Hans Hartvig-Møller: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(mer')
Linje 5: Linje 5:


== Tidlige liv ==
== Tidlige liv ==
HHM blev født i Nordborg, og blev færdig som student i 1890 i Ålborg, hvor hans far på det tidspunkt var apoteker. Han blev cand. theol. i 1896 og cand. mag. i dansk og historie i 1904. Sin lærergerning påbegyndte han på Valby Realskole 1896-98 og Schneekloths Skole1896-1909, hvor han overtog stillingen som bestyrer for Hellerup Gymnasuim.
HHM blev født i Nordborg, og blev færdig som student i 1890 i Ålborg, hvor hans far på det tidspunkt var apoteker. Han blev cand. theol. i 1896 og cand. mag. i dansk og historie i 1904. Sin lærergerning påbegyndte han på Valby Realskole 1896-98 og Schneekloths Skole 1896-1909, hvorefter han overtog stillingen som bestyrer for Hellerup Gymnasuim. Senere blev han også rektor for skolen, men allerede det første år han var bestyrer, indførte han elevråd og forældreråd, lod skolen være åben for elevernes aktivitet efter skoletid og tillod forældrene at være der også, ja endda overvære undervisningen, hvis de havde lyst til det.






Senere i livet var han på en længere studietur til en norditaliensk provins, der havde søgt nye pædagogiske veje.
Senere i livet - i 1921 -  var han på en længere studietur til en norditaliensk provins, Reggio Emilia, der havde søgt nye pædagogiske veje. Efter hjemkomsten indførte han en individuel arbejdsundervisning som modsætning til den traditionelle danske klasseundervisning, der på det tidspunkt var aldeles fremherskende.


Hans datter - [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]], senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i [[Det Danske Pigespejderkorps]], betydningen af forkortelsen er vist aldrig blevet offentlig kendt.
Hans datter - [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]], senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i [[Det Danske Pigespejderkorps]], betydningen af forkortelsen er vist aldrig blevet offentlig kendt.


== Spejderbevægelsen ==
== Spejderbevægelsen ==

Versionen fra 28. jun. 2014, 16:49

Hans Hartvig-Møller (9. februar 1873 - 10. april 1953) var rektor på Gammel Hellerup Gymnasium, der var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem ~ 6. - 9. klassetrin) og gymnasium. Han var en meget engageret skoleleder med stor opmærksomhed overfor nye og mere pædagogiske metoder, bl.a. lod han sig meget inspirere af den engelske skolemodel.. Han så eleverne som individer og forstod at engagere dem - han var flink til at uddelegere ansvarsområder til de enkelte elever og gav på denne måde eleverne en følelse af medansvar for skolen og deres egen læring. Han var den første til at indføre elevråd på en skole, og senere gik han videre med at indføre forældreråd. Hans holdning til skolen var at den i høj grad 'tilhørte' eleverne og han opfordrede til at skolen med en række sociale aktiviteter nærmest blev elevernes 'andet hjem'.

Hartvig-Møller var også foregangsmand indenfor skolerejser, både i Danmark fra 1896 og senere, fra 1905, også til udlandet, ligesom han stod fadder til oprettelsen af Dansk Vandrelaug ved at indrette Fjælstauen ved Neksø som vandrerhjem. .


Tidlige liv

HHM blev født i Nordborg, og blev færdig som student i 1890 i Ålborg, hvor hans far på det tidspunkt var apoteker. Han blev cand. theol. i 1896 og cand. mag. i dansk og historie i 1904. Sin lærergerning påbegyndte han på Valby Realskole 1896-98 og Schneekloths Skole 1896-1909, hvorefter han overtog stillingen som bestyrer for Hellerup Gymnasuim. Senere blev han også rektor for skolen, men allerede det første år han var bestyrer, indførte han elevråd og forældreråd, lod skolen være åben for elevernes aktivitet efter skoletid og tillod forældrene at være der også, ja endda overvære undervisningen, hvis de havde lyst til det.


Senere i livet - i 1921 - var han på en længere studietur til en norditaliensk provins, Reggio Emilia, der havde søgt nye pædagogiske veje. Efter hjemkomsten indførte han en individuel arbejdsundervisning som modsætning til den traditionelle danske klasseundervisning, der på det tidspunkt var aldeles fremherskende.

Hans datter - Kirsten Hartvig-Møller, senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i Det Danske Pigespejderkorps, betydningen af forkortelsen er vist aldrig blevet offentlig kendt.

Spejderbevægelsen

En bekendt af Hartvig-Møller, Dr. phil. Oscar Hansen bad på et tidspunkt om han måtte holde et foredrag en aften på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever. Foredraget hed Scouting , og handlede om spejderbevægelsen, der startede i England året før. Hartvig-Møller kendte ikke videre til fænomenet, men sagde god for det, og 19. november 1909 blev dagen for et foredrag, der straks tændte flammen hos nogle af eleverne.

Allerede dagen efter - 20. november - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredje mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var Ove Holm, der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Hartvig-Møller var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske Scouting for Boys og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. I begyndelsen mente rektor at det bare var en grille hos drengene, og at de nok blev hurtigere trætte af den scouting end af de kager, han serverede ved de ugentlige møder på sit kontor. Men han tog fejl og sammen blev de stedse mere grebet af emnet.

Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt uniformer, spejderhatte og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang.


Kilder og eksterne henvisninger

  • Dansk Biografisk Leksikon 1936