Der er ikke noget ved at være dansk

Fra SpejderWiki
Version fra 9. sep. 2020, 16:07 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (Treasure Island Scout Reservation er god nok ifølge oa-bsa.org)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Bogen Der er ikke noget ved at være dansk er skrevet af daværende spejderchef for Det Danske Spejderkorps Cay Lembcke. Den er udgivet på Steen Hasselbalchs Forlag i 1920.

Bogen er tilblevet som opfølger på forfatterens tre måneders rejse til Nordamerika, hvor han besøgte spejderfaciliteter og skoler i USA og Canada. Hans hidtidige bøger har handlet om spejderbevægelsen, men her står vi med en bog, der kun begrænset omhandler spejdernes sag, men mere er et politisk manifest og en forløber for hans fascistiske partipolitik.

Lembcke besøger (ifølge ham selv) 'verdens første professor i spejdersport', Elbert K. Fretwell, der underviste på Columbia University. Universitetet havde dengang spejdersport som fag. Lembcke tager derefter fat i den måde, det amerikanske samfund favner spejderbevægelsen. Man bad spejderne ved begyndelsen af 1. verdenskrig om at anlægge køkkenhaver (det blev til 12.000), så de kunne bidrage til samfundet. De blev opfordret til at indtræde som hjælpere for offentligheden i lavpraktiske opgaver, og de blev bedt om at hjælpe med salg af krigsobligationer. Lembcke virker meget betaget af at korpset styres af regeringen, at præsidenten (Wilson) blev ærespræsident for korpset i 1916.

Bogen går i en glidende overgang over til at beskæftige sig med skolevæsenet, hvor han beskriver det engelske skolesystem med en større indflydelse på lokalsamfundet fra skolebestyrelserne end det er tilfældet i Danmark. Selv det engelske og amerikanske lejrliv tager han fat i, vel at mærke de 'civile' tiltag, hvor han fokuserer på at det er træning til godt borgerskab at alle unge mænd deltager i lejrliv og fysisk træning. Ja, også pigerne - han besøgte Camp Arcadia ved Pleasant Lake i Maine, hvor piger tilbringer 2-3 ugers lejr.

Han beskriver en lejr på en ø i Delaware-floden, som en redaktør fra Philadelphia har købt til de ca 7000 lokale spejdere (Treasure Island Scout Reservation). Der er 15 troppe ad gangen på sommerlejr. Lembcke roser styringen af øen med faste faciliteter og en stab på 25 mand, incl. en læge og '4 negerkokke'. Endvidere beskriver han en lejr ved St. Lawrence-floden, der er drevet af The American Canoe Association.

Det mest bemærkelsesværdige ved bogen er at gennem hele bogen bliver han mere og mere stemt for en topstyring af ungdommen i samfundet - ja ikke blot ungdommen. På sidste siden skitserer han funktionen af et 'Nationalt Opdragelsesråd', der gennem 'Departementet for den nationale opdragelse' styrer skoler, ungdomsorganisationer, hær, flåde og såkaldte kommunecentre, der skulle tage sig af alt rekreativt på kommuneplan, lige fra anlæg af parker til organisation af gadelege og historiefortælling.

En spøjs bog, der ikke blev særlig godt modtaget af spejderbevægelsen. Den blev et sted beskrevet som kritiserende den kristne del af spejderbevægelsen. Rent faktisk nævner den ikke religion mere end med en enkelt bisætning.