FDF Lejrcenter Vork: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(oprettet med info fra hjemmeside og ''FRØ'' side 58-66)
(Ingen forskel)

Versionen fra 19. apr. 2019, 09:46

FDF Lejrcenter Vork er et lejrcenter vest for Vejle, drevet af foreningen Vork Frivillig Netværk, der har rod i den lokale FDF-kreds og Seniorkursus Vork.

Historie

Området, der er et gammelt husmandssted (faktisk to), blev købt af Frivilligt Pige Forbund i 1963 for 54.000 kr. Området var på 18,5 tønder land. Jorden var ikke særlig egnet til landbrug, og bygningerne var noget medtagne, men var planlagt istandsat snarest. Allerede ved en af de første besigtigelser efter købet blev Musse Windeløw, senere formand for FPF, passet op af naboen, der temmelig gerne ville sælge sin egen gård for 60.000. Det gav noget at tænke over, og en ide om at opføre en sovesalsbygning mellem de to gårde kom på banen, og endelig gab hovedbestyrelsen sig og lod købet gå igennem, så området nu blev på ca 40 tønder land. Egtved Kommune støttede projektet ved at bringe vejen i så god stand at den ville kunne klare belastningen fra en landslejr. Udgifterne løb en smule løbsk selv om meget blev anskaffet billigt eller gratis, men pengene blev tilvejebragt gennem landsdelsbasarer, landslotteri og landslejrens overskud. 1. januar 1966 var gælden nedbragt til 8.000 kroner, og man regnede med at ejendommen kunne hvile i sig selv fremover.

Området kunne indvies 12. juni 1965.

I 1968 var ønsket om en udvidelse stor, og salget af Kærgård Plantage muliggjorde det økonomisk. Planerne blev vedtaget i hovedbestyrelsen 22. marts 1969, og ved at skyde overskuddet fra landslotteriet ind, kunne det lykkes. Allerede 20. september samme år kunne stedet indvies.

Igen i 1978 blev en nybygning opført med soverum og pejsestue.

FPF afholdt to landslejre på Vork - i 1965 og i 1970.

Kilder og eksterne henvisninger