23.036
redigeringer
Det Danske Spejderkorps (1910-1972): Forskelle mellem versioner
Fra SpejderWiki
Det Danske Spejderkorps (1910-1972) (vis kildekode)
Versionen fra 4. feb. 2023, 16:01
, for 1 år sidenuddybning, datid, typos mm
Jørgen (diskussion | bidrag) (fix) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (uddybning, datid, typos mm) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
== ''Scouting'' kommer til Danmark == | == ''Scouting'' kommer til Danmark == | ||
[[file:GammelHellerupGymnasium.jpg|thumb|right|Bygningen, der rummede Gammel Hellerup Gymnasium i 1909]] | [[file:GammelHellerupGymnasium.jpg|thumb|right|Bygningen, der rummede Gammel Hellerup Gymnasium i 1909]] | ||
Korpset | Korpset dannedes som resultat af [[spejderbevægelsen]]s indtog i [[Danmark]]. Det rygtedes hurtigt at en engelsk general - [[Robert Baden-Powell]] - havde taget initiativet til en ungdomsbevægelse for drenge med afsæt i friluftsaktiviteter. Der har givetvis været andre faktorer indblandet, men grundstenen menes lagt i et foredrag, som Dr. phil. [[Oscar Hansen]] holdt [[19. november]] [[1909]] på [[Gammel Hellerup Gymnasium]] for skolens elever efter aftale med hans gode bekendte, [[Hans Hartvig-Møller]], der var forholdsvis ny rektor på skolen. Foredraget hed ''Scouting '', og handlede om spejderbevægelsen, der startede i [[England]] året før. | ||
Der var flere omtaler af det engelske fænomen ''scouting'' i Danmark efter at ideen var blevet udbredt i England. Allerede [[25. november]] [[1908]] | Der var flere omtaler af det engelske fænomen ''scouting'' i Danmark efter at ideen var blevet udbredt i England. Allerede [[25. november]] [[1908]] bragte ugeskriftet ''Krig og Fred'' en artikel af Axel Gerfalk om ''Baden-Powells drenge'', hvor han beskrev den spirende spejderbevægelse som en slags forberedende paramilitær organisation<ref>http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/</ref>, og samme vinter bragte ''Familie-Journalen'' en artikel om 'Boy-Scout'<ref>''25 grønne spejderår'' s. 11</ref>. [[7. november]] [[1909]] skriver Gunner Engberg fra KFUM i ''Juleklokken'' om stifindere<ref>[http://www.esbjerg-spejdermuseum.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=42 Teksten fra Juleklokken hos Esbjerg Spejdermuseum]</ref>, der havde nået et antal af en halv million i England. Han har mere styr på spejderånden end Gerfalk. [[25. september]] [[1910]] bringer Politiken en kronik af selve Johannes V Jensen om spejderlivet ud fra Cay Lembkes oversættelse af B-P's spejderbog. Han mente at opdragelse af unge mennesker bør forbeholdes lærere og forældre. | ||
Disse artikler har givetvis fået drenge i hele landet til at interessere sig for fænomenet og selv prøve sig frem sammen med vennerne. En anden ting er at Baden-Powells ''[[Scouting for Boys]]'' udkom i bogform i England i 1908 og ret hurtigt fandt vej til de danske boghandlere. Vi betragter dog Oscar Hansens foredrag som kimen til Det Danske Spejderkorps, fordi det nok er den første gang at der var et struktureret tilløb til det, vi i dag kalder en spejdertrop med tropsfører. Historien skrives jo af de bedst organiserede, og alle de mange småpatruljer, der blev dannet i det år, er for de flestes vedkommende ganske udokumenterede, og derfor svære at tidsfæste. Vi kender til andre patruljer, bl.a. en på Rungsted Kostskole, men datoer forsvinder i fortidens tåger, og er i grunden aldeles ligegyldige. | |||
[[Fil:First danish patrol.png|thumb|left|200px|Ove Holms patrulje i 1910, før de fik uniformer fra England. Ove Holm ved pilen (bagest). Lejren lå ved Kornerup, vest for Roskilde.]] | [[Fil:First danish patrol.png|thumb|left|200px|Ove Holms patrulje i 1910, før de fik uniformer fra England. Ove Holm ved pilen (bagest). Lejren lå ved Kornerup, vest for Roskilde.]] | ||
Allerede [[20. november]] 1909 - dagen efter Oscar Hansens foredrag - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredie mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Rektor var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved | Allerede [[20. november]] 1909 - dagen efter Oscar Hansens foredrag - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredie mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Rektor var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved de ugentlige møder i rektors kontor. Da de var nået til teltslagning, og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. I begyndelsen kunne de ikke så godt tage til og fra møderne i uniform - og da slet ikke spejderhat; de blev ofte mødt med tilråb om at det ikke var fastelavn hele året, og det skete også at de blev overfaldet af kvarterets drenge. Senere, da spejderne rigtigt kom på mode, var vinden vendt og de kunne nu sole sig i misundelse. Ove Holm skrev om [[den første spejderpatrulje i Danmark|den første spejderpatrulje]] i [[Spejderjul]] 1947. | ||
Premierløjtnant [[Cay Lembcke]] havde hørt om 'scouting' fra anden side, og da han erfarede at der var et arbejde i gang på gymnasiet, opsøgte han Hans Hartvig-Møller for at deltage i arbejdet. Det lykkedes rektor at få en del forældre til at fatte interesse for spejderideen: Greve Brockenhuus-Schack, der senere blev formand for [[korpsråd]]et, overretssagfører Repsdorph, konsul Ludvigsen og konsul Nørgaard. Det stod snart klart at det var nødvendigt at skabe en organisation, da der var mange drenge landet over, der havde kastet sig over spejdersporten. Lembcke påtog sig at organisere, mens Hartvig-Møller følte at han kunne afse tid til sekretærarbejdet.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 79-83</ref> | Premierløjtnant [[Cay Lembcke]] havde hørt om 'scouting' fra anden side, og da han erfarede at der var et arbejde i gang på gymnasiet, opsøgte han Hans Hartvig-Møller for at deltage i arbejdet. Det lykkedes rektor at få en del forældre til at fatte interesse for spejderideen: Greve Brockenhuus-Schack, der senere blev formand for [[korpsråd]]et, overretssagfører Repsdorph, konsul Ludvigsen og konsul Nørgaard. Det stod snart klart at det var nødvendigt at skabe en organisation, da der var mange drenge landet over, der havde kastet sig over spejdersporten. Lembcke påtog sig at organisere, mens Hartvig-Møller følte at han kunne afse tid til sekretærarbejdet.<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 79-83</ref> | ||
Det var ikke kun på Gammel Hellerup Gymnasium, der blev dannet patruljer. Omtrent samtidigt blev der etableret en patrulje på Rungsted Kostskole, hvis undervisningsmiljø meget lignede | Det var som skrevet ikke kun på Gammel Hellerup Gymnasium, der blev dannet patruljer. Omtrent samtidigt blev der etableret en patrulje på Rungsted Kostskole, hvis undervisningsmiljø meget lignede Hellerup Gymnasiums. I denne patrulje var [[Frans Blom]], der skriver i sine erindringer om dengang patruljen var på tur gennem en snestorm og mødte andre spejdere for første gang. | ||
{{-}} | {{-}} | ||
| Linje 27: | Linje 28: | ||
'''DDS stiftes'''<br /> | '''DDS stiftes'''<br /> | ||
* I efteråret [[1910]] oversatte premierløjtnant i kavalleriet [[Cay Lembcke]] Baden-Powells bog ''[[Scouting for Boys]]'' til en forkortet dansk udgave ([[Patrouilleøvelser for Drenge]]). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man blev spejder. Mange drenge dannede selv patruljer rundt om i landet, og det fik i nogle tilfælde mere karakter af bander, der færdedes i naturen uden den store hensyntagen, men også hele troppe dannedes med voksne ledere. I ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]] skrev Hartvig-Møller og Lembcke at der i august måned var oprettet troppe i bl.a. København, Gentofte, Nærum, Rungsted, Hillerød, Odense og Viborg. I Hellerup dannedes 2 troppe med ialt 48 spejdere, og i Hillerød var den første [[pigespejder]]trop dannet<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. [[16. december]] 1910 stiftedes Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af: | * I efteråret [[1910]] oversatte premierløjtnant i kavalleriet [[Cay Lembcke]] Baden-Powells bog ''[[Scouting for Boys]]'' til en forkortet dansk udgave ([[Patrouilleøvelser for Drenge]]). Der var efterhånden kommet en del spejdere til - der var en stadig strøm af henvendelser fra drenge i hele landet til Hartvig-Møller om hvordan man blev spejder. Mange drenge dannede selv patruljer rundt om i landet, og det fik i nogle tilfælde mere karakter af bander, der færdedes i naturen uden den store hensyntagen, men også hele troppe dannedes med voksne ledere. I ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]] skrev Hartvig-Møller og Lembcke at der i august måned var oprettet troppe i bl.a. København, Gentofte, Nærum, Rungsted, Hillerød, Odense og Viborg. I Hellerup dannedes 2 troppe med ialt 48 spejdere, og i Hillerød var den første [[pigespejder]]trop dannet<ref>''Spejderliv'' 1912 s4</ref>. [[16. december]] 1910 stiftedes endeligt Det Danske Spejderkorps. Bestyrelsen bestod af: | ||
** Dr. phil.[[Oscar Hansen]] (formand) | ** Dr. phil.[[Oscar Hansen]] (formand) | ||
** Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] (sektretær) | ** Rektor [[Hans Hartvig-Møller]] (sektretær) | ||
