Anonym

Det Danske Spejderkorps (1910-1972): Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
(→‎1949: wiki, datid)
(→‎1912: wiki)
 
(22 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 4: Linje 4:
== ''Scouting'' kommer til Danmark ==
== ''Scouting'' kommer til Danmark ==
[[file:GammelHellerupGymnasium.jpg|thumb|right|Bygningen, der rummede Gammel Hellerup Gymnasium i 1909]]
[[file:GammelHellerupGymnasium.jpg|thumb|right|Bygningen, der rummede Gammel Hellerup Gymnasium i 1909]]
Korpset startedes som resultat af [[spejderbevægelsen]]s indtog i [[Danmark]]. Det rygtedes hurtigt at en engelsk general - [[Robert Baden-Powell]] - havde taget initiativet til en ungdomsbevægelse for drenge med afsæt i friluftsaktiviteter. Der har givetvis været andre faktorer indblandet, men grundstenen menes lagt i et foredrag, som Dr. phil. [[Oscar Hansen]] holdt [[19. november]] [[1909]] på [[Gammel Hellerup Gymnasium]] for skolens elever efter aftale med hans gode bekendte, [[Hans Hartvig-Møller]], der var forholdsvis ny rektor på skolen. Foredraget hed ''Scouting '', og handlede om spejderbevægelsen, der startede i [[England]] året før.
Korpset dannedes som resultat af [[spejderbevægelsen]]s indtog i [[Danmark]]. Det rygtedes hurtigt at en engelsk general - [[Robert Baden-Powell]] - havde taget initiativet til en ungdomsbevægelse for drenge med afsæt i friluftsaktiviteter. Der har givetvis været andre faktorer indblandet, men grundstenen menes lagt i et foredrag, som Dr. phil. [[Oscar Hansen]] holdt [[19. november]] [[1909]] på [[Gammel Hellerup Gymnasium]] for skolens elever efter aftale med hans gode bekendte, [[Hans Hartvig-Møller]], der var forholdsvis ny rektor på skolen. Foredraget hed ''Scouting '', og handlede om spejderbevægelsen, der startede i [[England]] året før.  


Der var flere omtaler af det engelske fænomen ''scouting'' i Danmark efter at ideen var blevet udbredt i England. Allerede [[25. november]] [[1908]] bringer ugeskriftet ''Krig og Fred'' en artikel af Axel Gerfalk om ''Baden-Powells drenge'', hvor han beskriver den spirende spejderbevægelse som en slags forberedende paramilitær organisation<ref>http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/</ref>, og samme vinter bragte ''Familie-Journalen'' en artikel om 'Boy-Scout'<ref>''25 grønne spejderår'' s. 11</ref>. [[7. november]] [[1909]] skriver Gunner Engberg fra KFUM i ''Juleklokken'' om stifindere<ref>[http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=42 Teksten fra Juleklokken hos Esbjerg Spejdermuseum]</ref>, der har nået et antal af en halv million i England. Han har mere styr på spejderånden end Gerfalk. [[25. september]] [[1910]] bringer Politiken en kronik af selve Johannes V Jensen om spejderlivet ud fra Cay Lembkes oversættelse af B-P's spejderbog. Han mener at opdragelse af unge mennesker bør forbeholdes lærere og forældre.
Der var flere omtaler af det engelske fænomen ''scouting'' i Danmark efter at ideen var blevet udbredt i England. Allerede [[25. november]] [[1908]] bragte ugeskriftet ''Krig og Fred'' en artikel af Axel Gerfalk om ''Baden-Powells drenge'', hvor han beskrev den spirende spejderbevægelse som en slags forberedende paramilitær organisation<ref>http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/</ref>, og samme vinter bragte ''Familie-Journalen'' en artikel om 'Boy-Scout'<ref>''25 grønne spejderår'' s. 11</ref>. [[7. november]] [[1909]] skriver Gunner Engberg fra KFUM i ''Juleklokken'' om stifindere<ref>[http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=42 Teksten fra Juleklokken hos Esbjerg Spejdermuseum]</ref>, der havde nået et antal af en halv million i England. Han har mere styr på spejderånden end Gerfalk. [[25. september]] [[1910]] bringer Politiken en kronik af selve Johannes V Jensen om spejderlivet ud fra Cay Lembkes oversættelse af B-P's spejderbog. Han mente at opdragelse af unge mennesker bør forbeholdes lærere og forældre.
 
Disse artikler har givetvis fået drenge i hele landet til at interessere sig for fænomenet og selv prøve sig frem sammen med vennerne. En anden ting er at Baden-Powells ''[[Scouting for Boys]]'' udkom i bogform i England i 1908 og ret hurtigt fandt vej til de danske boghandlere. Vi betragter dog Oscar Hansens foredrag som kimen til Det Danske Spejderkorps, fordi det nok er den første gang at der var et struktureret tilløb til det, vi i dag kalder en spejdertrop med tropsfører. Historien skrives jo af de bedst organiserede, og alle de mange småpatruljer, der blev dannet i det år, er for de flestes vedkommende ganske udokumenterede, og derfor svære at tidsfæste. Vi kender til andre patruljer, bl.a. en på Rungsted Kostskole, men datoer forsvinder i fortidens tåger, og er i grunden aldeles ligegyldige.


Disse artikler har givetvis fået drenge i hele landet til at interessere sig for fænomenet og selv prøve sig frem sammen med vennerne. En anden ting er at Baden-Powells ''[[Scouting for Boys]]'' udkom i bogform i England i 1908 og ret hurtigt fandt vej til de danske boghandlere. Vi betragter dog Oscar Hansens foredrag som kimen til Det Danske Spejderkorps, fordi det nok er den første gang at der var et struktureret tilløb til det, vi i dag kalder en spejdertrop med tropsfører.
[[Fil:First danish patrol.png|thumb|left|200px|Ove Holms patrulje i 1910, før de fik uniformer fra England. Ove Holm ved pilen (bagest). Lejren lå ved Kornerup, vest for Roskilde.]]
[[Fil:First danish patrol.png|thumb|left|200px|Ove Holms patrulje i 1910, før de fik uniformer fra England. Ove Holm ved pilen (bagest). Lejren lå ved Kornerup, vest for Roskilde.]]
Allerede [[20. november]] 1909 - dagen efter Oscar Hansens foredrag - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredie mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Rektor var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang.   I begyndelsen kunne de ikke så godt tage til og fra møderne i uniform og da slet ikke spejderhat; de blev ofte mødt med tilråb om at det ikke var fastelavn hele året, og det skete også at de blev overfaldet af kvarterets drenge. Senere, da spejderne rigtigt kom på mode, var vinden vendt og de kunne nu sole sig i misundelse. Ove Holm skrev om [[den første spejderpatrulje i Danmark|den første spejderpatrulje]] i [[Spejderjul]] 1947.
Allerede [[20. november]] 1909 - dagen efter Oscar Hansens foredrag - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredie mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Rektor var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved de ugentlige møder i rektors kontor. Da de var nået til teltslagning, og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. I begyndelsen kunne de ikke så godt tage til og fra møderne i uniform - og da slet ikke spejderhat; de blev ofte mødt med tilråb om at det ikke var fastelavn hele året, og det skete også at de blev overfaldet af kvarterets drenge. Senere, da spejderne rigtigt kom på mode, var vinden vendt og de kunne nu sole sig i misundelse. Ove Holm skrev om [[den første spejderpatrulje i Danmark|den første spejderpatrulje]] i [[Spejderjul]] 1947.


Premierløjtnant [[Cay Lembcke]] havde hørt om 'scouting' fra anden side, og da han erfarede at der var et arbejde i gang på gymnasiet, opsøgte han Hans Hartvig-Møller for at deltage i arbejdet. Det lykkedes rektor at få en del forældre til at fatte interesse for spejderideen: Greve Brockenhuus-Schack, der senere blev formand for [[korpsråd]]et, overretssagfører Repsdorph, konsul Ludvigsen og konsul Nørgaard. Det stod snart klart at det var nødvendigt at skabe en organisation, da der var mange drenge landet over, der havde kastet sig over spejdersporten. Lembcke påtog sig at organisere, mens Hartvig-Møller følte at han kunne afse tid til sekretærarbejdet.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 79-83</ref>
Premierløjtnant [[Cay Lembcke]] havde hørt om 'scouting' fra anden side, og da han erfarede at der var et arbejde i gang på gymnasiet, opsøgte han Hans Hartvig-Møller for at deltage i arbejdet. Det lykkedes rektor at få en del forældre til at fatte interesse for spejderideen: Greve Brockenhuus-Schack, der senere blev formand for [[korpsråd]]et, overretssagfører Repsdorph, konsul Ludvigsen og konsul Nørgaard. Det stod snart klart at det var nødvendigt at skabe en organisation, da der var mange drenge landet over, der havde kastet sig over spejdersporten. Lembcke påtog sig at organisere, mens Hartvig-Møller følte at han kunne afse tid til sekretærarbejdet.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 79-83</ref>


Det var ikke kun på Gammel Hellerup Gymnasium, der blev dannet patruljer. Omtrent samtidigt blev der etableret en patrulje på Rungsted Kostskole, hvis undervisningsmiljø meget lignede Hellrup Gymnasiums. I denne patrulje var [[Frans Blom]], der skriver i sine erindringer om dengang patruljen var på tur gennem en snestorm og mødte andre spejdere for første gang.  
Det var som skrevet ikke kun på Gammel Hellerup Gymnasium, der blev dannet patruljer. Omtrent samtidigt blev der etableret en patrulje på Rungsted Kostskole, hvis undervisningsmiljø meget lignede Hellerup Gymnasiums. I denne patrulje var [[Frans Blom]], der skriver i sine erindringer om dengang patruljen var på tur gennem en snestorm og mødte andre spejdere for første gang.  


{{-}}
{{-}}
Linje 24: Linje 25:
* Hen over vinteren 1909-1910 kom der mere i aviserne - dagbladet ''København'' (1889-1928) bragte i sin Novelle-Følieton en [[artikel om ''Scouting'' 9. januar 1910]]. Cay Lembcke skrev en artikel til tidsskriftet ''Maaneds-Magasinet'' under overskriften ''Boy Scouts''<ref>Dagbladet ''Hejmdal'' (1899-1975) 26/2 1910</ref>. Østsjællands Folkeblad bragte en kort notits 12. februar om Baden-Powells ''Scouting Boys'' og blandede dem dygtigt sammen med de allerede eksisterende '[[FDF|frivillige drengeforbund]]'. Enkelte aviser - særligt de socialdemokratiske blade - var meget skeptiske, ''Kolding Social-Demokrat'' roste i en artikel 26. marts 1910 den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, mens man nedsablede de militaristiske drengeforbund ''Boy Scouts'' i England<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acf156013-8b17-4817-b2df-0e449ad30224/query/drenge%20forbund]</ref>. ''Nationaltidende'' fortalte 17. april 1910<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:a297718b-397b-4acd-aaae-101b94664bef</ref> om debatten i Sverige, hvor bl.a. sportsmanden Ulrich Salchow argumenterede imod at spejderbevægelsen lægges for tæt op ad det militaristiske, idet man i modsætning til England havde værnepligt.
* Hen over vinteren 1909-1910 kom der mere i aviserne - dagbladet ''København'' (1889-1928) bragte i sin Novelle-Følieton en [[artikel om ''Scouting'' 9. januar 1910]]. Cay Lembcke skrev en artikel til tidsskriftet ''Maaneds-Magasinet'' under overskriften ''Boy Scouts''<ref>Dagbladet ''Hejmdal'' (1899-1975) 26/2 1910</ref>. Østsjællands Folkeblad bragte en kort notits 12. februar om Baden-Powells ''Scouting Boys'' og blandede dem dygtigt sammen med de allerede eksisterende '[[FDF|frivillige drengeforbund]]'. Enkelte aviser - særligt de socialdemokratiske blade - var meget skeptiske, ''Kolding Social-Demokrat'' roste i en artikel 26. marts 1910 den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, mens man nedsablede de militaristiske drengeforbund ''Boy Scouts'' i England<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acf156013-8b17-4817-b2df-0e449ad30224/query/drenge%20forbund]</ref>. ''Nationaltidende'' fortalte 17. april 1910<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:a297718b-397b-4acd-aaae-101b94664bef</ref> om debatten i Sverige, hvor bl.a. sportsmanden Ulrich Salchow argumenterede imod at spejderbevægelsen lægges for tæt op ad det militaristiske, idet man i modsætning til England havde værnepligt.


* B. Orloff, tidligere fører i Svendborg Drenge Forbund sendte fire rejsebreve hjem fra London til Horsens Folkeblad, hvor han beskrev sit møde med de engelske scouter. H.C.Langmark, lærer og adjudant ved 39. infanteribataljon averterede i en notits i Kolding Folkeblad 19. november 1910 efter opvakte drenge på 14 år og opefter til en militær, national bevægelse hvor drengene ville blive uddannet i spejder- og patruilletjeneste. Projektet skulle indledes med en befalingsmandsskole<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:b0d4c1f0-2dc8-465c-8b3a-a5ca46837deb</ref>. Aviserne benævner de engelske spejdere som 'scouts', 'spejdere', 'stifindere' og 'drengeskytter'.
* B. Orloff, tidligere fører i Svendborg Drenge Forbund sendte fire rejsebreve hjem fra London til Horsens Folkeblad, hvor han beskrev sit møde med de engelske scouter. H.C.Langmark, lærer og adjudant ved 39. infanteribataljon averterede i en notits i Kolding Folkeblad 19. november 1910 efter opvakte drenge på 14 år og opefter til en militær, national bevægelse hvor drengene ville blive uddannet i spejder- og patruilletjeneste. Projektet skulle indledes med en befalingsmandsskole<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:b0d4c1f0-2dc8-465c-8b3a-a5ca46837deb</ref>. Aviserne benævnte de engelske spejdere som 'scouts', 'spejdere', 'stifindere' og 'drengeskytter'.


'''DDS stiftes'''<br />
'''DDS stiftes'''<br />
* I efteråret [[1910]] oversatte premierløjtnant i kavalleriet [[Cay Lembcke]] Baden-Powells bog ''[[Scouting for Boys]]'' til en forkortet dansk udgave ([[Patrouilleøvelser for Drenge]]). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man blev spejder. Mange drenge dannede selv patruljer rundt om i landet, og det fik i nogle tilfælde mere karakter af bander, der færdedes i naturen uden den store hensyntagen, men også hele troppe dannedes med voksne ledere. I ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]] skrev Hartvig-Møller og Lembcke at der i august måned var oprettet troppe i bl.a. København, Gentofte, Nærum, Rungsted, Hillerød, Odense og Viborg. I Hellerup dannedes 2 troppe med ialt 48 spejdere, og i Hillerød var den første [[pigespejder]]trop dannet<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. [[16. december]] 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af:
* I efteråret [[1910]] oversatte premierløjtnant i kavalleriet [[Cay Lembcke]] Baden-Powells bog ''[[Scouting for Boys]]'' til en forkortet dansk udgave ([[Patrouilleøvelser for Drenge]]). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man blev spejder. Mange drenge dannede selv patruljer rundt om i landet, og det fik i nogle tilfælde mere karakter af bander, der færdedes i naturen uden den store hensyntagen, men også hele troppe dannedes med voksne ledere. I ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]]'' skrev Hartvig-Møller og Lembcke at der i august måned var oprettet troppe i bl.a. København, Gentofte, Nærum, Rungsted, Hillerød, Odense og Viborg. I Hellerup dannedes 2 troppe med ialt 48 spejdere, og i Hillerød var den første [[pigespejder]]trop dannet<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. [[16. december]] 1910 stiftedes endeligt Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af:
** Dr. phil.[[Oscar Hansen]] (formand)
** Dr. phil.[[Oscar Hansen]] (formand)
** Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] (sektretær)
** Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] (sektretær)
Linje 43: Linje 44:
== [[1911]] ==
== [[1911]] ==
[[File:Stokkebjerglejren1.jpg|thumb|right|Stokkebjerglejren]]
[[File:Stokkebjerglejren1.jpg|thumb|right|Stokkebjerglejren]]
* I [[1911]] begyndte bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' at udkomme. Spejderbevægelsen bliver nærmest et modefænomen, patruljer og troppe dukker op overalt i landet, selv på [[Færøerne]]. Ved sommerferiens begyndelse var der 5000 spejdere i korpset, men de fleste manglede førere, hvilket bevirkede at enkelte vildfarne patruljer mere blev til drengebander.
* I [[1911]] begyndte bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' at udkomme. Spejderbevægelsen blev nærmest et modefænomen, patruljer og troppe dukkede op overalt i landet, selv på [[Færøerne]]. Ved sommerferiens begyndelse var der 5000 spejdere i korpset, men de fleste manglede førere, hvilket bevirkede at enkelte vildfarne patruljer mere blev til drengebander.
* I februar traf man aftale med Falcks Redningskorps om at uddanne spejdere i redningstjeneste.
* I februar traf man aftale med Falcks Redningskorps om at uddanne spejdere i redningstjeneste.
* [[17. juli|17.]] - [[30. juli]] afholdtes [[Stokkebjerglejren]] syd for Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af Cay Lembcke. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere.
* [[17. juli|17.]] - [[30. juli]] afholdtes [[Stokkebjerglejren]] syd for Nykøbing Sjælland - den første instruktionslejr for patruljeførere, ledet af [[Cay Lembcke]]. 45 patruljeførere deltog - og 5 norske spejdere.
* Spejderbevægelsens grundlægger, general [[Robert Baden-Powell]], besøgte de danske spejdere mandag [[4. september]] på en kort gennemrejse. Først pressemøde ved middagstid, og klokken '5½' holdt 400 spejdere parade og opvisning på Eremitagesletten. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal. Et par pigetroppe var ogå til stede - under ledelse af [[Inger Dalhoff-Nielsen]]. Efter 2 timers inspektion af lejrarbejder m.m. holdt B-P en kort tale, hvor han bl.a. roste Odense og Hellerup Troppe for assistance ved ildebrande. Cay Lembcke holdt en takketale på spejdernes vegne, hvor han takkede for Spejderbogen.<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:c44703ba-bc08-4a7f-9f72-c9efc2865642 Jyllandsposten 6-9-1911</ref>
* Spejderbevægelsens grundlægger, general [[Robert Baden-Powell]], besøgte de danske spejdere mandag [[4. september]] på en kort gennemrejse. Først pressemøde ved middagstid, og klokken '5½' holdt 400 spejdere parade og opvisning på Eremitagesletten. Da B-P ankom, var der øde - ingen spejdere var at se, men de lå skjult og stormede frem ved et hornsignal. Et par pigetroppe var også til stede - under ledelse af [[Inger Dalhoff-Nielsen]]. Efter 2 timers inspektion af lejrarbejder m.m. holdt B-P en kort tale, hvor han bl.a. roste Odense og Hellerup Troppe for assistance ved ildebrande. Cay Lembcke holdt en takketale på spejdernes vegne, hvor han takkede for Spejderbogen.<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:c44703ba-bc08-4a7f-9f72-c9efc2865642 Jyllandsposten 6-9-1911</ref>
* I september dannedes Tropsførerforeningen ved et initiativ fra bl.a. [[Frants Blom]].  
* I september dannedes [[Tropsførerforeningen]] ved et initiativ fra bl.a. [[Frants Blom]].  
* En masse troppe er afgået ved en blid og rolig død henover sommeren.
* En masse troppe afgik ved en blid og rolig død henover sommeren.
* [[15. september]] oprettedes de første 6 [[Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|divisioner]]: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division. Ifølge ''Spejderliv 1912'' er divisioner og -chefer følgende:
* [[15. september]] oprettedes de første 6 [[Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|divisioner]]: Østerbro, Byen, Frederiksberg, Nørrebro, Københavns Amt og Frederiksborg Division. Ifølge ''Spejderliv 1912'' var divisioner og -chefer følgende:
** Østerbro-Div.: Ritmester F. Zeemann
** Østerbro-Div.: Ritmester F. Zeemann
** By-Div.: Direktør G. Qvistgaard
** By-Div.: Direktør G. Qvistgaard
Linje 57: Linje 58:
** Frederiksborg-Div.: Direktør [[Aage Westenholz]].
** Frederiksborg-Div.: Direktør [[Aage Westenholz]].


* Bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' gik ind (ophører),og drengebladet ''[[Fri]]'' udkom.
* Bladet ''[[Spejderen (blad 1911)|Spejderen]]'' gik ind (ophørte), og drengebladet ''[[Fri]]'' udkom.


* [[15. oktober]] holdtes spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den senere Kong [[Frederik 9.]]) og Prins Knud. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen. Ved spejderopvisningen vistes brandmanøvre, stokkeslag, ambulanceøvelser, cykleevolering, broslagning, signalering, etablering af felttelegraf og hurtig lejrslagning, desuden vises øvelser og arbejder i lejre.
* [[15. oktober]] holdtes spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den senere Kong [[Frederik 9.]]) og [[Arveprins Knud|Prins Knud]]. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen. Ved spejderopvisningen vistes brandmanøvre, stokkeslag, ambulanceøvelser, cykleevolering, broslagning, signalering, etablering af felttelegraf og hurtig lejrslagning, desuden vistes øvelser og arbejder i lejre.


* [[16. november]] havde korpset besøg af en udsending fra det amerikanske spejderkorps, Mr. L. S. Dale.
* [[16. november]] havde korpset besøg af en udsending fra det amerikanske spejderkorps, Mr. L. S. Dale.
* [[8. december]] gæstedes korpset af chefen for det tyske spejderkorps, Dr. K. Hellwig.
* [[8. december]] gæstedes korpset af chefen for det tyske spejderkorps, Dr. K. Hellwig.


* Der blev tilsyneladende ryddet op i de danske spejdere. De såkaldte ''løse troppe'' forsvinder fra korpset og ved udgangen af 1911 var der 'kun' omkring 1500 spejdere i DDS.
* Der blev tilsyneladende ryddet op i de danske spejdere. De såkaldte ''løse troppe'' forsvandt fra korpset og ved udgangen af 1911 var der 'kun' omkring 1500 spejdere i DDS.


== [[1912]] ==
== [[1912]] ==
Linje 86: Linje 87:
* [[10. september]] udsatte Kammerherre Greve C. Moltke en ærespræmie til en korps-konkurrence.
* [[10. september]] udsatte Kammerherre Greve C. Moltke en ærespræmie til en korps-konkurrence.
* Drengebladet ''Fri'' gik ind efter ca. et år på gaden.
* Drengebladet ''Fri'' gik ind efter ca. et år på gaden.
* Premierløjtnant Høyer oprettede den første [[søspejder]]trop.
* Premierløjtnant [[K.V. Høyer]] oprettede den første [[søspejder]]trop.
* [[6. oktober]]: Hans Majestæt Kongen (Christian 10., der blev kronet i maj samme år) indbød spejderne til Sorgenfri Slot. Der mødte 670 drenge- og pigespejdere op, og efter øvelse og parade trakteredes de med varm chokolade og wienerbrød. I bogen ''Sømandskongen'' angives året fejlagtigt til 1913 på side 70.
* [[6. oktober]]: Hans Majestæt Kongen (Christian 10., der blev kronet i maj samme år) indbød spejderne til Sorgenfri Slot. Der mødte 670 drenge- og pigespejdere op, og efter øvelse og parade trakteredes de med varm chokolade og wienerbrød. I bogen ''Sømandskongen'' angives året fejlagtigt til 1913 på side 70.
* [[18. december]] nedlagde dr. phil. [[Oscar Hansen]] sit mandat som bestyrelsesformand.
* [[18. december]] nedlagde dr. phil. [[Oscar Hansen]] sit mandat som bestyrelsesformand.
Linje 94: Linje 95:
* 3. Bytrop opførte et spejderhus ved Ermelundssletten - indviet [[1. januar]]
* 3. Bytrop opførte et spejderhus ved Ermelundssletten - indviet [[1. januar]]
* Ved korpsrådsmødet i januar vedtoges nye love, der bl.a. sikrede at tropsførerne blev repræsenteret i korpsets bestyrelse (foreslået af Tropsførerforeningen). Loven om at Divisionschefen vælges af tropsførerne indføres også, men stryges igen i marts<ref> http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>
* Ved korpsrådsmødet i januar vedtoges nye love, der bl.a. sikrede at tropsførerne blev repræsenteret i korpsets bestyrelse (foreslået af Tropsførerforeningen). Loven om at Divisionschefen vælges af tropsførerne indføres også, men stryges igen i marts<ref> http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf</ref>
* Ved [[Nørrejyske Division]]s turnering i pinsen (11. maj), dukkede Spejderchef [[Cay Lembcke]] uventet op ved præmieoverrækkelsen og overrækker Torry Gredsted [[Sølvulven]]<ref>https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A06582405-432e-4900-ac73-cf2aceb5bc21/query/s%C3%B8lvulven/page/doms_aviser_page%3Auuid%3Aceb36a8c-7796-488c-811e-1dd64a5b83ea</ref>.
* Tropsførerforeningen begyndte at udgive førerbladet ''Spejderliljen''.
* Tropsførerforeningen begyndte at udgive førerbladet ''Spejderliljen''.
* [[8. juli|8.]] - [[18. juli]]: [[Kalølejren]] med 600 danske, 10 svenske og 24 engelske spejdere som deltagere. Christian 10. besøgte lejren. Ove Holm var redaktør for lejrbladet ''Skonroggen'', hvor han bl.a. bragte sin føljeton ''Liget i tønden''. Den første [[søspejder]]trop deltog - de sejlede fra Hellerup med den tidligere toldkrydser ''Agnes'', som de havde lejet.
* [[8. juli|8.]] - [[18. juli]]: [[Kalølejren]] med 600 danske, 10 svenske og 24 engelske spejdere som deltagere. Christian 10. besøgte lejren. Ove Holm var redaktør for lejrbladet ''Skonroggen'', hvor han bl.a. bragte sin føljeton ''Liget i tønden''. Den første [[søspejder]]trop deltog - de sejlede fra Hellerup med den tidligere toldkrydser ''Agnes'', som de havde lejet.
* I en korpskonkurrence vandt Helleruptroppen en ærespræmie på 1000 kr og tog en tur på hesteryg gennem Island i august måned. Præmien blev givet af grev C. Moltke.
* I en korpskonkurrence vandt Helleruptroppen en ærespræmie på 1000 kr og tog en tur på hesteryg gennem Island i august måned. Præmien blev givet af grev C. Moltke.
* [[10. juli]] blev [[Sølvulven]] tildelt rektor Hartvig-Møller og Premierløjtnant Cay Lembcke.
* På [[Kalølejren]] [[10. juli]] blev [[Sølvulven]] tildelt rektor Hartvig-Møller og Premierløjtnant Cay Lembcke<ref>https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A1c33a2cb-266d-447f-b578-d9232bc9495a/query/s%C3%B8lvulven/page/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad4644f51-cb54-4636-9d46-a17d8decdfe7</ref>.
* Korpset var stadig på 1500 spejdere.
* Korpset var stadig på 1500 spejdere.


Linje 143: Linje 145:
** Nørrejyske Division
** Nørrejyske Division
** Østjyske Division
** Østjyske Division
* [[15. oktober]] var der instruktionskursus for førere ved Fiskebæk med 145 deltagere. [[1. Ordrup Gruppe|1. Ordrup Trop]] og [[1. Gentofte Gruppe|1. Gentofte Trop]] fik til opgave at fremvise en mønsterlejr<ref>''1-9-11 - Ordrup Trop består. 1911-2011''. Privattryk 2011 ISBN 978-87-994296-0-8. side 8</ref>.
* [[15. oktober]] var der instruktionskursus for førere ved Fiskebæk med 145 deltagere. [[1. Ordrup Gruppe|1. Ordrup Trop]] og [[1. Gjentofte Gruppe|1. Gentofte Trop]] fik til opgave at fremvise en mønsterlejr<ref>''1-9-11 - Ordrup Trop består. 1911-2011''. Privattryk 2011 ISBN 978-87-994296-0-8. side 8</ref>.
* ''[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]]'', udgivedes af korpset fra oktober måned. Det fortsatte som spejdernes blad helt til [[1970]], hvor det afløstes af ''[[Spejd]]''.
* ''[[Spejdernes Magasin (blad)|Spejdernes Magasin]]'', udgivedes af korpset fra oktober måned. Det fortsatte som spejdernes blad helt til [[1970]], hvor det afløstes af ''[[Spejd]]''.
* Lederbladet ''[[Spejdersport (tidsskrift DDS)|Spejdersport]]'' begyndte også at udkomme. Det fortsatte til 1973, hvor det blev afløst af.... [[Broen]]??
* Lederbladet ''[[Spejdersport (tidsskrift DDS)|Spejdersport]]'' begyndte også at udkomme. Det fortsatte til 1973, hvor det blev afløst af.... [[Broen]]??
Linje 176: Linje 178:
* Førerbladet ''Spejdersport'' afløstes af ''Nordisk Spejdersport'' - det nye fælles førerblad for Norden.
* Førerbladet ''Spejdersport'' afløstes af ''Nordisk Spejdersport'' - det nye fælles førerblad for Norden.
* Man satte et større reklamefremstød i gang i april. En 'spejderuge' med mottoet ''Vi skal videre frem''. Formålet var at skaffe både flere spejdere og flere førere. Perioden løb hen over påsken fra tirsdag [[15. april]] til Onsdag d. [[23. april]].  
* Man satte et større reklamefremstød i gang i april. En 'spejderuge' med mottoet ''Vi skal videre frem''. Formålet var at skaffe både flere spejdere og flere førere. Perioden løb hen over påsken fra tirsdag [[15. april]] til Onsdag d. [[23. april]].  
* Som et led i reklamefremstødet arrangerede [[Vor Ungdom]] et stafetløb fra København til Helsingør med start 09:30 og depechen i mål på Kronborg 12:22:10<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)]]</ref>.
* Som et led i reklamefremstødet arrangerede [[Spejdernes Magasin (blad)|Vor Ungdom - Spejdernes Magasin]] et stafetløb fra København til Helsingør med start 09:30 og depechen i mål på Kronborg 12:22:10<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)]]</ref>.
* Spejderne går all in med en optælling af landets storke (i beboede reder) i perioden 25. maj til 25. juni<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)]]3.årg#8 (maj1919)s10</ref>
* Spejderne går all in med en optælling af landets storke (i beboede reder) i perioden 25. maj til 25. juni<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)]]3.årg#8 (maj1919)s10</ref>
* [[Hindsgavllejren]] afholdtes [[16. juli]] som den anden [[korpslejr]]. Der deltog 1600 danske, 50 norske og 50 svenske spejdere. To af lejrdagene ([[23. juli|23.]] - [[24. juli]]) besøgte spejderne Sønderborg og Dybbøl (tysk område 1864-1920). De sejlede dertil med damper og blev overstrømmende modtaget). Der blev også holdt korpsturnering, hvor Hellerup division vandt. Kongens Ærespræmie tilfaldt 1. Horsens.
* [[Hindsgavllejren]] afholdtes [[16. juli]] som den anden [[korpslejr]]. Der deltog 1600 danske, 50 norske og 50 svenske spejdere. To af lejrdagene ([[23. juli|23.]] - [[24. juli]]) besøgte spejderne Sønderborg og Dybbøl (tysk område 1864-1920). De sejlede dertil med damper og blev overstrømmende modtaget). Der blev også holdt korpsturnering, hvor Hellerup division vandt. Kongens Ærespræmie tilfaldt 1. Horsens.
* Sølvulven tildeltes direktør Westenholz.
* Sølvulven tildeltes direktør [[Aage Westenholz]].
* (Dansk Spejderkorps Flensborg oprettedes.)
* (Dansk Spejderkorps Flensborg oprettedes.)
* Reklamefremstødet så ud til at have haft effekt - ved årets udgang talte korpset 4350 spejdere og ulve, og 254 førere fra ialt 150 troppe.
* Reklamefremstødet så ud til at have haft effekt - ved årets udgang talte korpset 4350 spejdere og ulve, og 254 førere fra ialt 150 troppe.
Linje 197: Linje 199:
* [[1. verdensjamboree]] blev holdt i London [[30. juli]] – [[8. august]]. 120 spejdere deltog fra Danmark. Vi stillede med et konkurrencehold på 50, der vandt ''Daily Mirror's vandrepokal i tovtrækning. [[Tage Carstensen]] ledte de danske deltagere.
* [[1. verdensjamboree]] blev holdt i London [[30. juli]] – [[8. august]]. 120 spejdere deltog fra Danmark. Vi stillede med et konkurrencehold på 50, der vandt ''Daily Mirror's vandrepokal i tovtrækning. [[Tage Carstensen]] ledte de danske deltagere.
* Efter anmodning fra [[Vedels Egne]] indførtes to nye duelighedstegn: Det lille og det store idrætsmærke<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)]] april 1920 s 11</ref>
* Efter anmodning fra [[Vedels Egne]] indførtes to nye duelighedstegn: Det lille og det store idrætsmærke<ref>[[Spejdernes Magasin (blad)]] april 1920 s 11</ref>
* Sølvulven tildeltes [[Robert Baden-Powell|B-P]], adjunkt [[Klavs Vedel]] og Tage Carstensen.
* [[Sølvulven]] tildeltes [[Robert Baden-Powell|B-P]], adjunkt [[Klavs Vedel]] og Tage Carstensen.
* Den omorganisering af korpsrådet, der blev begyndt i 1916, faldt endelig på plads med en ændring af korpsets love.
* Den omorganisering af korpsrådet, der blev begyndt i 1916, faldt endelig på plads med en ændring af korpsets love.
* Der var førerkursus i Hillerød [[22. oktober|22.]] - [[24. oktober]] med 29 deltagere, og i Ry [[27. december|27.]] - [[30. december]] med 50 deltagere.
* Der var førerkursus i Hillerød [[22. oktober|22.]] - [[24. oktober]] med 29 deltagere, og i Ry [[27. december|27.]] - [[30. december]] med 50 deltagere.
Linje 225: Linje 227:
* [[4. maj|4.]] - [[5. maj]] lå spejdere i weekendlejr på [[Eremitagesletten]]. Om søndagen var der parade for H.K.H. Prinsesse Margrethe<ref>http://da.wikipedia.org/wiki/Margrethe,_prinsesse_af_Bourbon-Parma</ref>, der her tog imod hvervet som korpsets Æreschef.
* [[4. maj|4.]] - [[5. maj]] lå spejdere i weekendlejr på [[Eremitagesletten]]. Om søndagen var der parade for H.K.H. Prinsesse Margrethe<ref>http://da.wikipedia.org/wiki/Margrethe,_prinsesse_af_Bourbon-Parma</ref>, der her tog imod hvervet som korpsets Æreschef.
* Korpset når 5000-medlemmersgrænsen med 225 flokke og troppe.
* Korpset når 5000-medlemmersgrænsen med 225 flokke og troppe.
* Sølvulven tildeltes Prinsesse Margrethe.
* [[Sølvulven]] tildeltes Prinsesse Margrethe.
* I Ganløse Eged blev der holdt ''Instruktion i lejrledelse'' [[14. maj|14.]] - [[16. maj]]
* I Ganløse Eged blev der holdt ''Instruktion i lejrledelse'' [[14. maj|14.]] - [[16. maj]]
* [[22. august]] udnævntes Ove Holm til korpsinstruktør
* [[22. august]] udnævntes Ove Holm til korpsinstruktør
Linje 236: Linje 238:
== [[1922]] ==
== [[1922]] ==
* [[17. april]] splittedes korpset ved korpsrådsmødet. Der var en stigende utilfredshed blandt troppene med korpsets linje, og en stor del af dem meldte sig ud af Det Danske Spejderkorps og dannede [[Dansk Spejderforbund]] i det, vi siden har kaldt [[Spejderstriden]].
* [[17. april]] splittedes korpset ved korpsrådsmødet. Der var en stigende utilfredshed blandt troppene med korpsets linje, og en stor del af dem meldte sig ud af Det Danske Spejderkorps og dannede [[Dansk Spejderforbund]] i det, vi siden har kaldt [[Spejderstriden]].
* Kaptajn Helge Bennike, der var divisionschef for [[Nørrejyske Division]], blev spejderchef for Dansk Spejderforbund.
* Kaptajn [[Helge Bennike]], der var divisionschef for [[Nørrejyske Division]], blev spejderchef for Dansk Spejderforbund.
* Det Danske Spejderkorps fortsatte med Cay Lembcke som spejderchef. Ove Holm og Finn Weiergang blev korpsinstruktører.
* Det Danske Spejderkorps fortsatte med Cay Lembcke som spejderchef. Ove Holm og Finn Weiergang blev korpsinstruktører.
* Korpset bliver medlem af [[WOSM]] ved dettes oprettelse ved verdensspejderkonferencen i Paris<ref>http://oldsite.scout.org/es/scouts_en_el_mundo/paises2/national_scout_organisations/some_statistics</ref>.
* Korpset bliver medlem af [[WOSM]] ved dettes oprettelse ved verdensspejderkonferencen i Paris<ref>http://oldsite.scout.org/es/scouts_en_el_mundo/paises2/national_scout_organisations/some_statistics</ref>.
* [[15. oktober|15.]] - [[18. oktober]] var der førerkursus ved Skodsborg. Denne gang blev det lagt an efter den måde, man holdt kurser på [[Gilwell Park]]. Denne kursusform blev holdt strikst femover.
* [[15. oktober|15.]] - [[18. oktober]] var der førerkursus ved Skodsborg. Denne gang blev det lagt an efter den måde, man holdt kurser på [[Gilwell Park]]. Denne kursusform blev holdt strikst femover.
* Sølvulven tildeltes professor Lindhard og grosserer Chr. Holm.
* [[Sølvulven]] tildeltes professor Lindhard og grosserer Chr. Holm.
* I november holdt Cay Lembcke selv førerkursus for DUI. Der deltog [[DUI]]-førere fra hele Sjælland. Med til at holde kurset var [[Ove Holm]], [[Klavs Vedel]] og [[Sven V. Knudsen]]
* I november holdt Cay Lembcke selv førerkursus for DUI. Der deltog [[DUI]]-førere fra hele Sjælland. Med til at holde kurset var [[Ove Holm]], [[Klavs Vedel]] og [[Sven V. Knudsen]]
* [[26. november]] meddelte Statsbanerne at hvis en gruppe på mindst 14 spejdere under 18 år skal med toget, kan de rejse 2 på een billet.
* [[26. november]] meddelte Statsbanerne at hvis en gruppe på mindst 14 spejdere under 18 år skal med toget, kan de rejse 2 på een billet.
Linje 271: Linje 273:
* I ugen efter lejren - [[17. august|17.]] - [[23. august]] var der arrangeret [[home hospitality]] i den såkaldte ''Københavneruge'' (kaldet danmarksugen for de udenlandske gæster). De udenlandske spejdere blev indkvarteret i private hjem i København og var på udflugt til seværdigheder i København og omegn.
* I ugen efter lejren - [[17. august|17.]] - [[23. august]] var der arrangeret [[home hospitality]] i den såkaldte ''Københavneruge'' (kaldet danmarksugen for de udenlandske gæster). De udenlandske spejdere blev indkvarteret i private hjem i København og var på udflugt til seværdigheder i København og omegn.
* Verdensjamboreen gav 100.000 kr i overskud.
* Verdensjamboreen gav 100.000 kr i overskud.
* Sølvulven tildeltes Ove Holm og [[Jens Hvass]]
* [[Sølvulven]] tildeltes Ove Holm og [[Jens Hvass]]
* Københavns Rådhus lagde lokaler til 3. internationale spejderkonference.
* Københavns Rådhus lagde lokaler til 3. internationale spejderkonference.
* [[De Danske Søspejdere]] lagdes ind under Det Danske Spejderkorps som selvstændig division.
* [[De Danske Søspejdere]] lagdes ind under Det Danske Spejderkorps som selvstændig division.
Linje 342: Linje 344:
[[file:GammelHellerupGymnasiumtavle1.jpg|thumb|230px|right|Tavlen på skolens gavl. Teksten lyder: I dette skolehus stiftede rektor H. Hartvig Møller den 20. november 1909 den første spejderpatrulje i Danmark og indførte derved spejdersporten og lejrlivet i danske drenges barndoms- og ungdomsliv. Paa tyveårsdagen indmurede Det Danske Spejderkorps denne tavle på Gammel Hellerup Gymnasium til ære for og som tak til Hans Hartvig Møller]]
[[file:GammelHellerupGymnasiumtavle1.jpg|thumb|230px|right|Tavlen på skolens gavl. Teksten lyder: I dette skolehus stiftede rektor H. Hartvig Møller den 20. november 1909 den første spejderpatrulje i Danmark og indførte derved spejdersporten og lejrlivet i danske drenges barndoms- og ungdomsliv. Paa tyveårsdagen indmurede Det Danske Spejderkorps denne tavle på Gammel Hellerup Gymnasium til ære for og som tak til Hans Hartvig Møller]]
* [[17. marts]] aflystes korpsrådsmødet på grund af isvanskeligheder, men afholdtes [[21. marts]] istedet.
* [[17. marts]] aflystes korpsrådsmødet på grund af isvanskeligheder, men afholdtes [[21. marts]] istedet.
* [[28. marts]] - [[1. april]] holdt man det tredje Gilwellkursus - igen i Saunte for ulveførere og på Storedam for tropsførere. Her deltog den engelske instruktør Don Potter.
* [[28. marts]] - [[1. april]] holdt man det tredje Gilwellkursus - igen i Saunte for ulveførere og på [[Storedam]] for tropsførere. Her deltog den engelske instruktør Don Potter.
* I juni slutter landeværnsindsamlingen. Den trop, der har tegnet flest andele er 6. Vesterbro Trop med 266 stk.
* I juni sluttede landeværnsindsamlingen. Den trop, der har tegnet flest andele er 6. Vesterbro Trop med 266 stk.
* [[31. juli]] - [[10. august]] afholdtes [[3. verdensjamboree]] i Birkenhead Arrowe Park i England. [[Ove Holm]] og [[Gunnar Ipsen]] leder de danske spejdere, der bestod af 463 spejdere fra KFUM-spejderne og 865 fra DDS. Man har lejet et skib - ''Sommersetshire'' - til transporten til Liverpool. De danske spejdere gav en opvisning i gymnastik, der måtte gentages et par dage senere. Efter lejren brugte spejderne 2 dage på at se London, og ved hjemkomsten var der opvisning på stadion 17. august.
* [[31. juli]] - [[10. august]] afholdtes [[3. verdensjamboree]] i Birkenhead Arrowe Park i England. [[Ove Holm]] og [[Gunnar Ipsen]] leder de danske spejdere, der bestod af 463 spejdere fra KFUM-spejderne og 865 fra DDS. Man har lejet et skib - ''Sommersetshire'' - til transporten til Liverpool. De danske spejdere gav en opvisning i gymnastik, der måtte gentages et par dage senere. Efter lejren brugte spejderne 2 dage på at se London, og ved hjemkomsten var der opvisning på stadion 17. august.
* I september udkommer ''Ulvepjecerne''.
* I september udkom ''Ulvepjecerne''.
* [[14. september|14.]] - [[15. september]] var der 3. Gilwellgensyn i Hjortekjær.
* [[14. september|14.]] - [[15. september]] var der 3. Gilwellgensyn i Hjortekjær.
* [[20. november]] indmuredes en mindetavle i muren på [[Gammel Hellerup Gymnasium]] i anledning af 20-års-jubilæet.
* [[20. november]] blev der muret en mindetavle i muren på [[Gammel Hellerup Gymnasium]] i anledning af 20-års-jubilæet.
* Korpset bestod af 726 ulve, 4379 spejdere, 376 rovere og 533 førere, tilsammen 6014 medlemmer.
* Korpset bestod af 726 ulve, 4379 spejdere, 376 rovere og 533 førere, tilsammen 6014 medlemmer.


Linje 429: Linje 431:
== [[1935]] ==
== [[1935]] ==
* Ved nytårsparaderne 1. januar bar spejderne atter uniform.
* Ved nytårsparaderne 1. januar bar spejderne atter uniform.
* [[Jubilæumslejren 1935|25-års jubilæumslejr]] på [[Ermelunden]] med 3000 deltagere. Regentparret besøgte lejren. [https://www.youtube.com/watch?v=0q_pir3Ypso&feature=youtu.be]
* [[Jubilæumslejren DDS 1935|25-års jubilæumslejr]] på [[Ermelunden]] med 3000 deltagere. Regentparret besøgte lejren. [https://www.youtube.com/watch?v=0q_pir3Ypso&feature=youtu.be]
* Danmark deltog på det andet internationale [[Rovermoot]] på Ingarö ved Stockholm. 3000 deltagere, heraf 14 fra DDS og 16 fra KFUM-Spejderne<ref>[[Spejderjul]] 1935</ref>.
* Danmark deltog på det andet internationale [[Rovermoot]] på Ingarö ved Stockholm. 3000 deltagere, heraf 14 fra DDS og 16 fra KFUM-Spejderne<ref>[[Spejderjul]] 1935</ref>.
* [[Ove Holm]] blev ridder af Dannebrog.
* [[Ove Holm]] blev ridder af Dannebrog.
Linje 661: Linje 663:
* ''[[Baden-Powells Spejderbog]]'' blev udgivet i december. Den er en oversat udgave af ''[[Scouting for Boys]], [[World Brotherhood Edition]]'', der er en redigeret udgave af SfB, hvor rent britisk stof er udeladt. WBE-udgaven er redigeret af [[Bill Hillcourt]] og den danske udgave er oversat af [[Svend Ranvig]].
* ''[[Baden-Powells Spejderbog]]'' blev udgivet i december. Den er en oversat udgave af ''[[Scouting for Boys]], [[World Brotherhood Edition]]'', der er en redigeret udgave af SfB, hvor rent britisk stof er udeladt. WBE-udgaven er redigeret af [[Bill Hillcourt]] og den danske udgave er oversat af [[Svend Ranvig]].
{{Skabelon:ÅrstalTOC1970}} <br />
{{Skabelon:ÅrstalTOC1970}} <br />
{{-}}
 


== [[1951]] ==
== [[1951]] ==
Linje 691: Linje 693:
* Spejdernes Hus på Frydendalsvej 32 købtes.
* Spejdernes Hus på Frydendalsvej 32 købtes.
== [[1955]] ==
== [[1955]] ==
* [[Landsskovmandsturnering]] på [[Ryekol]] i påsken
* Roverfemkamp på Hylkedam i påsken
* Fælles søspejderlejr.
* [[8. verdensjamboree]] i Canada.
* [[8. verdensjamboree]] i Canada.
* 2. december: Fælles møde mellem DDS, DDP, KFUM- og KFUK-spejderne under [[Dronning Ingrid]] om planerne om fælles markering af 100-året for [[B-P]]'s fødsel.


== [[1956]] ==
== [[1956]] ==
* [[Colleruphus]] indviedes.
* [[Colleruphus]] blev indviet.
* Rover-woodbadge II på Storedam i juli.


== [[1957]] ==
== [[1957]] ==
* I forbindelse med jubilæumsjamboreen i England ([[9. verdensjamboree]]) afholdtes samtidig [[World Scout Indaba|2nd World Scout Indaba]] og 6th [[World Rover Moot]]. 750 DDS'ere deltog på Jamboreen, 34 på Rover Moot og 49 til Indabaen.
* I anledning af 100-året for [[B-P]]'s fødsel, blev der holdt adskillige spejderfester i alle korps 22.-23. februar landet over. De almindelige blade til spejderne blev i februar afløst af et fælles blad om B-P. Drengekorpsene udsendte i februar et fælles lederblad.
* B-P's ''I Livets Skole'' udkommer på dansk ved [[Svend Ranvig]].
* 2. juni lancerede spejderkorpsene en fælles naturfredningskampagne, idet det er en sag, hvor spejderne gerne vil gå forrest.
* I forbindelse med jubilæumsjamboreen i Sutton Park, England ([[9. verdensjamboree]]) afholdtes samtidig [[World Scout Indaba|2nd World Scout Indaba]] og 6th [[World Rover Moot]]. 750 DDS'ere deltog på Jamboreen, 34 på Rover Moot og 49 til Indabaen.
* B-P's ''I Livets Skole'' udkom på dansk ved [[Svend Ranvig]].
* 2.-3. november: Fælleskorpsligt førerstævne på Nyborg Strand for DDS, DDP, KFUM. og KFUK-spejderne, med gæster fra Sverige og Norge.


== [[1958]] ==
== [[1958]] ==
Linje 756: Linje 766:


== [[1972]] ==
== [[1972]] ==
[[File:Ulv72.png|100 px|thumb|Læderlap til lommeknappen fra ULV 1972]]
* ULV 1972 - bandeleder og -assistentlejr på Hylkedam i foråret.
* Bjælkehytten på [[Hylkedam]] brændte under et patruljekursus i efterårsferien som følge af en skorstensbrand.
* Bjælkehytten på [[Hylkedam]] brændte under et patruljekursus i efterårsferien som følge af en skorstensbrand.


Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.