De grønne pigespejderes historie: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
→‎2019: ny 'uniform'
(→‎1962: 1963-64)
(→‎2019: ny 'uniform')
(40 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 2: Linje 2:
'''[[De grønne pigespejdere]]''' er et dansk [[spejderkorps]], stiftet [[4. maj]] [[1919]] som '''KFUK-spejderne i Danmark''', idet korpset udsprang af [[KFUM og KFUK|KFUK]].
'''[[De grønne pigespejdere]]''' er et dansk [[spejderkorps]], stiftet [[4. maj]] [[1919]] som '''KFUK-spejderne i Danmark''', idet korpset udsprang af [[KFUM og KFUK|KFUK]].


Der er delte meninger om præcis hvordan ideen til et kristent korps for [[pigespejder]]e blev til virkelighed. Korpsets 50-års jubilæumsskrift angiver at [[Ingrid Ulbricht]] modtager et brev fra en pige - Dagny Grauballe - der vil starte et spejderkorps i KFUK. En del af brevet er gengivet i jubilæumshæftet, og det skulle være afsendt [[5. februar]] [[1919]]. Andre kilder nævner at flere piger havde henvendt sig til pastor [[Gunner Engberg]], der var stifter af [[KFUM-spejderne]], og at denne videresendte til Ingrid Ulbricht med en opfordring til at arbejde videre med ideen. Begge dele kunne sagtens være sket uafhængigt af hinanden.
Der er delte meninger om præcis hvordan ideen til et kristent korps for [[pigespejder]]e blev til virkelighed. Korpsets 50-års jubilæumsskrift angiver at [[Ingrid Ulbricht]] modtager et brev fra en pige - Dagny Grauballe - der vil starte et spejderkorps i KFUK. En del af brevet er gengivet i jubilæumshæftet, og det skulle være afsendt [[5. februar]] [[1919]]. Andre kilder<ref>''mit lille bibliotek bind3 s6''</ref> nævner at flere piger (3?) havde henvendt sig til pastor [[Gunner Engberg]], der var stifter af [[KFUM-spejderne]], og at denne videresendte til Ingrid Ulbricht med en opfordring til at arbejde videre med ideen. Begge dele kunne sagtens være sket uafhængigt af hinanden.


''Grønne Stier'' - de grønne pigespejderes egen 'historiebog' for de første 75 år af korpsets historie - hælder selv til at det var den unge frøken Grauballe, der med sit brev til Professorinde Ulbricht fik denne til at forelægge ideen for KFUK's bestyrelse ved et møde 28. februar. Ideen faldt vist ikke i helt god jord, men fru Ulbricht henvendte sig i stedet til en KFUK-gymnastiklærerinde, [[Augusta Frydendahl]] (Fryd), der gav efter og fik allerede i april samlet fem piger, der gerne ville tage fat.
''Grønne Stier'' - de grønne pigespejderes egen 'historiebog' for de første 75 år af korpsets historie - hælder selv til at det var den unge frøken Grauballe, der med sit brev til Professorinde Ulbricht fik denne til at forelægge ideen for KFUK's bestyrelse ved et møde 28. februar. Ideen faldt vist ikke i helt god jord, men fru Ulbricht henvendte sig i stedet til en KFUK-gymnastiklærerinde, [[Augusta Frydendahl]] (Fryd), der gav efter og fik allerede i april samlet fem piger, der gerne ville tage fat.
Linje 8: Linje 8:
Med hjælp fra KFUM-spejdernes sekretær, pastor Fabricius, fik den grundige Fryd lavet love og paragraffer til et nyt spejderkorps, ligesom hun fik lov til at deltage i en drengespejderførerpatrulje, som Fabricius selv underviste i spejderfærdigheder 2 timer ugentligt på Borgerdyd skole.  
Med hjælp fra KFUM-spejdernes sekretær, pastor Fabricius, fik den grundige Fryd lavet love og paragraffer til et nyt spejderkorps, ligesom hun fik lov til at deltage i en drengespejderførerpatrulje, som Fabricius selv underviste i spejderfærdigheder 2 timer ugentligt på Borgerdyd skole.  


Fryd videregav sine færdigheder ved 2 ugentlige møde med pigerne i Skindergade 26, og da de efter nogle måneder mente sig dygtige nok til at samle en trop (og havde syet sig nogle spejderdragter), sendte de indbydelser ud til et stiftende møde 4. maj 1919 i KFUK i Kannikestræde i København. Der var kun plads til 50 i salen og der var sendt 2000 invitationer ud. Der kom så 'kun' 50, men de 30 havde allerede tilladelse hjemmefra til at melde sig ind, og blev fordelt i 5 patruljer. Den første KFUK-trop var hermed en realitet og en landsbestyrelse blev oprettet samme år d. 11. december.  
Fryd videregav sine færdigheder ved 2 ugentlige møde med pigerne i Skindergade 26, og da de efter nogle måneder mente sig dygtige nok til at samle en trop (og havde syet sig nogle spejderdragter), sendte de indbydelser ud til et stiftende møde 4. maj 1919 i KFUK i Kannikestræde i København. Der var kun plads til 50 i salen og der var sendt 2000 invitationer ud. Der kom så 'kun' 50 (40 ifgl ''mit lille bibliotek''<ref>''mit lille bibliotek bind3 s6''</ref>), men de 30 havde allerede tilladelse hjemmefra til at melde sig ind, og blev fordelt i 5 patruljer, ført af de fem piger, der netop inden mødet havde aflagt spejderløftet. Den første KFUK-trop var hermed en realitet. Uniformen havde KFUK's bestyrelse bestemt: Grøn bluse som drengene, blå nederdel og brun spejderhat. Blusen syede de selv, og de måtte låne sig frem til hatte, da det ikke var til at opdrive hatte i efterkrigstiden<ref>''mit lille bibliotek bind3 s8''</ref>.
En landsbestyrelse blev oprettet samme år d. 11. december.


Den første rigtige spejdertur var Kristi Himmelfartsdag [[29. maj]] 1919, hvor ca 40 deltog på en tur til Grøndalssletten i Charlottenlund Skov.
KFUK var dengang en organisation med meget traditionelle værdier, og tanken om at pigerne skulle være spejdere var de fleste inderligt imod. Et oplysningsmøde for alle KFUK-ledere i de tilstødende sogne med emnet ''Dan et nyt fremstød indenfor ungdomsarbejdet'' gav en del fremmøde, men da de på mødet fandt ud af at det handlede om spejderarbejde, sagde de alle fra. Inger Ulbricht havde opnået hvad hun ville; nabosognene var informeret, og hvis de ikke selv fandt ud af at lave spejderarbejde, måtte de finde sig i at deres unge piger søgte derhen hvor det skete. Og det kom faktisk til at ske, og 'gav en masse vrøvl'. De allerfleste ledere i KFUK fulgte holdningen hos formanden for KFUK - komtesse Henriette Knuth - der var imod spejderbevægelsen.


KFUK var dengang en organisation med meget traditionelle værdier, og tanken om at pigerne skulle være spejdere var de fleste inderligt imod. Et oplysningsmøde for alle KFUK-ledere i de tilstødende sogne med emnet ''Dan et nyt fremstød indenfor ungdomsarbejdet'' gav en del fremmøde, men da de på mødet fandt ud af at det handlede om spejderarbejde, sagde de alle fra. Inger Ulbricht havde opnået hvad hun ville; nabosognene var informeret, og hvis de ikke selv fandt ud af at lave spejderarbejde, måtte de finde sig i at deres unge piger søgte derhen hvor det skete. Og det kom faktisk til at ske, og 'gav en masse vrøvl'. De allerfleste ledere i KFUK fulgte holdningen hos formanden for KFUK - komtesse Henriette Knuth - der var imod spejderbevægelsen.
Den første rigtige spejdertur var Kristi Himmelfartsdag [[29. maj]] 1919, hvor ca 40 deltog på en tur til Grøndalssletten i Charlottenlund Skov (KFUK-spejderne i Danmark 50 år). ''Mit lille bibliotek'' angiver Kristi Himmelfartsdag som mønstringsdag sammen med KFUM-spejderne på Rosenborg Excercerplads, en pinselejr på en gård ved Roskilde fjord (for første gang overnattede de i en lade og lavede bålmad) og første egentlige offentlige optræden var på [[Valdemarsdag]]en 15. juni Amalienborg Slotsplads med 45 spejdere, ledet af 'Fryd'.
 
Sommerlejren foregik på Fårevejle Højskole sammen med det egentlige KFUK. Her deltog en lærerinde, Jørgine Jørgensen, der efter opholdet tog hjem til Nyborg med ny inspiration.
 
Trods modstand fra KFUK's top vandt spejderarbejdet frem. I (juni?) 1919 kunne man i Århus stille med en hel division, da 130 piger fra [[Det Danske Pigespejderkorps]] gik over til KFUK-spejderne. De kunne af forskellige grunde først optages officielt til november, så i mellemtiden bar de den blå uniform, men med hvidt tørklæde. Dette gav dem tilnavnet ''blespejderne''. I Nyborg samlede man 50 spejdere og gik i gang med tropsarbejdet efter sommerferien.
 
I København stiftedes Østerbrotroppen 1. september med Eva Essmann som tropsfører. Sundbytroppen kom også i gang med tropsfører Maria Jensen, mens der stiftedes endnu en trop i hovedforeningen med Jenny Nielsen som tropsfører.<ref>''mit lille bibliotek bind3 s10''</ref>
 
I Oktober måned indviedes 1. Divisions fane, og korpset fik sin korpssang: ''Gud og vor Konge''<ref>''mit lille bibliotek bind3 s10''</ref>.


Trods modstand fra KFUK's top vandt spejderarbejdet frem. I juni 1919 kunne man i Århus stille med en hel division, da 130 piger fra [[Det Danske Pigespejderkorps]] gik over til KFUK-spejderne. De kunne af forskellige grunde først optages officielt til november, så i mellemtiden bar de den blå uniform, men med hvidt tørklæde. Dette gav dem tilnavnet ''blespejderne''. I Nyborg samlede man 50 spejdere og gik i gang med tropsarbejdet efter sommerferien.
I november godkendtes arbejdet af ''Fællesbestyrelsen for KFUK og KFUM i Danmark'' og en landsbestyrelse blev oprettet samme år d. 11. december.


Det første [[spejderløfte]] lød:
Det første [[spejderløfte]] lød:
Linje 35: Linje 44:
{{-}}
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
== 1920 ==
== [[1920]] ==
* KFUK-spejdernes første nytårsparade fandt sted på Glyptotekspladsen.
* KFUK-spejdernes første nytårsparade fandt sted på Glyptotekspladsen.


* 22. april er det fru Ulbrichts 50-års fødselsdag, og på denne dag påbegyndte man arbejdet med de 8-12-årige. De blev i begyndelsen kaldt ''Ulveunger'', men det blev ændret i [[1923]].
* 22. april er det fru Ulbrichts 50-års fødselsdag, og på denne dag påbegyndte man arbejdet med de 8-12-årige. De blev i begyndelsen kaldt ''[[Ulveunge]]r'', men det blev ændret i [[1923]] til [[grønsmutte]]r.
 
* 1-årsdagen blev fejret med fest i Bethesda med omkring 300 deltagere. 1., 2. og 3. trop inviede deres tropsstandere denne aften.
* I [[1920]] blev der startet troppe flere steder i landet, så til mønstringen Kristi Himmelfartsdag 1920 var der 541 spejdere i korpset, fordelt på 271 i Københavns 2 divisioner, 23 i Holbæk, 50 i Nyborg, 107 i Århus, 38 i Grenå, 36 i Haderslev og 16 i Christiansfeld. Senere på året kom der spejdere til i bl.a. Fredericia og Odense.
* I [[1920]] blev der startet troppe flere steder i landet, så til mønstringen Kristi Himmelfartsdag 1920 var der 541 spejdere i korpset, fordelt på 271 i Københavns 2 divisioner, 23 i Holbæk, 50 i Nyborg, 107 i Århus, 38 i Grenå, 36 i Haderslev og 16 i Christiansfeld. Senere på året kom der spejdere til i bl.a. Fredericia og Odense (1. Trop, Strix Bubo Trop). Tilsyneladende bliver de første divisioner stiftet dette år<ref>https://arkiv.dk/vis/1003490</ref>.
 
* Den første uniform var en grøn bluse, blå nederdel, blåt slips og (hvis man var fyldt 15 år) en brun spejderhat. Den grønne uniformsbluse kunne i begyndelsen ikke købes nogen steder - den måtte man selv sy (eller få hjælp til det). Først når blusen var syet, kunne man blive optaget. [[Korpsmærke]]t var KFUK's emblem i rødt og guld, anbragt på en hvid trekant på venstre overarm.
* Den første uniform var en grøn bluse, blå nederdel, blåt slips og (hvis man var fyldt 15 år) en brun spejderhat. Den grønne uniformsbluse kunne i begyndelsen ikke købes nogen steder - den måtte man selv sy (eller få hjælp til det). Først når blusen var syet, kunne man blive optaget [[Korpsmærke]]t var KFUK's emblem i rødt og guld, anbragt på en hvid trekant på venstre overarm.
 
* Det første landsførerstævne blev holdt i Odense. Deltagerantal ca 20.
* Det første landsførerstævne blev holdt i Odense. Deltagerantal ca 20.
* KFUK's hovedforening fik nye lokaler i st. Kannikkestræde i København. De indviedes 5. december, og der var indrettet et tiltrængt mødelokale, ''Spejderkælderen''.


== 1921 ==
== [[1921]] ==


* Det andet landsførerstævne (patruljeførere også velkomne) blev afholdt på Børkop Højskole [[2.august|2.]] - [[8. august]]. 40 deltagere.
* Det andet landsførerstævne (patruljeførere også velkomne) blev afholdt på Børkop Højskole [[2. august|2.]] - [[8. august]]. 40 deltagere.


* Til KFUK's landsbestyrelsesmøde i august [[1921]] blev der stillet forslag (fra privat) om at spejderne kunne holde møder samme aftener som ungdomsafdelingerne og være med til den fælles aftenandagt, der afslutter møderne. Mange steder indførtes der mødepligt for spejderne til ungdomsafdelingernes møder een gang om måneden. I [[1926]] beslutter man på landsledermødet at spejderne indgår i KFUK på lige fod med yngsteafdelingerne og ungdomsafdelingerne (YA og UA). Accepten af at pigerne vil være spejdere kommer kun trevent - først i [[1929]] så komtesse Henriette Knuth ideen med spejderbevægelsens værdier og fortalte korpssekretæren [[Inger Buchardt]] at 'fra i dag skal det have en plads i min kærlighed og i min forbøn'.
* Til KFUK's landsbestyrelsesmøde i august [[1921]] blev der stillet forslag (fra privat) om at spejderne kunne holde møder samme aftener som ungdomsafdelingerne og være med til den fælles aftenandagt, der afslutter møderne. Mange steder indførtes der mødepligt for spejderne til ungdomsafdelingernes møder een gang om måneden. I [[1926]] beslutter man på landsledermødet at spejderne indgår i KFUK på lige fod med yngsteafdelingerne og ungdomsafdelingerne (YA og UA). Accepten af at pigerne vil være spejdere kommer kun trevent - først i [[1929]] så komtesse Henriette Knuth ideen med spejderbevægelsens værdier og fortalte korpssekretæren [[Inger Buchardt]] at 'fra i dag skal det have en plads i min kærlighed og i min forbøn'.
Linje 54: Linje 62:
* Korpset fik sin første skoletrop, idet Sundbyøster Skole indbød alle piger over 10 år (og forældre) til møde [[5. oktober]] om at oprette en trop på skolen med en lærerinde som tropsleder.
* Korpset fik sin første skoletrop, idet Sundbyøster Skole indbød alle piger over 10 år (og forældre) til møde [[5. oktober]] om at oprette en trop på skolen med en lærerinde som tropsleder.


== 1922 ==
== [[1922]] ==


* Korpsets hilsen var en fremstrakt arm med håndfladen frem. Den blev afskaffet da en vis hr. Hitler fik samme ide.
* Korpsets hilsen var en fremstrakt arm med håndfladen frem. Den blev afskaffet da en vis hr. Hitler fik samme ide.
Linje 62: Linje 70:
* Korpset blev internationalt anerkendt.
* Korpset blev internationalt anerkendt.


== 1923 ==
== [[1923]] ==


* På landsførerstævnet afholdes det første delegeretmøde, hvor de første uniformsændringer blev vedtaget.
* På landsførerstævnet afholdes det første delegeretmøde, hvor de første uniformsændringer blev vedtaget.
Linje 69: Linje 77:
* Sidst på året (ifølge 50-års jubilæumshæftet, andre kilder siger 1924) oprettes [[Pigespejdernes Fællesråd]] med 3 repræsentanter fra hvert af de to korps, med oversygeplejerske [[Cecilie Lütken]] som formand.
* Sidst på året (ifølge 50-års jubilæumshæftet, andre kilder siger 1924) oprettes [[Pigespejdernes Fællesråd]] med 3 repræsentanter fra hvert af de to korps, med oversygeplejerske [[Cecilie Lütken]] som formand.


== 1924 ==
== [[1924]] ==
* Korpset har 5 års jubilæum og fejrer det med en stor udstilling i industribygningen [[2. maj|2.]] - [[4. maj]]. Der udstilles ting fra hele landet og i alle aspekter af korpsets spejderarbejde: Billeder, dagbøger, håndarbejder, samariterudstilling og meget andet. Der var blevet produceret et antal små spejderstatuetter, der blev solgt ved udstillingen.
* Korpset har 5 års jubilæum og fejrer det med en stor udstilling i industribygningen [[2. maj|2.]] - [[4. maj]]. Der udstilles ting fra hele landet og i alle aspekter af korpsets spejderarbejde: Billeder, dagbøger, håndarbejder, samariterudstilling og meget andet. Der var blevet produceret et antal små spejderstatuetter, der blev solgt ved udstillingen.
* Der afholdes festgudstjeneste i Københavns Domkirke på selve 5-årsdagen, og førerfest i KFUK's festsal.
* Der afholdes festgudstjeneste i Københavns Domkirke på selve 5-årsdagen, og førerfest i KFUK's festsal.
Linje 75: Linje 83:
* I forbindelse med [[2. verdensjamboree|den anden verdensjamboree]] besøgte spejderbevægelsens stifter [[Robert Baden-Powell]] og hans hustru [[Olave Baden-Powell]] Danmark. Lady Baden-Powell besøgte KFUK-spejderne ved en sammenkomst i KFUK. Det var Ladyens første besøg i Danmark.
* I forbindelse med [[2. verdensjamboree|den anden verdensjamboree]] besøgte spejderbevægelsens stifter [[Robert Baden-Powell]] og hans hustru [[Olave Baden-Powell]] Danmark. Lady Baden-Powell besøgte KFUK-spejderne ved en sammenkomst i KFUK. Det var Ladyens første besøg i Danmark.


== 1925 ==
== [[1925]] ==
* Efter 3 år med eget blad til spejderne, fik korpset også et blad til førerne. ''I Førerkredsen'' udkommer første gang 1. januar.
* Efter 3 år med eget blad til spejderne, fik korpset også et blad til førerne. ''I Førerkredsen'' udkommer første gang 1. januar.
* I foråret udkom ''Bestemmelser for Duelighedstegn''. Disse kunne erhverves af [[2. klassesprøven|2. klasses]] spejdere og opefter.
* I foråret udkom ''Bestemmelser for Duelighedstegn''. Disse kunne erhverves af [[Spejderprøverne|2. klasses]] spejdere og opefter.
* Første landslejr på Samsø med 700 deltagere. Lejravisen hed ''Gennem Solbriller''. Lejren var anbragt langs stranden, og spejderne lå divisionsvis. 1.- 2.- 3.- 4.- 5. division, Vestjyske, fynske og østjyske division samt Sjællandske Troppe deltog.
* Første landslejr på Samsø (på Østerhede<ref>''Barn i Gymnastikhuset'' af Helle Gotved side 257</ref>) med 700 deltagere. Lejravisen hed ''Gennem Solbriller''. Lejren var anbragt langs stranden, og spejderne lå divisionsvis. 1.- 2.- 3.- 4.- 5. division, Vestjyske, fynske og østjyske division samt Sjællandske Troppe deltog.
* Inger Buchardt bliver [[korpsinstruktør]] og sætter føreruddannelsen i system de næste 20+ år.
* [[Inger Buchardt]] bliver [[korpsinstruktør]] og sætter føreruddannelsen i system de næste 20+ år.


== 1926 ==
== [[1926]] ==
* [[Pigespejdernes Fællesråd]] afholdt det første nordiske førerstævne, hvor der udveksledes erfaringer og ideer over de 14 dage på Brahe-Trolleborg. De forskellige korps medbragte standere, udstyr, tryksager, husflid m.m. og opbyggede hver en lejrplads som de havde for vane. Der deltog 350, hvoraf de 70 var fra de danske KFUK-spejdere.
* [[Pigespejdernes Fællesråd]] afholdt det første nordiske førerstævne, hvor der udveksledes erfaringer og ideer over de 14 dage på Brahe-Trolleborg. De forskellige korps medbragte standere, udstyr, tryksager, husflid m.m. og opbyggede hver en lejrplads som de havde for vane. Der deltog 350, hvoraf de 70 var fra de danske KFUK-spejdere.
* 1. Division fejrede sin 7-årsdag i Idrætshuset med en stor opvisning. Der blev også tid til et stort gruppefoto foran Rosenborg.
* 1. Division fejrede sin 7-årsdag i Idrætshuset med en stor opvisning. Der blev også tid til et stort gruppefoto foran Rosenborg.


== 1927 ==
== [[1927]] ==
* Efter førerstævnet indføres et nyt korpsmærke, der forbliver uforandret indtil 1988.  
* Efter førerstævnet indføres et nyt korpsmærke, der forbliver uforandret indtil 1988.  
* [[11. juli]] aflagde [[B-P]] og [[Lady B-P]] et besøg i København på deres vej til en svensk jubilæumslejr. Spejdere fra alle fire korps mødte op, og Ladyen fik overrakt blomster af en [[grønsmutte]] og en [[blåmejse]].
* [[11. juli]] aflagde [[B-P]] og [[Lady B-P]] et besøg i København på deres vej til en svensk jubilæumslejr. Spejdere fra alle fire korps mødte op, og Ladyen fik overrakt blomster af en [[grønsmutte]] og en [[blåmejse]].
* Dette år indførtes såkaldte [[samlingslejr|samlingslejre]], hvor troppe kunne deltage i en sommerlejr sammen med andre ligestillede, hvis deres tropsfører var forhindret i at arrangere sommerlejr. Konceptet slog sig fast og blev gennemført en årrække.
* Dette år indførtes såkaldte [[samlingslejr|samlingslejre]], hvor troppe kunne deltage i en sommerlejr sammen med andre ligestillede, hvis deres tropsfører var forhindret i at arrangere sommerlejr. Konceptet slog sig fast og blev gennemført en årrække.


== 1928 ==
== [[1928]] ==
* [[WAGGGS]] oprettes.
* [[WAGGGS]] oprettes.


== 1929 ==
== [[1929]] ==
* 10-års jubilæet fejres ved et optog gennem Københavns gader og en fest i Forum. Der samledes 5-ører ind til et velgørende formål. I Københavns Distrikt var der ac 1300 spejdere og i hele landet cirka det dobbelte. I Forum samledes 2500 spejdere og gæster, deriblandt to lurblæsere fra [[DDS]], et orkester fra [[FDF]] og blandt andre en hel [[DDP]]-trop. Efter de grønne pigers indmarch var der fællessang, taler, opvisninger og endda en brandudrykning, hvor pigerne viste, hvad de kunne.
* 10-års jubilæet fejres ved et optog gennem Københavns gader og en fest i Forum. Der samledes 5-ører ind til et velgørende formål. I Københavns Distrikt var der ac 1300 spejdere og i hele landet cirka det dobbelte. I Forum samledes 2500 spejdere og gæster, deriblandt to lurblæsere fra [[DDS]], et orkester fra [[FDF]] og blandt andre en hel [[DDP]]-trop. Efter de grønne pigers indmarch var der fællessang, taler, opvisninger og endda en brandudrykning, hvor pigerne viste, hvad de kunne.
* Landslejr i 10 dage ved Tybrind Vig mellem Assens og Middelfart på Fyn med 1000 deltagere. Telte var lånt af militæret. Som et forsøg havde man grønsmutterne med, men det gav for meget arbejde for førerne. Der var også lejrdeltagere med fra [[Polen]], [[Sverige]], [[England]], [[Norge]], [[Ungarn]] og [[Færøerne]]. Lejravisen hed ''Tybrind Lejrtidende'' og lejrchefer var [[Eva Esmann]] og [[Inger Buchardt]].
* Landslejr i 10 dage ved Tybrind Vig mellem Assens og Middelfart på Fyn med 1000 deltagere. Telte var lånt af militæret. Som et forsøg havde man grønsmutterne med, men det gav for meget arbejde for førerne. 1. division havde et hold spejdere fra en blindetrop med. Der var også lejrdeltagere med fra [[Polen]], [[Sverige]], [[England]], [[Norge]], [[Ungarn]] og [[Færøerne]]. Lejravisen hed ''Tybrind Lejrtidende'' og lejrchefer var [[Eva Esmann]] og [[Inger Buchardt]].  
* Spejderhåndbog udgives. Bag bogen stod 10 københavnske divisionschefer.
* Spejderhåndbog udgives. Bag bogen stod 10 københavnske divisionschefer.
{{-}}
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />


== 1930 ==
== [[1930]] ==
* På WAGGGS-verdenskonferencen i juli kåredes Olave Baden-Powell til verdenspigespejderchef. Trekløveret blev indført som fælles mærke for pigespejdere over hele verden.
* På WAGGGS-verdenskonferencen i juli kåredes Olave Baden-Powell til verdenspigespejderchef. Trekløveret blev indført som fælles mærke for pigespejdere over hele verden.


== 1931 ==
== [[1931]] ==
[[File:Kfuk1941.png|thumb|right|120px|Korpsets logo fra 1931]]
[[File:Kfuk1941.png|thumb|right|120px|Korpsets logo fra 1931]]
* Trekløveren indføres i emblemet - det sker på verdensplan, så pigespejderne logomæssigt adskiller sig fra drengene. Trekløveren er valgt af flere grunde - den er tredelt ligesom [[Spejderliljen|liljen]], nem at genkende og fordi [[Lady B-P]] var født i Irland.
* Trekløveren indføres i emblemet - det sker på verdensplan, så pigespejderne logomæssigt adskiller sig fra drengene. Trekløveren er valgt af flere grunde - den er tredelt ligesom [[Spejderlilje|liljen]] og nem at genkende. En sejlivet myte går på at det også er fordi [[Lady B-P]] blev født i Irland. Det er hun ikke, hun er født nær Chesterfield i Midtengland.
* [[Grønvirke]] blev etableret som korpsets depot med forretning i Skindergade 24. Nu kunne korpsets sekretærer hellige sig korpsets drift på fuld tid i stedet for at bruge en del tid på at ekspedere salg af papirvarer, emblemer m.m. til spejdere.
* [[Grønvirke]] blev etableret som korpsets depot med forretning i Skindergade 24. Nu kunne korpsets sekretærer hellige sig korpsets drift på fuld tid i stedet for at bruge en del tid på at ekspedere salg af papirvarer, emblemer m.m. til spejdere.


== 1932 ==
== [[1932]] ==
* I efteråret vedtoges seniorarbejdet og den første selvstændige seniortrop blev dannet, ledet af [[Inger Buchardt]].
* I efteråret vedtoges seniorarbejdet og den første selvstændige seniortrop blev dannet, ledet af [[Inger Buchardt]].


== 1933 ==
== [[1933]] ==
[[Uniformsforbuddet i 1933|Uniformsforbuddet]] indføres i påsken.
[[Uniformsforbuddet i 1933|Uniformsforbuddet]] indføres i påsken.


== 1934 ==
== [[1934]] ==
* Man fejrede ikke 15-års jubilæum, men afholdt en 50-øres-indsamling for at rejse penge til en kirkeklokke i Siloam nær Jerusalem i det senere Israel. Klokken kostede 270 kroner og det kostede 15 kroner at sende den derned.
* Man fejrede ikke 15-års jubilæum, men afholdt en 50-øres-indsamling for at rejse penge til en kirkeklokke i Siloam nær Jerusalem i det senere Israel. Klokken kostede 270 kroner og det kostede 15 kroner at sende den derned.
* [[22. december]] 1934 lempes uniformsforbuddet for spejderorganisationer
* [[22. december]] 1934 lempes uniformsforbuddet for spejderorganisationer
== 1935 ==
== [[1935]] ==
* [[2. august|2.]] - [[11. august]] var der landslejr ved Sønderballehoved mellem Åbenrå og Hadeslev med 1300 deltagere. Lejrchefer var Inger Buchardt og Nanny Ørsted Hansen. Der var gæster fra Norge, Sverige, England, Schweiz, Frankrig, Tjekkoslovakiet, Finland og Færøerne. For første gang blev der sendt en dag i lejren ud på landsdækkende radio. Lejravisen hed ''6-Dages-Løbet''.
* [[2. august|2.]] - [[11. august]] var der landslejr ved Sønderballehoved mellem Åbenrå og Haderslev med 1300 deltagere. Lejrchefer var Inger Buchardt og Nanny Ørsted Hansen. Der var gæster fra Norge, Sverige, England, Schweiz, Frankrig, Tjekkoslovakiet, Finland og Færøerne. For første gang blev der sendt en dag i lejren ud på landsdækkende radio. Lejravisen hed ''6-Dages-Løbet''.
* Kronprinsesse [[Dronning Ingrid|Ingrid]] siger ja til at blive [[protektor|protektrice]] for begge pigespejderkorps
* Kronprinsesse [[Dronning Ingrid|Ingrid]] siger ja til at blive [[protektor|protektrice]] for begge pigespejderkorps


== 1936 ==
== [[1936]] ==
* KFUK-spejdernes Idrætsklub stiftedes med Edith Kallehauge som idrætsleder. Karla Kronstrøm var formand.
* KFUK-spejdernes Idrætsklub stiftedes med Edith Kallehauge som idrætsleder. Karla Kronstrøm var formand.


== 1937 ==
== [[1937]] ==
* [[21. marts]] afgik Ingrid Ulbricht ved døden og [[Anna Langer]] overtog siden formandsposten.
* [[21. marts]] afgik Ingrid Ulbricht ved døden og [[Anna Langer]] overtog siden formandsposten.
* Maj: KFUK-spejderne deltog sammen med de andre spejderkorps og de øvrige uniformerede ungdomskorps i en parade på Rosenborg Excercerplads. Anledningen var Kong Christian 10.'s 25 års regeringsjubilæum. Daværende kronprinsesse Ingrid deltog også i uniform på denne regnvåde dag. Der deltog ca 10.000 spejdere. Efter at kongen, kronprinsen og kronprinsessen havde 'skridtet fronten af', holdt KFUM-spejdernes formand en tale.
* Maj: KFUK-spejderne deltog sammen med de andre spejderkorps og de øvrige uniformerede ungdomskorps i en parade på Rosenborg Excercerplads. Anledningen var Kong Christian 10.'s 25 års regeringsjubilæum. Daværende kronprinsesse Ingrid deltog også i uniform på denne regnvåde dag. Der deltog ca 10.000 spejdere. Efter at kongen, [[Frederik 9.|kronprinsen]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsessen]] havde 'skridtet fronten af', holdt KFUM-spejdernes formand en tale.
* Korpset afholdt deres første [[Gilwelltræning]], men med to KFUM-spejdere som kursusledere. Kurset foregik på Stoksbjerg NØ for Næstved. Allerede året efter kunne de selv stå for træningen, denne gang på [[Spejderbakken]]. Senere blev navnet ændret til [[trekløvertræning]], men der uddeltes stadig træperler.
* Korpset afholdt deres første [[Gilwelltræning]], men med to KFUM-spejdere som kursusledere. Kurset foregik på Stoksbjerg NØ for Næstved. Allerede året efter kunne de selv stå for træningen, denne gang på [[Spejderbakken]]. Senere blev navnet ændret til [[trekløvertræning]], men der uddeltes stadig træperler.


== 1938 ==
== [[1938]] ==
* [[18. april]] blev det emaljerede emblem udskiftet med det i sølv.
* [[18. april]] blev det emaljerede emblem udskiftet med det i sølv.
* B-P og Lady B-P besøgte Danmark for sidste gang. De ankom ombord på damperen ''Orduna'', som de var på verdensomsejling med. B-P var allerede dengang alvorligt syg, men holdt en smuk tale til spejderne, der var mødt op for at sige farvel.
* B-P og Lady B-P besøgte Danmark [[B-P's besøg i Danmark 1938|for sidste gang]]. De ankom ombord på damperen ''Orduna'', som de var på verdensomsejling med. B-P var allerede dengang alvorligt syg, men holdt en smuk tale til spejderne, der var mødt op for at sige farvel.
* [[24. maj|24.]] - [[26. maj]] holdt korpset en landsudstilling i Forum i København. Hver by med spejdere bidrog med deres særkende. Der var bl.a. en væg med 8000 dukker i spejderuniform.
* [[24. maj|24.]] - [[26. maj]] holdt korpset en landsudstilling i Forum i København. Hver by med spejdere bidrog med deres særkende. Der var bl.a. en væg med 8000 dukker i spejderuniform.
* Korpset købte ejendommen ''Skrædderbakken'' i Grejsdalen ved Vejle, og omdøbte den til [[Spejderbakken]], det kommende førertræningscenter. Pengene til købet kom fra udstillingen i Forum. Stedet var et gammelt traktørsted, der sidst havde været brugt som husvildebarak.  
* Korpset købte ejendommen ''Skrædderbakken'' i Grejsdalen ved Vejle, og omdøbte den til [[Spejderbakken]], det kommende førertræningscenter. Pengene til købet kom fra udstillingen i Forum. Stedet var et gammelt traktørsted, der sidst havde været brugt som husvildebarak.


== 1939 ==
== [[1939]]==
* Kronprinsesse Ingrid bliver formand for [[Pigespejdernes Fællesråd]].
* Kronprinsesse Ingrid bliver formand for [[Pigespejdernes Fællesråd]].
* Landslejr [[15. juli]] - [[23. juli]] ved Hørhaven ved Marselisborg lige syd for Århus med 2800 deltagere (I Spejderbogen 1956 angives lejren fejlagtigt til 1938). Lejrchef var Ellen Margrethe Knudsen. Under lejren kom kong Christian den tiende uventet ridende ind i lejren under fejringen af korpsets 20-års jubilæum, også for at besøge sin svigerdatter, kronprinsesse [[Dronning Ingrid|Ingrid]], der tilbragte flere dage i lejren. Svigermor, Dronning Alexandrine besøgte også lejren. Den trykte lejravis hed ''Fra Telt til Telt'', og lejrens symbol var en spejderpige med en fakkel i hånden. Der var tillige ca 200 lejrdeltagere fra [[Norge]], [[Finland]], [[Sverige]] og [[Det Danske Pigespejderkorps]]. Urolighederne i resten af Europa umuliggjorde at der kom gæster derfra.
* Landslejr [[15. juli]] - [[23. juli]] ved Hørhaven ved Marselisborg lige syd for Århus med 2800 deltagere (I Spejderbogen 1956 angives lejren fejlagtigt til 1938). Lejrchef var Ellen Margrethe Knudsen. Under lejren kom kong Christian den tiende uventet ridende ind i lejren under fejringen af korpsets 20-års jubilæum, også for at besøge sin svigerdatter, kronprinsesse [[Dronning Ingrid|Ingrid]], der tilbragte flere dage i lejren. Svigermor, Dronning Alexandrine besøgte også lejren. Den trykte lejravis hed ''Fra Telt til Telt'', og lejrens symbol var en spejderpige med en fakkel i hånden. Der var tillige ca 200 lejrdeltagere fra [[Norge]], [[Finland]], [[Sverige]] og [[Det Danske Pigespejderkorps]]. Urolighederne i resten af Europa umuliggjorde at der kom gæster derfra.
Linje 144: Linje 152:
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />


== 1940 ==
== [[1940]] ==




== 1941 ==
== [[1941]] ==
* Ved årets start bestod korpset af 41 divisioner med 256 troppe. Der var 1141 førere, 1624 grønsmutter, 4691 juniorspejdere og 634 seniospejdere - ialt 8090.<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>
* Ved årets start bestod korpset af 41 divisioner med 256 troppe. Der var 1141 førere, 1624 grønsmutter, 4691 juniorspejdere og 634 seniospejdere - ialt 8090.<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>
* Formand for Hovedbestyrelsen var Eva Esmann, korpssekretærer var [[Inger Buchardt]], Ellen Margrethe Knudsen og Esther Skjøt-Pedersen.<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>
* Formand for Hovedbestyrelsen var Eva Esmann, korpssekretærer var [[Inger Buchardt]], Ellen Margrethe Knudsen og Esther Skjøt-Pedersen.<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537</ref>


== 1942 ==
== [[1942]] ==
* Uniformsforbuddet ophæves endeligt 1. april, selv om det allerede blev ophævet for spejdere i 1934.
* Uniformsforbuddet ophæves endeligt 1. april, selv om det allerede blev ophævet for spejdere i 1934.
* Den første landspatruljekonkurrence  
* Den første landspatruljekonkurrence  
<!--
<!--
== 1943 ==
== [[1943]] ==
-->
-->


== 1944 ==
== [[1944]] ==
* 25-års jubilæum:
* 25-års jubilæum:
** JUBI-lejre flere steder i landet og ikke samlet (på grund af besættelsen). Lejrene afholdes divisions- eller distriktsvis. En deltagelse krævede at man stillede med et nærmere angivet antal rationeringsmærker.
** JUBI-lejre flere steder i landet og ikke samlet (på grund af besættelsen). Lejrene afholdes divisions- eller distriktsvis. En deltagelse krævede at man stillede med et nærmere angivet antal rationeringsmærker.
** En lille jubilæumsfest blev det til; en førerfest i KFUK's festsal i København på dagen (4. maj). Samarbejdet over landegrænserne var efterhånden så udbygget at der var udenlandske gæster: Margrethe Parm fra [[Norge]], Fanny Johannson fra [[Sverige]] og Elli Karvinen fra [[Finland]]. For spejderne var der parade og fest i KB-hallen et par dage senere, sandsynligvis om lørdagen. I resten af landet holdt man ligeledes fester og parader på samme tid.
** En lille jubilæumsfest blev det til; en førerfest i KFUK's festsal i København på dagen (4. maj). Samarbejdet over landegrænserne var efterhånden så udbygget at der var udenlandske gæster: Margrethe Parm fra [[Norge]], Fanny Johannson fra [[Sverige]] og Elli Karvinen fra [[Finland]]. For spejderne var der parade og fest i KB-hallen et par dage senere, sandsynligvis om lørdagen. I resten af landet holdt man ligeledes fester og parader på samme tid.
== 1945 ==
== [[1945]] ==
* Grønsmutternes 25 års jubilæum fejredes med et arrangement på Spejderbakken på 2 forskellige dage.
* Grønsmutternes 25 års jubilæum fejredes med et arrangement på Spejderbakken på 2 forskellige dage.
* Sammen med de tre andre spejderkorps, FDF og DUI deltog KFUK-spejderne i en befrielsesparade på Stadion i Kbh. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge.
* Sammen med de tre andre spejderkorps, FDF og DUI deltog KFUK-spejderne 10. juli i en befrielsesparade på Stadion i Kbh. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge.
<!--
* Lady B-P besøgte landet i august og dette var startskuddet til at genoptage det internationale spejderarbejde. Der var parade på Rosenborg [[26. august]] for alle pigespejdere. Korpsspidserne skridtede paraden af med [[Dronning Ingrid|Kronprinsesse Ingrid]] og Lady B-P i spidsen. Se en filmstump på note nr <ref>[http://euscreen.eu/item.html?id=EUS_30CDE167D47040EC99C6A0C7BA811A4B Parade Rosenborg på EUscreen]</ref> og<ref>[http://euscreen.eu/item.html?id=EUS_01CB44C4F87440508A85A80EAD061EE3 Parade, 2. del]</ref>.
== 1946 ==
 
-->
== [[1946]] ==


== 1947 ==
== [[1947]] ==
* Landslejr på Hindsgavl ved Middelfart på Fyn med 7000 deltagere. Lejrchef var korpssekretær Nelly Buch-Larsen, og lejrens motto var ''Byg bro fra by til by''. Dronning Ingrid besøgte lejren og medbragte en præmie til den fineste lejrplads. Der var i alt 15 nationer repræsenteret på lejren.
* Landslejr på Hindsgavl ved Middelfart på Fyn med 7000 deltagere. Lejrchef var korpssekretær Nelly Buch-Larsen, og lejrens motto var ''Byg bro fra by til by''. Dronning Ingrid besøgte lejren og medbragte en præmie til den fineste lejrplads. Der var i alt 15 nationer repræsenteret på lejren.
* Esther Skjøt-Pedersen bliver korpsets formand.  
* Esther Skjøt-Pedersen bliver korpsets formand.  
<!--== 1948 ==
 
<!--
== [[1948]] ==


-->
-->
== 1949 ==
== [[1949]] ==
* Gården på [[Spejderbakken]] er efterhånden for faldefærdig. Den rives ned og en ny barak bygges på stedet. Den blev indviet på korpsets 30-års fødselsdag [[5. maj]]. En tilstødende grund blev ligeledes købt, så man kunne holde to kurser samtidig.
* Gården på [[Spejderbakken]] er efterhånden for faldefærdig. Den rives ned og en ny barak bygges på stedet. Den blev indviet på korpsets 30-års fødselsdag [[5. maj]]. En tilstødende grund blev ligeledes købt, så man kunne holde to kurser samtidig.
* I anledning af Fællesrådets 25-års jubilæum afholdtes [[Dronningens Turnering]]. Det var dronningens ønske at de blå og grønne pigespejdere skulle lære hinanden bedre at kende.
* I anledning af Fællesrådets 25-års jubilæum afholdtes [[Dronningens Turnering]]. Det var dronningens ønske at de blå og grønne pigespejdere skulle lære hinanden bedre at kende.
Linje 182: Linje 192:
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />


== 1950 ==
== [[1950]] ==
* Under overskriften ''Spejder trods alt'' indbød både KFUK-spejderne og [[KFUM-spejderne]] landets handicappede børn og unge til et spejderliv pr. korrespondance, hvor det ikke kunne lade sig gøre at deltage i en almindelig trop. Dette år blev der holdt den første lejr for invalide spejdere.
* Under overskriften ''Spejder trods alt'' indbød både KFUK-spejderne og [[KFUM-spejderne]] landets handicappede børn og unge til et spejderliv pr. korrespondance, hvor det ikke kunne lade sig gøre at deltage i en almindelig trop. Dette år blev der holdt den første lejr for invalide spejdere.
* Spejderarbejdet i Grønland begyndes på tværs af korpsene.
* Spejderarbejdet i Grønland begyndes på tværs af korpsene.
<!--
<!--
== 1951 ==
== [[1951]] ==


-->
-->


== 1952 ==
== [[1952]] ==
* Medlemstallet er 18.175 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|Metodistspejderne]], der udgjorde en særlig division. Der var 700 troppe i landet (incl [[Færøerne]] og [[Grønland]]). Spejderne er opdelt i [[Grønsmutte]]r (8-11 år), spejdere (11-16), [[stifinder]]e (fra 16 år) og [[Brevspejder]]e<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 387</ref>.
* Medlemstallet er 18.175 incl [[Metodistkirkens spejdere i Danmark|Metodistspejderne]], der udgjorde en særlig division. Der var 700 troppe i landet (incl [[Færøerne]] og [[Grønland]]). Spejderne er opdelt i [[Grønsmutte]]r (8-11 år), spejdere (11-16), [[stifinder]]e (fra 16 år) og [[Brevspejder]]e<ref>Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 387</ref>.
* Korpsets formand og spejderchef er Esther Skjødt-Pedersen.
* Korpsets formand og spejderchef er Esther Skjødt-Pedersen.
Linje 196: Linje 206:
* Korpset justerede ordlyden i [[Spejderloven]] og [[spejderløfte|løftet]] så alle 4 korps havde samme ordlyd.
* Korpset justerede ordlyden i [[Spejderloven]] og [[spejderløfte|løftet]] så alle 4 korps havde samme ordlyd.
* [[Dronningens Turnering]] afholdtes atter. Denne gang var det udelukkende 'hjemmeopgaver'. 389 hold lavede dukker, plakater, kalendre og husflidsarbejder vinteren igennem.
* [[Dronningens Turnering]] afholdtes atter. Denne gang var det udelukkende 'hjemmeopgaver'. 389 hold lavede dukker, plakater, kalendre og husflidsarbejder vinteren igennem.
<!--== 1953 ==
 
<!--
== [[1953]] ==
-->
-->


== 1954 ==
== [[1954]] ==
* [[Grønvirke]] bliver i stand til at købe [[Solgården]], en sommervilla ved Korsør. Den bliver stillet til rådighed for korpset som førertræningscenter.
* [[Grønvirke]] bliver i stand til at købe [[Solgården]], en sommervilla ved Korsør. Den bliver stillet til rådighed for korpset som førertræningscenter.


== 1955 ==
== [[1955]] ==
* [[Paradislejren]] ved Silkeborg indvies, det er en gave fra [[Sct. Georgs Gilderne]] til KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps. Den overdrages til [[Pigespejdernes Fællesråd]], og der afholdes fælles lejre på stedet - lige i [[Dronning Ingrid]]s og fællesrådets ånd.  
* [[Paradislejren]] ved Silkeborg indvies, det er en gave fra [[Sct. Georgs Gilderne]] til KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps. Den overdrages til [[Pigespejdernes Fællesråd]], og der afholdes fælles lejre på stedet - lige i [[Dronning Ingrid]]s og fællesrådets ånd.  


== 1956 ==
== [[1956]] ==
* Ejendommen Holsteinsgade 26 på Østerbro i København erhverves af korpset. Da lejerne først skal have mulighed for at flytte ud, og en renovering skal færdiggøres, bliver den først taget i brug i august 1958 med viceværtsbolig, mødelokaler og 30 klublejligheder.
* Ejendommen Holsteinsgade 26 på Østerbro i København erhverves af korpset. Da lejerne først skal have mulighed for at flytte ud, og en renovering skal færdiggøres, bliver den først taget i brug i august 1958 med viceværtsbolig, mødelokaler og 30 klublejligheder.


== 1957 ==
== [[1957]] ==
* I januar fik [[grønsmutte]]rne deres eget blad, [[Grønsmutten (blad)|Grønsmutten]]
* I januar fik [[grønsmutte]]rne deres eget blad, [[Grønsmutten (blad)|Grønsmutten]]
* Landslejr ved Sanderumgård ved Odense med 11000 deltagere: Eventyrlejren. Lejrchaf var Esther Skjøt-Pedersen, og dronning Ingrid besøgte lejren på en af de dage, det ikke regnede.
* Landslejr ved Sanderumgård ved Odense med 11000 deltagere: Eventyrlejren. Lejrchef var Esther Skjøt-Pedersen, og dronning Ingrid besøgte lejren på en af de dage, det ikke regnede.  
* I anledning af at det var 100-året for [[B-P]]'s fødsel, fejredes dette landet over. [[Lady B-P]] besøgte dette år Danmark, hvor hun besøgte pigespejderne i [[Kolding]], hvor der blev afholdt en stor fest. Derefter besøgte hun [[Spejderskolen]] i Korinth og var til frokost på Solgården. Seneere var der pressemøde i [[Pigespejderhuset]] i Lundsgade på Østerbro. Ladyen var til middag hos kongeparret og der var førerfest i KB-hallen.
* I anledning af at det var 100-året for [[B-P]]'s fødsel, fejredes dette landet over. [[Lady B-P]] besøgte dette år Danmark, hvor hun besøgte pigespejderne i [[Kolding]], hvor der blev afholdt en stor fest. Derefter besøgte hun [[Spejderskolen]] i Korinth og var til frokost på Solgården. Seneere var der pressemøde i [[Pigespejderhuset]] i Lundsgade på Østerbro. Ladyen var til middag hos kongeparret og der var førerfest i KB-hallen.




<!--== 1958 ==
<!--== [[1958]] ==


-->
-->
== 1959 ==
 
== [[1959]] ==
* Korpset fylder 40 år. Der har altid været holdt mønstring på Kristi Himmelfartsdag, og dette år markeredes jubilæet ude lokalt. Alle korpsets spejdere bar et jubilæumsmærke i silke med påtrukt motiv: En trekantet bålplads med et 'stjernebål', der leder tanken hen på trekløveren. Der blev holdt førerfest i KFUK's festsal i København.
* Korpset fylder 40 år. Der har altid været holdt mønstring på Kristi Himmelfartsdag, og dette år markeredes jubilæet ude lokalt. Alle korpsets spejdere bar et jubilæumsmærke i silke med påtrukt motiv: En trekantet bålplads med et 'stjernebål', der leder tanken hen på trekløveren. Der blev holdt førerfest i KFUK's festsal i København.
{{-}}
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
== 1960 ==
== [[1960]] ==
* For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''.
* For første gang holdt man en [[Spejderhjælpen|Spejderhjælpsuge]], hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet ''Raske børn hjælper syge børn''.


== 1961 ==
== [[1961]] ==
* I 1961 deltog ca 60 hold på hver 3 grønne og 3 blå spejdere i [[Dronningens Turnering]].
* I 1961 deltog ca 60 hold på hver 3 grønne og 3 blå spejdere i [[Dronningens Turnering]].


== 1962 ==
== [[1962]] ==
* Landslejr ved Hald nær Viborg i juli med 13000 deltagere. Lejravisen hed ''Kjeltringen'' og lejren blev besøgt af både [[Lady B-P]], HM Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte. Lejrchef var Ruth Kristiansen. Lejrmærket var lidt specielt, da det skulle erhverves via dygtighed i vinterens løb. Til lejren blev også fremstillet en lille fajancestatuette af en pigespejder. Den kunne købes mange år efter på korpsets [[grønvirke|depot]].
* Landslejr ved Hald nær Viborg i juli med 13000 deltagere. Lejravisen hed ''Kjeltringen'' og lejren blev besøgt af både [[Lady B-P]], HM Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte. Lejrchef var Ruth Kristiansen. Lejrmærket var lidt specielt, da det skulle erhverves via dygtighed i vinterens løb. Til lejren blev også fremstillet en lille fajancestatuette af en pigespejder. Den kunne købes mange år efter på korpsets [[grønvirke|depot]].


== 1963 ==
== [[1963]] ==
* Danmark var vært ved den 18. verdenskonference i [[WAGGGS]]. Den foregik på Nyborg Strand og mottoet var ''Lue tændes af lue''.
* Danmark var vært ved den 18. verdenskonference i [[WAGGGS]]. Den foregik på Nyborg Strand og mottoet var ''Lue tændes af lue''.
* I anledning ad verdenskonferencen afholdt man en [[landspatruljekonkurrence]] mellem de to pigespejderkorps. Opgaverne kom løbende i korpsenes medlemsblade fra oktober 1962:Sy dækkeservietter med korssting, lave bogmærker og billedfoldere, Geografiopgaver, papirservietter med pressede blomster, plakater, tændstikæsker, og syede bæreposer. Konkurrencen sluttede 15 marts 1963, og de indsendte ting ville blive givet som gaver til de delegerede på verdenskonferencen.


== 1964 ==
== [[1964]] ==
* Kirsten Sørensen blev valgt som ny formand for KFUK-spejderne ved delegeretmødet.
* Kirsten Sørensen blev valgt som ny formand for KFUK-spejderne ved delegeretmødet.


== 1965 ==
== [[1965]] ==
* [[Dronning Ingrid]] holder op som formand for [[Pigespejdernes Fællesråd]]. Posten overtages af [[Prinsesse Benedikte]]. Der afholdtes en blå-grøn fest [[23. maj]] i KB-hallen i denne anledning.
* [[Dronning Ingrid]] holder op som formand for [[Pigespejdernes Fællesråd]]. Posten overtages af [[Prinsesse Benedikte]]. Der afholdtes en blå-grøn fest [[23. maj]] i KB-hallen i denne anledning.
* For første gang afholdtes en seniorjamborette, med deltagelse af 11 nationer. Stedet var [[Paradislejren]] ved Virklund og lejrmottoet var ''Styrk kæden''. Hver spejder havde medbragt et stykke reb, og på lejren blev disse splejset sammen til en lang kæde.


== 1966 ==
== [[1966]] ==
* [[Pigespejderbogen]] angiver uniformen som grøn med grønt slips.
* [[Pigespejderbogen]] angiver uniformen som grøn med grønt slips.


== 1967 ==
== [[1967]] ==
* Landslejr ved Borup på Sjælland med 15000 deltagere. Strikpigen var lejrens særpræg.
* [[19. juli|19.]] - [[28. juli]] var der landslejr nær Svenstrup ved Borup på Sjælland med 15.000 deltagere. Pigen Strik var lejrens maskot. Lejrchef var Ruth Kristiansen og lejravisen hed ''Budstrikken''.
<!--
<!--
== 1968 ==
== [[1968]] ==
-->
-->
== 1969 ==
 
== [[1969]] ==
* Korpset fylder 50 år.
* Korpset fylder 50 år.
** Jubilæumsfest i København hvor mange af landets førere deltog. Først var der gudstjeneste i Grundtvigskirken om formiddagen og om eftermiddagen fest i Falkonercentret med en revy, ''Spejdertoget''.
** Jubilæumsfest i København hvor mange af landets førere deltog. Først var der gudstjeneste i Grundtvigskirken om formiddagen og om eftermiddagen fest i Falkonercentret med en revy, ''Spejdertoget''.
Linje 254: Linje 270:
{{-}}
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br /><!--
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br /><!--
== 1970 ==
== [[1970]] ==


== 1971 ==
== [[1971]] ==
-->
-->
== 1972 ==
== [[1972]] ==
* Landslejr ved Serridslevgård nær Horsens med 12000 deltaere. Hesten var lejrens særpræg
* Landslejr ved Serridslevgård nær Horsens med 12000 deltagere. Hesten var lejrens særpræg
== 1974 ==
 
== [[1974]] ==
* Nyt arbejdsstof - idebøger for grønsmutter, spejdere og seniorer udkommer.
* Nyt arbejdsstof - idebøger for grønsmutter, spejdere og seniorer udkommer.
== 1976 ==
== [[1976]] ==
* Som følge af nyt arbejdsstof udkommer en ny duelighedstegnsbog
* Som følge af nyt arbejdsstof udkommer en ny duelighedstegnsbog
== 1977 ==
== [[1977]] ==
* Landslejr ved Frederikshavn med 13000 deltagere. Rødspætten.
* Landslejr ved Frederikshavn med 13000 deltagere. Maskot/vartegn: Rødspætten. Motto: ''Vis glæde - vind venner''.
== 1978 ==
 
* En nybygning på kursuscentret Spejderbakken indvies og navngives ''Spejderbakken Øvre''. Den gamel bygning kaldes nu ''Spejderbakken Nedre''
== [[1978]] ==
== 1979 ==
* En nybygning på kursuscentret Spejderbakken indvies og navngives ''Spejderbakken Øvre''. Den gamle bygning kaldes nu ''Spejderbakken Nedre''
* Seniorjamborette på [[Houens Odde]].
 
== [[1979]] ==
* 60-års jubilæum med gudstjeneste i Odense Domkirke og efterfølgende traktement og fest i Fyns Forsamlingshus for de tilrejsende førere.
* 60-års jubilæum med gudstjeneste i Odense Domkirke og efterfølgende traktement og fest i Fyns Forsamlingshus for de tilrejsende førere.
* Bogen ''og PEBER'' udkommer.
* Bogen ''og PEBER'' udkommer.
Linje 274: Linje 294:
{{-}}
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
== 1980 ==
== [[1980]] ==
* Grønsmutternes 60-års jubilæum fejres lokalt med aktiviteter fælles for hele landet.
* Grønsmutternes 60-års jubilæum fejres lokalt med aktiviteter fælles for hele landet.
== 1982 ==
== [[1982]] ==
* Landslejr ved Englerupgård mellem Ringsted og Glumsø
* Landslejr ved Englerupgård mellem Ringsted og Glumsø




<!--== 1983 ==
<!--== [[1983]] ==




== 1984 ==
== [[1984]] ==




== 1985 ==
== [[1985]] ==




== 1986 ==
== [[1986]] ==


-->
-->


== 1987 ==
== [[1987]] ==
* Landslejr i Rold Skov med Roldine
* Landslejr i Rold Skov med Roldine


<!--== 1988 ==
<!--== [[1988]] ==




-->
-->
== 1989 ==
== [[1989]] ==
* 70-års jubilæum, denne gang for både ledere og spejdere, blev fejret i Aarhus.
* 70-års jubilæum, denne gang for både ledere og spejdere, blev fejret i Aarhus.
** Friluftsgudstjeneste i Tivoli Friheden, efterfulgt af aktiviteter rundt om på området (og en frokostpakke).
** Friluftsgudstjeneste i Tivoli Friheden, efterfulgt af aktiviteter rundt om på området (og en frokostpakke).
Linje 307: Linje 327:
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
<!--
<!--
== 1990 ==
== [[1990]] ==
-->
-->
== 1991 ==
== [[1991]] ==
* Mullemuslejr for [[grønsmutte]]rne - den første landslejr for de yngre (under 10år). Lejren blev, ligesom de følgene grønsmuttelejre, opdelt og afholdt fem steder i landet. Ialt 3009 grønsmutter detog i lejren.
* Mullemuslejr for [[grønsmutte]]rne - den første landslejr for de yngre (under 10år). Lejren blev, ligesom de følgene grønsmuttelejre, opdelt og afholdt fem steder i landet. Ialt 3009 grønsmutter detog i lejren.
* På delegeretmødet vedtoges det at det fremover ikke skal hedde førere, men ledere. Man indførte også en ny korpsstruktur, hvor mindre distrikter blev slået sammen, og ligeledes med divisioner. Man indførte en mere logisk navgivning efter geografien, så det tydeligere fremgik hvor distriktet lå. Denne politik er bibeholdt i den nyere struktur med [[Regioner under De grønne pigespejdere|regioner]].
* På delegeretmødet vedtoges det at det fremover ikke skal hedde førere, men ledere. Man indførte også en ny korpsstruktur, hvor mindre distrikter blev slået sammen, og ligeledes med divisioner. Man indførte en mere logisk navgivning efter geografien, så det tydeligere fremgik hvor distriktet lå. Denne politik er bibeholdt i den nyere struktur med [[Regioner under De grønne pigespejdere|regioner]].


== 1992 ==
== [[1992]] ==
* Landslejr - Grøn Lejr - ved Sundstrup ned til Limfjorden med Gurli Græshoppe.  Området er senere blevet til et spejdercenter: [[Spejderklinten]]
* Landslejr - Grøn Lejr - ved Sundstrup ned til Limfjorden med Gurli Græshoppe.  Området er senere blevet til et spejdercenter: [[Spejderklinten]]
<!--
<!--
== 1993 ==
== [[1993]] ==




-->
-->
== 1994 ==
== [[1994]] ==
* Korpsets 75-års jubilæum fejres [[29. april]] med et byløb for spejdere og ledere rundt i København og en aften i Tivoli. Da alle korpsets medlemmer var deltagere på byløbet, blev postmandskaberne hentet fra de andre spejderkorps.
* Korpsets 75-års jubilæum fejres [[29. april]] med et byløb for spejdere og ledere rundt i København og en aften i Tivoli. Da alle korpsets medlemmer var deltagere på byløbet, blev postmandskaberne hentet fra de andre spejderkorps.


== 1995 ==
== [[1995]] ==
* Smuttelandslejr -Hoppeline.
* Smuttelandslejr -Hoppeline.
<!--
<!--
== 1996 ==
== [[1996]] ==


-->
-->
== 1997 ==
== [[1997]] ==
* Landslejr - SlaraftenLand - på Spejderklinten med maskotten RafteRie
* Landslejr - SlaraftenLand - på Spejderklinten med maskotten RafteRie
<!--
<!--
== 1998 ==
== [[1998]] ==




== 1999 ==
== [[1999]] ==
-->
-->
{{-}}
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
== 2000 ==
== [[2000]] ==
Smuttelandslejr - Stjernetræf
* Smuttelandslejr - Stjernetræf
<!--
<!--
== 2001 ==
== [[2001]] ==


-->
-->
== 2002 ==
== [[2002]] ==
Landslejr - Alle Tiders Lejr - på Spejderklinten med maskotten Ursula
* Landslejr - Alle Tiders Lejr - på Spejderklinten med maskotten Ursula
<!--
 
== 2003 ==
== [[2003]] ==
I 2003 blev det på delegeretmøde på Nyborg Strand besluttet at ændre korpsets navn fra ''KFUK-spejderne'' til ''De Grønne Pigespejdere''.
* I 2003 blev det på delegeretmøde på Nyborg Strand besluttet at ændre korpsets navn fra ''KFUK-spejderne'' (egentlig ''KFUK-Spejderne, de grønne pigespejdere'') til ''De Grønne Pigespejdere''.


== 2004 ==
== [[2004]] ==


-->
== [[2005]] ==
== 2005 ==
Smuttelandslejr - Eventyrlejr
Smuttelandslejr - Eventyrlejr
<!--
<!--
== 2006 ==
== [[2006]] ==
-->
-->


== 2007 ==
== [[2007]] ==
Landslejr - Liv07 - på Spejderklinten. Lejrmaskot: Liv
Landslejr - Liv07 - på Spejderklinten. Lejrmaskot: Liv
<!--
<!--
== 2008 ==
== [[2008]] ==




== 2009 ==
== [[2009]] ==


-->
-->
{{-}}
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
== 2010 ==
== [[2010]] ==
Smuttelandslejr - Pil 2010.
Smuttelandslejr - Pil 2010.
<!--
== [[2011]] ==
== [[2012] ==
== [[2013]] ==
== [[2014]] ==
== [[2015]] ==
== [[2016]] ==
== [[2017]] ==
== [[2018]] ==-->
== [[2019]] ==
* Året er 1oo-års jubilæumsår. Der er forfattet en jubilæumssang<ref>https://pigespejder.dk/100-aars-jubilaeum</ref>.
* Der holdes generelle åbent-hus-dage hos spejdergrupperne i marts-april <!--.[[28. april]]--> med aktiviteter og temaet: ''Til fremtiden med Gnisterne''.
* I uge 27 holdes [[Camp INGRID]] for 100  piger.
* I uge 36 holdes [[Den lille spejderuge]] for skolebørn i 0. klasse. Arrangeret sammen med [[Friluftsrådet]].
* 21. – 22. september holdes luksuslederweekend på [[Spejderbakken]]
* 4. – 6. oktober holdes [[Augusta]]weekend i [[Paradislejren]]
* Jubilæet fejres [[region]]svis henover sommerhalvåret.
* Der bliver løbende jubilæumskonkurrencer i korpsets blade: Spejderi, Trekløveren og NEKTAR.
* På selve jubilæumsdagen [[4. maj]] holdes en stor jubilæumsfest hele dagen i [[Aarhus]].
* [[23. november]] meldte de grønne pigespejdere officielt ud at de ville ændre uniformen til en praktisk bluse uden mærker på.
{{-}}
{{Skabelon:ÅrstalTOC1920}} <br />
== [[2020]] ==
<!--
== [[2021]] ==
-->
== [[2022]] ==
== Kilder ==
== Kilder ==
* ''Grønne stier'', KFUK-spejderne i Danmark de grønne pigespejdere i 75 år. 1994. Udgivet af KFUK-spejderne de grønne pigespejdere. ISBN 87-88988-12-0
* ''Grønne stier'', KFUK-spejderne i Danmark de grønne pigespejdere i 75 år. 1994. Udgivet af KFUK-spejderne de grønne pigespejdere. ISBN 87-88988-12-0
* ''KFUK-spejderne i Danmark 50 år'' - jubilæumshæfte  
* ''KFUK-spejderne i Danmark 50 år'' - jubilæumshæfte.
 
* ''Mit lille bibliotek:3. bind: Korpsets historie'' ved Jenny Nielsen og Ruth Kristiansen. KFUK-spejderne i Danmark 1942.
{{reflist}}


[[Kategori:De grønne pigespejdere]]
[[Kategori:De grønne pigespejdere]]
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu