Gilwellhytten: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
3.756 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
(mere)
(→‎De primitive kurser: besættelsen)
(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
'''Gillwellhytten''' på [[Storedam]] var den første kursushytte til [[gilwelltræning]] i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]]. Før var kurserne blevet holdt skiftende steder.
{{harflertydig4|Der er også en Gilwellhytte på [[Houens Odde Spejdercenter]]}}
'''Gilwellhytten''' på [[Storedam]] var den første kursushytte til [[gilwelltræning]] i [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)]]. Før var kurserne blevet holdt skiftende steder, men de sidste år blev tropsførerkurserne holdt på Storedam.


Lejrpladsen Storedam var næsten altid overrendt, og det kneb med hytteplads. Ved en aftale mellem DDS og [[Hans Hartvig-Møller]] byggede DDS en hytte, der kunne benyttes af [[Det Danske Spejderkorps |DDS]] til enhver tid, men uden øvrig adgang til Storedams område hvis dette ikke var aftalt. Dog indeholdt aftalen 2 årlige kursusuger til førertræning, hvor hele området kunne benyttes, dog mod en leje på 125,- pr. gang<ref>''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s. 14</ref>.
Lejrpladsen Storedam var næsten altid overrendt, og det kneb med hytteplads. Ved en aftale mellem DDS og [[Hans Hartvig-Møller]] byggede DDS en hytte, der kunne benyttes af [[Det Danske Spejderkorps |DDS]] til enhver tid, men uden øvrig adgang til Storedams område hvis dette ikke var aftalt. Dog indeholdt aftalen 2 årlige kursusuger til førertræning, hvor hele området kunne benyttes, dog mod en leje på 125,- pr. gang<ref>''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s. 14</ref>.
Linje 11: Linje 12:
Man fik ca 1000 kr fra Rotary, og Spejdernes Venner i Aarhus gav ca 700 kr. Resten af lånet blev indfriet med en del af overskuddet fra [[jamboree]]n i Holland i [[1937]].
Man fik ca 1000 kr fra Rotary, og Spejdernes Venner i Aarhus gav ca 700 kr. Resten af lånet blev indfriet med en del af overskuddet fra [[jamboree]]n i Holland i [[1937]].


Udover de planlagte førerkurser kunne spejdere leje Gilwellhytten til overnatning. I 1935 nåede man op på 480 overnatninger, og hytteafgiften beløb sig til 10 øre pr. hived pr. nat. Pengene skulle lægges i en pengeblok i hytten. Man fandt senere ud af at det ikke var et sikkert system - dels glemte nogle at lægge pengene, dels var blokken tom en dag den skulle tømmes.
[[16. september]] 1934 indviedes Gilwellhytten officielt med tale af [[John S. Wilson]] fra [[Gilwell Park]] i England.


Området nær hytten - Gilwellmarken - blev ofte benyttet af både spejdere og 'civile' lejrsportsfolk, da det var Hartvig-Møllers grund og han afgjorde hvem der kunne bruge den. Dette gav af og til nogle gnidninger, da spejderne, der benyttede hytten ofte fik skyld for unoder, andre havde bedrevet under deres ophold. Ikke at spejderne selv var dydsmønstre<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 56</ref>.
Udover de planlagte førerkurser kunne spejdere leje Gilwellhytten til overnatning. I 1935 nåede man op på 480 overnatninger, og hytteafgiften beløb sig til 10 øre pr. hoved pr. nat. Pengene skulle lægges i en pengeblok i hytten. Man fandt senere ud af at det ikke var et sikkert system - dels glemte nogle at lægge pengene, dels var blokken tom en dag den skulle tømmes.


I 1936 blev hytten overgivet til Gilwelltræningen.
Området nær hytten - Gilwellmarken - blev ofte benyttet af både spejdere og 'civile' lejrsportsfolk, da det var Hartvig-Møllers grund og han afgjorde hvem der kunne bruge den. Dette gav af og til nogle gnidninger, da spejderne, der benyttede hytten ofte fik skyld for unoder, andre havde bedrevet under deres ophold. Ikke at spejderne selv var dydsmønstre<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 56</ref>. Gilwellhytten blev - når der ikke var brug for den til kurserne, brugt til bl.a. divisionsførermøder og spejdertroppes sommer- og vinterture. I årene under [[Besættelsen]] blev hytten flittigt brugt til en helt anden form for træning.
 
Pladsen i og omkring Gilwellhytten blev efterhånden for trang til de mange større kurser, så da [[Hylkedam]] på Fyn med tiden var blevet tilstrækkelig klar, flyttedes kurserne hertil i [[1956]].
 
Gilwellhytten lever stadig i bedste velgående, og benyttes stadig til spejderture - mest hos [[De Gule Spejdere]].


== Kurserne ==
== Kurserne ==
=== Gilwelltræningen ===


[[Fil:Scout woodbadge beads.jpg|thumb|Gilwellkursets tørklæde, inklusive de to træperler.]]
Gilwellkurserne for tropsførere var alle dage blevet afholdt på Storedam pånær det allerførste, der blev holdt nær Ryslinge Højskole. Gilwellkurserne for flokarbejdet blev gerne holdt på en højskole. Først da [[Edith Platou|Baloo]] blev [[Akelaleder]], flyttede ulvegilwell til Storedam.
Man havde Gilwellkurser for både flok, trop (begge dele indført 1927) og klan (indført teoretisk del 1940, praktisk del 1943). Ifølge [[Robert Baden-Powell|B-P]]'s oprindelige plan for ledertræning bestod kurset af et teoretisk vinterkursus, et praktisk kursus i lejr (med fremhævning af patruljesystemet) og en tredje del:Ledelsen af en trop.
For at belyse patruljesystemets effektivitet, blev kursisterne opdelt i patruljer, hvor tjanserne skiftede for hver dag. Det kunne sagtens hænde at tropsassistenten skulle være patruljefører for divisionschefen.
Dengang som nu var resultatet af et veludført kursus et gråbrunt tørklæde med MacLarens tartan på snippen og de to træperler i en lædersnor. Oprindeligt blev træperlerne båret i hattesnøren.
=== De primitive kurser ===
En ny kursustype pressede på - de primitive førerkurser. Ophavsmanden var Jens Hvass, der gerne så at spejderne var mere ude i naturen, og dette krævede en føreruddannelse. Man indførte primitive spejderførerkurser, hvor det første blev holdt i Gilwellhytten (og udenfor!) i påsken 1936. Det blev en fast tradition, så Gilwellkurserne måtte flytte til sommeren. På det første kursus overnattedes på loftet af Gilwellhytten, men de senere kurser benyttede telte. Året efter deltog 35 førere, mens man i 1938 havde 120 på holdet.
En ny kursustype pressede på - de primitive førerkurser. Ophavsmanden var Jens Hvass, der gerne så at spejderne var mere ude i naturen, og dette krævede en føreruddannelse. Man indførte primitive spejderførerkurser, hvor det første blev holdt i Gilwellhytten (og udenfor!) i påsken 1936. Det blev en fast tradition, så Gilwellkurserne måtte flytte til sommeren. På det første kursus overnattedes på loftet af Gilwellhytten, men de senere kurser benyttede telte. Året efter deltog 35 førere, mens man i 1938 havde 120 på holdet.


I 1938 satte man skovmandsarbejdet i rammer, og i 1939 holdt man så det første primitive roverførerkursus på Storedam. Det blev en fast tradition, der holdt til 1960, hvor kurset flyttedes til Temnæs. I 1940 fulgte så det første teoretiske Gilwellkursus for roverførere.
I 1938 satte man skovmandsarbejdet i rammer, og i 1939 holdt man så det første primitive roverførerkursus på Storedam. Det blev holdt årligt til 1943, og genoptaget efter en pause på 10 år<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 38</ref>. I 1960 flyttedes kurset til Temnæs.
 
Disse primitive kurser blev holdt for både tropsførere, flokførere og roverførere.
I 1959 - 25-året for Gilwellhytten, afholdtes et særligt ulve-, spejder- og roverførerkursus ved [[John Thurman]] fra Gilwell Park.
 
Der indførtes også primitive kurser for søspejdere.
 
Der blev afholdt 2 søspejderlejre ved Kongsøre i hhv. 1941 og 1943. Dette gav anledning til overvejelser om videre førertræning. Et 2-dages søspejderstævne på Fregatten Jylland i 1942 (Langebro, København) var første skridt på vejen til de primitive søspejderkurser. Det første egentlige kursus blev holdt i 1944 med teltning på Dragørfortets grund. Bedre forhold fik man ved de efterfølgende kurser i 1947, 1950, 1952, 1954 og 1956 åp en grund ved Gundestrup ved Lammefjorden. farvandet var ideelt til træningen og i 1958 holdt man kurset på egen grund, nemlig Tornehage ved Bognæs, hvor man købte 3 smågrunde. Kurserne omfattede navigation, Silvakompasset (nyligt kommet i handelen), kapsejladsregler, tovværksarbejde, vedligeholdelse af fartøjer og meget mere.
 
En af kursets discipliner var et-døgnssejladsen med navigation til flere punkter og primitiv madlavning (det viste sig umuligt selv at fiske sin mad). På disse kurser viste Ålborgjollen at være det nærmest perfekte fartøj til søspejderarbejde.<ref>Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 48</ref>
 
== Under besættelsen ==
Gilwellhytten blev brugt til megen illegal aktivitet under [[besættelsen]]. Dette er beskrevet i ''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959.
 
== Kilder og eksterne henvisninger ==
 
{{reflist}}
 
 
 






[[Kategori:Steder, bygninger og institutioner med relation til spejderbevægelsen]]
[[Kategori:Steder, bygninger og institutioner med relation til spejderbevægelsen]]
{{coor title dms|55|53|54,7|N|12|24|11,8|E}}
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.

Navigationsmenu