23.036
redigeringer
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1927: depotet) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (mere fra Pigespejderbogen 1966 og typos) |
||
Linje 223: | Linje 223: | ||
* I januar valgtes [[Hanna Lund]] til spejderchef og [[Märta Stjärnswärd]] til souschef. | * I januar valgtes [[Hanna Lund]] til spejderchef og [[Märta Stjärnswärd]] til souschef. | ||
* Man besluttede at søge at oprette et pigespejderhus i København. | * Man besluttede at søge at oprette et pigespejderhus i København. | ||
* Træningslejre på Fænø. Grosserer P. M. Daell, der ejede Fænø, forærede korpset lejrpladsen, der blev navngivet ''De blå pigespejderes lejrplads''. Om det er samme sted som [[KFUM-spejderne]] holdt [[korpslejr]] i [[1930]] er uvist. | * Træningslejre på Fænø. Grosserer P. M. Daell, der ejede Fænø, forærede korpset lejrpladsen, der blev navngivet ''De blå pigespejderes lejrplads''. Om det er samme sted som [[KFUM-spejderne]] holdt [[korpslejr]] i [[1930]] er uvist. Ifølge ''[[Pigespejderbogen]]'' 1966 har der siden været afholdt førertræningslejre på Fænø hver sommer. | ||
* [[Spejdernes Hjælpekorps]] oprettedes [[31. august]] med deltagelse fra alle fire spejderkorps. | * [[Spejdernes Hjælpekorps]] oprettedes [[31. august]] med deltagelse fra alle fire spejderkorps. | ||
{{-}} | {{-}} | ||
Linje 230: | Linje 230: | ||
== 1940 == | == 1940 == | ||
* ''A/S Pigespejderhuset'' købte ejendommen Lundsgade 6 på Østerbro i København. Korpset flyttede ind med både kontor, depot, spejderstue og pensionat. | * ''A/S Pigespejderhuset'' købte ejendommen Lundsgade 6 på Østerbro i København. Korpset flyttede ind med både kontor, depot, spejderstue og pensionat. | ||
* På grund af [[besættelsen]] arbejdede korpset meget med hjælpekorpset med det nyindførte [[beredskabsmærket|beredskabsmærke]], samarbejdede med ''Dansk Luftværnsforening'' og ''Danske Kvinders Beredskab'' samt tog sig af forskellig hjælpetjenester som tøj- og frugtindsamling m.m. | * På grund af [[besættelsen]] arbejdede korpset meget med hjælpekorpset med det nyindførte [[beredskabsmærket|beredskabsmærke]], samarbejdede med ''Dansk Luftværnsforening'' og ''Danske Kvinders Beredskab'' samt tog sig af forskellig hjælpetjenester som tøj- og frugtindsamling m.m. resten af besættelsen. | ||
* Spejderkorpsene enedes efter [[9. april]] om at spejderne ikke skulle bære uniform. Dette forbud blev ophævet igen [[24. april]]<ref>Pigespejderbogen 1945 s 41</ref> | * Spejderkorpsene enedes efter [[9. april]] om at spejderne ikke skulle bære uniform. Dette forbud blev ophævet igen [[24. april]]<ref>Pigespejderbogen 1945 s 41</ref> | ||
* [[Beredskabsmærket]] indførtes | |||
== 1941 == | == 1941 == | ||
Linje 241: | Linje 242: | ||
== 1942 == | == 1942 == | ||
* Korpsets første landsførerstævne afholdtes i Hørhaven ved Aarhus. | * Korpsets første landsførerstævne afholdtes i pinsen i Hørhaven ved Aarhus. | ||
* Den første divisionschefslejr på Fænø. | * Den første divisionschefslejr på Fænø. | ||
* Der blev solgt 50.000 lodsedler i et landslotteri med formålet at skaffe penge til ombygning og forbedring af Pigespejderhuset. | * Der blev solgt 50.000 lodsedler i et landslotteri med formålet at skaffe penge til ombygning og forbedring af Pigespejderhuset. | ||
Linje 249: | Linje 250: | ||
* Pengene fra lotteriet blev brugt til nye pensionatsværelser, køjeværelser, førergæsteværelser og korpskontor i Pigespejderhuset. | * Pengene fra lotteriet blev brugt til nye pensionatsværelser, køjeværelser, førergæsteværelser og korpskontor i Pigespejderhuset. | ||
* Der var 7 divisionslejre denne sommer, og flere kurser i førertræningen på Fænø. | * Der var 7 divisionslejre denne sommer, og flere kurser i førertræningen på Fænø. | ||
* Efter [[29. august]] (tyskerne afvæbner militæret og regeringen træder tilbage) lå spejderarbejdet stille mange steder; i flere byer var der uniforms- og mødeforbud, og spærretiden umuliggjorde megen mødevirksomhed<ref>''pigespejderbogen'' 1945 s41</ref>. | * Efter [[29. august]] (tyskerne afvæbner militæret og regeringen træder tilbage) lå spejderarbejdet stille mange steder; i flere byer var der uniforms- og mødeforbud, og spærretiden umuliggjorde megen mødevirksomhed<ref>''pigespejderbogen'' 1945 s41</ref>. | ||
== 1944 == | == 1944 == | ||
* På trods af besættelsens restriktioner holdt førerne sammen på spejderne. Hjælpearbejdet fortsatte, ligeledes beredskabet for de, der var med i dette. | * På trods af besættelsens restriktioner holdt førerne sammen på spejderne. Hjælpearbejdet fortsatte, ligeledes beredskabet for de, der var med i dette. | ||
* Den tredje [[trekløvertræning]] afholdtes på Fænø | * Den tredje [[trekløvertræning]] afholdtes på Fænø | ||
* Annesofie Hermann overtog redaktionen af ''[[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]]'' | * Annesofie Hermann overtog redaktionen af ''[[Pigespejderne (blad)|Pigespejderne]]'' fra Hanna Lund. | ||
* Hanna Lund blev redaktør af ''[[Førerbladet (DDP)|Førerbladet]]''. | * Hanna Lund blev redaktør af det nye ''[[Førerbladet (DDP)|Førerbladet]]''. | ||
* ''[[Blåmejsearbejdet]]'' - den første håndbog for blåmejseførere udkom. | * ''[[Blåmejsearbejdet]]'' - den første håndbog for blåmejseførere udkom. | ||
* [[Spejderskolen]] blev statsanerkendt som husholdningsskole. | * [[Spejderskolen]] blev statsanerkendt som husholdningsskole. | ||
Linje 276: | Linje 277: | ||
== 1948 == | == 1948 == | ||
* Korpset fik nye love. | * Korpset fik nye love. Bestyrelsen fik nu op til 15 medlemmer, og korpsrådet blev udvidet med repræsentanter for divisionerne. | ||
* Divisionerne samledes i distrikter.<ref>''Pigespejderbogen'' 1966</ref> | |||
* Bestyrelsesformand Suzanne Larsen trak sig fra posten efter 15 år. Ny formand blev [[Sybille Bruun]]. | * Bestyrelsesformand Suzanne Larsen trak sig fra posten efter 15 år. Ny formand blev [[Sybille Bruun]]. | ||
* Ligeledes trak korpsrådsformand Paul Guildal sig efter 27 år. Ny korpsrådsformand blev Poul Flagstad, bror til afdøde spejderchef Elisabeth Flagstad. | * Ligeledes trak korpsrådsformand Paul Guildal sig efter 27 år. Ny korpsrådsformand blev Poul Flagstad, bror til afdøde spejderchef Elisabeth Flagstad. | ||
* 4. nordiske førerlejr ved Åbenrå. 375 nordiske deltagere. Fællesrådet stod som arrangør. | * 4. nordiske førerlejr ved Åbenrå. 375 nordiske deltagere. Fællesrådet stod som arrangør. | ||
* Leder af Spejderskolen og korpsets internationalt kommitterede, komtesse Naka Haugwitz døde efter længere tids sygdom. En lærer ved skolen gennem mange år, Ingeborg Jessen, overtog skolens ledelse. | * Leder af Spejderskolen og korpsets internationalt kommitterede, komtesse Naka Haugwitz døde efter længere tids sygdom. En lærer ved skolen gennem mange år, Ingeborg Jessen, overtog skolens ledelse. | ||
* [[Pigespejdernes Fællesråd]] fejrede 25 års jubilæum<ref>''Pigespejderbogen'' 1966</ref> | |||
== 1949 == | == 1949 == | ||
* Stor førerfest i anledning af fællesrådets 25-års jubilæum. Spejdere i hele landet fremstillede store mængder børnetøj, der blev overrakt Dronning Ingrid. | * Stor førerfest i anledning af fællesrådets 25-års jubilæum. Spejdere i hele landet fremstillede store mængder børnetøj, der blev overrakt Dronning Ingrid. Tøjet blev senere fordelt til fattige hjem i flere større byer<ref>''Pigespejderbogen'' 1953</ref>/en række børneinstitutioner<ref>''Pigespejderbogen'' 1966</ref>. | ||
* Ved festen udsatte Dronning Ingrid ''Dronningens Lysestager'' - 2 sølvlysestager, der skulle være vandrepræmie i blå-grønne patruljeturneringer. | * Ved festen udsatte Dronning Ingrid ''Dronningens Lysestager'' - 2 sølvlysestager, der skulle være vandrepræmie i blå-grønne patruljeturneringer. | ||
* Den første patruljeturnering om Dronningens Lysestager afsluttedes på [[Hylkedam]], hvor dronningen overrakte stagerne til det vindende hold. | * Den første patruljeturnering om Dronningens Lysestager afsluttedes på [[Hylkedam]], hvor dronningen overrakte stagerne til det vindende hold. | ||
Linje 294: | Linje 297: | ||
* Korpsets 40-års fødselsdag fejredes landet over og i den anledning samledes ind fra spejdere og førere til ''Det Danske Pigespejderkorps' legatfond'', også kaldet rejsefonden. | * Korpsets 40-års fødselsdag fejredes landet over og i den anledning samledes ind fra spejdere og førere til ''Det Danske Pigespejderkorps' legatfond'', også kaldet rejsefonden. | ||
* Lis Starcke blev korpsets internationalt kommitterede efter Naga Haugwitz. | * Lis Starcke blev korpsets internationalt kommitterede efter Naga Haugwitz. | ||
* Den første internationale førerlejr på Fænø. | |||
== 1951 == | == 1951 == | ||
* Korpslejr på ''Rohden'' ved Vejle Fjord. 5000 spejdere deltog. Kongeskibet ''Dannebrog'' | * Korpslejr på ''Rohden'' ved Vejle Fjord. 5000 spejdere deltog. Kongeskibet ''Dannebrog'' ankrede op i fjorden og både kongen og dronningen besøgte lejren. Mange deltagere fra udlandet. | ||
== 1952 == | == 1952 == | ||
Linje 305: | Linje 309: | ||
* Den nyligt oprettede pigespejdertrop i Holsteinsborg (Sisimiut ) i Grønland blev tilknyttet DDP. | * Den nyligt oprettede pigespejdertrop i Holsteinsborg (Sisimiut ) i Grønland blev tilknyttet DDP. | ||
* [[Märta Stjärnswärd]] trækker sig i december som souschef, da hun giftede sig og flyttede til England. | * [[Märta Stjärnswärd]] trækker sig i december som souschef, da hun giftede sig og flyttede til England. | ||
== 1953 == | == 1953 == | ||
* Ingeborg Jessen fra Spejderskolen bliver tillige souschef. | * Ingeborg Jessen fra Spejderskolen bliver tillige souschef. |