Fjeldgruppen

Fra SpejderWiki

Fjeldgruppen er et tværkorpsligt samarbejde mellem de grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne i Danmark og Det Danske Spejderkorps, grundlagt d. 23. august 1974.

Fjeldgruppens tørklæde

Fjeldgruppen tilbyder sikkerhedskurser og ture inden for blandt andet brævandring, klippe- og træklatring, fjeldvandring, vinterfjeldkursus, kano og havkajak for ledere og de ældste spejdere.

De første 20 år arrangerede Fjeldgruppen brævandringskurser i samarbejde Norsk Speiderforbund (NSF). I en længere årrække indbød gruppen sine instruktører, kursister og andre interesserede til Fjeldtræf sidste weekend i november. Arrangementet var primært af social karakter, med markant islæt af foredrag, billeder fra ture, kollektionsafprøvning via Spejder Sport og meget andet. De første 14 år fungerede Fjeldgruppen udelukkende ved princippet "al magt til de aktive"; på det månedlige Fjeldgruppemøde blev problemstillinger lagt frem og taget stilling til ved de fremmødte. I 1987 blev gruppens interne struktur lagt om, så den i dag fungerer efter almindelige foreningsprincipper med formand, kasserer m.v.

Blå Sommer i '89 og '94 havde Fjeldgruppen et aktivitetscenter.

Ved sin grundlæggelse refererede Fjeldgruppen til Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere. I dag hører gruppen under flere forskellige korps.

Kilder og eksterne henvisninger