Forskelskimsleg

Fra SpejderWiki

Forskelskimsleg er en kimsleg, hvor spejderne arbejder i hold på 2.

De får samme tid til iagttagelse, men har hver deres sæt genstande, der er anbragt hver for sig - gerne i hver sit lokale.

De to sæt genstande er tilsyneladende ens, men der skal være en forskel på dem. Det kan være at det ene sæt indeholder en blyant, mens det andet sæt har en blyant med viskelæder. Eller legetøjsbiler i forskellig farve. 2 forskellige bøger eller måske notesbøger, hvor der er skrevet meget i den ene og den anden er ny. Knobreb i markant forskellig længde - find selv på mere.

Når spejderne har iagttaget tingene, sætter de sig sammen og laver en liste over tingene og prøver at finde forskellen mellem dem.

Den er ikke nem...