Gravenshovedlejren

Lejren blev afviklet i en periode, hvor spejderbevægelsen stod stærkt. Dels havde verdensjamboreen på Ermelundssletten i 1924 givet en opblomstring, og dels var Det Danske Spejderkorps og Spejderforbundet igen slået sammen. Fløjkrigene fra tidligere var ikke til stede. Det betød også, at det på det tidspunkt blev den største lejr i korpsets historie.

Lejren var bygget op som en stor konkurrencelejr, hvor divisioner og troppe konkurrerede i alle spejdersportens discipliner. Divisionerne deltog i en turnering, hvor der blev givet points for præcision, lejrorden og madlavning. Den bedste division vandt retten til at føre korpsets stander indtil næste korpslejr. Udover det var der divisionskonkurrencer i forhindringsløb, stafetløb over lang distance med mundtlig melding, en hemmelig konkurrence, tovtrækning, bivuakbygning, hjemstavnsskuespil eller optog der viste en historisk begivenhed indenfor divisionens område, samt lejrbålsunderholdning i form af en historisk skik eller folkedans fra divisionens egn. De enkelte divisioner deltog med et hold, der typisk var fundet ved de hjemlige divisionsturneringer. De enkelte tropppe kunne deltage i konkurrencer som bueskydning, kimsleg, rapportaflægning under vandretur til korpslejren, samt mere sportslige konkurrencer som løb, spring, spydkast, svømning, stenkast og lassokast.

Vinderen af lejrsportskonkurrencen var 1. Haderslev trop, og noget af det der overbeviste dommerne, var blandt andet en saltbøsse lavet af en blikdåse på en pind, som sad lige ved lejrkomfurets skorsten, så saltet forblev tørt. Der ud over var der altid et par fyldte vandfade til kokkene – og de brugte dem! Her slog dommerne et slag for renlighed under madlavning.

Et  af lejrens store højdepunkter var den store terrænleg, hvor de 3 stridende parter (Danskerne, polakkerne og svenskerne) til sidst samles på Skamlingsbanken til den store kamp.

En af de tidspunkter i lejrens program som mange var spændte på, var torsdag kl. 14.20-14.30, som hed "En stor overraskelse". En del mindre spejdere håbede på, at der var is til alle, men det viste sig, at det var afsløringen og introduktionen af Spejdermærket, et mærke inspireret af julemærket. D.v.s. et mærke man kunne købe og sætte på breve ved siden af det almindelige frimærke. Ideen var, at indtægterne fra salget skulle gå til særlige formål til gavn for spejderbevægelsen. Ved introduktionen fik hver lejrdeltager et nummereret eksemplar af mærket, hvorefter der blev udtrukket præmier på 6 af numrene.

Kilder:

Den Danske Spejderkorps 1910-1935

Spejderminder. Red. M. Friis Møller, 1952

Den Danske Spejderkorps historie 1909-1973