The wikis have been moved to another server on 26 January 2021. If you see any problems, please let us know as soon as possible and we will try to solve them.

Forskel mellem versioner af "Gilwellhytten"

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(en start)
 
(mere)
Linje 4: Linje 4:
   
 
Ved et planlægningsmøde 24. april 1934 blev man enige om at udgifterne ved bygningen af hytten skulle indsamles blandt tidligere Gilwellkursister. Den store arbejdsløshed på det tidspunkt gav ideen om at 'ansætte' frivillig arbejdskraft til kost og logi (telt) samt 2kr om dagen. Det gav i starten 4 mand, og henover sommeren svingede antallet noget, men der var sædvanligvis hænder nok. Der var rejsegilde [[15. juli]] og hytten kunne indvies [[15. september]].
 
Ved et planlægningsmøde 24. april 1934 blev man enige om at udgifterne ved bygningen af hytten skulle indsamles blandt tidligere Gilwellkursister. Den store arbejdsløshed på det tidspunkt gav ideen om at 'ansætte' frivillig arbejdskraft til kost og logi (telt) samt 2kr om dagen. Det gav i starten 4 mand, og henover sommeren svingede antallet noget, men der var sædvanligvis hænder nok. Der var rejsegilde [[15. juli]] og hytten kunne indvies [[15. september]].
  +
  +
Man rejste penge til hyttebyggeriet ved en storstilet aften i KFUM's festsal med billetter til 2 kr stykket. Aftenen forløb ovenud vellykket, men man tjente kun 106,22 kr på den.
  +
  +
Da [[1. Gilwell Flok]] og [[1. Gilwell Trop|Trop]] ialt gav 1840,- og andre bidragydere gav 1419,-, måtte man ud at låne penge. Man lånte 5000,- og trak kr 500 fra [[Collerup Jørgensens Mindelegat]]. Med et materialeindkøb på 5399,97 og 2966,68 til lønninger og forplejning, kunne man konstatere en kassebeholdning på 4,95 efter en diverse-post på 496,87.
  +
  +
Man fik ca 1000 kr fra Rotary, og Spejdernes Venner i Aarhus gav ca 700 kr. Resten af lånet blev indfriet med en del af overskuddet fra [[jamboree]]n i Holland i [[1937]].
  +
  +
Udover de planlagte førerkurser kunne spejdere leje Gilwellhytten til overnatning. I 1935 nåede man op på 480 overnatninger, og hytteafgiften beløb sig til 10 øre pr. hived pr. nat. Pengene skulle lægges i en pengeblok i hytten. Man fandt senere ud af at det ikke var et sikkert system - dels glemte nogle at lægge pengene, dels var blokken tom en dag den skulle tømmes.
  +
  +
Området nær hytten - Gilwellmarken - blev ofte benyttet af både spejdere og 'civile' lejrsportsfolk, da det var Hartvig-Møllers grund og han afgjorde hvem der kunne bruge den. Dette gav af og til nogle gnidninger, da spejderne, der benyttede hytten ofte fik skyld for unoder, andre havde bedrevet under deres ophold. Ikke at spejderne selv var dydsmønstre<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 56</ref>.
  +
  +
I 1936 blev hytten overgivet til Gilwelltræningen.
  +
  +
== Kurserne ==
  +
  +
En ny kursustype pressede på - de primitive førerkurser. Ophavsmanden var Jens Hvass, der gerne så at spejderne var mere ude i naturen, og dette krævede en føreruddannelse. Man indførte primitive spejderførerkurser, hvor det første blev holdt i Gilwellhytten (og udenfor!) i påsken 1936. Det blev en fast tradition, så Gilwellkurserne måtte flytte til sommeren. På det første kursus overnattedes på loftet af Gilwellhytten, men de senere kurser benyttede telte. Året efter deltog 35 førere, mens man i 1938 havde 120 på holdet.
  +
  +
I 1938 satte man skovmandsarbejdet i rammer, og i 1939 holdt man så det første primitive roverførerkursus på Storedam. Det blev en fast tradition, der holdt til 1960, hvor kurset flyttedes til Temnæs. I 1940 fulgte så det første teoretiske Gilwellkursus for roverførere.
   
   

Versionen fra 8. feb 2017, 00:54

GillwellhyttenStoredam var den første kursushytte til gilwelltræning i Det Danske Spejderkorps (1910-1972). Før var kurserne blevet holdt skiftende steder.

Lejrpladsen Storedam var næsten altid overrendt, og det kneb med hytteplads. Ved en aftale mellem DDS og Hans Hartvig-Møller byggede DDS en hytte, der kunne benyttes af DDS til enhver tid, men uden øvrig adgang til Storedams område hvis dette ikke var aftalt. Dog indeholdt aftalen 2 årlige kursusuger til førertræning, hvor hele området kunne benyttes, dog mod en leje på 125,- pr. gang[1].

Ved et planlægningsmøde 24. april 1934 blev man enige om at udgifterne ved bygningen af hytten skulle indsamles blandt tidligere Gilwellkursister. Den store arbejdsløshed på det tidspunkt gav ideen om at 'ansætte' frivillig arbejdskraft til kost og logi (telt) samt 2kr om dagen. Det gav i starten 4 mand, og henover sommeren svingede antallet noget, men der var sædvanligvis hænder nok. Der var rejsegilde 15. juli og hytten kunne indvies 15. september.

Man rejste penge til hyttebyggeriet ved en storstilet aften i KFUM's festsal med billetter til 2 kr stykket. Aftenen forløb ovenud vellykket, men man tjente kun 106,22 kr på den.

Da 1. Gilwell Flok og Trop ialt gav 1840,- og andre bidragydere gav 1419,-, måtte man ud at låne penge. Man lånte 5000,- og trak kr 500 fra Collerup Jørgensens Mindelegat. Med et materialeindkøb på 5399,97 og 2966,68 til lønninger og forplejning, kunne man konstatere en kassebeholdning på 4,95 efter en diverse-post på 496,87.

Man fik ca 1000 kr fra Rotary, og Spejdernes Venner i Aarhus gav ca 700 kr. Resten af lånet blev indfriet med en del af overskuddet fra jamboreen i Holland i 1937.

Udover de planlagte førerkurser kunne spejdere leje Gilwellhytten til overnatning. I 1935 nåede man op på 480 overnatninger, og hytteafgiften beløb sig til 10 øre pr. hived pr. nat. Pengene skulle lægges i en pengeblok i hytten. Man fandt senere ud af at det ikke var et sikkert system - dels glemte nogle at lægge pengene, dels var blokken tom en dag den skulle tømmes.

Området nær hytten - Gilwellmarken - blev ofte benyttet af både spejdere og 'civile' lejrsportsfolk, da det var Hartvig-Møllers grund og han afgjorde hvem der kunne bruge den. Dette gav af og til nogle gnidninger, da spejderne, der benyttede hytten ofte fik skyld for unoder, andre havde bedrevet under deres ophold. Ikke at spejderne selv var dydsmønstre[2].

I 1936 blev hytten overgivet til Gilwelltræningen.

Kurserne

En ny kursustype pressede på - de primitive førerkurser. Ophavsmanden var Jens Hvass, der gerne så at spejderne var mere ude i naturen, og dette krævede en føreruddannelse. Man indførte primitive spejderførerkurser, hvor det første blev holdt i Gilwellhytten (og udenfor!) i påsken 1936. Det blev en fast tradition, så Gilwellkurserne måtte flytte til sommeren. På det første kursus overnattedes på loftet af Gilwellhytten, men de senere kurser benyttede telte. Året efter deltog 35 førere, mens man i 1938 havde 120 på holdet.

I 1938 satte man skovmandsarbejdet i rammer, og i 1939 holdt man så det første primitive roverførerkursus på Storedam. Det blev en fast tradition, der holdt til 1960, hvor kurset flyttedes til Temnæs. I 1940 fulgte så det første teoretiske Gilwellkursus for roverførere.

  1. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s. 14
  2. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 56