23.030
redigeringer
Det Danske Spejderkorps (1910-1972): Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Det Danske Spejderkorps (1910-1972) (vis kildekode)
Versionen fra 6. jul. 2020, 22:17
, for 3 år siden→1912: Kraftig antydning af at Liljefalk samarbejdede bedre end Lembcke.
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1922: om dui-kurset) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→1912: Kraftig antydning af at Liljefalk samarbejdede bedre end Lembcke.) |
||
| (19 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
[[file:dds-bestyrelse.jpg|thumb|right|Korpsets første bestyrelse]] | [[file:dds-bestyrelse.jpg|thumb|right|Korpsets første bestyrelse]] | ||
[[file:Detdanskespejderkorps1942.png|thumb|right|120px|Korpsets logo 1910-1972]] | [[file:Detdanskespejderkorps1942.png|thumb|right|120px|Korpsets logo 1910-1972]] | ||
Hen over vinteren 1909-1910 kom der mere i aviserne - dagbladet ''København'' (1889-1928) bragte i sin Novelle-Følieton en [[artikel om ''Scouting'' 9. januar 1910]]. Cay Lembcke skrev en artikel til tidsskriftet ''Maaneds-Magasinet'' under overskriften ''Boy Scouts''<ref>Dagbladet ''Hejmdal'' (1899-1975) 26/2 1910</ref>. Østsjællands Folkeblad | * Hen over vinteren 1909-1910 kom der mere i aviserne - dagbladet ''København'' (1889-1928) bragte i sin Novelle-Følieton en [[artikel om ''Scouting'' 9. januar 1910]]. Cay Lembcke skrev en artikel til tidsskriftet ''Maaneds-Magasinet'' under overskriften ''Boy Scouts''<ref>Dagbladet ''Hejmdal'' (1899-1975) 26/2 1910</ref>. Østsjællands Folkeblad bragte en kort notits 12. februar om Baden-Powells ''Scouting Boys'' og blandede dem dygtigt sammen med de allerede eksisterende '[[FDF|frivillige drengeforbund]]'. Enkelte aviser - særligt de socialdemokratiske blade - var meget skeptiske, ''Kolding Social-Demokrat'' roste i en artikel 26. marts 1910 den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, mens man nedsablede de militaristiske drengeforbund ''Boy Scouts'' i England<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acf156013-8b17-4817-b2df-0e449ad30224/query/drenge%20forbund]</ref>. ''Nationaltidende'' fortalte 17. april 1910<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:a297718b-397b-4acd-aaae-101b94664bef</ref> om debatten i Sverige, hvor bl.a. sportsmanden Ulrich Salchow argumenterede imod at spejderbevægelsen lægges for tæt op ad det militaristiske, idet man i modsætning til England havde værnepligt. | ||
* B. Orloff, tidligere fører i Svendborg Drenge Forbund sendte fire rejsebreve hjem fra London til Horsens Folkeblad, hvor han beskrev sit møde med de engelske scouter. H.C.Langmark, lærer og adjudant ved 39. infanteribataljon averterede i en notits i Kolding Folkeblad 19. november 1910 efter opvakte drenge på 14 år og opefter til en militær, national bevægelse hvor drengene ville blive uddannet i spejder- og patruilletjeneste. Projektet skulle indledes med en befalingsmandsskole<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:b0d4c1f0-2dc8-465c-8b3a-a5ca46837deb</ref>. Aviserne benævner de engelske spejdere som 'scouts', 'spejdere', 'stifindere' og 'drengeskytter'. | |||
'''DDS stiftes'''<br /> | '''DDS stiftes'''<br /> | ||
I efteråret [[1910]] oversatte premierløjtnant i kavalleriet [[Cay Lembcke]] Baden-Powells bog ''[[Scouting for Boys]]'' til en forkortet dansk udgave ([[Patrouilleøvelser for Drenge]]). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man | * I efteråret [[1910]] oversatte premierløjtnant i kavalleriet [[Cay Lembcke]] Baden-Powells bog ''[[Scouting for Boys]]'' til en forkortet dansk udgave ([[Patrouilleøvelser for Drenge]]). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man blev spejder. Mange drenge dannede selv patruljer rundt om i landet, og det fik i nogle tilfælde mere karakter af bander, der færdedes i naturen uden den store hensyntagen, men også hele troppe dannedes med voksne ledere. I ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]] skrev Hartvig-Møller og Lembcke at der i august måned var oprettet troppe i bl.a. København, Gentofte, Nærum, Rungsted, Hillerød, Odense og Viborg. I Hellerup dannedes 2 troppe med ialt 48 spejdere, og i Hillerød var den første [[pigespejder]]trop dannet<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. [[16. december]] 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af: | ||
* Dr. phil.[[Oscar Hansen]] (formand) | ** Dr. phil.[[Oscar Hansen]] (formand) | ||
* Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] (sektretær) | ** Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] (sektretær) | ||
* Premierløjtnant [[Cay Lembcke]] (korpschef) | ** Premierløjtnant [[Cay Lembcke]] (korpschef) | ||
* Konsul P. Nørgaard (kasserer) | ** Konsul P. Nørgaard (kasserer) | ||
* Læge E. Bøcher. | ** Læge E. Bøcher. | ||
* [[18. december]] præsenteredes 1. og 2. Hellerup Trop ved Frederiksdal for H.K.Højhed Kronprinsen og Prinserne Frederik og Knud<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. De to prinser deltog i øvelsen på lige fod med spejderne<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:b6e4bdd5-a875-45f2-85c9-709f57df6c87</ref> | |||
*Oprettelsen af DDS gik ikke pressens næse forbi. Lembckes bog ''Patrouilleøvelser for Drenge'' var blevet anmeldt i så godt som alle aviser et par måneder før, så her var en velkommen opfølgning. [[Presse omkring oprettelsen af DDS 1910|Her er eksempler på artikler om korpsets oprettelse]]. | |||
* [[ | * Det var ikke kun i Hellerup at man havde oprettet troppe. I landets aviser bragtes artikler og notitser om spejderlivet. Se [[avisartikler om spejderbevægelsens første tid i Danmark]]. | ||
== [[1911]] == | == [[1911]] == | ||
| Linje 38: | Linje 45: | ||
* I februar traf man aftale med Falcks Redningskorps om at uddanne spejdere i redningstjeneste. | * I februar traf man aftale med Falcks Redningskorps om at uddanne spejdere i redningstjeneste. | ||
* [[17. juli|17.]] - [[30. juli]] afholdtes [[Stokkebjerglejren]] syd for Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere. | * [[17. juli|17.]] - [[30. juli]] afholdtes [[Stokkebjerglejren]] syd for Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere. | ||
* Spejderbevægelsens grundlægger, general [[Robert Baden-Powell]], besøgte de danske spejdere mandag [[4. september]] på en kort gennemrejse. Først pressemøde ved middagstid, og klokken '5½' holdt 400 spejdere parade og opvisning på Eremitagesletten. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal. Et par pigetroppe var ogå til stede - under ledelse af [[Inger Dalhoff-Nielsen]]. Efter 2 timers inspektion af lejrarbejder m.m. holdt B-P en kort tale, hvor han bl.a. roste Odense og Hellerup Troppe for assistance ved ildebrande. Cay Lembcke holdt en takketale på spejdernes vegne, hvor han takkede for Spejderbogen.<ref>http:// | * Spejderbevægelsens grundlægger, general [[Robert Baden-Powell]], besøgte de danske spejdere mandag [[4. september]] på en kort gennemrejse. Først pressemøde ved middagstid, og klokken '5½' holdt 400 spejdere parade og opvisning på Eremitagesletten. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal. Et par pigetroppe var ogå til stede - under ledelse af [[Inger Dalhoff-Nielsen]]. Efter 2 timers inspektion af lejrarbejder m.m. holdt B-P en kort tale, hvor han bl.a. roste Odense og Hellerup Troppe for assistance ved ildebrande. Cay Lembcke holdt en takketale på spejdernes vegne, hvor han takkede for Spejderbogen.<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:c44703ba-bc08-4a7f-9f72-c9efc2865642 Jyllandsposten 6-9-1911</ref> | ||
* I september dannedes Tropsførerforeningen. En masse troppe er afgået ved en blid og rolig død henover sommeren. | * I september dannedes Tropsførerforeningen. En masse troppe er afgået ved en blid og rolig død henover sommeren. | ||
* [[15. september]] oprettedes de første 6 [[Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|divisioner]]: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division. Ifølge ''Spejderliv 1912'' er divisioner og -chefer følgende: | * [[15. september]] oprettedes de første 6 [[Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|divisioner]]: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division. Ifølge ''Spejderliv 1912'' er divisioner og -chefer følgende: | ||
| Linje 71: | Linje 78: | ||
* I Juni Maaned indstiftede Foreningen til Dyrenes Beskyttelse en Medalje, der paa Indstilling af Spejderkorpset skal tildeles Spejdere, der har gjort sig særlig fortjent til en saadan Udmærkelse ved deres Forhold overfor Dyrene. | * I Juni Maaned indstiftede Foreningen til Dyrenes Beskyttelse en Medalje, der paa Indstilling af Spejderkorpset skal tildeles Spejdere, der har gjort sig særlig fortjent til en saadan Udmærkelse ved deres Forhold overfor Dyrene. | ||
* I forbindelse med de 5. olympiske lege, afholdt i Stockholm, deltog 57 spejdere, ledet af ritmester Zeemann og Premierløjtnant K.V. Høyer. De viste stokkeslag, signalering og tovtrækning. Der var samlet 1200 spejdere i lejr ved legene, og der var flere danske pigespejdere med til at heppe på drengene, [[Inger Dalhoff-Nielsen]] stillede i hvertfald med 21 ialt<ref>http://www.ub.gu.se/kvinndata/digtid/03/1912/dagny1912_29_30.pdf</ref>. Legene strakte sig fra [[7. juli|7.]] - [[17. juli]]. | * I forbindelse med de 5. olympiske lege, afholdt i Stockholm, deltog 57 spejdere, ledet af ritmester Zeemann og Premierløjtnant K.V. Høyer. De viste stokkeslag, signalering og tovtrækning. Der var samlet 1200 spejdere i lejr ved legene, og der var flere danske pigespejdere med til at heppe på drengene, [[Inger Dalhoff-Nielsen]] stillede i hvertfald med 21 ialt<ref>http://www.ub.gu.se/kvinndata/digtid/03/1912/dagny1912_29_30.pdf</ref>. Legene strakte sig fra [[7. juli|7.]] - [[17. juli]]. | ||
* Det spejderarbejde, der startede i KFUM i 1910, lægges under DDS [[15. august]], således at KFUM-spejderne indtrådte som selvstændig division, [[KFUM-Divisionen]] med maskinmester [[Jens Grane]] som divisionschef.. | * Det spejderarbejde, der startede i KFUM i 1910, lægges under DDS [[15. august]], således at KFUM-spejderne indtrådte som selvstændig division, [[KFUM-Divisionen]] med maskinmester [[Jens Grane]] som divisionschef. Dette kan muligvis skyldes at den nye spejderchef har bedre samarbejdsevner end Cay Lembcke<ref>Ole Ravn:De danske førere s. 31</ref>. | ||
* [[7. september]] oprettedes Østjyske Division med adjunkt Regnar Knudsen som chef. | * [[7. september]] oprettedes Østjyske Division med adjunkt Regnar Knudsen som chef. | ||
* Den første større terrænleg blev afholdt ved Vedbæk [[7. september|7.]]-[[8. september]]. Arrangementet hed ''Den Første Matabelekrig'' og ca 400 spejdere deltog i denne nat- og bivuakøvelse. | * Den første større terrænleg blev afholdt ved Vedbæk [[7. september|7.]]-[[8. september]]. Arrangementet hed ''Den Første Matabelekrig'' og ca 400 spejdere deltog i denne nat- og bivuakøvelse. | ||
| Linje 306: | Linje 313: | ||
'''Det Danske Spejderforbund''': | '''Det Danske Spejderforbund''': | ||
* [[9. juli|9.]] - [[11. juli]] var ca 1000 spejdere på | * [[9. juli|9.]] - [[11. juli]] var ca 1000 spejdere på [[Trelde Næs 1923|Trelde Næs-lejren]] med terrænleg mellem kulsvierne og hvideslægten. 2. Vesterbro blev bedste trop. | ||
* [[21. august]] var der svømmestævne for spejdere på Helgoland. | * [[21. august]] var der svømmestævne for spejdere på Helgoland. | ||
| Linje 360: | Linje 367: | ||
I Genéve beslutter ''Folkeforbundsrådet'' at henstille til alle staters regeringer - på baggrund af spejderbevægelsens store internationale betydning - at yde spejderne særlige rejselettelser. | I Genéve beslutter ''Folkeforbundsrådet'' at henstille til alle staters regeringer - på baggrund af spejderbevægelsens store internationale betydning - at yde spejderne særlige rejselettelser. | ||
[[1. november]] stiftede rektor Hartvig-Møller den første vandrehytte: ''[[ | [[1. november]] stiftede rektor Hartvig-Møller den første vandrehytte: ''[[Fjældstauan]]'' (Danmarks første vandrerhjem, nu privat sommerhus) nær Paradisbakkerne på Bornholm. [[29. december]] anmeldte Godsejer E. Andersen ''Moshytten'' i Nørreskov ved Vissinggård i Jylland som den næste. Den var delvist bygget af rovere fra 5. Østerbro Trop et par år før<ref>http://familytreemaker.genealogy.com/users/m/a/d/Chistian-Madvig/WEBSITE-0001/UHP-1017.html</ref>. | ||
Korpset anskaffede 2 lurer. | Korpset anskaffede 2 lurer. | ||
| Linje 435: | Linje 442: | ||
[[9. juli|9.]] - [[10. juli]] var der divisionschefsmøde på Storedam. | [[9. juli|9.]] - [[10. juli]] var der divisionschefsmøde på Storedam. | ||
[[11. juli|13.]] - [[16. juli]] var der korpslejr ved Gravenshoved mellem Kolding og Haderslev. Der deltager 1200 spejdere fra DDS, en trop fra KFUM-spejderne og en fra FDF. Bedste division bliver Kongeå Division med ret til at føre Korpsets fane. [[13. juli|13.]] - [[14. juli]] holdt man stor terrænleg med 3 parter (danskere, polakker og svenskere) på Skamlingsbanken. | [[11. juli|13.]] - [[16. juli]] var der korpslejr ved [[Gravenshovedlejren|Gravenshoved]] mellem Kolding og Haderslev. Der deltager 1200 spejdere fra DDS, en trop fra KFUM-spejderne og en fra FDF. Bedste division bliver Kongeå Division med ret til at føre Korpsets fane. [[13. juli|13.]] - [[14. juli]] holdt man stor terrænleg med 3 parter (danskere, polakker og svenskere) på Skamlingsbanken. | ||
[[22. september|22.]] - [[23. september]] var der 2. gillwellgensyn på Storedam. | [[22. september|22.]] - [[23. september]] var der 2. gillwellgensyn på Storedam. | ||
| Linje 839: | Linje 846: | ||
== [[1962]] == | == [[1962]] == | ||
* [[Søspejder]]ne fyldte 50 år. Der var jubilejr på Venø ved Struer. | * [[Søspejder]]ne fyldte 50 år. Der var [[Søspejder-Jubilejren på Venø|jubilejr]] på Venø ved Struer. | ||
* DDS erhverver sig [[Gillastugan]] - en svensk ødegård på Söderåsen, ca 40 km fra Hälsingborg. Nogle af de første gæster på grunden var et [[skovmand]]sstævne for [[Københavns Nørre Distrikt]].<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]] januar 1963 s. 7</ref> | * DDS erhverver sig [[Gillastugan]] - en svensk ødegård på Söderåsen, ca 40 km fra Hälsingborg. Nogle af de første gæster på grunden var et [[skovmand]]sstævne for [[Københavns Nørre Distrikt]].<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]] januar 1963 s. 7</ref> | ||
| Linje 855: | Linje 862: | ||
** Primitivt kursus for ældre førere i Bromme v/[[Svend Ranvig]] og tropsfører- og -assistent-kurser på [[Ravnsø]] og [[Skovdam]].<ref>Spejdernes Magasin marts 1965 s. 47</ref> | ** Primitivt kursus for ældre førere i Bromme v/[[Svend Ranvig]] og tropsfører- og -assistent-kurser på [[Ravnsø]] og [[Skovdam]].<ref>Spejdernes Magasin marts 1965 s. 47</ref> | ||
* [[Jamborette]] for Nørrejyske Division i [[Jamborettepladsen i Rold|Rold Skov]] med lejrbladet ''Rold Pioneren''. Det var en 'pionerjamborette' og fik tilnavnet ''Den sømløse Jamborette''<ref> [[Spejdernes Magasin (blad)]]1965/6</ref> | * [[Jamborette]] for Nørrejyske Division i [[Jamborettepladsen i Rold|Rold Skov]] med lejrbladet ''Rold Pioneren''. Det var en 'pionerjamborette' og fik tilnavnet ''Den sømløse Jamborette''<ref> [[Spejdernes Magasin (blad)]]1965/6</ref> | ||
* Den 9. [[Landsskovmandsturnering]] begyndte med en indledende runde, hvor der bl.a. skulle fremstilles en pakmejs. Den afsluttende del, der foregik i efterårsferien ved Tystrup-Bavelse-søerne, kostede 40,- og pengene skulle indtjenes særligt (og rapport over indtjeningen skulle afleveres ved ankomst). Derudover skulle man medbringe et kompas, fremstillet ud af på forhånd angivne materialer, og en rapport over afprøvningen af det og en sammenligning med et almindeligt kompas. de tre bedste hold var fra [[Frederik II Trop]], [[Christian d. 4.s Spejdergruppe|Christian IV Trop]] og [[1. Risskov Drenge|1. Risskov]]<ref>''Spejdernes Magasin nr6, 1965 side 103 og nr 9 side 163-164.</ref>. | |||
== [[1966]] == | == [[1966]] == | ||