23.030
redigeringer
Hans Hartvig-Møller: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Fjældstauan
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Spejderbevægelsen: gilwellhytten) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (Fjældstauan) |
||
| (10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Hans Hartvig-Møller''' ([[9. februar]] [[1873]] - [[10. april]] [[1953]]) var rektor på ''[[Gammel Hellerup Gymnasium]]'', der var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem ~ 6. - 9. klassetrin) og gymnasium. Han var en meget engageret skoleleder med stor opmærksomhed overfor nye og mere pædagogiske metoder, bl.a. lod han sig meget inspirere af den engelske skolemodel.. Han så eleverne som individer og forstod at engagere dem - han var flink til at uddelegere ansvarsområder til de enkelte elever og gav på denne måde eleverne en følelse af medansvar for skolen og deres egen læring. Han var den første til at indføre elevråd på en skole, og senere gik han videre med at indføre forældreråd. Hans holdning til skolen var at den i høj grad 'tilhørte' eleverne og han opfordrede til at skolen med en række sociale aktiviteter nærmest blev elevernes 'andet hjem'. | '''Hans Hartvig-Møller''' ([[9. februar]] [[1873]] - [[10. april]] [[1953]]) var rektor på ''[[Gammel Hellerup Gymnasium]]'', der var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem ~ 6. - 9. klassetrin) og gymnasium. Han var en meget engageret skoleleder med stor opmærksomhed overfor nye og mere pædagogiske metoder, bl.a. lod han sig meget inspirere af den engelske skolemodel.. Han så eleverne som individer og forstod at engagere dem - han var flink til at uddelegere ansvarsområder til de enkelte elever og gav på denne måde eleverne en følelse af medansvar for skolen og deres egen læring. Han var den første til at indføre elevråd på en skole, og senere gik han videre med at indføre forældreråd. Hans holdning til skolen var at den i høj grad 'tilhørte' eleverne og han opfordrede til at skolen med en række sociale aktiviteter nærmest blev elevernes 'andet hjem'. | ||
Hartvig-Møller var også foregangsmand indenfor skolerejser, både i Danmark fra 1896 og senere, fra 1905, også til udlandet, ligesom han stod fadder til oprettelsen af Dansk Vandrelaug ved at indrette '' | Hartvig-Møller var også foregangsmand indenfor skolerejser, både i Danmark fra 1896 og senere, fra 1905, også til udlandet, ligesom han stod fadder til oprettelsen af Dansk Vandrelaug ved at indrette ''[[Fjældstauan]]'' ved Neksø som vandrerhjem. . | ||
== Tidlige liv == | == Tidlige liv == | ||
HHM blev født i Nordborg, og blev færdig som student i 1890 i Ålborg, hvor hans far på det tidspunkt var apoteker. Han blev cand. theol. i 1896 og cand. mag. i dansk og historie i 1904. Sin lærergerning påbegyndte han på Valby Realskole 1896-98 og Schneekloths Skole 1896-1909. | HHM blev født i Nordborg, og blev færdig som student i 1890 i Ålborg, hvor hans far på det tidspunkt var apoteker. Han blev cand. theol. i 1896 og cand. mag. i dansk og historie i 1904. Sin lærergerning påbegyndte han på Valby Realskole 1896-98 og Schneekloths Skole 1896-1909. Han blev gift 14. juli 1898 i Lille Lyngby med Karen Sophie Steenstrup. Hun var et år ældre end sin mand, hvorfor denne konsekvent kaldte hende for ''Gamle''. Parret fik to børn; den ældste, Grethe Møller (1899-1918), døde af meningitis eller den spanske syge. Den yngste, [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]] (1902-1980), blev den første kvindelige elev på Gammel Hellerup Gymnasium (og sandsynligvis den første pigespejder]. | ||
== Gammel Hellerup Gymnasium == | == Gammel Hellerup Gymnasium == | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
== Spejderbevægelsen == | == Spejderbevægelsen == | ||
[[Fil:Hanshartvigmoeller.jpg|thumb|right|250px|Hans Hartvig-Møller sent i livet]] | [[Fil:Hanshartvigmoeller.jpg|thumb|right|250px|Hans Hartvig-Møller sent i livet]] | ||
En bekendt af Hartvig-Møller, Dr. phil. [[Oscar Hansen]] bad på et tidspunkt om han måtte holde et foredrag en aften på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever. Foredraget hed Scouting, og handlede om [[spejderbevægelsen]], der startede i England året før. Hartvig-Møller kendte ikke videre til fænomenet, men sagde god for det, og [[19. november]] [[1909]] blev dagen for et foredrag, der straks tændte flammen hos nogle af eleverne. | En bekendt af Hartvig-Møller, Dr. phil. [[Oscar Hansen]] bad på et tidspunkt om han måtte holde et foredrag en aften på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever. Foredraget hed Scouting, og handlede om [[spejderbevægelsen]], der startede i England året før. Oscar HAnsen havde stiftet bekendtskab med fænomenet på en rejse i England. Hartvig-Møller kendte ikke videre til fænomenet, men sagde god for det, og [[19. november]] [[1909]] blev dagen for et foredrag, der straks tændte flammen hos nogle af eleverne. | ||
Allerede dagen efter - [[20. november]] - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredje mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Hartvig-Møller var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. I begyndelsen mente rektor at det bare var en grille hos drengene, og at de nok blev hurtigere trætte af den ''scouting'' end af de kager, han serverede ved de ugentlige møder på sit kontor. Men han tog fejl og sammen blev de stedse mere grebet af emnet. | Allerede dagen efter - [[20. november]] - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredje mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Hartvig-Møller var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. I begyndelsen mente rektor at det bare var en grille hos drengene, og at de nok blev hurtigere trætte af den ''scouting'' end af de kager og den chokolade, han serverede ved de ugentlige møder på sit kontor. Men han tog fejl - det forholdt sig omvendt - og sammen blev de stedse mere grebet af emnet. Oscar Hansens foredrag havde mestendels omhandlet 'scouting' - altså selve arbejdet og uddannelsen, men næsten ikke noget om selve formålet. Da dette gik op for HHM, der selv betegnede sig som en klodrian til mange af de praktiske ting, følte han sig klar til at drive spejderarbejde på en måde, han forstod sig på.<ref>Upubliceret 'familiekrønike' af barnebarnet Jan Lauritzen, 2009</ref> | ||
Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med [[Cay Lembcke]] som tropsfører. Lembcke havde hørt om 'scouting' fra anden side, og tog kontakt til Hartvig-Møller. Sammen samlede de alle landets løse spejdere til eet korps - Lembcke organiserede og Hartvig-Møller fungerede som sekretær, dvs. det var ham, der havde kontakten til spejderne rundt i landet. | Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med [[Cay Lembcke]] som tropsfører. Lembcke havde hørt om 'scouting' fra anden side, og tog kontakt til Hartvig-Møller. Sammen samlede de alle landets løse spejdere til eet korps - Lembcke organiserede og Hartvig-Møller fungerede som sekretær, dvs. det var ham, der havde kontakten til spejderne rundt i landet. | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
Kontakten til gamle spejdere lå naturligt for Hartvig-Møller, og da man mange steder havde etableret såkaldte [[tropssamfund]], var tanken ikke fjern at samle alle gamle spejdere. Det blev til etableringen af [[Sct. Georgsgilderne]], og kimen hertil er givetvis de tanker, Hartvig-Møller havde lagt frem. Selv navnet på gilderne tilskrives ham af Ove Holm i bogen ''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' fra 1943. | Kontakten til gamle spejdere lå naturligt for Hartvig-Møller, og da man mange steder havde etableret såkaldte [[tropssamfund]], var tanken ikke fjern at samle alle gamle spejdere. Det blev til etableringen af [[Sct. Georgsgilderne]], og kimen hertil er givetvis de tanker, Hartvig-Møller havde lagt frem. Selv navnet på gilderne tilskrives ham af Ove Holm i bogen ''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' fra 1943. | ||
== Efter Gammel Hellerup Gymnasium == | |||
Idet HHM boede i tagetagen på skolen, blev han nødt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn (Nyhavn 63, 3.sal<ref>https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1952-personregister/264#264/z</ref> i København, og modtog gerne besøg fra de såkaldte 'Gamle Drenge' - tidligere elever. Som han skrev til Mogens Brandt engang: ''Kom bare forbi, gerne ved frokosttid. Om ikke andet så til en øl, dem mangler jeg aldrig'' <small>(frit refereret)</small>. Der var altid Gamle Drenge ved bryggeriet Carlsberg, der betænkte deres gamle rektor. | |||
== Bibliografi == | == Bibliografi == | ||
* ''Lommebog for Skoleelever'' i et ukendt åremål. 1910-udgaven indeholst en artikel om ''Den første danske Spejdertrop''<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:2892304a-5bb6-4535-a625-d1494e2a7110</ref> | |||
* ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]]'' - i samarbejde med [[Cay Lembcke]] [[1912]] | * ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]]'' - i samarbejde med [[Cay Lembcke]] [[1912]] | ||
* ''[[Standlejre og Vandrelejre]]'' i samarbejde med Cay Lembcke [[1913]] | * ''[[Standlejre og Vandrelejre]]'' i samarbejde med Cay Lembcke [[1913]] | ||
| Linje 44: | Linje 48: | ||
== Eftermæle == | == Eftermæle == | ||
[[file:GammelHellerupGymnasiumtavle1.jpg|thumb|right|En af to tavler på skolens gavl.]] | |||
* ''Bogen om Hans Hartvig-Møller og hans forunderlige gymnasium 1909-1943'', redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2 | * ''Bogen om Hans Hartvig-Møller og hans forunderlige gymnasium 1909-1943'', redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2 | ||
* ''Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller'', samlet af '' | * ''Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller'', samlet af ''Gamle Drenges Raad'', Jespersen og Pios Forlag 1943 | ||
* En mindetavle er opsat på gavlen af den bygning, der dengang rummede Gammel Hellerup Gymnasium. Teksten lyder: ''I dette skolehus stiftede rektor H. Hartvig Møller den 20. november 1909 den første spejderpatrulje i Danmark og indførte derved spejdersporten og lejrlivet i danske drenges barndoms- og ungdomsliv. Paa tyveårsdagen indmurede Det Danske Spejderkorps denne tavle på Gammel Hellerup Gymnasium til ære for og som tak til Hans Hartvig Møller.'' | |||
* Der er opsat en buste af HHM på Gammel Hellerup Gymnasium på den 'nye' adresse på Svanemøllevej. | |||
== Se også == | == Se også == | ||