Divisioner under Det Danske Spejderkorps (1910-1972)

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Efter oprettelsen af Det Danske Spejderkorps i 1910 og korpsets struktur efterhånden faldt til, fandt man det formålstjenligt at inddele landet regionalt i divisioner, hvilket 15. september 1911 førte til inddeling af de københavnske troppe i divisioner og oprettelsen af Frederiksborg Division:

  • Østerbro-Division
  • By-Division
  • Frederiksberg-Division
  • Nørrebro-Division
  • Lyngby-Division
  • Frederiksborg-Division


I 1912 kom oprettelsen af Fyns Division 27. april og Nørrejyske Division 26. maj. I 1914 oprettedes Sydsjællands Division og Lolland-Falsters Division, og i 1915 var der nu 14 divisioner incl. Pigespejder Division, K.F.U.M. Division og Søspejder Division.

I 1916 dannede pigespejderne deres eget korps, Det Danske Pigespejderkorps, og KFUM-spejderne skilte sig også ud som selvstændigt korps, således at divisionsstrukturen rummede 12 divisioner:

  • København Division
  • Københavns Amt Division
  • Hellerup Division
  • Frederiksborg Division
  • Vestsjælland Division
  • Sydsjælland Division
  • Fyens Division
  • Bornholm Division
  • Midtjyske Division
  • Søspejder Division
  • Nørrejyske Division
  • Østjyske Division

I 1935 var opdelingen på 18 divisioner:

  • Københavns Divisionen
  • Første Københavns Division
  • Frederiksberg-Absalon Division
  • Hertug Knuds Division
  • Københavns Søspejder Division
  • Hellerup Divisionen
  • Bernstorff Divisionen
  • Gentofte Kommunes Division
  • Frederiksborg Amts Division
  • Skjalm Hvide Division
  • Sydsjællands Division
  • Vestsjællands Division
  • Lolland-Falsters Division
  • Fyns Division
  • Kongeådivisionen
  • Midtjyske Division
  • Nørrejydske Division
  • Klit-Divisionen

Senere, da medlemstallet for alvor fik et opsving, øgedes antallet af divisioner og disse samledes senere regionalt i distrikter.

Den eneste division, der skilte sig ud fra dette system, var Hertug Knuds Division, der blev oprettet som en landsdækkende division for katolske spejdere 23. april 1918 af pastor Schindler[1]. Divisionen fortsatte til sin nedlæggelse i 1990'erne. Det begrænsede antal katolske grupper er nu tilknyttet de lokale divisioner.

Kilder og eksterne henvisninger