De grønne pigespejderes historie: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(→‎1945: fix)
(→‎1945: fix)
Linje 165: Linje 165:
* Grønsmutternes 25 års jubilæum fejredes med et arrangement på Spejderbakken på 2 forskellige dage.
* Grønsmutternes 25 års jubilæum fejredes med et arrangement på Spejderbakken på 2 forskellige dage.
* Sammen med de tre andre spejderkorps, FDF og DUI deltog KFUK-spejderne 10. juli i en befrielsesparade på Stadion i Kbh. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge.
* Sammen med de tre andre spejderkorps, FDF og DUI deltog KFUK-spejderne 10. juli i en befrielsesparade på Stadion i Kbh. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge.
* Lady B-P besøgte landet i august og dette var startskuddet til at genoptage det internationale spejderarbejde. Der var parade på Rosenborg [[26. august]] for alle pigespejdere. Korpsspidserne skridtede paraden af med [[Dronning Ingrid|Kronprinsesse Ingrid]] og Lady B-P i spidsen. Se en filmstump på note nr <ref>[http://euscreen.eu/item.html?id=EUS_30CDE167D47040EC99C6A0C7BA811A4B Parade Rosenborg på EUscreen]</ref> og<ref>http://euscreen.eu/item.html?id=EUS_01CB44C4F87440508A85A80EAD061EE3 Parade, 2. del</ref>.
* Lady B-P besøgte landet i august og dette var startskuddet til at genoptage det internationale spejderarbejde. Der var parade på Rosenborg [[26. august]] for alle pigespejdere. Korpsspidserne skridtede paraden af med [[Dronning Ingrid|Kronprinsesse Ingrid]] og Lady B-P i spidsen. Se en filmstump på note nr <ref>[http://euscreen.eu/item.html?id=EUS_30CDE167D47040EC99C6A0C7BA811A4B Parade Rosenborg på EUscreen]</ref> og<ref>[http://euscreen.eu/item.html?id=EUS_01CB44C4F87440508A85A80EAD061EE3 Parade, 2. del]</ref>.


== 1946 ==
== 1946 ==

Versionen fra 7. mar. 2018, 16:08

De grønne pigespejdere er et dansk spejderkorps, stiftet 4. maj 1919 som KFUK-spejderne i Danmark, idet korpset udsprang af KFUK.

Der er delte meninger om præcis hvordan ideen til et kristent korps for pigespejdere blev til virkelighed. Korpsets 50-års jubilæumsskrift angiver at Ingrid Ulbricht modtager et brev fra en pige - Dagny Grauballe - der vil starte et spejderkorps i KFUK. En del af brevet er gengivet i jubilæumshæftet, og det skulle være afsendt 5. februar 1919. Andre kilder nævner at flere piger havde henvendt sig til pastor Gunner Engberg, der var stifter af KFUM-spejderne, og at denne videresendte til Ingrid Ulbricht med en opfordring til at arbejde videre med ideen. Begge dele kunne sagtens være sket uafhængigt af hinanden.

Grønne Stier - de grønne pigespejderes egen 'historiebog' for de første 75 år af korpsets historie - hælder selv til at det var den unge frøken Grauballe, der med sit brev til Professorinde Ulbricht fik denne til at forelægge ideen for KFUK's bestyrelse ved et møde 28. februar. Ideen faldt vist ikke i helt god jord, men fru Ulbricht henvendte sig i stedet til en KFUK-gymnastiklærerinde, Augusta Frydendahl (Fryd), der gav efter og fik allerede i april samlet fem piger, der gerne ville tage fat.

Med hjælp fra KFUM-spejdernes sekretær, pastor Fabricius, fik den grundige Fryd lavet love og paragraffer til et nyt spejderkorps, ligesom hun fik lov til at deltage i en drengespejderførerpatrulje, som Fabricius selv underviste i spejderfærdigheder 2 timer ugentligt på Borgerdyd skole.

Fryd videregav sine færdigheder ved 2 ugentlige møde med pigerne i Skindergade 26, og da de efter nogle måneder mente sig dygtige nok til at samle en trop (og havde syet sig nogle spejderdragter), sendte de indbydelser ud til et stiftende møde 4. maj 1919 i KFUK i Kannikestræde i København. Der var kun plads til 50 i salen og der var sendt 2000 invitationer ud. Der kom så 'kun' 50, men de 30 havde allerede tilladelse hjemmefra til at melde sig ind, og blev fordelt i 5 patruljer. Den første KFUK-trop var hermed en realitet og en landsbestyrelse blev oprettet samme år d. 11. december.

Den første rigtige spejdertur var Kristi Himmelfartsdag 29. maj 1919, hvor ca 40 deltog på en tur til Grøndalssletten i Charlottenlund Skov.

KFUK var dengang en organisation med meget traditionelle værdier, og tanken om at pigerne skulle være spejdere var de fleste inderligt imod. Et oplysningsmøde for alle KFUK-ledere i de tilstødende sogne med emnet Dan et nyt fremstød indenfor ungdomsarbejdet gav en del fremmøde, men da de på mødet fandt ud af at det handlede om spejderarbejde, sagde de alle fra. Inger Ulbricht havde opnået hvad hun ville; nabosognene var informeret, og hvis de ikke selv fandt ud af at lave spejderarbejde, måtte de finde sig i at deres unge piger søgte derhen hvor det skete. Og det kom faktisk til at ske, og 'gav en masse vrøvl'. De allerfleste ledere i KFUK fulgte holdningen hos formanden for KFUK - komtesse Henriette Knuth - der var imod spejderbevægelsen.

Trods modstand fra KFUK's top vandt spejderarbejdet frem. I juni 1919 kunne man i Århus stille med en hel division, da 130 piger fra Det Danske Pigespejderkorps gik over til KFUK-spejderne. De kunne af forskellige grunde først optages officielt til november, så i mellemtiden bar de den blå uniform, men med hvidt tørklæde. Dette gav dem tilnavnet blespejderne. I Nyborg samlede man 50 spejdere og gik i gang med tropsarbejdet efter sommerferien.

Det første spejderløfte lød:

  • Jeg lover paa min Ære efter bedste Evne at være tro mod Gud og mit Fædreland, at være hjælpsom mod alle Mennesker og at holde Spejderloven.

Og spejderloven lød:

  • En Spejder taler altid Sandhed.
  • En Spejder er tro, ærlig og paalidelig.
  • En Spejder er ren i Tanke, Ord og Handling.
  • En Spejder er lydig.
  • En Spejder er frejdig.
  • En Spejder er nyttig og hjælpsom mod alle.
  • En Spejder er høflig og velopdragen i al sin Færd.
  • En Spejder er sparsommelig og ordentlig.
  • En Spejder er Dyrenes Ven.
  • En Spejder er en god Kammerat.

Spejderlov og -løfte er blevet justeret og omskrevet nogle gange, bl.a. 1952, hvor KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps får fælles lov og løfte. Senere ændres det efter DDP's sammenlægning i 1970'erne og igen i 1991.

Det første emblem var det samme som KFUM-spejdernes med trekanten og liljen. Først i 1930 fik pigerne deres eget emblem.

Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


1920

  • KFUK-spejdernes første nytårsparade fandt sted på Glyptotekspladsen.
  • 22. april er det fru Ulbrichts 50-års fødselsdag, og på denne dag påbegyndte man arbejdet med de 8-12-årige. De blev i begyndelsen kaldt Ulveunger, men det blev ændret i 1923.
  • I 1920 blev der startet troppe flere steder i landet, så til mønstringen Kristi Himmelfartsdag 1920 var der 541 spejdere i korpset, fordelt på 271 i Københavns 2 divisioner, 23 i Holbæk, 50 i Nyborg, 107 i Århus, 38 i Grenå, 36 i Haderslev og 16 i Christiansfeld. Senere på året kom der spejdere til i bl.a. Fredericia og Odense.
  • Den første uniform var en grøn bluse, blå nederdel, blåt slips og (hvis man var fyldt 15 år) en brun spejderhat. Den grønne uniformsbluse kunne i begyndelsen ikke købes nogen steder - den måtte man selv sy (eller få hjælp til det). Først når blusen var syet, kunne man blive optaget Korpsmærket var KFUK's emblem i rødt og guld, anbragt på en hvid trekant på venstre overarm.
  • Det første landsførerstævne blev holdt i Odense. Deltagerantal ca 20.

1921

  • Det andet landsførerstævne (patruljeførere også velkomne) blev afholdt på Børkop Højskole 2. - 8. august. 40 deltagere.
  • Til KFUK's landsbestyrelsesmøde i august 1921 blev der stillet forslag (fra privat) om at spejderne kunne holde møder samme aftener som ungdomsafdelingerne og være med til den fælles aftenandagt, der afslutter møderne. Mange steder indførtes der mødepligt for spejderne til ungdomsafdelingernes møder een gang om måneden. I 1926 beslutter man på landsledermødet at spejderne indgår i KFUK på lige fod med yngsteafdelingerne og ungdomsafdelingerne (YA og UA). Accepten af at pigerne vil være spejdere kommer kun trevent - først i 1929 så komtesse Henriette Knuth ideen med spejderbevægelsens værdier og fortalte korpssekretæren Inger Buchardt at 'fra i dag skal det have en plads i min kærlighed og i min forbøn'.
  • Korpset fik sin første skoletrop, idet Sundbyøster Skole indbød alle piger over 10 år (og forældre) til møde 5. oktober om at oprette en trop på skolen med en lærerinde som tropsleder.

1922

  • Korpsets hilsen var en fremstrakt arm med håndfladen frem. Den blev afskaffet da en vis hr. Hitler fik samme ide.
  • De første år havde korpset fælles blad med KFUM-spejderne, hvor pigerne havde en fast spalte i bladet Væbneren. 15. maj 1922 udkommer K.F.U.K. SPEJDERNE for første gang. Her kan man læse at der er 1020 medlemmer i 32 troppe. I næste nummer korrigeres medlemsantallet til 1024, da man havde glemt at tælle 4 divisionschefer med.
  • Korpset blev internationalt anerkendt.

1923

  • På landsførerstævnet afholdes det første delegeretmøde, hvor de første uniformsændringer blev vedtaget.
  • Man var lidt ked af at de yngste i korpset blev kaldt ulveunger. Der blev udskrevet en konkurrence om navnet til 'de små', og frk. Jenny Nielsen, der nærmest var korpsets digter, vandt med et forslag om at de blev kaldt grønsmutter.
  • Korpsets første håndbog Vejledning til Undervisning i Patruljen udkom, tilrettelagt af Jenny Nielsen.
  • Sidst på året (ifølge 50-års jubilæumshæftet, andre kilder siger 1924) oprettes Pigespejdernes Fællesråd med 3 repræsentanter fra hvert af de to korps, med oversygeplejerske Cecilie Lütken som formand.

1924

  • Korpset har 5 års jubilæum og fejrer det med en stor udstilling i industribygningen 2. - 4. maj. Der udstilles ting fra hele landet og i alle aspekter af korpsets spejderarbejde: Billeder, dagbøger, håndarbejder, samariterudstilling og meget andet. Der var blevet produceret et antal små spejderstatuetter, der blev solgt ved udstillingen.
  • Der afholdes festgudstjeneste i Københavns Domkirke på selve 5-årsdagen, og førerfest i KFUK's festsal.
  • Der var nu 1303 medlemmer i korpset.
  • I forbindelse med den anden verdensjamboree besøgte spejderbevægelsens stifter Robert Baden-Powell og hans hustru Olave Baden-Powell Danmark. Lady Baden-Powell besøgte KFUK-spejderne ved en sammenkomst i KFUK. Det var Ladyens første besøg i Danmark.

1925

  • Efter 3 år med eget blad til spejderne, fik korpset også et blad til førerne. I Førerkredsen udkommer første gang 1. januar.
  • I foråret udkom Bestemmelser for Duelighedstegn. Disse kunne erhverves af 2. klasses spejdere og opefter.
  • Første landslejr på Samsø (på Østerhede[1]) med 700 deltagere. Lejravisen hed Gennem Solbriller. Lejren var anbragt langs stranden, og spejderne lå divisionsvis. 1.- 2.- 3.- 4.- 5. division, Vestjyske, fynske og østjyske division samt Sjællandske Troppe deltog.
  • Inger Buchardt bliver korpsinstruktør og sætter føreruddannelsen i system de næste 20+ år.

1926

  • Pigespejdernes Fællesråd afholdt det første nordiske førerstævne, hvor der udveksledes erfaringer og ideer over de 14 dage på Brahe-Trolleborg. De forskellige korps medbragte standere, udstyr, tryksager, husflid m.m. og opbyggede hver en lejrplads som de havde for vane. Der deltog 350, hvoraf de 70 var fra de danske KFUK-spejdere.
  • 1. Division fejrede sin 7-årsdag i Idrætshuset med en stor opvisning. Der blev også tid til et stort gruppefoto foran Rosenborg.

1927

  • Efter førerstævnet indføres et nyt korpsmærke, der forbliver uforandret indtil 1988.
  • 11. juli aflagde B-P og Lady B-P et besøg i København på deres vej til en svensk jubilæumslejr. Spejdere fra alle fire korps mødte op, og Ladyen fik overrakt blomster af en grønsmutte og en blåmejse.
  • Dette år indførtes såkaldte samlingslejre, hvor troppe kunne deltage i en sommerlejr sammen med andre ligestillede, hvis deres tropsfører var forhindret i at arrangere sommerlejr. Konceptet slog sig fast og blev gennemført en årrække.

1928

1929

  • 10-års jubilæet fejres ved et optog gennem Københavns gader og en fest i Forum. Der samledes 5-ører ind til et velgørende formål. I Københavns Distrikt var der ac 1300 spejdere og i hele landet cirka det dobbelte. I Forum samledes 2500 spejdere og gæster, deriblandt to lurblæsere fra DDS, et orkester fra FDF og blandt andre en hel DDP-trop. Efter de grønne pigers indmarch var der fællessang, taler, opvisninger og endda en brandudrykning, hvor pigerne viste, hvad de kunne.
  • Landslejr i 10 dage ved Tybrind Vig mellem Assens og Middelfart på Fyn med 1000 deltagere. Telte var lånt af militæret. Som et forsøg havde man grønsmutterne med, men det gav for meget arbejde for førerne. 1. division havde et hold spejdere fra en blindetrop med. Der var også lejrdeltagere med fra Polen, Sverige, England, Norge, Ungarn og Færøerne. Lejravisen hed Tybrind Lejrtidende og lejrchefer var Eva Esmann og Inger Buchardt.
  • Spejderhåndbog udgives. Bag bogen stod 10 københavnske divisionschefer.


Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


1930

  • På WAGGGS-verdenskonferencen i juli kåredes Olave Baden-Powell til verdenspigespejderchef. Trekløveret blev indført som fælles mærke for pigespejdere over hele verden.

1931

Korpsets logo fra 1931
  • Trekløveren indføres i emblemet - det sker på verdensplan, så pigespejderne logomæssigt adskiller sig fra drengene. Trekløveren er valgt af flere grunde - den er tredelt ligesom liljen, nem at genkende og fordi Lady B-P var født i Irland.
  • Grønvirke blev etableret som korpsets depot med forretning i Skindergade 24. Nu kunne korpsets sekretærer hellige sig korpsets drift på fuld tid i stedet for at bruge en del tid på at ekspedere salg af papirvarer, emblemer m.m. til spejdere.

1932

  • I efteråret vedtoges seniorarbejdet og den første selvstændige seniortrop blev dannet, ledet af Inger Buchardt.

1933

Uniformsforbuddet indføres i påsken.

1934

  • Man fejrede ikke 15-års jubilæum, men afholdt en 50-øres-indsamling for at rejse penge til en kirkeklokke i Siloam nær Jerusalem i det senere Israel. Klokken kostede 270 kroner og det kostede 15 kroner at sende den derned.
  • 22. december 1934 lempes uniformsforbuddet for spejderorganisationer

1935

  • 2. - 11. august var der landslejr ved Sønderballehoved mellem Åbenrå og Haderslev med 1300 deltagere. Lejrchefer var Inger Buchardt og Nanny Ørsted Hansen. Der var gæster fra Norge, Sverige, England, Schweiz, Frankrig, Tjekkoslovakiet, Finland og Færøerne. For første gang blev der sendt en dag i lejren ud på landsdækkende radio. Lejravisen hed 6-Dages-Løbet.
  • Kronprinsesse Ingrid siger ja til at blive protektrice for begge pigespejderkorps

1936

  • KFUK-spejdernes Idrætsklub stiftedes med Edith Kallehauge som idrætsleder. Karla Kronstrøm var formand.

1937

  • 21. marts afgik Ingrid Ulbricht ved døden og Anna Langer overtog siden formandsposten.
  • Maj: KFUK-spejderne deltog sammen med de andre spejderkorps og de øvrige uniformerede ungdomskorps i en parade på Rosenborg Excercerplads. Anledningen var Kong Christian 10.'s 25 års regeringsjubilæum. Daværende kronprinsesse Ingrid deltog også i uniform på denne regnvåde dag. Der deltog ca 10.000 spejdere. Efter at kongen, kronprinsen og kronprinsessen havde 'skridtet fronten af', holdt KFUM-spejdernes formand en tale.
  • Korpset afholdt deres første Gilwelltræning, men med to KFUM-spejdere som kursusledere. Kurset foregik på Stoksbjerg NØ for Næstved. Allerede året efter kunne de selv stå for træningen, denne gang på Spejderbakken. Senere blev navnet ændret til trekløvertræning, men der uddeltes stadig træperler.

1938

  • 18. april blev det emaljerede emblem udskiftet med det i sølv.
  • B-P og Lady B-P besøgte Danmark for sidste gang. De ankom ombord på damperen Orduna, som de var på verdensomsejling med. B-P var allerede dengang alvorligt syg, men holdt en smuk tale til spejderne, der var mødt op for at sige farvel.
  • 24. - 26. maj holdt korpset en landsudstilling i Forum i København. Hver by med spejdere bidrog med deres særkende. Der var bl.a. en væg med 8000 dukker i spejderuniform.
  • Korpset købte ejendommen Skrædderbakken i Grejsdalen ved Vejle, og omdøbte den til Spejderbakken, det kommende førertræningscenter. Pengene til købet kom fra udstillingen i Forum. Stedet var et gammelt traktørsted, der sidst havde været brugt som husvildebarak.

1939

  • Kronprinsesse Ingrid bliver formand for Pigespejdernes Fællesråd.
  • Landslejr 15. juli - 23. juli ved Hørhaven ved Marselisborg lige syd for Århus med 2800 deltagere (I Spejderbogen 1956 angives lejren fejlagtigt til 1938). Lejrchef var Ellen Margrethe Knudsen. Under lejren kom kong Christian den tiende uventet ridende ind i lejren under fejringen af korpsets 20-års jubilæum, også for at besøge sin svigerdatter, kronprinsesse Ingrid, der tilbragte flere dage i lejren. Svigermor, Dronning Alexandrine besøgte også lejren. Den trykte lejravis hed Fra Telt til Telt, og lejrens symbol var en spejderpige med en fakkel i hånden. Der var tillige ca 200 lejrdeltagere fra Norge, Finland, Sverige og Det Danske Pigespejderkorps. Urolighederne i resten af Europa umuliggjorde at der kom gæster derfra.
  • I juli måned afholdtes også den første pigespejderjamboree, Pax Ting. Det skete 25. juli - 7. august i Gödöllö i Ungarn. På trods af den trykkede stemning i Europa (2. verdenskrig brød ud en måned senere), deltog ca 5800 pigespejdere i lejren, heraf ca 150 fra Danmark. Der blev udsendt en særlig serie frimærker i lejrens anledning
  • Eva Esmann bliver korpsets formand.
  • 31. august etableredes Spejdernes Hjælpekorps med deltagelse af alle fire spejderkorps. For KFUK-spejderne indgik korpssekretær Inger Buchardt i den koordinerende arbejdsgruppe.


Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


1940

1941

  • Ved årets start bestod korpset af 41 divisioner med 256 troppe. Der var 1141 førere, 1624 grønsmutter, 4691 juniorspejdere og 634 seniospejdere - ialt 8090.[2]
  • Formand for Hovedbestyrelsen var Eva Esmann, korpssekretærer var Inger Buchardt, Ellen Margrethe Knudsen og Esther Skjøt-Pedersen.[3]

1942

  • Uniformsforbuddet ophæves endeligt 1. april, selv om det allerede blev ophævet for spejdere i 1934.
  • Den første landspatruljekonkurrence

1944

  • 25-års jubilæum:
    • JUBI-lejre flere steder i landet og ikke samlet (på grund af besættelsen). Lejrene afholdes divisions- eller distriktsvis. En deltagelse krævede at man stillede med et nærmere angivet antal rationeringsmærker.
    • En lille jubilæumsfest blev det til; en førerfest i KFUK's festsal i København på dagen (4. maj). Samarbejdet over landegrænserne var efterhånden så udbygget at der var udenlandske gæster: Margrethe Parm fra Norge, Fanny Johannson fra Sverige og Elli Karvinen fra Finland. For spejderne var der parade og fest i KB-hallen et par dage senere, sandsynligvis om lørdagen. I resten af landet holdt man ligeledes fester og parader på samme tid.

1945

  • Grønsmutternes 25 års jubilæum fejredes med et arrangement på Spejderbakken på 2 forskellige dage.
  • Sammen med de tre andre spejderkorps, FDF og DUI deltog KFUK-spejderne 10. juli i en befrielsesparade på Stadion i Kbh. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge.
  • Lady B-P besøgte landet i august og dette var startskuddet til at genoptage det internationale spejderarbejde. Der var parade på Rosenborg 26. august for alle pigespejdere. Korpsspidserne skridtede paraden af med Kronprinsesse Ingrid og Lady B-P i spidsen. Se en filmstump på note nr [4] og[5].

1946

1947

  • Landslejr på Hindsgavl ved Middelfart på Fyn med 7000 deltagere. Lejrchef var korpssekretær Nelly Buch-Larsen, og lejrens motto var Byg bro fra by til by. Dronning Ingrid besøgte lejren og medbragte en præmie til den fineste lejrplads. Der var i alt 15 nationer repræsenteret på lejren.
  • Esther Skjøt-Pedersen bliver korpsets formand.

1949

  • Gården på Spejderbakken er efterhånden for faldefærdig. Den rives ned og en ny barak bygges på stedet. Den blev indviet på korpsets 30-års fødselsdag 5. maj. En tilstødende grund blev ligeledes købt, så man kunne holde to kurser samtidig.
  • I anledning af Fællesrådets 25-års jubilæum afholdtes Dronningens Turnering. Det var dronningens ønske at de blå og grønne pigespejdere skulle lære hinanden bedre at kende.
  • Korpset går med i samarbejdet om Spejderjul, der nu er 4-korpsligt.


Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


1950

  • Under overskriften Spejder trods alt indbød både KFUK-spejderne og KFUM-spejderne landets handicappede børn og unge til et spejderliv pr. korrespondance, hvor det ikke kunne lade sig gøre at deltage i en almindelig trop. Dette år blev der holdt den første lejr for invalide spejdere.
  • Spejderarbejdet i Grønland begyndes på tværs af korpsene.

1952

  • Medlemstallet er 18.175 incl Metodistspejderne, der udgjorde en særlig division. Der var 700 troppe i landet (incl Færøerne og Grønland). Spejderne er opdelt i Grønsmutter (8-11 år), spejdere (11-16), stifindere (fra 16 år) og Brevspejdere[6].
  • Korpsets formand og spejderchef er Esther Skjødt-Pedersen.
  • Landslejr ved Eskildstrup mellem Ringsted og Haslev med 8000 deltagere. Som noget nyt tillægger man lejren et tema eller særpræg; stenalderlejren. Der blev stegt kalve på oldtidsbopladsen, blæst i lurer og danset soldans. Lejrchef var Esther Skjødt-Pedersen. Lejren lå på marken omsluttende Eskildstrupvej 27/29
  • Korpset justerede ordlyden i Spejderloven og løftet så alle 4 korps havde samme ordlyd.
  • Dronningens Turnering afholdtes atter. Denne gang var det udelukkende 'hjemmeopgaver'. 389 hold lavede dukker, plakater, kalendre og husflidsarbejder vinteren igennem.

1954

  • Grønvirke bliver i stand til at købe Solgården, en sommervilla ved Korsør. Den bliver stillet til rådighed for korpset som førertræningscenter.

1955

1956

  • Ejendommen Holsteinsgade 26 på Østerbro i København erhverves af korpset. Da lejerne først skal have mulighed for at flytte ud, og en renovering skal færdiggøres, bliver den først taget i brug i august 1958 med viceværtsbolig, mødelokaler og 30 klublejligheder.

1957

  • I januar fik grønsmutterne deres eget blad, Grønsmutten
  • Landslejr ved Sanderumgård ved Odense med 11000 deltagere: Eventyrlejren. Lejrchef var Esther Skjøt-Pedersen, og dronning Ingrid besøgte lejren på en af de dage, det ikke regnede.
  • I anledning af at det var 100-året for B-P's fødsel, fejredes dette landet over. Lady B-P besøgte dette år Danmark, hvor hun besøgte pigespejderne i Kolding, hvor der blev afholdt en stor fest. Derefter besøgte hun Spejderskolen i Korinth og var til frokost på Solgården. Seneere var der pressemøde i Pigespejderhuset i Lundsgade på Østerbro. Ladyen var til middag hos kongeparret og der var førerfest i KB-hallen.


1959

  • Korpset fylder 40 år. Der har altid været holdt mønstring på Kristi Himmelfartsdag, og dette år markeredes jubilæet ude lokalt. Alle korpsets spejdere bar et jubilæumsmærke i silke med påtrukt motiv: En trekantet bålplads med et 'stjernebål', der leder tanken hen på trekløveren. Der blev holdt førerfest i KFUK's festsal i København.


Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


1960

  • For første gang holdt man en Spejderhjælpsuge, hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet Raske børn hjælper syge børn.

1961

1962

  • Landslejr ved Hald nær Viborg i juli med 13000 deltagere. Lejravisen hed Kjeltringen og lejren blev besøgt af både Lady B-P, HM Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte. Lejrchef var Ruth Kristiansen. Lejrmærket var lidt specielt, da det skulle erhverves via dygtighed i vinterens løb. Til lejren blev også fremstillet en lille fajancestatuette af en pigespejder. Den kunne købes mange år efter på korpsets depot.

1963

  • Danmark var vært ved den 18. verdenskonference i WAGGGS. Den foregik på Nyborg Strand og mottoet var Lue tændes af lue.

1964

  • Kirsten Sørensen blev valgt som ny formand for KFUK-spejderne ved delegeretmødet.

1965

  • Dronning Ingrid holder op som formand for Pigespejdernes Fællesråd. Posten overtages af Prinsesse Benedikte. Der afholdtes en blå-grøn fest 23. maj i KB-hallen i denne anledning.
  • For første gang afholdtes en seniorjamborette, med deltagelse af 11 nationer. Stedet var Paradislejren og lejrmottoet var Styrk kæden. Hver spejder havde medbragt et stykke reb, og på lejren blev disse splejset sammen til en lang kæde.

1966

1967

  • 19. - 28. juli var der landslejr ved Borup på Sjælland med 15.000 deltagere. Pigen Strik var lejrens maskot. Lejrchef var Ruth Kristiansen og lejravisen hed Budstrikken.

1969

  • Korpset fylder 50 år.
    • Jubilæumsfest i København hvor mange af landets førere deltog. Først var der gudstjeneste i Grundtvigskirken om formiddagen og om eftermiddagen fest i Falkonercentret med en revy, Spejdertoget.
    • Jubilæumsopgaven i hele korpset var at samle penge ind til Aktion Grønland.
    • SALT udkommer, det er en bog med en opsummering af de forgangne 50 år tillige med et afsnit om befolkningens syn på spejderarbejdet og et med samtaler om unge om livsværdier.


Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


1972

  • Landslejr ved Serridslevgård nær Horsens med 12000 deltaere. Hesten var lejrens særpræg

1974

  • Nyt arbejdsstof - idebøger for grønsmutter, spejdere og seniorer udkommer.

1976

  • Som følge af nyt arbejdsstof udkommer en ny duelighedstegnsbog

1977

  • Landslejr ved Frederikshavn med 13000 deltagere. Rødspætten.

1978

  • En nybygning på kursuscentret Spejderbakken indvies og navngives Spejderbakken Øvre. Den gamel bygning kaldes nu Spejderbakken Nedre

1979

  • 60-års jubilæum med gudstjeneste i Odense Domkirke og efterfølgende traktement og fest i Fyns Forsamlingshus for de tilrejsende førere.
  • Bogen og PEBER udkommer.
  • Det forsøg, der har kørt med myrer (5-7 år) nedstemmes og afvikles.


Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


1980

  • Grønsmutternes 60-års jubilæum fejres lokalt med aktiviteter fælles for hele landet.

1982

  • Landslejr ved Englerupgård mellem Ringsted og Glumsø


1987

  • Landslejr i Rold Skov med Roldine

1989

  • 70-års jubilæum, denne gang for både ledere og spejdere, blev fejret i Aarhus.
    • Friluftsgudstjeneste i Tivoli Friheden, efterfulgt af aktiviteter rundt om på området (og en frokostpakke).
    • Rock-koncert med Lis Sørensens band på Århus stadion.


Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


1991

  • Mullemuslejr for grønsmutterne - den første landslejr for de yngre (under 10år). Lejren blev, ligesom de følgene grønsmuttelejre, opdelt og afholdt fem steder i landet. Ialt 3009 grønsmutter detog i lejren.
  • På delegeretmødet vedtoges det at det fremover ikke skal hedde førere, men ledere. Man indførte også en ny korpsstruktur, hvor mindre distrikter blev slået sammen, og ligeledes med divisioner. Man indførte en mere logisk navgivning efter geografien, så det tydeligere fremgik hvor distriktet lå. Denne politik er bibeholdt i den nyere struktur med regioner.

1992

  • Landslejr - Grøn Lejr - ved Sundstrup ned til Limfjorden med Gurli Græshoppe. Området er senere blevet til et spejdercenter: Spejderklinten

1994

  • Korpsets 75-års jubilæum fejres 29. april med et byløb for spejdere og ledere rundt i København og en aften i Tivoli. Da alle korpsets medlemmer var deltagere på byløbet, blev postmandskaberne hentet fra de andre spejderkorps.

1995

  • Smuttelandslejr -Hoppeline.

1997

  • Landslejr - SlaraftenLand - på Spejderklinten med maskotten RafteRie


Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


2000

Smuttelandslejr - Stjernetræf

2002

Landslejr - Alle Tiders Lejr - på Spejderklinten med maskotten Ursula

2005

Smuttelandslejr - Eventyrlejr

2007

Landslejr - Liv07 - på Spejderklinten. Lejrmaskot: Liv

Spring til: 19201930194019501960197019801990200020102020


2010

Smuttelandslejr - Pil 2010.

Kilder

  • Grønne stier, KFUK-spejderne i Danmark de grønne pigespejdere i 75 år. 1994. Udgivet af KFUK-spejderne de grønne pigespejdere. ISBN 87-88988-12-0
  • KFUK-spejderne i Danmark 50 år - jubilæumshæfte
  1. Barn i Gymnastikhuset af Helle Gotved side 257
  2. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537
  3. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537
  4. Parade Rosenborg på EUscreen
  5. Parade, 2. del
  6. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 387