23.028
redigeringer
Danske Baptisters Spejderkorps' historie: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Danske Baptisters Spejderkorps' historie (vis kildekode)
Versionen fra 1. jan. 2020, 15:15
, for 4 år siden→1940'erne: Ermelunden
Jørgen (diskussion | bidrag) (færdig med gennemgang, typo, wiki mmm.) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1940'erne: Ermelunden) |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Danske Baptisters Spejderkorps]] er resultatet af en sammenlægning af Danske Baptisters Pigespejderkorps (DBP) og Danske Baptisters Drengespejderkorps (DBD) i [[1973]]. | [[Danske Baptisters Spejderkorps]] er resultatet af en sammenlægning af Danske Baptisters Pigespejderkorps (DBP) og Danske Baptisters Drengespejderkorps (DBD) i [[1973]]. | ||
Tanken om et uniformeret ungdomsarbejde indenfor baptistmenighederne begyndte allerede omkring [[1920]]. Målet var at få knyttet de større børn til menigheden, da søndagsskolen ikke gav den fornødne udfordring. I 1922-25 blev der oprettet flere [[trop]]pe under de lokale baptistmenigheder, og der hvor der ikke fra starten var en tilknytning til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]], kom den snart, da drengene fokuserede mere på spejderarbejdet end på menigheden. Omkring [[1929]] var troppene helt uden forbindelse til menigheden og fungerede fuldt ud som troppe under DDS. | Tanken om et uniformeret ungdomsarbejde indenfor baptistmenighederne begyndte allerede omkring [[1920]]. Målet var at få knyttet de større børn til menigheden, da søndagsskolen ikke gav den fornødne udfordring. Det første skridt blev taget på Frederiksberg: FDK - Fredskirkens Drenge Klub blev oprettet af Henning Jonassen efter [[FDF]]-mønster, og denne klub levede i 3-4 år med ugentlige møder samt ture og lejre. Programmet var afvekslende, men spejdersport indgik. I 1922-25 blev der oprettet flere [[trop]]pe under de lokale baptistmenigheder, specielt efter den [[2. verdensjamboree]], og der hvor der ikke fra starten var en tilknytning til [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]], kom den snart, da drengene fokuserede mere på spejderarbejdet end på menigheden. Omkring [[1929]] var troppene helt uden forbindelse til menigheden og fungerede fuldt ud som troppe under DDS. | ||
Det var troppe som [[Ansgartroppen]], der blev stiftet [[30. september]] [[1924]] i Fredskirken på Frederiksberg. Der var her samme år stiftet en trop uden nogen korpstilknytning, men drengene ville anderledes og lod Ansgartroppen høre under [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]]. | |||
== Starten i 1930'erne == | == Starten i 1930'erne == | ||
Danske baptisters søndagsskoleudvalg gentænkte spejderideen i 1929 og da man var skræmt af det første forsøg, søgte man andre veje end en tilknytning til DDS. Man vendte blikket mod det engelske [[Boys Brigade]], hvortil [[FDF]] også var knyttet, og [[2. juli]] [[1930]] vedtoges det på Danske Baptisters Ungdomsforbunds årsmøde i Århus at oprette Danske Baptisters Drengeforbund og Danske Baptisters Pigeforbund med løs tilknytning til hhv. Boys Brigade og [[Girls' Life Brigade]]. | Danske baptisters søndagsskoleudvalg gentænkte spejderideen i 1929 og da man var skræmt af det første forsøg, søgte man andre veje end en tilknytning til DDS. Man vendte blikket mod det engelske [[Boys Brigade]], hvortil [[FDF]] også var knyttet, og [[2. juli]] [[1930]] vedtoges det på Danske Baptisters Ungdomsforbunds årsmøde i Århus at oprette Danske Baptisters Drengeforbund og Danske Baptisters Pigeforbund med løs tilknytning til hhv. Boys Brigade og [[Girls' Life Brigade]]. | ||
| Linje 25: | Linje 27: | ||
== 1940'erne == | == 1940'erne == | ||
I [[1946]] holdt man den første førertræningslejr for førere fra hele landet. Samme år blev H. C. Barkan ansat som forbundssekretær for både pige- og drengeforbund. | I [[1946]] holdt man den første førertræningslejr for førere fra hele landet. Samme år blev H. C. Barkan ansat som forbundssekretær for både pige- og drengeforbund. | ||
[[1947]] holdt man landslejr på [[Ermelunden]] i forbindelse med baptisternes verdenskongres i København. | |||
I [[1948]] var man nået så langt i begge forbund at man stort set lavede det samme som i de 'rigtige' [[spejderkorps]], og havde samme opbygning, teorier og metoder. Ved førerstævnet i Odense dette år vedtog man helt og holdent at overgå til spejderkorps med [[Spejderloven|spejderlov]] og [[spejderløfte]]. [[Korpsmærke]]t blev ændret til hhv kløver og lilje med et rødt kors som baggrund, og det ideologiske og teoretiske grundlag blev bragt i overensstemmelse med det, man rent faktisk lavede i hovedparten af kredsene. Fra at føle sig som spejdere og lave det samme som spejderne, ''var'' man nu spejdere. Man besluttede også at søge international anerkendelse, en proces, der viste sig at vare mange år. | I [[1948]] var man nået så langt i begge forbund at man stort set lavede det samme som i de 'rigtige' [[spejderkorps]], og havde samme opbygning, teorier og metoder. Ved førerstævnet i Odense dette år vedtog man helt og holdent at overgå til spejderkorps med [[Spejderloven|spejderlov]] og [[spejderløfte]]. [[Korpsmærke]]t blev ændret til hhv kløver og lilje med et rødt kors som baggrund, og det ideologiske og teoretiske grundlag blev bragt i overensstemmelse med det, man rent faktisk lavede i hovedparten af kredsene. Fra at føle sig som spejdere og lave det samme som spejderne, ''var'' man nu spejdere. Man besluttede også at søge international anerkendelse, en proces, der viste sig at vare mange år. | ||
| Linje 38: | Linje 42: | ||
[[1955]] - 25-års jubilæum med jubifejder, jubilæumsførerstævne og jubilotteri. Korpset fejrede sig selv med købet af [[Øksedal]], en ejendom på 15 [[tønder land]] ca 10 km vest for Nibe. Her holdt man bl.a. førertræning, og den første korpslejr (kimbrerlejr) på stedet var i [[1958]]. | [[1955]] - 25-års jubilæum med jubifejder, jubilæumsførerstævne og jubilotteri. Korpset fejrede sig selv med købet af [[Øksedal]], en ejendom på 15 [[tønder land]] ca 10 km vest for Nibe. Her holdt man bl.a. førertræning, og den første korpslejr (kimbrerlejr) på stedet var i [[1958]]. | ||
== 1960'erne == | |||
I [[1961]] flyttedes [[korpskontor]]et fra [[København]] til [[Ålborg]]. Den første murstensbygning på [[Øksedal]] indviedes. | |||
I [[1964]] fejredes 125-året for den første baptistmenighed. I Lersøparken i København afsløredes en mindesten, rejst af førere i Danske Baptisters Spejderkorps, idet det var i lersøen at den første dåb fandt sted dengang. | |||
[[1965]]: Deltagelse i Illernlejren - en baptistlejr i [[Sverige]]. | |||
I [[1967]] stoppede [[H. C. Barkan]] som [[spejderchef]], og man vedtog på førerstævnet at hvert korps fremover skulle vælge en spejderchef og [[korpsråd]]et en korpsrådsformand. Ib Bagge Nielsen blev korpsrådsformand, og passede det første år også drengenes Spejderchefs arbejde, indtil den valgte spejderchef Sven Toldam kunne tiltræde. Samme år fratrådte [[Ernst Borges]]. | |||
I [[1968]] var der igen mulighed for at ansætte en rejsesekretær. Peer Albin Kristiansen fik jobbet de næste to år. | |||
== 1970'erne == | == 1970'erne == | ||
| Linje 105: | Linje 121: | ||
Ligeledes i 2004 vedtog Førerstævnet en ny struktur for korpset med færre medlemmer af korpsrådet (fra 18 til 12) og en mere fleksibel udvalgsstruktur. | Ligeledes i 2004 vedtog Førerstævnet en ny struktur for korpset med færre medlemmer af korpsrådet (fra 18 til 12) og en mere fleksibel udvalgsstruktur. | ||
Korpsets 75 års jubilæum den 2. juli [[2005]] lå i forbindelse med Festivallejren på Øksedal. Der blev ligeledes udgivet en jubilæumsbog: ''75 Spejderår'', redigeret af Greta Jørgensen, Niels Christensen og Peer Albin. | Korpsets 75 års jubilæum den 2. juli [[2005]] lå i forbindelse med [[korpslejr|Festivallejren]] på Øksedal. Lejravisen hed ''Rampelyset''. Der blev ligeledes udgivet en jubilæumsbog: ''75 Spejderår'', redigeret af Greta Jørgensen, Niels Christensen og Peer Albin. | ||
Med fokus på fornuftig udnyttelse af naturens ressourcer afholdtes en international lejr på Øksedal med mottoet 'Ren energi'. Samme år blev et jordvarmeanlæg indviet på Øksedal. | Med fokus på fornuftig udnyttelse af naturens ressourcer afholdtes en international lejr på Øksedal med mottoet 'Ren energi'. Samme år blev et jordvarmeanlæg indviet på Øksedal. | ||
5 spejdere rejste verden rundt i [[2008]] under navnet 'Global Team'. De besøgte Rwanda, Burundi, Indien, Papua Ny Guinea og Hondouras - alle steder er baptisterne engageret i aktiviteter for børn og unge. Efter hjemkomsten bød de næste 3 måneder på en rundrejse i Danmark for at fortælle om projekterne og derigennem at øge interessen for dem. | 5 spejdere rejste verden rundt i [[2008]] under navnet 'Global Team'. De besøgte Rwanda, Burundi, Indien, Papua Ny Guinea og Hondouras - alle steder er baptisterne engageret i aktiviteter for børn og unge. Efter hjemkomsten bød de næste 3 måneder på en rundrejse i Danmark for at fortælle om projekterne og derigennem at øge interessen for dem. | ||
== 2010'erne == | == 2010'erne == | ||
''Venner, Verden og Virkeligheden'' var mottoet for korpslejren på Øksedal i [[2010]]. Lejren havde fokus på venskaber uanset kredse, alder og køn. | ''Venner, Verden og Virkeligheden'' var mottoet for korpslejren på Øksedal i [[2010]]. Lejren havde fokus på venskaber uanset kredse, alder og køn. | ||
| Linje 161: | Linje 178: | ||
* ''Spejderdage'' af H.C. Barkan. 1951. | * ''Spejderdage'' af H.C. Barkan. 1951. | ||
* ''75 spejderår'', udgivet i anledning af korpsets jubilæum i 2005. | * ''75 spejderår'', udgivet i anledning af korpsets jubilæum i 2005. | ||
* ''Spejderår'' - 25-års jubilæumsbog af Erik V. Ipsen, udgivet af Baptistspejdernes Korpskontor 1955 | |||
[[Kategori:Danske Baptisters Spejderkorps]] | |||