Den første spejderpatrulje i Danmark

Fra SpejderWiki
Version fra 12. jun. 2021, 10:35 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (renamed)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Hvad der præcis var den første spejderpatrulje i Danmark er nok svært at svare på. Men den første strukturerede patrulje med veldokumenterede meritter er nok patruljen på Gammel Hellerup Gymnasium med Ove Holm som patruljefører. Der var givetvis andre patruljer, der parallelt med Ove Holms var dannet ud fra inspirationen fra England, og der er sikkert andre drenge, der har siddet og tyret det besværlige engelske Scouting for Boys igennem. Blandt andet fortæller Frants Blom om sin patrulje på Rungsted Kostskole.

Men lad os nu give ordet til Ove Holm selv, der i Spejderjul 1947 fortæller om sin patruljes første år:


Spejderchef Ove Holm, Det Danske Spejderkorps, skriver om Den Første Spejderpatrulje i Danmark.

Det var i Efteraaret, i November, 1909, at den første danske Spejderpatrulje dannedes. Paa »Gammel Hellerup Gymnasium«, hvor Hartvig-Møller var Rektor, holdt Dr. phil. Oscar Hansen et Foredrag for Skolens Forældre og Drenge om den engelske Spejderbevægelse, som Baden-Powell havde startet i England i 1907. Nogle faa Dage efter Foredraget var vi nogle Drenge, som. spurgte Rektor Hartvig-Møller, om han ikke vilde lave saadan noget for os — og det vilde han. Dermed var Patruljen dannet, og jeg blev' dens Patruljefører.

Vi fik købt den engelske Spejderbog »Scouting for Boys«, og den arbejdede vi saa med paa vore Patruljemøder, som vi holdt sammen med Rektor paa hans Studereværelse. Rektor var ikke særlig stiv i Engelsk — jeg ved, at jeg fornærmer ham ikke ved at sige det - og vi andre, som var Skoledrenge, kneb det ogsaa for; der var jo saa mange nye og svære Ord. Fru Hartvig-Møller, der var som en kærlig Mor for alle Skolens Drenge, var bange for, at vi skulde blive kede af det, vi var begyndt paa, og derfor trakterede hun med Chokolade og Wienerbrød paa alle vore Patruljemøder, for »saa kom vi jo nok«.

De ekstra love (et bødesystem), patruljen fandt relevante. Underskrevet af dem alle, incl rektor.

»Spejderloven« lød dengang, Ganske som nu, men vi syntes alligevel, vi maatte have nogle yderligere Regler, og derfor lavede vi »Love« for Patruljen. Disse Love maatte alle Patruljens Medlemmer samt Rektor underskrive. Lovene har jeg endnu, og de lød, som det fremgaar af dette Billede. Der er sikkert en Del af disse Love, der godt endnu kunde være Brug for i nogle Patruljer. I Løbet af Vinteren forberedte vi os til at tage ud i Naturen, saa snart det blev Foraar.

Det var jo ikke mindst Livet i det Frie, som tiltrak os. Vi købte »Teltlærred«, det rigtig svære, som brugtes til Militærtelte (dengang havde man ikke anden Slags), og det syede vi til et Telt hjemme hos mig paa min Moders Symaskine. Den var ikke særligt forberedt paa at sy svært Stof, og derfor maatte en Mand dreje Hjulet, een skubbe paa Lærredet og een holde i det. Da vi havde travlt, blev der halet godt, saa vi knækkede mange Naale, men et Telt blev der nu altsaa ud af det. Vi var jo spændt paa, hvordan det vilde se ud, naar det blev rejst, og paa næste Patruljemøde slog vi det op i Rektors Lejlighed og brugte 4 Tom¬mer-Søm som Pløkke. Teltet saa glim-rende ud — det samme kunde der imod ikke siges om Gulvet bagefter.

Mad maatte vi jo ogsaa lære at lave, og det foregik i Fru Hartvig-Møllers Køkken. Jeg har ingen erindring om, hvor dygtige vi blev; men jeg ved, at vi altid selv, naar vi var paa Ture, syntes, at vor Mad var god, og det var jo saadan set Hovedsagen.

Nu stod der kun tilbage at lære at lave Baal. Det foregik nede i Skolens Gaard. Den var af Cement, og der havde aabenbart samlet sig noget Vand under den, saa da det blev til Damp, sprang Cementen. Det var der jo ikke noget at gøre ved, men Baal kunde vi altsaa lave.

Ove Holms patrulje i 1910, før de fik uniformer fra England. Ove Holm ved pilen (bagest). Lejren lå ved Kornerup, vest for Roskilde.

Saa kom den store Dag, da vi skulde ud for første Gang paa Lejrtur. Vi skulde »helt« til Lejre, lidt Vest for Roskilde. Vi kom lidt sent af Sted, og maatte slaa Lejr allerede ved Taastrup i buldrende Mørke; det var lidt af en Prøve første Gang at skulle rejse Tel¬tet og endda i Mørke, og det gjorde det ikke lettere, at vi havde valgt os en Pløjemark til Lejrplads.

Næste Dag gik det videre til Lejre straks om Morgenen, og vi glædede os meget til vor Frokost. Undervejs havde vi købt Flæsk, og nu skulde det steges. Da vi lukkede det op, saa vi, at det var fyldt med tykke, hvide Orme. Naa, dem skrabede vi af og begyndte saa at skære Flæsket i Skiver. Ak, ak, der viste sig ogsaa at være Orme indeni. Da fik jeg en lys Ide; vi gik ned til Aaen og holdt Flæsket under Vand for at drukne Ormene. Men de var sejglivede, og saa maatte vi med Sorg opgive at faa stegt Flæsk til Frokost, og i Stedet kom den til at bestaa af Spejlæg; heller ikke ilde.

Den første patruljetur med de nye uniformer.

Senere udvidedes Patruljen, og vi skrev til England efter Uniformer. Da de kom, fordelte vi dem efter Størrelse, og som I ser paa Billedet, kom vi til at se meget hæderlige ud, ihvert Fald har jeg set mange Patruljer, der ikke tilnærmelsesvis saa saa godt ud, som Patruljen paa dette Billede. Og bemærk: Vi har bare Knæ. Det var Spejderne, der indførte »Shorts« i Danmark. Nu er det snart saadan, at alle andre gaar med Shorts og ser raske ud, mens Spejdere gaar med plus-four — og ser forfærdelige ud.

I undrer jer maaske over, at disse 8 Spejdere kunde være i Teltet. Det kunde de heller ikke, men vi ordnede det saadan, at der altid var to, der holdt Nattevagt — paa Skift naturligvis — saa havde vi klaret Problemet med Boligmanglen.

Denne Skik med at holde Nattevagt bevarede vi i mange Aar. Ikke for Pladsens Skyld, vi fik efterhaanden flere Telte, da vi voksede til en Trop — og jeg har nogle af mine bedste Spejderminder fra disse Nattevagte, hvor to Mand sad om Baalet og talte sammen eller var ude i Natten at hente Brænde. Vi lærte os Stjernebillederne og fulgte Karlsvognens Bevægelse over Himlen; den blev vor gode Ven paa Natteøvelser og Nattevandringer, fordi den altid gav os Nordretningen. Morgenvagten, Nattens sidste Vagt, var altid en ny Oplevelse. Naar Fuglene begyndte at synge, vidste vi, at nu vilde Solen snart stige op over Synsranden som en stor, rød Kugle.

Man burde altid holde Nattevagt I Lejr. Den, der ikke har set en Solopgang ude i Naturen, har aldrig rigtigt oplevet det Under, at en ny Dag bliver til.
Noget, vi lagde megen Vægt paa, var Spejderlovens Ord om at være hjælpsom. Baden-Powell ventede, at alle Spejdere gjorde »a good turn« hver Dag, det vil sige, viste sin Hjælpsomhed i Praksis hver eneste Dag. Dette og lignende — en Høflighed og en Hjælpsomhed som ogsaa nu burde være Kendetegn for Spejdere — søgte vi at efterleve, og der var altid en Mulighed for at hjælpe, hvad enten det nu var at rejse en væltet Cykel, give Damer eller ældre Folk sin Plads.