Eagle Scout

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

En Eagle Scout er den højeste gradsbetegnelse i Boy Scouts of America. Det er en ikke helt almindelig grad, kun ca 4% af spejderne har den, og i tiden siden begrebet blev indført i 1911, har over 2.500.000 unge mennesker opnået denne grad[1].

Kriterier for at blive Eagle Scout

  • Spejderen skal have været Life Scout i mindst 6 måneder.
  • Spejderen skal have taget mindst 21 duelighedstegn, heraf er de 14 obligatoriske.
  • Spejderen skal udvise spejderånd.
  • Spejderen skal vise lederegenskaber i sin gruppe, patrulje/klan eller besætning.
  • Spejderen skal have gennemført et Eagle Scout Service Project - en praktisk opgave, der tilgodeser en religiøs institution, en skole eller blot lokalsamfundet. Det må ikke være kommercielt eller blot være en fundraising.
  • Spejderen skal have gennemført alle punkter inden det fyldte 18 år.

Når kriterierne er opfyldt, skal spejderen vurderes af en kommission i spejdergruppen, og udover en vurdering af ovennævnte kriterier, vurderes spejderen i forhold til gruppens program og politik, samt spejderens syn på lederrollen.

Ved en ceremoni overrækkes spejderen et såkaldt presentation kit, der indeholder en vævat til uniformens venstre lomme og en medalje formet som en ørn, der i sit bånd kan hænge fra venstre lommes klap (ved officielle lejligheder). Derudover indeholder sættet en reversnål til spejderens mor, en til hans far samt en til hans mentor.