Det Danske Pigespejderkorps: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(→‎1946: wiki)
(→‎1970: wiki)
Linje 423: Linje 423:


== [[1970]] ==
== [[1970]] ==
* Korpslejr ved Hostrup Sø
* [[Korpslejr]] ved [[Hostrup Sø]]
* Betegnelsen fører ændredes til leder
* Betegnelsen fører ændredes til leder
* ''[[Hej Spejder]]'' udkommer for første gang
* ''[[Hej Spejder]]'' udkommer for første gang

Versionen fra 30. dec. 2020, 23:04

Korpsets logo var en lilje som 'drengenes' frem til 1931
Korpsets logo fra 1931
Et hjemmegjort spejderbælte med korpsets logo på spændet.

Den første drengespejderpatrulje i Danmark blev startet på Gammel Hellerup Gymnasium 19. november 1909, og det varede ikke længe før de første piger også blev fanget af ideen. Der opstod rundt omkring nogle patruljer på pigernes eget initiativ - en af de første var med Hans Hartvig-Møllers egen datter Kirsten som medlem, og 10. oktober 1910 blev den første pigepatrulje indmeldt i det, der i december samme år endelig blev stiftet som Det Danske Spejderkorps, som 3. patrulje i Frederiksberg Drengetrop (vist af pigerne Gerda Nyeland Rasmussen og Aase Albrechtsen]. Af mangel på andre mærkedage blev det denne dag, der senere blev til pigespejdernes 'fødselsdag'. Ifølge Spejderliv (1912) blev den første pigespejdertrop dog oprettet i august 1910 i Hillerød.

Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i 1911 ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup.

I 1912 deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm. Flere pigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige.

Samme år fik pigespejderne deres egen bestyrelse med grevinde Agnete Brockenhuus-Schack som præsident[1].

Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff-Nielsen var tropsfører i 5. Østerbro med ca 65 pigespejdere (medio 1912[2]).

I 1916 fik pigespejderne deres første spejderchef - grevinde Agnete Brockenhuus-Schack - efter hun i et par år havde været 'præsident'. I 1916 kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.

Korpset fik sit eget medlemsblad i 1918: Pigespejderne, der fortsatte til 1971, hvor det afløstes af fællesbladet Spejd.

Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I 1921 afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt. Til sammenligning begyndte det engelske pigespejderarbejde selvstændigt da det endelig gik op for B-P at spejderlivet også tiltrak pigerne (ved The Crystal Palace Scout Rally). Årsagen var at de engelske piger generelt ikke fik lov til så meget som de danske - B-P ville nødigt have en fælles organisation, da drengene nok ikke ville føle sig tiltrukket af en organisation med et aktivitetsprogram tilpasset pigerne.

I 1920 forlod Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemte forinden at Johanne Marie Petersen skulle efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holdt sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdtes valg med flere kandidater. Godt nok skulle korpsrådet ifølge reglerne fra 1921 godkende valget af spejderchef, men når nu spejderchefen bestemmer....

Med den nye spejderchef kom en større indsats i det organisatoriske. I 1921 oprettedes korpsets eget korpsråd, og spejderchefen deltog i et større stævne i Oxford, hvor kimen til den internationale organisation International Council (forløber for WAGGGS) blev lagt. DDP blev medlem i 1922. (WOSM blev oprettet af B-P ligeledes i 1922). International Council blev til WAGGGS i 1928.

Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef Elisabeth Flagstad, der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922.

I 1922 opstod Spejderskolen efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde Lucie Marie Reventlow skaffede udstyr og hus i Korinth nær sit gods Brahetrolleborg.

Blåmejsearbejdet

Delvist inspireret af KFUK-spejdernes grønsmuttearbejde siden 1920 (for de 8-10-årige), etableredes i 1931 flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart fik de grønt tørklæde og kaldtes for blåmejser udfra uniformsfarven. På denne måde skabtes et godt grundlag for pigespejderne - i stedet for at skulle rekruttere piger i spejderalderen, skabtes nu grobund for yngre piger, der som en naturlig del rykkede op i spejderpatruljerne når alderen nåedes. Også et godt sted for yngre søskende, der så ikke skulle vente længe for at kunne følge storesøster. I 1933 afholdtes den første lejr for blåmejser, og i 1944 udkom 'Blåmejsearbejdet' - en håndbog for ledere. Ligesom ulveungerne i DDS, der arbejdede i bander, opdeltes blåmejserne også i mindre grupper. Der var i begyndelsen intet navn for disse grupper, men ret snart kom forslaget om at kalde dem kuld. Nogle i korpsets ledelse mente at det var for nytænkende, men kuld - det blev det. Betegnelsen er senere afsmittet til andre korps i ind- og udland.


Protektor

I 1935 blev H.K.H. Kronprinsesse Ingrid protektor for pigespejderne. Kronprinsessen gik op i spejderarbejdet med liv og sjæl - på jubilæumslejren i 1936 besøgte hun lejren sammen med Lady B-P, hvor hun overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til Elisabeth Flagstad. Og ikke nok med det - kronprinsessen boede faktisk i telt i lejren et par dage.

Større lejre

  • 1916 Første korpslejr i Barritskov
  • 1920 Korpslejr ved Christiansminde
  • 1922
    • 10.-11. juli Korpsturnering på Brahetrolleborg for 15 hold.
    • 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m.
  • 1926
    • Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg
    • Samme år afholdtes den første nordiske førerlejr samme sted.
  • 1928 korpslejr på Brahetrolleborg.
  • 1932 Korpslejr på Brændegård. For første gang i en årrække sover man i telt igen.
  • 1933 Den første lejr for blåmejser.
  • 1936 Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse.
  • 1937 Den første patruljeførertræningslejr afholdtes på Brahetrolleborg. Elisabeth Flagstad var lejrchef.
  • 1946 Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere.
  • 1951 Korpslejr Rohden ved Vejle - man ville variere geografien
  • 1957 Nordisk blåmejseførerlejr.
  • 1960 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P.
  • 1964 Paralellejre
  • 1970 Der afholdtes korpslejr ved Hostrup Sø

DDPs historie år for år


Spring til: 1910192019301940195019601970


1910

  • De første pigespejdere dukkede op i bl.a. København og Hillerød.

1911

Den første pigetrop oprettedes

1912

  • Pigespejderne fik deres egen bestyrelse med grevinde Agnete Brockenhuus-Schack som præsident[3].
  • Pigerne fik ny uniform: Hvid sweater, blå nederdel og grønt tørklæde[4].
  • 20 pigespejdere drog til Stockholm under ledelse af Inger Dalhoff-Nielsen. De skulle op at heppe på de drengespejdere, der deltog i de olympiske lege med en opvisning.

1913

  • Uniformen ændredes - pigerne fik khaki bluse[5].

1914

  • Grevinde Agnete Brockenhuus-Schack blev spejderchef da denne post blev oprettet.
  • Pigespejderne fik egen uniform: Khaki spejderhat og bluse, og blå nederdel[6].

1915

1916

  • I april oprettedes en trop i Silkeborg[8]
  • Uniformens khakibluse blev skiftet ud med en blå. Ligeledes hatten??
  • Første korpslejr ved Barritskov. Det regnede så kraftigt at man måtte ty i ly i en lade, og teltlejre var forbudt i flere år herefter.
  • Udover hvad der fandtes af lekture for drengespejderne, var det eneste på tryk for pigerne Vejledning i Spejderliv for Piger - et hæfte på 21 sider.[9]

1917

1918

1919

  • Haderslev Trop oprettedes - i begyndelsen var det mere genforeningsarbejde end spejderarbejde.[11]
  • KFUK-spejderne oprettedes og tog en del af korpsets piger med sig.


Spring til: 1910192019301940195019601970


1920

1921

  • I april oprettedes Flensborg Pigespejdertrop[12]
  • Korpset holdt det første korpsrådsmøde og nu var der korpsråd og bestyrelse. Lensgevinde Reventlow blev bestyrelsesformand, og overlæge Guildal blev korpsrådsformand.
  • Kong Christian 10. skænkede korpset en pokal, der fremover som vandrepokal blev tildelt den vindende patrulje i korpskonkurrencerne.

1922

1923

1924

  • Man deltog på den første internationale pigespejderlejr i England.

1925

1926

  • 3. juli - 13. juli var der skandinavisk førerlejr på Brahetrolleborg. Pigespejderbogen kalder det skandinavisk pigespejderstævne, hvis der ikke har været to arrangementer.
  • 10. oktober Divisionschefmøde på Spejderskolen

1927

Divisioner nævnt i Pigespejderen nr 2:

    • Københavns Division (2.-4.-7.-8.-9. København)
    • Hellerup Division (1. Hellerup - 1. Øbro - 2. Øbro - Holte)
    • Sjællands Division (Vordingborg - Frederiksværk - Præstø - Stege - Roskilde - Slagelse - Birkerød - Helsingør)
    • Midtjyske Division (Horsens - Silkeborg m. fl.)
    • Sydjyske Division (Åbenrå - Esbjerg - Kolding m. fl.)
    • Fyns Division (Korinth - Fåborg - Odense - Ærø - Svendborg - Årup)
    • Vestjyske Division (1. Lemvig - 1. Thisted - 1. Ringkøbing)
  • 14. april - 18. april førerkursus for tropsførere og -assistenter på Pederstrup på Lolland.
  • Spejderne samlede ind/donerer penge til 'Landeværnet' - en indsamling for at hjælpe sønderjyderne.
  • Pigespejderdepotet oprettedes på spejderskolen i Korinth. Der førtes uniformer, spejderudstyr og lejrgrej.

1928

1929

  • Der var nu mulighed for at blive spejder før man fyldte 12. Dengang kaldte man dem rødkælke på grund af deres røde tørklæde. Senere kom de til at hedde blåmejser.


Spring til: 1910192019301940195019601970


1930

1931

Korpsets logo fra 1931
  • Trekløveren indførtes som korpslogo for pigespejdere verden over.
  • Teltlejrforbuddet blev ophævet.
  • Lejrkitlen blev indført.

1932

1933

  • Bestyrelsesformanden, lensgrevinde Reventlow, trak sig fra bestyrelsen, da hun var for meget i udlandet. Suzanne Larsen overtog hvervet.
  • Det røde tørklæde udgik, og nu var det grønne tørklæde brugt af alle i DDP.
  • 12. april indførtes uniformsforbuddet, så alle der var fyldt 16 år ikke måtte bære uniform.
  • Den første lejr for Blåmejser fandt sted.

1934

  • Korpsets første trekløvertræning - pigernes modstykke til Gilwelltræningen.
  • 28. april ændredes loven, så uniformsforbuddet først gjaldt for 16 år og opefter
  • 22. december ændredes uniformsforbuddet igen, så det ikke gjaldt 'bestående spejderorganisationer og Frivilligt Drengeforbund'. Hermed var nytårsparaden i uniform reddet.


1935

  • Hendes Kongelige Højhed, kronprinsesse Ingrid blev protektrice for DDP og KFUK-spejderne.
  • Efter at kronprinsessen takkede ja til at være protektrice for korpset, deltog hun i bl.a. et patruljemøde og besøgte Spejderskolen.
  • Der blev oprettet nye troppe i Grenå, Helsingør, Hillerød, Køge, Kolding, Københavns Seniortrop, Nordborg, Nysted og Ringsted. Der blev genoprettet troppe i Horsens, Næstved og Odder. Troppe blev nedlagt i Årup, Assens, 1. København og Vordingborg.[13]
  • I april blev der afholdt Tropsførerkursus på Spejderskolen med ca 60 førere og assistenter.
  • I august deltog 14 spejdere på landslejr i Norge, 8 på international lejr i Polen, 8 i Irland, 6 i seniorstævne i Belgien og 2 spejdere på Our Chalet.
  • Vendelbo division holdt divisionsturnering.
  • 10. oktober fejredes korpsets 25-års jubilæum med en radioudsendelse og en festmiddag i officersforeningen med 300 deltagere.
  • 12.-13- oktober samledes de jyske spejdere til jubilæumsfest i Aarhus, ligeledes med ca 300 deltagere.
  • Dybbøl Division holdt divisionsstævne, ligeledes i oktober.
  • Korpset talte 2051 spejdere i 72 troppe. Det var 231 spejdere mere end året før.

1936

  • Ifølge medlemsbladet Pigespejderne, boede både Spejderchefen og Souschefen i Korinth. Elisabeth Flagstad boede på Spejderskolen, og Naka Haugwitz boede i Villa Rocca. Korpsets kontor lå også på Spejderskolen sammen med Korpsets depot. Depotet havde dog en filial på Vester Voldgade 94 i Kbh.3 (åbent dagligt 14-18).
  • 28. marts fejrede korpsets protektrice, HKH Kronprinsesse Ingrid, for første gang sin fødselsdag i Danmark. Idet korpset sendte en lykønskning, modtoges kronprinsessens tak: Det Danske Pigespejderkorps bedes modtage min varmeste Tak for de dejlige Blomster og for den smukke Plaquette, hvormed De glædede mig paa min Fødselsdag. Underskrevet Ingrid.
  • JubilæumslejrBrahetrolleborg med Lady B-P og flere fra Verdenskomiteen på besøg. Ikke blot besøg af Kronprinsessen; hun boede i telt et par dage. Prinsessen overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til Elisabeth Flagstad. For første gang havde man udenlandsk deltagelse (350). 1700 deltagere i alt. Der blev optaget en film af lejren, som spejdergrupperne senere kunne låne hos korpskontoret incl. en 16mm fremviser.
    • I forbindelse med Jubilæumslejrens udenlandske deltagere blev det pointeret at man ikke måtte bytte emblemer med spejdere fra andre korps, endsige bære fremmede mærker på sin uniform. Det blev også understreget at man ikke måtte bede hverken Kronprinsessen eller Lady B-P om autografer[14].
  • Divisionerne forventedes at indsende nyt til Pigespejderne hvert kvartal. I nr 4 og 8 var der nyt fra:
    • Lolland-Falsters Division (Nakskov-Nykøbing-Rødby-Stubbekøbing-Nysted)
    • Reventlow Division (Fåborg-Korinth-Rudkøbing - Svendborg)
    • Dybbøl Division (Åbenrå-Haderslev-Nordborg-Sønderborg)
    • Marskdivisionen (Løgumkloster-Ribe)
    • Blaavand Division (Esbjerg - Varde - Tarm (Vestjysk kostskoletrop) - Grindsted)
    • Olaf Ryes Division (1. Fredericia - 2. Fredericia - Vor frue Trop (Vejle) - Kolding Trop - 1. Vejle Trop (nystartet))
    • Hede Divisionen (Herning - Lemvig)
    • Tjele Division (Randers - Viborg - Hobro)
    • Nørrejyske Division (Skørping - 1. Aalborg - 1. Aalborgs Blaamejser - 2. Aalborg - Hals)
    • Limfjords Division (Thisted)
    • Vendelbo Division (Hjørring - Sindal - Frederikshavn - Skagen - Sæby - Brønderslev) Og i nr 8 tillige:
    • Aarhus Division (I. Aarhus - II. Aarhus - Dr. Dagmar)
    • Himmelbjerg Division (Horsens - Odder - Silkeborg)
    • Djursland Division (Grenaa)
    • København Division (II. Kbh - IV. Kbh. - V. Kbh. - Kbh. Senior)
    • Frederiksberg Division (Frederiksberg - Fuglebakken - Grågæssene - Mejserne)
    • Frederiksborg Division (Gentofte - Helsingør - Hillerød - Holte - Hvidegaard - Folehave - Birkerød)
    • Hellerup Division (1. Hellerup - 2. Hellerup - 1. Øbro - 2. Øbro)
    • Hroar Division (Roskilde - Ringsted - Køge)
    • Antvorskov Division (Samsø - Korsør - Sorø - Næstved - Slagelse)
    • Sct. Knuds Division (Odense Trop)
    • Der er givetvis troppe og divisioner, der ikke er nyt fra.
  • Korpsets sekretær i København - Ingse (Inge Ehrenskiöld) - etablerede et ekstra korpskontor i forbindelse med depotet i Vester Voldgade, der iøvrigt overtog hele depotet, og depotet i Korinth lukkede.

1937

  • Den første patruljeførertræningslejr afholdtes

1938

  • Efter en forgæves kamp mod sygdom døde Elisabeth Flagstad i Korinth 23. november efter 15 år som spejderchef og leder af Spejderskolen. Hendes hverv som leder af skolen overtoges af komtesse Naga Haugwitz.
  • Lord og Lady B-P besøger landet om bord på S/S Orduna for sidste gang og hyldedes af de fire korps.
  • Korpset når 3006 medlemmer fordelt på 25 divisioner.

1939


Spring til: 1910192019301940195019601970


1940

  • A/S Pigespejderhuset købte ejendommen Lundsgade 6 på Østerbro i København. Korpset flyttede ind med både kontor, depot, spejderstue og pensionat.
  • På grund af besættelsen arbejdede korpset meget med hjælpekorpset med det nyindførte beredskabsmærke, samarbejdede med Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab samt tog sig af forskellig hjælpetjenester som tøj- og frugtindsamling m.m. resten af besættelsen.
  • Spejderkorpsene enedes efter 9. april om at spejderne ikke skulle bære uniform. Dette forbud blev ophævet igen 24. april[15]
  • Beredskabsmærket indførtes.

1941

  • Deltagelse i Nordisk Spejderførerstævne i Stockholm i januar.
  • Korpsets patruljekonkurrence Min Hjemstavn afsluttedes med en udstilling af de afleverede opgaver i Pigespejderhuset i efterårsferien.
  • Førertræningskurserne fortsatte på Fænø og også på Sjælland
  • Ifølge Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 536 var Korpsrådsformanden Paul Guildal (Kbh), Hanna Holmblad Lund (Odense) spejderchef og Märta Stjernswärd (Kbh) var souschef. Bestyrelsens formand var Suzanne Lassen.
  • Ved årets slutning var der 30 divisioner med tilsammen 140 troppe - ialt 4300 medlemmer.[16]

1942

  • Korpsets første landsførerstævne afholdtes i pinsen i Hørhaven ved Aarhus.
  • Den første divisionschefslejr på Fænø.
  • Der blev solgt 50.000 lodsedler i et landslotteri med formålet at skaffe penge til ombygning og forbedring af Pigespejderhuset.
  • Den tykke håndbog blev erstattet af Pigespejderbogen og en revideret udgave af Love og bestemmelser.

1943

  • Pengene fra lotteriet blev brugt til nye pensionatsværelser, køjeværelser, førergæsteværelser og korpskontor i Pigespejderhuset.
  • Der var 7 divisionslejre denne sommer, og flere kurser i førertræningen på Fænø.
  • Efter 29. august (tyskerne afvæbner militæret og regeringen træder tilbage) lå spejderarbejdet stille mange steder; i flere byer var der uniforms- og mødeforbud, og spærretiden umuliggjorde megen mødevirksomhed[17].

1944

1945

DDP Slagelse - nogle af de første søspejdere i DDP. Uniformen var DDP-uniform med matroshue.
  • Indtil befrielsen 5. maj var spejderarbejdet temmelig hæmmet med vareknaphed, udgangsforbud m.m.
  • 10. juli holdt man befrielsesparade i København med 16.000 deltagere fra 6 ungdomskorps. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge. Lignende, men mindre arrangementer blev holdt flere steder i provinsen.
  • Lady B-P besøgte landet i august og og dette var startskuddet til at genoptage det internationale spejderarbejde. Der var parade på Rosenborg 26. august for alle pigespejdere. Korpsspidserne skridtede paraden af med Kronprinsesse Ingrid og Lady B-P i spidsen. Se en filmstump på note nr [18] og[19]. Dagen afsluttedes med lejrbål i Ulvedalene, arrangeret af Københavns Distrikt DDS>ref>Spejdernes Magasin 8/1945</ref>.
  • Søspejderarbejdet påbegyndtes hos pigerne.

1946

  • KorpslejrBrahe-Trolleborg med 3700 DDP-spejdere og ca 200 udenlandske spejdere. Lejrperiode 9. - 19. juli
  • Korpsturnering mellem udvalgte patruljer fra divisionerne fandt sted lige op til korpslejren.

1947

  • 28. marts havde kronprinsesse Ingrid fødselsdag og det blev fejret med en stor fest i København for grønne og blå pigespejdere.
  • Kong Christian 10. døde og fællesrådet modtog tilsagn om at Hendes Majestæt dronning Ingrid fortsatte som protektrice for pigespejderne og som formand for fællesrådet.
  • Den 4. trekløvertræning afholdtes på Fænø. Denne gang med en sideløbende lejr for tidligere kursister (trekløverfolk).

1948

  • Korpset fik nye love. Bestyrelsen fik nu op til 15 medlemmer, og korpsrådet blev udvidet med repræsentanter for divisionerne.
  • Divisionerne samledes i 5 distrikter.[20]
  • Bestyrelsesformand Suzanne Larsen trak sig fra posten efter 15 år. Ny formand blev Sybille Bruun.
  • Ligeledes trak korpsrådsformand Paul Guildal sig efter 27 år. Ny korpsrådsformand blev Poul Flagstad, bror til afdøde spejderchef Elisabeth Flagstad.
  • 4. nordiske førerlejr ved Åbenrå. 375 nordiske deltagere. Fællesrådet stod som arrangør.
  • Leder af Spejderskolen og korpsets internationalt kommitterede, komtesse Naka Haugwitz, døde efter længere tids sygdom. En lærer ved skolen gennem mange år, Ingeborg Jessen, overtog skolens ledelse.
  • Pigespejdernes Fællesråd fejrede 25 års jubilæum[21]

1949

  • Stor førerfest i anledning af fællesrådets 25-års jubilæum. Spejdere i hele landet fremstillede store mængder børnetøj, der blev overrakt Dronning Ingrid. Tøjet blev senere fordelt til fattige hjem i flere større byer[22]/en række børneinstitutioner[23].
  • Ved festen udsatte Dronning Ingrid Dronningens Lysestager - 2 sølvlysestager, der skulle være vandrepræmie i blå-grønne patruljeturneringer. Stagerne var tegnet af Sigvard Bernadotte, der var en kendt designer, og iøvrigt Dronning Ingrids bror.
  • Den første Dronningens Turnering om Dronningens Lysestager afsluttedes på Hylkedam, hvor dronningen overrakte stagerne til det vindende hold.
  • Spejderjul, der siden 1926 har været udgivet af KFUM-spejderne blev et 4-korps-projekt.


Spring til: 1910192019301940195019601970


1950

  • De særstillede spejdere blev samlet i en gren for sig, kaldet kløverspejdere.
  • Korpsets 40-års fødselsdag fejredes landet over og i den anledning samledes ind fra spejdere og førere til Det Danske Pigespejderkorps' legatfond, også kaldet rejsefonden.
  • Lis Starcke blev korpsets internationalt kommitterede efter Naga Haugwitz.
  • Den første internationale førerlejr på Fænø.

1951

  • Korpslejr på Rohden ved Vejle Fjord. 5000 spejdere deltog. Kongeskibet Dannebrog ankrede op i fjorden og både kongen og dronningen besøgte lejren. Mange deltagere fra udlandet.

1952

  • Medlemstallet var 12.530 fordelt på 250 troppe med 4074 blåmejser, 7137 spejdere, 344 seniorspejdere og 100 kløverspejdere plus 875 førere[24].
  • Fænø-lejrpladsen forbedredes så førertræningen fik bedre forhold.
  • Alle 4 spejderkorps havde nu samme ordlyd i Spejderlov og løfte. Dette fejredes med fælles parader for blå og grønne piger i september.
  • 1. november fejrede Pigespejderdepotet 25-års jubilæum.
  • Den nyligt oprettede pigespejdertrop i Holsteinsborg (Sisimiut ) i Grønland blev tilknyttet DDP.
  • Märtha Stjärnswärd trak sig i december som souschef, da hun giftede sig og flyttede til England.

1953

  • Ingeborg Jessen fra Spejderskolen blev tillige souschef.
  • Den anden turnering om Dronningens Lysestager begyndte i efteråret 1952, og afsluttedes i maj 1953 med en udstilling af husflidsarbejder (en af opgaverne) fra konkurrencen. Dertil en festlig aften for det vindende hold.
  • Korpset fik råd til en bil, så korpsets instruktører kunne bringes rundt i landet til træninger.

1954

  • Man havde længe ønsket bedre faciliteter til førertræning. Jægergården anskaffedes - en mindre gård nær Helsingør med 6-7 tønder land til. Dette muliggjorde træninger hele året. Grunden rummede også lejrpladser til både kurser og tropslejre.
  • Den 2. internationale førerlejr blev afholdt på Jægergården.

1955

1956

  • Her midtvejs mellem to korpslejre holdtes mange jamboretter distriktsvis rundt om i landet.
  • Kongepokalen kom igen i spil ved korpsturneringen på Hylkedam

1957

22. februar 1957: Dronning Ingrid og Ove Holm? ved festen for 100-årsdagen for B-P's fødsel
  • Spejderkorpsene holdt 'spilddag', hvor de drog ud og rensede naturområder for affald.
  • Korpset, særligt de københavnske pigespejdere, trådte til og hjalp Døvelotteriet, da salget af lodsedler her gik trægt. Med spejdernes hjælp blev stort set alle 500.000 lodsedler solgt.[25]
  • WAGGGS konference i Brasilien i juni. Hanna Lund (DDP), Ruth Petersen (KFUK-spejderne) og Sybille Bruun (DDP) deltog.
  • Korpset afholdt en patruljekonkurrence (Jubilæumskonkurrencen) henover året med kåring i september. De patruljer, der kom helt igennem, kunne kalde sig BP-patruljer og fik et skjold til standeren.
  • I jubilæumsåret (100 år siden BP's fødsel) blev der afholdt 4 verdenslejre - i Schweiz, England, Canada og på Philippinerne. Der var dansk deltagelse på dem alle fire.
  • Korpset udskrev via bladet Pigespejderne en konkurrence om, hvilke Bambi- eller Svale-patrulje, der fik samlet flest frimærker. De gik til pastor Klausen i Utterslev, der skulle rejse midler til at bygge en kirke. Ligeledes lod man distrikts- og divisionschefer konkurrere om samme gerning. derimod kunne Falke- og Egernpatruljerne strikke 15x15-cm's lapper til tæpper, og sy dem sammen til tæpper. Den vindende patrulje fik 25 kr til patruljekassen, og alle tæpperne blev givet til Mødrehjælpen.
  • Lady B-P besøgte Danmark.
  • En ny fløj på Jægergården blev indviet først på året, så der kunne blive plads til to hold ad gangen.
  • Der var Nordisk blåmejseførerlejr.

1958

  • Korpset deltog i en nordisk patruljekonkurrence, hvor alle pigespejderpatruljer i Norden kunne deltage. Opgaverne var af skriftlig karakter. Præmierne var 1.: Et gavekort på 100,- til depotet. 2.: 1 patruljekøkkentelt. 3.: Den nye pigespejderhåndbog. Dertil abonnementer på skandinaviske spejderblade.
  • 15. - 21. april fik Danmark besøg af Dame Leslie Whatley, direktør for WAGGGS verdenskontor. Hun besøgte spejderchefen for DDP (og KFUK-spejderne 16. april), holdt tale til en blågrøn føreraften og til korpsrådsmøde på Christiansborg Slot.
  • prinsesse Margrethes 18-års fødseldag 16. april fik hun overrakt en fødselsdagsgave af repræsentanter fra KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps (Karen Elizabeth Pedersen og Hanne Minor Rasmussen, begge ligeledes 18 år gamle). Gaven bestod af en stor æske chokolade camoufleret som græsplæne med et stykke stof, og med gavlen af et lille telt samt en totempæl og to små træspejdere i grøn og blå. Totempælen bar de to korps' emblemer, et lejrbål og øverst en ugle, symboliserende prinsessens skolegang (hun fik studenterksamen året efter). Gaven var prydet af ti tegninger - een fra hvert distrikt. Under besøget fik spejderne også hilst på kongen og dronningen.
  • Spejderprøverne fik en ny udformning.
  • Duelighedstegnene fik nyt design.

1959

  • Hanna Lund trak sig fra posten som spejderchef efter 20 år. Ny spejderchef blev Ellen Arkil.
  • 8 patruljeførerlejre blev holdt rundt om i landet i juli måned.
  • Kertelejr på Paradislejren.


Spring til: 1910192019301940195019601970


1960

  • Korpsets 50-års jubilæum fejredes 5. - 14. juli med 7 store lejre rundt om på Fyn. Dronning Ingrid besøgte lejrene, og ligeledes kiggede Lady Baden-Powell forbi - pr. helikopter. Lady B-P holdt en tale til de danske pigespejdere ved et fælles arrangement i Odense. Lejrene havde tilsammen 10.000 deltagere.
  • Der var korpsturnering om Kongepokalen.
  • Indtægterne ved et stort jubilæumslotteri gik til oprettelsen af jubilæumsfonden.
  • For første gang holdt man en Spejderhjælpsuge, hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet Raske børn hjælper syge børn.

1961

  • Den tredie blå-grønne Dronningeturnering fandt sted på Sydfyn.
  • Jubilæumsfonden gav penge til køb af Hanebakkerne ved Skørping, Troldhøj på Als og Tandrup ved Thisted.

1962

  • Korpset fik nye love og ny formålsparagraf.
  • Baunehøj nær Rønne på Bornholm købtes til korpset.
  • Jægergården fik tilbygget en bestyrerbolig.
  • Korpset nåede 20130 medlemmer

1963

  • Pigespejdernes verdensforbund afholdt den 18. verdenskonference i Nyborg.
  • Lady B-P forærede en sum penge til både Det Danske Pigespejderkorps og til KFUK-spejderne. DDP brugte sin gavesum til en flagstang på Jægergården.

1964

1965

  • Den 10. korpsturnering om kongepokalen blev holdt i Hanebakkerne.
  • Den sidste træningslejr blev afholdt på Fænø.
  • Pigespejderhuset holdt 25-års jubilæum.
  • Dronning Ingrid trak sig tilbage som formand for Pigespejdernes FællesrådFællesrådet. Posten blev overtaget af hendes datter Prinsesse Benedikte. Stor fest i KB-hallen i København i den anledning.
  • HUSOHAVA-løbet. Som en tak for Dronningens store indsats i fællesrådet, deltog alle pigespejdere i HUSOHAVA-løbet - dvs de strikkede Huer, Sokker, Halstørklæder og Vanter til grønlandske børn. De mange strikvarer blev overrakt Dronningen ved en højtidelighed på Grønlandshjemmet i København.

1966

  • Pigespejderdepotet blev ombygget og udvidet.
  • Pigespejderhusets pensionat nedlagdes og ændredes til kollegium.
  • Stort landslotteri. Pengene gik til bestående lejrpladser og hytter, samt indkøb af nye.
  • Korpset køber gården Rodbjerggård lidt vest for Vejle.
  • Den internationale blåmejsehilsen indførtes

1967

  • Spirerne blev oprettet
  • Der udkom nyt arbejdsstof i form af Grønlandsbladet Majoriak

1968

  • Korpset købte lejrpladsen Brændeå på Fyn
  • Ellen Arkil afløstes af Bente Øst Hansen som spejderchef på korpsrådsmødet 21. april i Rødovre-Centret.
  • Baskerhuen (baretlignende hue) blev godkendt som seniorhue og lagerført på depotet.
  • 2. landsorkesterstævne i Jyderup i efterårsferien.

1969


Spring til: 1910192019301940195019601970


1970

1971

1972

  • Det fælles lederblad udkom
  • Sammenlægningen af DDP og DDS vedtoges endeligt i de respektive korpsråd

1973

Se også


Litteratur og kilder

  1. Spejderliv(1912) s. 7
  2. http://www.ub.gu.se/kvinndata/digtid/03/1912/dagny1912_29_30.pdf
  3. Spejderliv(1912) s. 7
  4. tidslinje for DDP og DDS i anledning af sammenlægningen
  5. tidslinje for DDP og DDS i anledning af sammenlægningen
  6. Pigespejderbogen
  7. tidslinje for DDP og DDS i anledning af sammenlægningen
  8. Pigespejderne 1927 nr 2 s 14
  9. Pigespejderbogen 1966
  10. tidslinje for DDP og DDS i anledning af sammenlægningen
  11. Pigespejderne 1927 nr 2 s 16
  12. Pigespejderne 1927 nr 2 s 14
  13. pigespejdernes rapport for 1935, 1936 nr 4 side 44
  14. Pigespejderne 1936 nr 4 side 40
  15. Pigespejderbogen 1945 s 41
  16. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 536
  17. pigespejderbogen 1945 s41
  18. Parade Rosenborg på EUscreen
  19. Parade, 2. del
  20. Pigespejderbogen 1966
  21. Pigespejderbogen 1966
  22. Pigespejderbogen 1953
  23. Pigespejderbogen 1966
  24. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 387
  25. Pigespejderne aug. 1957 s 74
  26. [[Pigespejderne (blad)|]] sep 1969 s. 25