ud af de danske skoler og foreninger, men selv om nogle bøjede sig, avlede trykket modtryk og der blev faktisk flere spejdere ud af det. Man oprettede endda et korpsblad med navnet ''Ravneskriget'', idet korpsets banner var en ravn på rød dug. | ||
Sidst i 1930'erne kom krigen med al sin gru. Mange af lederne blev indkaldt, men nye kræfter tog over. Hitler Jugend gjorde sit for at gøre det surt for spejderne - det kom endda til korporligheder. Alle tyske drenge over 10 år skulle være medlem af Hitler Jugend og pigerne af det nazistiske pigekorps BDM, men sært nok fritog et medlemskab af lige netop de danske spejderkorps børnene for dén oplevelse. Som krigen skred frem blev drenge ned til 16 år indkaldt, og pigernes ledere også, så spejderne måtte selv hutle sig igennem, hvor andre ikke trådte til. Ved krigens slutning var der ca 200 spejdere i korpset. | Sidst i 1930'erne kom krigen med al sin gru. Mange af lederne blev indkaldt, men nye kræfter tog over. Hitler Jugend gjorde sit for at gøre det surt for spejderne - det kom endda til korporligheder. Alle tyske drenge over 10 år skulle være medlem af Hitler Jugend og pigerne af det nazistiske pigekorps BDM, men sært nok fritog et medlemskab af lige netop de danske spejderkorps børnene for dén oplevelse. Som krigen skred frem blev drenge ned til 16 år indkaldt, og pigernes ledere også, så spejderne måtte selv hutle sig igennem, hvor andre ikke trådte til. Ved krigens slutning var der ca 200 spejdere i korpset. | ||
Efter krigen blomstrede korpset op - tilstrømningen til alle danske foreninger var stor - og man måtte dele korpset op i et drenge- og pigekorps | Ved 25-års jubilæet 5. november 1944 var der 201, 5. maj 1945 var der 125 aktive - resten var ikke udmeldt - de var indkaldt. Efter krigen vendte de så tilbage, og sammen med de nytilkomne var der i starten af 1946 over 300 spejdere, men kun knap 200 uniformer. I Flensborg oprettede de en ny pigetrop, og der var ialt tre drengetroppe og en ulveflok. <ref>Spejdersport 2/1946</ref>). | ||
Efter krigen blomstrede korpset op - tilstrømningen til alle danske foreninger var stor - og man måtte dele korpset op i et drenge- og pigekorps 1. februar 1946<ref>https://www.dcbib.dk/arkiverne/foreningsarkive</ref><ref>Spejdersport 2/1946</ref> (Det Danske Spejderkorps Sydslesvig og Det Danske Pigespejderkorps Sydslesvig). Disse 2 korps blev forenet igen [[12. maj]] [[1972]]. Ligeledes i 1946 skiftede pigerne den khaki uniform ud med en blå kittel med gult tørklæde - samme farve som drengene havde. | |||
De første år efter krigen var præget af Tysklands nederlag. Hans Futtrup fortæller om en stor ammunitionseksplosion på Flensborg Havn, hvor englænderne ikke ville tillade det tyske politi og andre tyske myndigheder adgang til katastrofestedet, men inden 5 minutter efter eksplosionen var samtlige spejdere mødt til beredskab - de ældste ved selve ulykkesstedet og de øvrige hvor de ellers kunne gøre nytte ved evakuering af beboere og hvor de ellers kunne hjælpe i en by hvor antallet af huse med hele vinduer var temmelig overskueligt. Spejderne fik lov til at yde al den hjælp de kunne med oprydningen, og blev endda nævnt i den engelske dagsbefaling og fik lov til at marchere gennem byen med fane. | De første år efter krigen var præget af Tysklands nederlag. Hans Futtrup fortæller om en stor ammunitionseksplosion på Flensborg Havn, hvor englænderne ikke ville tillade det tyske politi og andre tyske myndigheder adgang til katastrofestedet, men inden 5 minutter efter eksplosionen var samtlige spejdere mødt til beredskab - de ældste ved selve ulykkesstedet og de øvrige hvor de ellers kunne gøre nytte ved evakuering af beboere og hvor de ellers kunne hjælpe i en by hvor antallet af huse med hele vinduer var temmelig overskueligt. Spejderne fik lov til at yde al den hjælp de kunne med oprydningen, og blev endda nævnt i den engelske dagsbefaling og fik lov til at marchere gennem byen med fane. | ||
