Danske Baptisters Spejderkorps' historie: Forskelle mellem versioner

Tanken om et uniformeret undgdomsarbejde indenfor baptistmenighederne begyndte allerede omkring 1920. Målet var at få knyttet de større børn til menigheden, da søndagsskolen ikke gav den fornødne udfordring. i 1922-25 blev der oprettet flere troppe under de lokale baptistmenigheder, og der hvor der ikke fra starten var en tilknytning til [[Det Danske Spejderkorps]], kom den snart, da drengene fokuserede mere på spejderarbejdet end på menigheden. Omkring 1929 var troppene helt uden forbindelse til menigheden og fungerede fuldt ud som troppe under DDS.  

Danske baptisters søndagsskoleudvalg gentænkte spejderideen i 1929 og da man var skræmt af det første forsøg, søgte man andre veje end en tilknytning til DDS. Man vendte blikket mod det engelske [[Boys Brigade]], hvortil FDF også var knyttet, og [[2. juli]] [[1930]] vedtoges det på Danske Baptisters Ungdomsforbunds årsmøde i Århus at oprette Danske Baptisters Drengeforbund og Danske Baptisters Pigeforbund med løs tilknytning til hhv. Boys Brigade og Girls' Life Brigade..

 

Af drengeuniform vaklede man mellem Boys Brigades og en egen, og resultatet blev en blå bluse, grønt tørklæde (og korte blå bukser). Det er i grove træk den uniform, der stadig bruges. Pigerne fik en blå bluse med lyseblåt tørklæde. I korpsmærkerne optrådte hhv. et anker og en olielampe.

I [[1948]] var man nået så langt i begge forbund at man stort set lavede det samme som i de 'rigtige' spejderkorps, og havde samme opbygning, teorier og metoder. Ved førerstævnet i Odense dette år vedtog man helt og holdent at overgå til et spejderkorps med spejderlov og spejderløfte. Korpsmærket blev ændret til hhv kløver og lilje, og det ideologiske og teoretiske grundlag blev bragt i overensstemmelse med det, man rent faktisk lavede i hovedparten af kredsene. Fra at føle sig som spejdere og lave det samme som spejderne, var man nu spejdere. Man besluttede også at søge international anerkendelse, en proces, der viste sig at vare mange år.

Den nye spejderhåndbog ''Spejderdage'' af H.C.Barkan udkom i [[1951]].

[[27. juli]] til den [[10. august]] [[1953]] var der lejr i Dronninglund Storskov nord for Ålborg. Korpsene var der ikke samtidig, men holdt deres tredje store lejr hver for sig i forlængelse af hinanden.  Samme år valgte pigekorpset deres egen korpschef - en forudsætning for at kunne tilknyttes [[WAGGGS]], hvilket først kom i stand i 1956 via en associering til [[de grønne pigespejdere|KFUK-spejderne]]. Drengene fik først en aftale i stand i 1976.

I 1954 begyndte ''Spejdernyt'' at udkomme - et blad for spejderne, mens lederbladet ''Førernyt'' først kom på gaden i 1956, hvor sangbogen ''Spejdersange'' også udkom.

955 - 25-års jubilæum med jubifejder, jubilæumsførerstævne og jubilotteri. Korpset fejrede sig selv med købet af [[Øksedal]], en ejendom på 15 [[tønder land]] ca 10 km vest for Nibe. Her holdt man bl.a. førertræning, og den første korpslejr (kimbrerlejr) på stedet var i 1958.