Frivilligt Pige Forbund: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(mere fra FRØ)
(Det sidste fra FRØ)
Linje 4: Linje 4:
{{-}}
{{-}}
== [[1951]] ==
== [[1951]] ==
* [[5. januar]] - Den første kreds, FPF Vanløse, oprettedes. Datoener taget fra FDF's egen historie fra hjemmesiden. I Bogen ''Frø'' er datoen angivet til [[12. januar]]. Ifølge ''Frø'' var det et ønske fra forældre i FDF Vanløse K19 at lave noget for piger, da der ikke var noget KFUM- eller KFUK-arbejde i sognet. Kredsfører i K19, Willy Gravesen, tog udfordringen op. Den første kredsleder i FPF var Signe Larsen, der hidtil havde været pogefører i K19. Menighedsrådet bevilgede en startkapital på 50 kr. 4 piger i 16-17-årsalderen meldte sig som hjælpere. Henover vinteren 1951-1952 arrangerede K19 en førerskole for de frivillige.  
* [[5. januar]] - Den første kreds, FPF Vanløse, oprettedes. Datoen er taget fra FDF's egen historie fra hjemmesiden. I Bogen ''Frø'' er datoen angivet til [[12. januar]]. Ifølge ''Frø'' var det et ønske fra forældre i FDF Vanløse K19 at lave noget for piger, da der ikke var noget KFUM- eller KFUK-arbejde i sognet. Kredsfører i K19, Willy Gravesen, tog udfordringen op. Den første kredsleder i FPF var Signe Larsen, der hidtil havde været pogefører i K19. Menighedsrådet bevilgede en startkapital på 50 kr. 4 piger i 16-17-årsalderen meldte sig som hjælpere. Henover vinteren 1951-1952 arrangerede K19 en førerskole for de frivillige.  




Linje 33: Linje 33:
* Der var nu 18 kredse med 1.517 medlemmer
* Der var nu 18 kredse med 1.517 medlemmer
* Den første førertræningslejr i Høgild-lejren ved Herning.
* Den første førertræningslejr i Høgild-lejren ved Herning.
== [[1956]] ==
== [[1956]] ==
* Første landslejr på [[Sletten]] med 225 deltagere.
* [[1. juli|1.]] - [[7. juli]]: Første landslejr for (pige)væbnere på [[Sletten]] med 225 deltagere. Ifølge Helle Pedersen i''FRØ'' var samtlige væbneraktiviteter 'overlevelse på en lejrplads'.
* Man begyndte et samarbejde med det svenske [[Ansgarförbundet]].
* Man begyndte et samarbejde med det svenske [[Ansgarförbundet]].
* På landsmødet kunne man konstatere at der var kommet 8 kredse til, så man var oppe på 26, og der var flere på vej.
* På landsmødet kunne man konstatere at der var kommet 8 kredse til, så man var oppe på 26, og der var flere på vej.
Linje 52: Linje 53:
== [[1960]] ==
== [[1960]] ==
* FPFs medlemstal rundede de 3.000, FDF's var ca. det tidobbelte.
* FPFs medlemstal rundede de 3.000, FDF's var ca. det tidobbelte.
* Landslejr (Dronningelejren) ved Kærgaard Plantage ved Varde. Der deltog ca 500 piger. Lejren var opdelt i tre len, opkaldt efter hver sin dronning: Thyra, Dagmar og Margrethe.
* Landslejr (Dronningelejren) ved Kærgaard Plantage ved Varde. Der deltog ca 500 piger. Lejren var opdelt i tre len, opkaldt efter hver sin dronning: Thyra, Dagmar og Margrethe. Der var også en stenalderdag, hvor der blev overnattet i [[bivuak]].
* Man holdt landsmødet samtidigt med førerstævnet på Nyborg Strand, så man kunne samle 305 deltagere.
* Man holdt landsmødet samtidigt med førerstævnet på Nyborg Strand, så man kunne samle 305 deltagere.
* Forbundet havde fået 13 kredse til, men nogle af de tidligere var lukket igen, så man havde 43 kredse ialt.
* Forbundet havde fået 13 kredse til, men nogle af de tidligere var lukket igen, så man havde 43 kredse ialt.
Linje 88: Linje 89:
== [[1965]] ==
== [[1965]] ==
* [[12. juni]] kunne [[Vork]] indvies.
* [[12. juni]] kunne [[Vork]] indvies.
* Landslejr på Vork.
* [[3. juli|3.]] - [[10. juli]]: Landslejr på Vork for pigevæbnerne. Der var fortræning, beskrevet i et lejrblad, ''Tamburinen'', der udkom hver anden måned op til lejren med aktuelt stof. Der blev hentet inspiration fra Egtvedpigen, der jo blev fundet ikke så langt fra lejren. Man fik fremstillet en dragt magen til, med bæltespænde og det hele. Spændet blev sat i produktion og blev ret efterspurgt. Dragten blev siden opbevaret i en montre på Vork<ref>''FRØ'' udgivet 1977 side 76</ref>. Dybfrostdillen var kommet til landet, og aftensmaden blev leveret dagligt af et dybfrostfirma. Lejren indeholdt også en 24-timers hike langs Hærvejen. Med på lejren var gæstehold fra England, Sverige og Norge samt et hold fra [[KFUK-Spejderne]] og et fra [[Det Danske Pigespejderkorps]]. Lejren blev fulgt i nogle dage af Danmarks Radio.
* I løbet af 1965-1966 udkom ''Tumlingebogen 1'' og ''2'', ''Ternebogen 1'' og ''2'', ''Væbnerelevbogen'' og ''Væbnerbogen'', alle en god hjælp til nystartede ledere.
* I løbet af 1965-1966 udkom ''Tumlingebogen 1'' og ''2'', ''Ternebogen 1'' og ''2'', ''Væbnerelevbogen'' og ''Væbnerbogen'', alle en god hjælp til nystartede ledere.
* FPF havde 4761 medlemmer i 69 kredse.
* FPF havde 4761 medlemmer i 69 kredse.
Linje 96: Linje 97:
* Et hold på 24 seniorer deltog på lejr hos Girl's Brigade i England, og blev misundt deres mere tidssvarende uniform.
* Et hold på 24 seniorer deltog på lejr hos Girl's Brigade i England, og blev misundt deres mere tidssvarende uniform.
* Landsmødet blev afholdt på Vork, der viste sig at være alt for lille til det.
* Landsmødet blev afholdt på Vork, der viste sig at være alt for lille til det.
* Hovedbestyrelserne i både FDF og FPF nedsatte et FFF-udvalg (Fællesudvalg For Forsøgsarbejde) for at finde et grundlag for fællesarbejde, da flere kredse ønskede det. Flere kredse fik dispensation fra grundlov og vedtægter for at afprøve det fælles arbejde med drenge og piger i praksis.


== [[1967]] ==
== [[1967]] ==
Linje 109: Linje 111:
* Mange fælleskredse skød frem.
* Mange fælleskredse skød frem.
* Et ønske on et helt eget kontor bragte fokus på et nedlagt ismejeri i Rødovre, men forbundet blev tilbudt et lokale i FDF's hus på Hjalmar Brantings Plads til en favorabel husleje, så det blev løsningen. Det blev udstyret med en sovebriks, så det blev populært at benytte for forbundssekretærerne og ikke mindst FDF's landsdelssekretærer når de skulle til møde i hovedstaden. Op til sammenlægningen af FDF og FPF var sameksistensen med FDF værdifuld, og i 1973 blev de to kontorer helt sammenlagt.
* Et ønske on et helt eget kontor bragte fokus på et nedlagt ismejeri i Rødovre, men forbundet blev tilbudt et lokale i FDF's hus på Hjalmar Brantings Plads til en favorabel husleje, så det blev løsningen. Det blev udstyret med en sovebriks, så det blev populært at benytte for forbundssekretærerne og ikke mindst FDF's landsdelssekretærer når de skulle til møde i hovedstaden. Op til sammenlægningen af FDF og FPF var sameksistensen med FDF værdifuld, og i 1973 blev de to kontorer helt sammenlagt.
* FFF-udvalget fra 1966 nedlagdes, og det blev forbundssekretærernes opgave at holde øje med tilstanden i fælleskredsene.
{{ÅrstalTOC19521970}}
{{ÅrstalTOC19521970}}
{{-}}
{{-}}


== [[1970]] ==
== [[1970]] ==
* Landslejr (Blomsterlejren) på Vork.
* [[4. juli|4.]] - [[11. juli]]: Landslejr (Blomsterlejren) på Vork. Lejrens symbol var en bellis og landslejrbladet hed ''Bi-stikket''. Thy-lejren åbnede samme sommer og tog en del fokus fra Vork-lejren i medierne. Lejren havde et lejrafsnit ''Primitivlejren'' med adgang over en raftebro, hvor bropengene gik til Ydre Mission.
* Helle Pedersen blev formand og Signe Larsen blev generalsekretær.
* Helle Pedersen blev formand og Signe Larsen blev generalsekretær.
 
* Både i FDF og i FPF vedtoges en ny grundlov, der muliggjorde arbejde i fælleskredse uden dispensation.
== [[1971]] ==
== [[1971]] ==
* Bladet ''Førernyt'' blev til ''Ledernyt''.
* Bladet ''Førernyt'' blev til ''Ledernyt''.
* Pigerne i fælleskredse måtte benytte drengenes uniform, men med et FPF-skjold
* Pigerne i fælleskredse måtte benytte drengenes uniform, men med et FPF-skjold. ca en trediedel af FPF's kredse var nu fælleskredse. Flere og flere arrangementer blev fælles for forbundene. Det gav stor virkning i FPF, men stadig var det kun en lille del af FDF, der var fælleskredse.
* 6.-7- juni var der fælles møde for de to hovedbestyrelser på Vork, hvor man enedes om en koordinering af opgaverne. En egentlig sammenlægning var der ikke tale om - den gang.
* FPF havde 6202 medlemmer i 126 kredse.
* FPF havde 6202 medlemmer i 126 kredse.


== [[1972]] ==
== [[1972]] ==
* På landsmødet vedtog man at sammenlægge FDF og FPF. FDF havde allerede taget stilling og ville gerne, hvis FPF ville. 122 stemmer for og 1 blank.
* På landsmødet vedtog man at sammenlægge FDF og FPF. FDF havde allerede taget stilling og ville gerne, hvis FPF ville. 122 stemmer for og 1 blank. Man havde kun en opløsningsparagraf i vedtægterne, og indførte nu også en sammenlægningsparagraf.
* FPF havde 7226 medlemmer i 145 kredse.
* FPF havde 7226 medlemmer i 145 kredse.


Linje 130: Linje 134:
* De to forbundskontorer blev slået sammen efter at have delt adresse siden 1969.
* De to forbundskontorer blev slået sammen efter at have delt adresse siden 1969.
* FPF havde 8497 medlemmer i 184 kredse.
* FPF havde 8497 medlemmer i 184 kredse.
* 8. - 9. december var der fælles ekstraordinært landsmøde for FPF og FDF på Nyborg Strand. Den endelige beslutning med 2/3 flertal skulle tages. I de to forbund var alle for, på nær 1 stemme imod hos FDF og 1 stemme blank hos FPF.
== [[1974]] ==
== [[1974]] ==
* Forbundet blev slåët sammen med [[FDF]] til FDF/FPF. Henning Iburg Andersen blev formand.
* Forbundet blev slåët sammen med [[FDF]] til FDF/FPF. Henning Iburg Andersen blev formand.

Versionen fra 20. apr. 2019, 06:52

Frivilligt Pige Forbund eller blot FPF var pigernes modstykke til FDF - Frivilligt Drenge Forbund, der dengang kun var for drenge. Hvor FDF blev stiftet allerede i 1902, blev FPF stiftet 5. juni 1952 i Vanløse af Signe Larsen og Willy Gravesen. Signe Larsen blev den første kredsfører. Faktisk blev selve kredsen stiftet i 1951, og ved stiftelsesfesten var Ludvig Valentiner (En af FDF's grundlæggere) også til stede[1]. Forud for oprettelsen af FPF var FDF blevet spurgt flere gange om de ville overveje at optage piger også, men det ville man ikke.

Spring til: 195219601970


1951

  • 5. januar - Den første kreds, FPF Vanløse, oprettedes. Datoen er taget fra FDF's egen historie fra hjemmesiden. I Bogen Frø er datoen angivet til 12. januar. Ifølge Frø var det et ønske fra forældre i FDF Vanløse K19 at lave noget for piger, da der ikke var noget KFUM- eller KFUK-arbejde i sognet. Kredsfører i K19, Willy Gravesen, tog udfordringen op. Den første kredsleder i FPF var Signe Larsen, der hidtil havde været pogefører i K19. Menighedsrådet bevilgede en startkapital på 50 kr. 4 piger i 16-17-årsalderen meldte sig som hjælpere. Henover vinteren 1951-1952 arrangerede K19 en førerskole for de frivillige.


1952

  • Ved indvielsen af FDF K19's fritidshjem, fik FPF-pigerne offentlig bevågenhed, da Dronning Ingrid overværede indvielsen og fattede interesse for pigearbejdet. Også Ludvig Valentiner - en af FDF's stiftere - udtalte sig særdeles positivt om tiltaget. Siden har FPF-repræsentanter altid været inviteret til FDF-jubilæer, og på de 'fine pladser'.
  • Flere kredse skød op rundt om i landet efter dannelsen af kredsen i Vanløse, og der blev taget kontakt til Ungdommens Pige-Væbnere i Horsens, der blev stiftet i 1924[2]. 5. juni 1952 stiftedes FPF endeligt med Willy Gravesen som formand. Forbundsmærket blev et skjold med et hvidt malteserkors på rød bund, og man fik lov til at benytte FDF's grundlov til man fik formuleret sin egen. Datoen var valgt da det var en halv fridag og dermed var det muligt at samle folk også langvejs fra.
    • Klasserne var:
      • Tumling
      • Terne (modsvarende pilte hos FDF)
      • Pigevæbnerelev
      • Pigevæbner
      • Patruljefører
    • Farven på uniformens sløjfe indikerede klassen.
  • Mottoet blev overtaget fra Ungdommens Pige-Væbnere: For den danske ungdom - Gud til ære!
  • Den første sommerlejr for vanløsekredsen gik til Ganløse.

1953

  • Det første landsførerstævne blev holdt i februar i Odense.
  • Forbundet afholdt i august det første kredsførerstævne ved Horsens med 60 deltagere. Stedet var Horsens FPF's hytte, Hegnshytten ved Brigsted[3].

1954

  • I maj holdt man det andet landsførerstævne i Aarhus med 108 deltagere.
  • Det første landsmøde blev afholdt på Nyborg Strand 11. - 12. september. Man vedtog forbundets grundlov med formålet: På dem danske folkekirkes grund at samle piger fra alle samfundslag, og gennem pigernes kammeratskab og voksne kvinders påvirkning at give dem hjælp til at vokse op til et sandt kristent liv.
  • Mottoet blev ligeledes vedtaget som: For den danske ungdom - Gud til ære!
  • Hovedbestyrelsen dannedes med Willy Gravesen som formand.

1955

  • Der var nu 18 kredse med 1.517 medlemmer
  • Den første førertræningslejr i Høgild-lejren ved Herning.

1956

  • 1. - 7. juli: Første landslejr for (pige)væbnere på Sletten med 225 deltagere. Ifølge Helle Pedersen iFRØ var samtlige væbneraktiviteter 'overlevelse på en lejrplads'.
  • Man begyndte et samarbejde med det svenske Ansgarförbundet.
  • På landsmødet kunne man konstatere at der var kommet 8 kredse til, så man var oppe på 26, og der var flere på vej.

1957

Det første fællesudvalg for FDF og FPF etableredes, idet FPF fik repræsentanter i FDF's Missionsudvalg.

1958

  • Førernyt udkom - FPF's førerblad. Redaktør var Helle Petersen, der beklædte posten til bladet sammenlagdes med FDF's i 1973.
  • Forbundet inddeltes i tre distrikter: Aarhus, Sydjylland + Fyn samt Sjælland.
  • Landsforeningens fane indviedes på landsmødet.
  • Der var nu 35 kredse.

1959

  • Tre FPF-førere deltager med FDF en uge på Sletten til inspiration for FPF's egen føreruddannelse.
  • Forbundet købte Kærgård Plantage ved Oksbøl. Området var på 12 tønder land.
Spring til: 195219601970


1960

  • FPFs medlemstal rundede de 3.000, FDF's var ca. det tidobbelte.
  • Landslejr (Dronningelejren) ved Kærgaard Plantage ved Varde. Der deltog ca 500 piger. Lejren var opdelt i tre len, opkaldt efter hver sin dronning: Thyra, Dagmar og Margrethe. Der var også en stenalderdag, hvor der blev overnattet i bivuak.
  • Man holdt landsmødet samtidigt med førerstævnet på Nyborg Strand, så man kunne samle 305 deltagere.
  • Forbundet havde fået 13 kredse til, men nogle af de tidligere var lukket igen, så man havde 43 kredse ialt.

1961

  • 1. september ansatte forbundet den første forbundssekretær Esther Pedersen.
  • Et hold FPF'ere og iøvrigt et ditto FDF'ere deltog på landslejr hos Ansgarsförbundet i Sverige. Danskerne var længere fremme i lejrlivet og høstede beundring for deres lejrpladser.
  • Det første landslotteri.
  • Holger Tornøes 80-års fødselsdag medvirkede en gruppe unge kvinder fra FPF i en fødselsdags-revy til festen.

1962

  • 10-års jubilæum i Aarhus.
  • Man holdt igen landsmøde sammen med førerstævnet. Man skulle tage stilling til et byggeri på Kærgård - men 600.000 kr var for mange penge.
  • Forbundet rummede 52 kredse i 7 distrikter med ialt 3.300 medlemmer:
    • Århus
    • Fyn
    • Himmerland
    • Limfjord
    • Sjælland
    • Vestjysk
    • Østjysk


  • Besøg hos Girl's Brigade i England i forbindelse med deres 60-års jubilæum

1963

  • Forbundet køber 40 tønder land ved Vork nær Vejle og indretter det som førertrænings- og lejrcenter.
  • LAPAKU - den første landspatruljekonkurrence.

1964

  • På FDF's landsmøde vedtog man at bygge en højskole ved Silkeborg i samarbejde med FPF og Samvirket. FPF forpligter sig ikke økonomisk for andet end landslotterierne i 1965 og 1967.
  • Man fik ny forbundsdragt og egen sangbog.
  • Etablering af European Fellowship
  • Missionær Inger Lauridsen blev udsendt til Fuglereden i Libanon som kontaktled til FPF, da man også gerne ville kunne gøre noget for pigerne derude. I forvejen drev bl.a. FDF stedet med tilbud til drengene.

1965

  • 12. juni kunne Vork indvies.
  • 3. - 10. juli: Landslejr på Vork for pigevæbnerne. Der var fortræning, beskrevet i et lejrblad, Tamburinen, der udkom hver anden måned op til lejren med aktuelt stof. Der blev hentet inspiration fra Egtvedpigen, der jo blev fundet ikke så langt fra lejren. Man fik fremstillet en dragt magen til, med bæltespænde og det hele. Spændet blev sat i produktion og blev ret efterspurgt. Dragten blev siden opbevaret i en montre på Vork[4]. Dybfrostdillen var kommet til landet, og aftensmaden blev leveret dagligt af et dybfrostfirma. Lejren indeholdt også en 24-timers hike langs Hærvejen. Med på lejren var gæstehold fra England, Sverige og Norge samt et hold fra KFUK-Spejderne og et fra Det Danske Pigespejderkorps. Lejren blev fulgt i nogle dage af Danmarks Radio.
  • I løbet af 1965-1966 udkom Tumlingebogen 1 og 2, Ternebogen 1 og 2, Væbnerelevbogen og Væbnerbogen, alle en god hjælp til nystartede ledere.
  • FPF havde 4761 medlemmer i 69 kredse.

1966

  • Musse Windeløw blev ny formand, da Willy Gravesen gik af. Da han havde siddet både i FDF og FPF, indførte man et gensidigt repræsentantskab hovedbestyrelserne imellem.
  • Et hold på 24 seniorer deltog på lejr hos Girl's Brigade i England, og blev misundt deres mere tidssvarende uniform.
  • Landsmødet blev afholdt på Vork, der viste sig at være alt for lille til det.
  • Hovedbestyrelserne i både FDF og FPF nedsatte et FFF-udvalg (Fællesudvalg For Forsøgsarbejde) for at finde et grundlag for fællesarbejde, da flere kredse ønskede det. Flere kredse fik dispensation fra grundlov og vedtægter for at afprøve det fælles arbejde med drenge og piger i praksis.

1967

  • Forbundet fik eget kontor. Hidtil var arbejdet blevet klaret lidt på skift hos Ebba Gravesen, Birgit Nielsen (tidl. distriktsleder i Aarhus) og senere de to forbundssekretærer. Nu blev faciliteter tilvejebragt hos Signe Larsen i Rødovre, og to faste kontordage ugentligt.
  • FPF havde 5379 medlemmer i 96 kredse.

1968

  • Igen landsmøde på Nyborg Strand sammen med førerstævnet. Man vil forsøge sig med et program for yngre børn, fælles drenge- og pigeklasser, fælles seniorgrupper og et forældre/familiearbejde.
  • Kærgård var blevet eksproprieret - godt man ikke fik bygget. De 106.000 man fik for grunden blev skudt i Vork, der næste år blev udbygget for ca 150.000.

1969

  • Grønlandsekspeditionen fandt sted med deltagelse af både FDF og FPF. 90 unge deltagere finpudsede et par års forberedelse i påsken på Vorkcentret[5].
  • Mange fælleskredse skød frem.
  • Et ønske on et helt eget kontor bragte fokus på et nedlagt ismejeri i Rødovre, men forbundet blev tilbudt et lokale i FDF's hus på Hjalmar Brantings Plads til en favorabel husleje, så det blev løsningen. Det blev udstyret med en sovebriks, så det blev populært at benytte for forbundssekretærerne og ikke mindst FDF's landsdelssekretærer når de skulle til møde i hovedstaden. Op til sammenlægningen af FDF og FPF var sameksistensen med FDF værdifuld, og i 1973 blev de to kontorer helt sammenlagt.
  • FFF-udvalget fra 1966 nedlagdes, og det blev forbundssekretærernes opgave at holde øje med tilstanden i fælleskredsene.
Spring til: 195219601970


1970

  • 4. - 11. juli: Landslejr (Blomsterlejren) på Vork. Lejrens symbol var en bellis og landslejrbladet hed Bi-stikket. Thy-lejren åbnede samme sommer og tog en del fokus fra Vork-lejren i medierne. Lejren havde et lejrafsnit Primitivlejren med adgang over en raftebro, hvor bropengene gik til Ydre Mission.
  • Helle Pedersen blev formand og Signe Larsen blev generalsekretær.
  • Både i FDF og i FPF vedtoges en ny grundlov, der muliggjorde arbejde i fælleskredse uden dispensation.

1971

  • Bladet Førernyt blev til Ledernyt.
  • Pigerne i fælleskredse måtte benytte drengenes uniform, men med et FPF-skjold. ca en trediedel af FPF's kredse var nu fælleskredse. Flere og flere arrangementer blev fælles for forbundene. Det gav stor virkning i FPF, men stadig var det kun en lille del af FDF, der var fælleskredse.
  • 6.-7- juni var der fælles møde for de to hovedbestyrelser på Vork, hvor man enedes om en koordinering af opgaverne. En egentlig sammenlægning var der ikke tale om - den gang.
  • FPF havde 6202 medlemmer i 126 kredse.

1972

  • På landsmødet vedtog man at sammenlægge FDF og FPF. FDF havde allerede taget stilling og ville gerne, hvis FPF ville. 122 stemmer for og 1 blank. Man havde kun en opløsningsparagraf i vedtægterne, og indførte nu også en sammenlægningsparagraf.
  • FPF havde 7226 medlemmer i 145 kredse.

1973

  • Ledernyt blev slået sammen med FDF's blad Lederen.
  • FDFs medlemsblad Danske Drenge ændrede navn til Glimt med henblik på den forestående sammenlægning med FPF.
  • De to forbundskontorer blev slået sammen efter at have delt adresse siden 1969.
  • FPF havde 8497 medlemmer i 184 kredse.
  • 8. - 9. december var der fælles ekstraordinært landsmøde for FPF og FDF på Nyborg Strand. Den endelige beslutning med 2/3 flertal skulle tages. I de to forbund var alle for, på nær 1 stemme imod hos FDF og 1 stemme blank hos FPF.

1974

  • Forbundet blev slåët sammen med FDF til FDF/FPF. Henning Iburg Andersen blev formand.

1974

  • 1. januar: FDF og FPF lagdes sammen til eet forbund. Navnet blev FDF/FPF. Striktrøjen blev blå for alle.
  • Klasserne blev også ændret lidt. Barnets klasse stod på blusen i tekst med en bundfarve:
    • Pusling 5-7 år gul
    • Tumling 7-9 år blommefarvet
    • Pilt 9-11 år grøn
    • Væbner 11-14 år lyseblå
    • Seniorvæbner 13-14 år
    • Senior 15-20 år orange

Se videre på Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie

Kilder og eksterne henvisninger

  1. http://fdf.dk/historie/kig-ind/fpf-historie/
  2. Frø side 12
  3. FRØ siden 15
  4. FRØ udgivet 1977 side 76
  5. https://arkiv.dk/vis/2300333