Den første spejderpatrulje i Danmark: Forskelle mellem versioner

Vi fik købt den engelske Spejderbog »Scouting for Boys«, og den arbejdede vi saa med paa vore Patruljemøder, som vi holdt sammen med Rektor paa hans Studereværelse. Rektor var ikke særlig stiv i Engelsk — jeg ved, at jeg fornærmer ham ikke ved at sige det - og vi andre, som var Skoledrenge, kneb det ogsaa for; der var jo saa mange nye og svære Ord. Fru Hartvig-Møller, der var som en kærlig Mor for alle Skolens Drenge, var bange for, at vi skulde blive kede af det, vi var begyndt paa, og derfor trakterede hun med Chokolade og Wienerbrød paa alle vore Patruljemøder, for »saa kom vi jo nok«.

»Spejderloven« lød dengang, Ganske som nu, men vi syntes alligevel, vi maatte have nogle yderligere Regler, og derfor lavede vi »Love« for Patruljen. Disse Love maatte alle Patruljens Medlemmer samt Rektor underskrive.

Lovene har jeg endnu, og de lød, som det fremgaar af dette Billede. Der er

Nu stod der kun tilbage at lære at lave Baal. Det foregik nede i Skolens Gaard. Den var af Cement, og der havde aabenbart samlet sig noget Vand under den, saa da det blev til Damp, sprang Cementen. Det var der jo ikke noget at gøre ved, men Baal kunde vi altsaa lave.

Saa kom den store Dag, da vi skulde ud for første Gang paa Lejrtur. Vi skulde »helt« til Lejre, lidt Vest for Roskilde. Vi kom lidt sent af Sted, og maatte slaa Lejr allerede ved Taastrup i buldrende Mørke; det var lidt af en Prøve første Gang at skulle rejse Tel¬tet og endda i Mørke, og det gjorde det ikke lettere, at vi havde valgt os en Pløjemark til Lejrplads.  

Næste Dag gik det videre til Lejre straks om Morgenen, og vi glædede os meget til vor Frokost. Undervejs havde vi købt Flæsk, og nu skulde det steges. Da vi lukkede det op, saa vi, at det var fyldt med tykke, hvide Orme. Naa, dem skrabede vi af og begyndte saa at skære Flæsket i Skiver. Ak, ak, der viste sig ogsaa at være Orme indeni. Da fik jeg en lys Ide; vi gik ned til Aaen og holdt Flæsket under Vand for at drukne Ormene. Men de var sejglivede, og saa maatte vi med Sorg opgive at faa

stegt Flæsk til Frokost, og i Stedet kom den til at bestaa af Spejlæg; heller ikke ilde.

Senere udvidedes Patruljen, og vi skrev til England efter Uniformer. Da de kom, fordelte vi dem efter Størrelse, og som I ser paa Billedet, kom vi til at se meget hæderlige ud, ihvert Fald har jeg set mange Patruljer, der ikke tilnærmelsesvis saa saa godt ud, som Patruljen paa dette Billede. Og bemærk: Vi har bare Knæ. Det var Spejderne, der indførte »Shorts« i Danmark. Nu er det snart saadan, at alle

andre gaar med Shorts og ser raske ud, mens Spejdere gaar med plus-four — og ser forfærdelige ud.

Man burde altid holde Nattevagt I Lejr. Den, der ikke har set en Solopgang ude i Naturen, har aldrig rigtigt oplevet det Under, at en ny Dag bliver til.

Noget, vi lagde megen Vægt paa, var Spejderlovens Ord om at være hjælpsom. Baden-Powell ventede, at alle Spejdere gjorde »a good turn« hver Dag, det vil sige, viste sin Hjælpsomhed i Praksis hver eneste Dag. Dette og lignende — en Høflighed og en Hjælpsomhed som ogsaa nu burde være Kendetegn for Spejdere — søgte vi at efterleve, og der var altid en Mulighed for at hjælpe, hvad enten det nu var at rejse en væltet Cykel, give Damer eller ældre Folk sin Plads.

[[Kategori: Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]]