Frivilligt Pige Forbund

Fra SpejderWiki
Version fra 19. apr. 2019, 06:50 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (mere fra FRØ)
Spring til navigation Spring til søgning

Frivilligt Pige Forbund eller blot FPF var pigernes modstykke til FDF - Frivilligt Drenge Forbund, der dengang kun var for drenge. Hvor FDF blev stiftet allerede i 1902, blev FPF stiftet 5. juni 1952 i Vanløse af Signe Larsen og Willy Gravesen. Signe Larsen blev den første kredsfører. Faktisk blev selve kredsen stiftet i 1951, og ved stiftelsesfesten var Ludvig Valentiner (En af FDF's grundlæggere) også til stede[1]. Forud for oprettelsen af FPF var FDF blevet spurgt flere gange om de ville overveje at optage piger også, men det ville man ikke.

Spring til: 195219601970


1951

  • 5. januar - Den første kreds, FPF Vanløse, oprettedes. Datoener taget fra FDF's egen historie fra hjemmesiden. I Bogen Frø er datoen angivet til 12. januar. Ifølge Frø var det et ønske fra forældre i FDF Vanløse K19 at lave noget for piger, da der ikke var noget KFUM- eller KFUK-arbejde i sognet. Kredsfører i K19, Willy Gravesen, tog udfordringen op. Den første kredsleder i FPF var Signe Larsen, der hidtil havde været pogefører i K19. Menighedsrådet bevilgede en startkapital på 50 kr. 4 piger i 16-17-årsalderen meldte sig som hjælpere. Henover vinteren 1951-1952 arrangerede K19 en førerskole for de frivillige.


1952

  • Ved indvielsen af FDF K19's fritidshjem, fik FPF-pigerne offentlig bevågenhed, da Dronning Ingrid overværede indvielsen og fattede interesse for pigearbejdet. Også Ludvig Valentiner - en af FDF's stiftere - udtalte sig særdeles positivt om tiltaget. Siden har FPF-repræsentanter altid været inviteret til FDF-jubilæer, og på de 'fine pladser'.
  • Flere kredse skød op rundt om i landet efter dannelsen af kredsen i Vanløse, og der blev taget kontakt til Ungdommens Pige-Væbnere i Horsens, der blev stiftet i 1924[2]. 5. juni 1952 stiftedes FPF endeligt med Willy Gravesen som formand. Forbundsmærket blev et skjold med et hvidt malteserkors på rød bund, og man fik lov til at benytte FDF's grundlov til man fik formuleret sin egen. Datoen var valgt da det var en halv fridag og dermed var det muligt at samle folk også langvejs fra.
    • Klasserne var:
      • Tumling
      • Terne (modsvarende pilte hos FDF)
      • Pigevæbnerelev
      • Pigevæbner
      • Patruljefører
    • Farven på uniformens sløjfe indikerede klassen.
  • Mottoet blev overtaget fra Ungdommens Pige-Væbnere: For den danske ungdom - Gud til ære!
  • Den første sommerlejr for vanløsekredsen gik til Ganløse.

1953

  • Det første landsførerstævne blev holdt i februar i Odense.
  • Forbundet afholdt i august det første kredsførerstævne ved Horsens med 60 deltagere. Stedet var Horsens FPF's hytte, Hegnshytten ved Brigsted[3].

1954

  • I maj holdt man det andet landsførerstævne i Aarhus med 108 deltagere.
  • Det første landsmøde blev afholdt på Nyborg Strand 11. - 12. september. Man vedtog forbundets grundlov med formålet: På dem danske folkekirkes grund at samle piger fra alle samfundslag, og gennem pigernes kammeratskab og voksne kvinders påvirkning at give dem hjælp til at vokse op til et sandt kristent liv.
  • Mottoet blev ligeledes vedtaget som: For den danske ungdom - Gud til ære!
  • Hovedbestyrelsen dannedes med Willy Gravesen som formand.

1955

  • Der var nu 18 kredse med 1.517 medlemmer
  • Den første førertræningslejr i Høgild-lejren ved Herning.

1956

  • Første landslejr på Sletten med 225 deltagere.
  • Man begyndte et samarbejde med det svenske Ansgarförbundet.
  • På landsmødet kunne man konstatere at der var kommet 8 kredse til, så man var oppe på 26, og der var flere på vej.

1957

Det første fællesudvalg for FDF og FPF etableredes, idet FPF fik repræsentanter i FDF's Missionsudvalg.

1958

  • Førernyt udkom - FPF's førerblad. Redaktør var Helle Petersen, der beklædte posten til bladet sammenlagdes med FDF's i 1973.
  • Forbundet inddeltes i tre distrikter: Aarhus, Sydjylland + Fyn samt Sjælland.
  • Landsforeningens fane indviedes på landsmødet.
  • Der var nu 35 kredse.

1959

  • Tre FPF-førere deltager med FDF en uge på Sletten til inspiration for FPF's egen føreruddannelse.
  • Forbundet købte Kærgård Plantage ved Oksbøl. Området var på 12 tønder land.
Spring til: 195219601970


1960

  • FPFs medlemstal rundede de 3.000, FDF's var ca. det tidobbelte.
  • Landslejr (Dronningelejren) ved Kærgaard Plantage ved Varde. Der deltog ca 500 piger. Lejren var opdelt i tre len, opkaldt efter hver sin dronning: Thyra, Dagmar og Margrethe.
  • Man holdt landsmødet samtidigt med førerstævnet på Nyborg Strand, så man kunne samle 305 deltagere.
  • Forbundet havde fået 13 kredse til, men nogle af de tidligere var lukket igen, så man havde 43 kredse ialt.

1961

  • 1. september ansatte forbundet den første forbundssekretær Esther Pedersen.
  • Et hold FPF'ere og iøvrigt et ditto FDF'ere deltog på landslejr hos Ansgarsförbundet i Sverige. Danskerne var længere fremme i lejrlivet og høstede beundring for deres lejrpladser.
  • Det første landslotteri.
  • Holger Tornøes 80-års fødselsdag medvirkede en gruppe unge kvinder fra FPF i en fødselsdags-revy til festen.

1962

  • 10-års jubilæum i Aarhus.
  • Man holdt igen landsmøde sammen med førerstævnet. Man skulle tage stilling til et byggeri på Kærgård - men 600.000 kr var for mange penge.
  • Forbundet rummede 52 kredse i 7 distrikter med ialt 3.300 medlemmer:
    • Århus
    • Fyn
    • Himmerland
    • Limfjord
    • Sjælland
    • Vestjysk
    • Østjysk


  • Besøg hos Girl's Brigade i England i forbindelse med deres 60-års jubilæum

1963

  • Forbundet køber 40 tønder land ved Vork nær Vejle og indretter det som førertrænings- og lejrcenter.
  • LAPAKU - den første landspatruljekonkurrence.

1964

  • På FDF's landsmøde vedtog man at bygge en højskole ved Silkeborg i samarbejde med FPF og Samvirket. FPF forpligter sig ikke økonomisk for andet end landslotterierne i 1965 og 1967.
  • Man fik ny forbundsdragt og egen sangbog.
  • Etablering af European Fellowship
  • Missionær Inger Lauridsen blev udsendt til Fuglereden i Libanon som kontaktled til FPF, da man også gerne ville kunne gøre noget for pigerne derude. I forvejen drev bl.a. FDF stedet med tilbud til drengene.

1965

  • Landslejr på Vork.
  • I løbet af 1965-1966 udkom Tumlingebogen 1 og 2, Ternebogen 1 og 2, Væbnerelevbogen og Væbnerbogen, alle en god hjælp til nystartede ledere.
  • FPF havde 4761 medlemmer i 69 kredse.

1966

  • Musse Windeløw blev ny formand, da Willy Gravesen gik af. Da han havde siddet både i FDF og FPF, indførte man et gensidigt repræsentantskab hovedbestyrelserne imellem.
  • Et hold på 24 seniorer deltog på lejr hos Girl's Brigade i England, og blev misundt deres mere tidssvarende uniform.
  • Landsmødet blev afholdt på Vork, der viste sig at være alt for lille til det.

1967

  • Forbundet fik eget kontor.
  • FPF havde 5379 medlemmer i 96 kredse.

1968

  • Igen landsmøde på Nyborg Strand sammen med førerstævnet. Man vil forsøge sig med et program for yngre børn, fælles drenge- og pigeklasser, fælles seniorgrupper og et forældre/familiearbejde.
  • Kærgård var blevet eksproprieret - godt man ikke fik bygget. De 106.000 man fik for grunden blev skudt i Vork.

1969

  • Grønlandsekspeditionen fandt sted med deltagelse af både FDF og FPF. 90 unge deltagere finpudsede et par års forberedelse i påsken på Vorkcentret[4].
  • Mange fælleskredse skød frem.
Spring til: 195219601970


1970

  • Landslejr (Blomsterlejren) på Vork.
  • Helle Pedersen blev formand og Signe Larsen blev generalsekretær.

1971

  • Bladet Førernyt blev til Ledernyt.
  • Pigerne i fælleskredse måtte benytte drengenes uniform, men med et FPF-skjold
  • FPF havde 6202 medlemmer i 126 kredse.

1972

  • På landsmødet vedtog man at sammenlægge FDF og FPF. FDF havde allerede taget stilling og ville gerne, hvis FPF ville. 122 stemmer for og 1 blank.
  • FPF havde 7226 medlemmer i 145 kredse.

1973

  • Ledernyt blev slået sammen med FDF's blad Lederen.
  • FDFs medlemsblad Danske Drenge ændrede navn til Glimt med henblik på den forestående sammenlægning med FPF.
  • FPF havde 8497 medlemmer i 184 kredse.

1974

  • Forbundet blev slåët sammen med FDF til FDF/FPF. Henning Iburg Andersen blev formand.

1974

  • 1. januar: FDF og FPF lagdes sammen til eet forbund. Navnet blev FDF/FPF. Striktrøjen blev blå for alle.
  • Klasserne blev også ændret lidt. Barnets klasse stod på blusen i tekst med en bundfarve:
    • Pusling 5-7 år gul
    • Tumling 7-9 år blommefarvet
    • Pilt 9-11 år grøn
    • Væbner 11-14 år lyseblå
    • Seniorvæbner 13-14 år
    • Senior 15-20 år orange

Se videre på Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie

Kilder og eksterne henvisninger