Danske Baptisters Spejderkorps' historie: Forskelle mellem versioner

Tanken om et uniformeret undgdomsarbejde indenfor baptistmenighederne begyndte allerede omkring 1920. Målet var at få knyttet de større børn til menigheden, da søndagsskolen ikke gav den fornødne udfordring. i 1922-25 blev der oprettet flere troppe under de lokale baptistmenigheder, og der hvor der ikke fra starten var en tilknytning til [[Det Danske Spejderkorps]], kom den snart, da drengene fokuserede mere på spejderarbejdet end på menigheden. Omkring 1929 var troppene helt uden forbindelse til menigheden og fungerede fuldt ud som troppe under DDS.  

Danske baptisters søndagsskoleudvalg gentænkte spejderideen i 1929 og da man var skræmt af det første forsøg, søgte man andre veje end en tilknytning til DDS. Man vendte blikket mod det engelske [[Boys Brigade]], hvortil FDF også var knyttet, og [[2. juli]] [[1930]] vedtoges det på Danske Baptisters Ungdomsforbunds årsmøde i Århus at oprette Danske Baptisters Drengeforbund og Danske Baptisters Pigeforbund med løs tilknytning til hhv. Boys Brigade og Girls' Life Brigade..

 

Af drengeuniform vaklede man mellem Boys Brigades og en egen, og resultatet blev en blå bluse, grønt tørklæde (og korte blå bukser). Det er i grove træk den uniform, der stadig bruges. Pigerne fik en blå bluse med lyseblåt tørklæde. I korpsmærkerne optrådte hhv. et anker og en olielampe.

 

I [[1948]] var man nået så langt i begge forbund at man stort set lavede det samme som i de 'rigtige' spejderkorps, og havde samme opbygning, teorier og metoder. Ved førerstævnet i Odense dette år vedtog man helt og holdent at overgå til et spejderkorps med spejderlov og spejderløfte. Korpsmærket blev ændret til hhv kløver og lilje, og det ideologiske og teoretiske grundlag blev bragt i overensstemmelse med det, man rent faktisk lavede i hovedparten af kredsene. Fra at føle sig som spejdere og lave det samme som spejderne, var man nu spejdere. Man besluttede også at søge international anerkendelse, en proces, der viste sig at vare mange år.

 

 

[[27. juli]] til den [[10. august]] [[1953]] var der lejr i Dronninglund Storskov nord for Ålborg. Korpsene var der ikke samtidig, men holdt deres tredje store lejr hver for sig i forlængelse af hinanden.  Samme år valgte pigekorpset deres egen korpschef - en forudsætning for at kunne tilknyttes [[WAGGGS]], hvilket først kom i stand i 1956 via en associering til [[de grønne pigespejdere|KFUK-spejderne]]. Drengene fik først en aftale i stand i 1976.

 

 

1955 - 25-års jubilæum med jubifejder, jubilæumsførerstævne og jubilotteri. Korpset fejrede sig selv med købet af [[Øksedal]], en ejendom på 15 [[tønder land]] ca 10 km vest for Nibe. Her holdt man bl.a. førertræning, og den første korpslejr (kimbrerlejr) på stedet var i 1958.

1970 var der skandinavisk baptistspejderlejr på Tromøy i [[Norge]]. Samme år aflyste man en projektrejse for en række førere til Burundi på grund af en massakre i landet.

På førerstævnet i 1973 vedtog man at pige- og drengekorpset skulle sammenlægges til ''Danske Baptisters Spejderkorps'', og at korpset skulle arbejde i den såkaldte 4-deling, ([[flok]], [[trop]], [[gruppe]] og [[RS]]). Der var også en fælles korpslejr for de 2 korps på Øksedal det år. Lejren hed 'Afrikalejren', og hentydede til korpsets engagement i u-landsarbejde og ydremission.

I 1974 fik pigerne og drengene så samme korpschef i Hannah Fenger, og i forbindelse med korpssammenlægningen fik man både ny grundlov, vedtægter og korpsmærke. Man besluttede sig også til at udvide Øksedal.

i 1975 blev det nye fælles korps medlem af DUF ([[Dansk Ungdoms Fællesråd]]), og der blev holdt skandinavisk baptistspejderlejr med ca. 1200 deltagere på Øksedal.

Først i 1976 fik drengespejdernes del af korpset en observatørstatus i [[Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere]] og pigerne fik fuldgyldigt medlemsskab af [[Pigespejdernes Fællesråd]]. Korpset blev ligeledes medlem af [[Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd]]. Øksedals udbygning stod også færdig dette år.

1978: Korpset får del i tipsmidlerne for første gang, korpskontoret flytter til egne lokaler i Ålborg og det nye førertræningssystem godkendes på førerstævnet.

Projekt Afrika-81 skydes i gang i 1979 - et fælles projekt mellem spejderkorpset og ungdomsforbundet. Projektet består af en bred orientering om forholdene for børn og unge i et udviklingsland. Det skulle munde ud i en gruppe unges ophold i en arbejdslejr i Rwanda/Burundi.

 

1980 var jubilæumsår - 50  år. JUBI-førerstævne, JUBI-flokløb og fødselsdagsstafetter, JUBI- lejr på Øksedal med radiogudstjeneste på dagen (2. juli) og lejrbål med 2000 deltagere.