Hans Hartvig-Møller (skib): Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(→‎Efter DDS: Arne var søn af Aage, der tegnede meget til spejderne)
(→‎Efter DDS: Billede af Gasen i dag ( eller rettere i går).)
 
Linje 26: Linje 26:


== Efter DDS ==
== Efter DDS ==
[[fil:Gasen1.png|right|thumb|250px|''Gasen'' liggende i Nyhavn marts 2019, afrigget for vinteren. I øvrigt boede Hans Hartvig-Møller før sin død i Nyhavn 63, et hus et stykke til højre for de viste.]]
''Hans Hartvig-Møller'' blev solgt til private i [[1978]], da korpset havde fået et nyt og større skib, [[S/Y Ran]] til afløsning. Køber var Arne Gotved, søn af gymnastikpædagogen Helle Gotved og tegneren [[Aage Gotved]], og senere formand for Træskibsejernes Sammenslutning. Han benyttede skibet i en årrække som socialpædagogisk døgnprojekt<ref>https://www.ts-skib.dk/person-stof/</ref>. Han omdøbte skiber til ''Gasen'' og den er hjemhørende i Nyhavn i København. I 2014 overgik ejerskabet til yngre kræfter, der driver skibet i foreningsregi<ref>http://tsskib.typo3cms.dk/til-soes/ejerskaber.html</ref>.
''Hans Hartvig-Møller'' blev solgt til private i [[1978]], da korpset havde fået et nyt og større skib, [[S/Y Ran]] til afløsning. Køber var Arne Gotved, søn af gymnastikpædagogen Helle Gotved og tegneren [[Aage Gotved]], og senere formand for Træskibsejernes Sammenslutning. Han benyttede skibet i en årrække som socialpædagogisk døgnprojekt<ref>https://www.ts-skib.dk/person-stof/</ref>. Han omdøbte skiber til ''Gasen'' og den er hjemhørende i Nyhavn i København. I 2014 overgik ejerskabet til yngre kræfter, der driver skibet i foreningsregi<ref>http://tsskib.typo3cms.dk/til-soes/ejerskaber.html</ref>.



Nuværende version fra 7. mar. 2019, 19:36

Motorsejleren Hans Hartvig Møller (en norsk lodsskøjte på 32 fod) blev bygget som skoleskib til Det Danske Spejderkorps i 1970, og blev solgt fra i 1978 og omdøbt til Gasen[1]. Skibet ligger p.t. i Nyhavn.


Tilblivelsen

I et lille hæfte fortæller Jens Rytter om skibet Hans Hartvig-Møller og dets tilblivelse, idet han sad i korpsledelsen 1966 - 1972 som søspejderrepræsentant, og også var instruktør på søspejderkursuscenter Tornehage ved Isefjorden. Det var imidlertid ikke tilstrækkeligt i hans øjne - der skullle et træningsfartøj til. Han fik spejderchefen John Grevy med på ideen - Grevy var selv gammel søspejder. Resten af korpsledelsen var også med på ideen og det resulterede i at Jens Rytter og Erik Jensen fik til opgave at finde et godt fartøj.

På en bådudstillng fandt de omsider en tegning af et fartøj, der faldt i deres smag. Det var en norsk redningsskøjte af typen Colin Archer. Den blev brugt i redningstjenesten i Nordnorge, og havde der vist at den kunne klare mosten. Man ville sælge grunden Tornehage for at finansiere bygningen af skibet. Tegningerne blev bugt som udgangspunkt, da der var flere krav til skibet. Der skulle kunne sove 6 mand om læ plus et særligt lukaf til to instruktører/skippere. Rigningen blev også ændret, og man valgte en rorpind fremfor et rat.

I foråret 1969 fik Struer Skibsværft besked på at gå i gang. Skibet blev anslået til at komme til at koste knap 100.000 kr. og skulle bygges lærk på eg. Det blev værftets nybygning nummer 442.

Med skibets korte afstand mellem spanterne skulle det kunne klare hårde søer, og med en 20-hestes SAAB-dieselmotor ombord skulle det også kunne gå for motor i hårdt vejr. Sejlarealet var iøvrigt på 60 m2.

Navngivningen

I maj 1970 skulle skibet så navngives. Flere havde ønske om at skibet skulle hedde Tornehage for at videreføre navnet fra kursuscentret, men andre mente at det skulle opkaldes efter medstifteren af spejderbevægelsen i Danmark, rektor Hans Hartvig-Møller. Da man også kunne få dennes datter, Kirsten Lauritzen, til at døbe skibet, var beslutningen taget. Under navngivningen gled champagneflasken ud af løkken og gik til bunds uden at ramme skibet. Man hentede straks en pokal fra sejlklubben, så dåben kunne blive effektueret i en pokalfuld fjordvand. Også andet gik galt - søspejderstanderen, der var anbragt i toppen af masten, var ved en fejl blevet monteret på hovedet, men det blev rettet straks det blev opdaget.

Af gaver ved navngivningen var bl. a. et sæt signalflag fra Struer Kommune.

Kurserne

Med Hans Hartvig-Møller fik man flere muligheder for at drive undervisning i sejlads i praksis. Kursuscentret Tornehage var landbaseret med ringe mulighed for at gå på søen. Med det nye kursusskib fik man mulighed for at gå på rigtige togter med 6 mand i besætningen og en skipper og en styrmand som instruktører og egentlige ansvarlige for sejladsen.

Kurserne var sædvanligvis af 8-14 dages varighed, og gav deltagerne en klar opfattelse af den disciplin, der skulle være ombord. Et sejlskib er jo ikke en demokratisk virksomhed, og man skal leve mange folk på en ret begrænset plads. Der kunne undervises i teori som brug af søkort, lod og log, og i praksis under togtet lærte deltagerne sejladsteknik, både under sejl og for motor. Ved begyndelsen af togtet fik hver mand udleveret materialerne til en håndlog, og der var så mulighed for at konstruere den på frivagter. Så ved afmønstring fik deltagerne en færdig håndlog med hjem, ligesom de fik et vævet stofmærke med et motiv af fartøjet, lige til at sy på busseronnen.

Mange af kursusdeltagerne var landspejdere, der var blevet nysgerrige. Skibet blev også anvendt som sommertogtsskib for patruljer og mindre troppe, ligesom det deltog i flere divisions- og distriktslejre som søaktivitet. Hans Hartvig-Møller deltog også sammen med Bente Irene og Jensignekorpslejren ved Hvalpsund i 1974. Senere fik det station i Haderslev, og i en længere periode var den fast stationeret ved spejdercentret Thurøbund ved Svendborg.

At holde et kursusskib var ikke billigt for korpset. Da skibet havde base i Struer, var det gerne de lokale søspejdere, der gav et nap med ved vedligeholdelsen, ophaling om efteråret og søsætning til foråret. I begyndelsen var det værftet, der stod for overhaling, men senere fik man en fast mand til at varetage dette. Da skibet senere fik fast station mere centralt i landet, gik lidt af plejen fløjten.

Efter DDS

Gasen liggende i Nyhavn marts 2019, afrigget for vinteren. I øvrigt boede Hans Hartvig-Møller før sin død i Nyhavn 63, et hus et stykke til højre for de viste.

Hans Hartvig-Møller blev solgt til private i 1978, da korpset havde fået et nyt og større skib, S/Y Ran til afløsning. Køber var Arne Gotved, søn af gymnastikpædagogen Helle Gotved og tegneren Aage Gotved, og senere formand for Træskibsejernes Sammenslutning. Han benyttede skibet i en årrække som socialpædagogisk døgnprojekt[2]. Han omdøbte skiber til Gasen og den er hjemhørende i Nyhavn i København. I 2014 overgik ejerskabet til yngre kræfter, der driver skibet i foreningsregi[3].

Eksterne henvisninger