Hans Hartvig-Møller: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(endnu en kilde + han er nævnt i alskens selvbiografier af Palle Huld, Mogens Brandt etc etc)
(20 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 2: Linje 2:
'''Hans Hartvig-Møller'''  ([[9. februar]] [[1873]] - [[10. april]] [[1953]]) var rektor på ''[[Gammel Hellerup Gymnasium]]'', der var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem ~ 6. - 9. klassetrin) og gymnasium. Han var en meget engageret skoleleder med stor opmærksomhed overfor nye og mere pædagogiske metoder, bl.a. lod han sig meget inspirere af den engelske skolemodel.. Han så eleverne som individer og forstod at engagere dem - han var flink til at uddelegere ansvarsområder til de enkelte elever og gav på denne måde eleverne en følelse af medansvar for skolen og deres egen læring. Han var den første til at indføre elevråd på en skole, og senere gik han videre med at indføre forældreråd. Hans holdning til skolen var at den i høj grad 'tilhørte' eleverne og han opfordrede til at skolen med en række sociale aktiviteter nærmest blev elevernes 'andet hjem'.
'''Hans Hartvig-Møller'''  ([[9. februar]] [[1873]] - [[10. april]] [[1953]]) var rektor på ''[[Gammel Hellerup Gymnasium]]'', der var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem ~ 6. - 9. klassetrin) og gymnasium. Han var en meget engageret skoleleder med stor opmærksomhed overfor nye og mere pædagogiske metoder, bl.a. lod han sig meget inspirere af den engelske skolemodel.. Han så eleverne som individer og forstod at engagere dem - han var flink til at uddelegere ansvarsområder til de enkelte elever og gav på denne måde eleverne en følelse af medansvar for skolen og deres egen læring. Han var den første til at indføre elevråd på en skole, og senere gik han videre med at indføre forældreråd. Hans holdning til skolen var at den i høj grad 'tilhørte' eleverne og han opfordrede til at skolen med en række sociale aktiviteter nærmest blev elevernes 'andet hjem'.


Hartvig-Møller var også foregangsmand indenfor skolerejser, både i Danmark fra 1896 og senere, fra 1905, også til udlandet, ligesom han stod fadder til oprettelsen af Dansk Vandrelaug ved at indrette ''Fjælstauen'' ved Neksø som vandrerhjem. .
Hartvig-Møller var også foregangsmand indenfor skolerejser, både i Danmark fra 1896 og senere, fra 1905, også til udlandet, ligesom han stod fadder til oprettelsen af Dansk Vandrelaug ved at indrette ''[[Fjældstauan]]'' ved Neksø som vandrerhjem. .


== Tidlige liv ==
== Tidlige liv ==
HHM blev født i Nordborg, og blev færdig som student i 1890 i Ålborg, hvor hans far på det tidspunkt var apoteker. Han blev cand. theol. i 1896 og cand. mag. i dansk og historie i 1904. Sin lærergerning påbegyndte han på Valby Realskole 1896-98 og Schneekloths Skole 1896-1909, hvorefter han overtog stillingen som bestyrer for Hellerup Gymnasuim. Senere blev han rektor for skolen da denne overgik til at være statsgymnasium i 1919. Allerede det første år han var bestyrer, indførte han elevråd og forældreråd, lod skolen være åben for elevernes aktivitet efter skoletid og tillod forældrene at være der også, ja endda overvære undervisningen, hvis de havde lyst til det.
HHM blev født i Nordborg, og blev færdig som student i 1890 i Ålborg, hvor hans far på det tidspunkt var apoteker. Han blev cand. theol. i 1896 og cand. mag. i dansk og historie i 1904. Sin lærergerning påbegyndte han på Valby Realskole 1896-98 og Schneekloths Skole 1896-1909. Han blev gift 14. juli 1898 i Lille Lyngby med Karen Sophie Steenstrup. Hun var et år ældre end sin mand, hvorfor denne konsekvent kaldte hende for ''Gamle''. Parret fik to børn; den ældste, Grethe Møller (1899-1918), døde af meningitis eller den spanske syge. Den yngste, [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]] (1902-1980), blev den første kvindelige elev på Gammel Hellerup Gymnasium (og sandsynligvis den første pigespejder].


Senere i livet - i 1921 - var han på en længere studietur til en norditaliensk provins, Reggio Emilia, der havde søgt nye pædagogiske veje. Efter hjemkomsten indførte han en individuel arbejdsundervisning som modsætning til den traditionelle danske klasseundervisning, der på det tidspunkt var aldeles fremherskende. Hans Hartvig-Møller var rektor for Gammel Hellerup Gymnasium til sin pension som 70-årig i 1943.
== Gammel Hellerup Gymnasium ==
I 1909 overtog han stillingen som bestyrer for Hellerup Gymnasuim. Senere blev han rektor for skolen da denne overgik til at være statsgymnasium i 1919. Allerede det første år han var bestyrer, indførte han elevråd og forældreråd, lod skolen være åben for elevernes aktivitet efter skoletid og tillod forældrene at være der også, ja endda overvære undervisningen, hvis de havde lyst til det. Om skolens motto - ''Memento Vivere'' (Husk, du skal leve!) - kan tilskrives ham er uvist. HHM havde en særlig evne til at forstå drengene, og idet han viste dem åben tillid, blev den honoreret med ærlighed fra elevernes side. Til gengæld blev han meget vred og ked af det, hvis det en sjælden gang skete at en elev forsøgte at misbruge hans tillid<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 128</ref>. HHM gav ikke kun eleverne frie tøjler; lærerne blev ikke påtvunget hans egen undervisningsform, så der var der frit spil til at skabe sin egen. Et andet eksempel tilliden til eleverne var at hver klasse havde sit lille bibliotek, men når eleverne var igennem det, eller søgte noget andet, var rektors private bibliotek til rådighed med sine tusinder af bøger. Man skulle blot lægge en seddel i en kasse med, hvilken bog man havde taget.<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 129</ref>


Hans datter - [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]], senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i [[Det Danske Pigespejderkorps]], betydningen af forkortelsen er vist aldrig blevet offentlig kendt.
Senere i livet - i 1921 -  var han på en længere studietur til en norditaliensk provins, Reggio Emilia, der havde søgt nye pædagogiske veje. Efter hjemkomsten indførte han en individuel arbejdsundervisning som modsætning til den traditionelle danske klasseundervisning, der på det tidspunkt var aldeles fremherskende. Hans Hartvig-Møller var rektor for Gammel Hellerup Gymnasium til sin pension som 70-årig i 1943. Han boede i hele sin embedstid i tagetagen på skolen, og hans hjem var altid åbent for eleverne til en snak eller et par gode råd. Selv i skoletiden var eleverne velkomne til en trøst eller et plaster på et skrammet knæ, idet rektors hustru Karen ligesom sin mand lagde meget af sin tid og energi i skolen og særligt eleverne. Fødselsdage markerede hun med en blomst på elevens pult<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 129</ref> (I begyndelsen var det et stykke chokolade)<ref>''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' af Gamle Drenges Råd 1943 s. 12</ref>. HHM kaldte iøvrigt altid sin kone for ''Gamle'', idet hun var et år ældre end han. Selv gik han senere, blandt eleverne, under navnet ''Den Runde'', idet han fik tillagt sig en noget æbleformet krop.
 
HHM's pædagogik var på mange punkter bemærkelsesværdig. I flere kilder nævnes et eksempel på konsekvens, når forsinkede elever smed deres cykler ved stakitter og hække i stedet for at bruge tid på at sætte dem i cykelstativer. Her kunne man så se rektor - selv i en høj alder - med et fornøjet smil på læben gå rundt og lukke luften ud af dækkene, for på den måde at uddele en straf uden en egentlig dundertale.<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 126</ref><ref>''Bogen om Hans Hartvig Møller'' Gamle Drenges Forlag s. 13</ref>.
 
En af HHM's kæpheste var skolekomedierne. Han fik lavet en særlig scene, der kunne sættes op i enden af gymnastiksalen, så de mange skuespil kunne spilles. Man sagde at man ikke kunne gøre sig gældende på Gammel Hellerup Gymnasium, hvis man hverken var spejder eller skuespiller<ref>''Så vidt jeg erindrer'' af Palle Huld, Fiskers Forlag 1992 ISBN 87-89077-79-2</ref>. Skolen har da også fostret en del af de senere kendte skuespillere - [[Palle Huld]], Hans Kurt, Mogens Brandt med flere.
 
Hans datter - [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]], senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i [[Det Danske Pigespejderkorps]], i en beskrivelse fra DDS-museets arkiv fremgår det at hun har angivet det som ''Det Muntre Kompagni''.


== Spejderbevægelsen ==
== Spejderbevægelsen ==
[[Fil:Hanshartvigmoeller.jpg|thumb|right|250px|Hans Hartvig-Møller sent i livet]]
[[Fil:Hanshartvigmoeller.jpg|thumb|right|250px|Hans Hartvig-Møller sent i livet]]
En bekendt af Hartvig-Møller, Dr. phil. [[Oscar Hansen]] bad på et tidspunkt om han måtte holde et foredrag en aften på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever. Foredraget hed Scouting, og handlede om [[spejderbevægelsen]], der startede i England året før. Hartvig-Møller kendte ikke videre til fænomenet, men sagde god for det, og [[19. november]] [[1909]] blev dagen for et foredrag, der straks tændte flammen hos nogle af eleverne.
En bekendt af Hartvig-Møller, Dr. phil. [[Oscar Hansen]] bad på et tidspunkt om han måtte holde et foredrag en aften på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever. Foredraget hed Scouting, og handlede om [[spejderbevægelsen]], der startede i England året før. Oscar HAnsen havde stiftet bekendtskab med fænomenet på en rejse i England. Hartvig-Møller kendte ikke videre til fænomenet, men sagde god for det, og [[19. november]] [[1909]] blev dagen for et foredrag, der straks tændte flammen hos nogle af eleverne.


Allerede dagen efter - [[20. november]] - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredje mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Hartvig-Møller var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. I begyndelsen mente rektor at det bare var en grille hos drengene, og at de nok blev hurtigere trætte af den ''scouting'' end af de kager, han serverede ved de ugentlige møder på sit kontor. Men han tog fejl og sammen blev de stedse mere grebet af emnet.
Allerede dagen efter - [[20. november]] - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredje mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Hartvig-Møller var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. I begyndelsen mente rektor at det bare var en grille hos drengene, og at de nok blev hurtigere trætte af den ''scouting'' end af de kager og den chokolade, han serverede ved de ugentlige møder på sit kontor. Men han tog fejl - det forholdt sig omvendt - og sammen blev de stedse mere grebet af emnet. Oscar Hansens foredrag havde mestendels omhandlet 'scouting' - altså selve arbejdet og uddannelsen, men næsten ikke noget om selve formålet. Da dette gik op for HHM, der selv betegnede sig som en klodrian til mange af de praktiske ting, følte han sig klar til at drive spejderarbejde på en måde, han forstod sig på.<ref>Upubliceret 'familiekrønike' af barnebarnet Jan Lauritzen, 2009</ref>


Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med [[Cay Lembcke]] som tropsfører.
Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med [[Cay Lembcke]] som tropsfører. Lembcke havde hørt om 'scouting' fra anden side, og tog kontakt til Hartvig-Møller. Sammen samlede de alle landets løse spejdere til eet korps - Lembcke organiserede og Hartvig-Møller fungerede som sekretær, dvs. det var ham, der havde kontakten til spejderne rundt i landet.


Efter stiftelsen af Det Danske Spejderkorps (med Hartvig-Møller som korpsets sekretær) blev korpsets love skrevet og vedtaget, men da man færdedes på uopdyrket land, måtte lovene revideres nogle gange. Grundelementerne i lovene kan - ifølge hans første patruljefører [[Ove Holm]] - i stor grad tilskrives Hartvig-Møller.
Efter stiftelsen af Det Danske Spejderkorps (med Hartvig-Møller som korpsets sekretær) blev korpsets love skrevet og vedtaget, men da man færdedes på uopdyrket land, måtte lovene revideres nogle gange. Grundelementerne i lovene kan - ifølge hans første patruljefører [[Ove Holm]] - i stor grad tilskrives Hartvig-Møller.
Linje 23: Linje 30:
[[10. juli]] [[1913]] blev HHM tildelt Sølvulven (den fornemste æresbevisning i korpset) sammen med premierløjtnant Cay Lembcke. Sit arbejde som tropsfører for 1. Hellerup Trop fortsætter han og slipper gradvist arbejdet i korpsets bestyrelse indtil [[spejderstriden]], hvor han genindtræder i bestyrelsen i [[1923]].
[[10. juli]] [[1913]] blev HHM tildelt Sølvulven (den fornemste æresbevisning i korpset) sammen med premierløjtnant Cay Lembcke. Sit arbejde som tropsfører for 1. Hellerup Trop fortsætter han og slipper gradvist arbejdet i korpsets bestyrelse indtil [[spejderstriden]], hvor han genindtræder i bestyrelsen i [[1923]].


I [[1919]] købte HHM [[Fjældstauan]] på Bornholm og oprettede der det første vandrehjem. Han brugte selv alle sine ledige ferier der, og så det som unødvendigt at anskaffe sig noget nærmere København. Det var efterhånden var svært for spejderne at finde pladser til lejrslagning - de flinke landmænd, lodsejere og skovridere, der i spejderbevægelsens første år havde tilladt lejrslagning, var efterhånden noget overrendt, så mange fik afslag. Dette, samt en solid overtalelse fra [[Ove Holm]] og visheden om at 17.000 af det 100.000 kr store overskud fra [[2. verdensjamboree]] kunne udrede korpsets andel og ellers stå som sikkerhed, gjorde at HHM købte [[Storedam]] 1. januar 1928<ref>''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s12</ref>.
Den [[2. verdensjamboree]] tilrettelagdes af Jamboree-rådet, hvor Hans Hartvig-Møller var formand, og [[Ove Holm]], [[Sven V. Knudsen]] og [[Jens Hvass]] udgjorde resten af rådet.
 
I [[1919]] købte HHM [[Fjældstauan]] på Bornholm og oprettede der det første vandrehjem. Han brugte selv alle sine ledige ferier der, og så det som unødvendigt at anskaffe sig noget nærmere København. Det var efterhånden var svært for spejderne at finde pladser til lejrslagning - de flinke landmænd, lodsejere og skovridere, der i spejderbevægelsens første år havde tilladt lejrslagning, var efterhånden noget overrendt, så mange fik afslag. Dette, samt en solid overtalelse fra [[Ove Holm]] og visheden om at 17.000 af det 100.000 kr store overskud fra [[2. verdensjamboree]] kunne udrede korpsets andel og ellers stå som sikkerhed, gjorde at HHM købte [[Storedam]] 1. januar 1928<ref>''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s12</ref>. Tanken med Storedam var til dels en lejrplads for spejdere, til dels et refugium for Hartvig-Møller selv, men også vandrebevægelsen blev betænk med adgang, idet hytten blev tilmeldt [[Herbergsringen]] som ungdomsherberg. Da man fik brug for et fast sted til ledertræning i korpset, stilledes Storedam til rådighed, og efter nærmere aftale byggede korpset [[Gilwellhytten]] på stedet.
 
Kontakten til gamle spejdere lå naturligt for Hartvig-Møller, og da man mange steder havde etableret såkaldte [[tropssamfund]], var tanken ikke fjern at samle alle gamle spejdere. Det blev til etableringen af [[Sct. Georgsgilderne]], og kimen hertil er givetvis de tanker, Hartvig-Møller havde lagt frem. Selv navnet på gilderne tilskrives ham af Ove Holm i bogen ''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' fra 1943.
 
== Efter Gammel Hellerup Gymnasium ==
Idet HHM boede i tagetagen på skolen, blev han nødt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn (Nyhavn 63, 3.sal<ref>https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1952-personregister/264#264/z</ref> i København, og modtog gerne besøg fra de såkaldte 'Gamle Drenge' - tidligere elever. Som han skrev til Mogens Brandt engang: ''Kom bare forbi, gerne ved frokosttid. Om ikke andet så til en øl, dem mangler jeg aldrig'' <small>(frit refereret)</small>. Der var altid Gamle Drenge ved bryggeriet Carlsberg, der betænkte deres gamle rektor.


== Bibliografi ==
== Bibliografi ==
* ''Lommebog for Skoleelever'' i et ukendt åremål. 1910-udgaven indeholst en artikel om ''Den første danske Spejdertrop''<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:2892304a-5bb6-4535-a625-d1494e2a7110</ref>
* ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]]'' - i samarbejde med [[Cay Lembcke]] [[1912]]
* ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]]'' - i samarbejde med [[Cay Lembcke]] [[1912]]
* ''[[Standlejre og Vandrelejre]]'' i samarbejde med Cay Lembcke [[1913]]
* ''[[Standlejre og Vandrelejre]]'' i samarbejde med Cay Lembcke [[1913]]
Linje 33: Linje 48:


== Eftermæle ==
== Eftermæle ==
[[file:GammelHellerupGymnasiumtavle1.jpg|thumb|right|En af to tavler på skolens gavl.]]
* ''Bogen om Hans Hartvig-Møller og hans forunderlige gymnasium 1909-1943'', redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2
* ''Bogen om Hans Hartvig-Møller og hans forunderlige gymnasium 1909-1943'', redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2
* ''Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller'', samlet af ''Gamel Drenges Raad'',  Jespersen og Pios Forlag 1943
* ''Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller'', samlet af ''Gamle Drenges Raad'',  Jespersen og Pios Forlag 1943
* En mindetavle er opsat på gavlen af den bygning, der dengang rummede Gammel Hellerup Gymnasium. Teksten lyder: ''I dette skolehus stiftede rektor H. Hartvig Møller den 20. november 1909 den første spejderpatrulje i Danmark og indførte derved spejdersporten og lejrlivet i danske drenges barndoms- og ungdomsliv. Paa tyveårsdagen indmurede Det Danske Spejderkorps denne tavle på Gammel Hellerup Gymnasium til ære for og som tak til Hans Hartvig Møller.''
* Der er opsat en buste af HHM på Gammel Hellerup Gymnasium på den 'nye' adresse på Svanemøllevej.


== Se også ==
== Se også ==
Linje 40: Linje 58:


== Kilder og eksterne henvisninger ==
== Kilder og eksterne henvisninger ==
{{reflist}}
* ''Dansk Biografisk Leksikon'' 1936
* ''Dansk Biografisk Leksikon'' 1936
* [http://www.ghg.dk/gammel-hellerup-gymnasiums-historie#overlay-context= GHG's historie på deres hjemmeside]
* [http://www.ghg.dk/gammel-hellerup-gymnasiums-historie#overlay-context= GHG's historie på deres hjemmeside]

Versionen fra 27. nov. 2020, 09:04

Hans Hartvig-Møller ca 1910

Hans Hartvig-Møller (9. februar 1873 - 10. april 1953) var rektor på Gammel Hellerup Gymnasium, der var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem ~ 6. - 9. klassetrin) og gymnasium. Han var en meget engageret skoleleder med stor opmærksomhed overfor nye og mere pædagogiske metoder, bl.a. lod han sig meget inspirere af den engelske skolemodel.. Han så eleverne som individer og forstod at engagere dem - han var flink til at uddelegere ansvarsområder til de enkelte elever og gav på denne måde eleverne en følelse af medansvar for skolen og deres egen læring. Han var den første til at indføre elevråd på en skole, og senere gik han videre med at indføre forældreråd. Hans holdning til skolen var at den i høj grad 'tilhørte' eleverne og han opfordrede til at skolen med en række sociale aktiviteter nærmest blev elevernes 'andet hjem'.

Hartvig-Møller var også foregangsmand indenfor skolerejser, både i Danmark fra 1896 og senere, fra 1905, også til udlandet, ligesom han stod fadder til oprettelsen af Dansk Vandrelaug ved at indrette Fjældstauan ved Neksø som vandrerhjem. .

Tidlige liv

HHM blev født i Nordborg, og blev færdig som student i 1890 i Ålborg, hvor hans far på det tidspunkt var apoteker. Han blev cand. theol. i 1896 og cand. mag. i dansk og historie i 1904. Sin lærergerning påbegyndte han på Valby Realskole 1896-98 og Schneekloths Skole 1896-1909. Han blev gift 14. juli 1898 i Lille Lyngby med Karen Sophie Steenstrup. Hun var et år ældre end sin mand, hvorfor denne konsekvent kaldte hende for Gamle. Parret fik to børn; den ældste, Grethe Møller (1899-1918), døde af meningitis eller den spanske syge. Den yngste, Kirsten Hartvig-Møller (1902-1980), blev den første kvindelige elev på Gammel Hellerup Gymnasium (og sandsynligvis den første pigespejder].

Gammel Hellerup Gymnasium

I 1909 overtog han stillingen som bestyrer for Hellerup Gymnasuim. Senere blev han rektor for skolen da denne overgik til at være statsgymnasium i 1919. Allerede det første år han var bestyrer, indførte han elevråd og forældreråd, lod skolen være åben for elevernes aktivitet efter skoletid og tillod forældrene at være der også, ja endda overvære undervisningen, hvis de havde lyst til det. Om skolens motto - Memento Vivere (Husk, du skal leve!) - kan tilskrives ham er uvist. HHM havde en særlig evne til at forstå drengene, og idet han viste dem åben tillid, blev den honoreret med ærlighed fra elevernes side. Til gengæld blev han meget vred og ked af det, hvis det en sjælden gang skete at en elev forsøgte at misbruge hans tillid[1]. HHM gav ikke kun eleverne frie tøjler; lærerne blev ikke påtvunget hans egen undervisningsform, så der var der frit spil til at skabe sin egen. Et andet eksempel på tilliden til eleverne var at hver klasse havde sit lille bibliotek, men når eleverne var igennem det, eller søgte noget andet, var rektors private bibliotek til rådighed med sine tusinder af bøger. Man skulle blot lægge en seddel i en kasse med, hvilken bog man havde taget.[2]

Senere i livet - i 1921 - var han på en længere studietur til en norditaliensk provins, Reggio Emilia, der havde søgt nye pædagogiske veje. Efter hjemkomsten indførte han en individuel arbejdsundervisning som modsætning til den traditionelle danske klasseundervisning, der på det tidspunkt var aldeles fremherskende. Hans Hartvig-Møller var rektor for Gammel Hellerup Gymnasium til sin pension som 70-årig i 1943. Han boede i hele sin embedstid i tagetagen på skolen, og hans hjem var altid åbent for eleverne til en snak eller et par gode råd. Selv i skoletiden var eleverne velkomne til en trøst eller et plaster på et skrammet knæ, idet rektors hustru Karen ligesom sin mand lagde meget af sin tid og energi i skolen og særligt eleverne. Fødselsdage markerede hun med en blomst på elevens pult[3] (I begyndelsen var det et stykke chokolade)[4]. HHM kaldte iøvrigt altid sin kone for Gamle, idet hun var et år ældre end han. Selv gik han senere, blandt eleverne, under navnet Den Runde, idet han fik tillagt sig en noget æbleformet krop.

HHM's pædagogik var på mange punkter bemærkelsesværdig. I flere kilder nævnes et eksempel på konsekvens, når forsinkede elever smed deres cykler ved stakitter og hække i stedet for at bruge tid på at sætte dem i cykelstativer. Her kunne man så se rektor - selv i en høj alder - med et fornøjet smil på læben gå rundt og lukke luften ud af dækkene, for på den måde at uddele en straf uden en egentlig dundertale.[5][6].

En af HHM's kæpheste var skolekomedierne. Han fik lavet en særlig scene, der kunne sættes op i enden af gymnastiksalen, så de mange skuespil kunne spilles. Man sagde at man ikke kunne gøre sig gældende på Gammel Hellerup Gymnasium, hvis man hverken var spejder eller skuespiller[7]. Skolen har da også fostret en del af de senere kendte skuespillere - Palle Huld, Hans Kurt, Mogens Brandt med flere.

Hans datter - Kirsten Hartvig-Møller, senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i Det Danske Pigespejderkorps, i en beskrivelse fra DDS-museets arkiv fremgår det at hun har angivet det som Det Muntre Kompagni.

Spejderbevægelsen

Hans Hartvig-Møller sent i livet

En bekendt af Hartvig-Møller, Dr. phil. Oscar Hansen bad på et tidspunkt om han måtte holde et foredrag en aften på gl. Hellerup Gymnasium for skolens elever. Foredraget hed Scouting, og handlede om spejderbevægelsen, der startede i England året før. Oscar HAnsen havde stiftet bekendtskab med fænomenet på en rejse i England. Hartvig-Møller kendte ikke videre til fænomenet, men sagde god for det, og 19. november 1909 blev dagen for et foredrag, der straks tændte flammen hos nogle af eleverne.

Allerede dagen efter - 20. november - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredje mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var Ove Holm, der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Hartvig-Møller var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske Scouting for Boys og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. I begyndelsen mente rektor at det bare var en grille hos drengene, og at de nok blev hurtigere trætte af den scouting end af de kager og den chokolade, han serverede ved de ugentlige møder på sit kontor. Men han tog fejl - det forholdt sig omvendt - og sammen blev de stedse mere grebet af emnet. Oscar Hansens foredrag havde mestendels omhandlet 'scouting' - altså selve arbejdet og uddannelsen, men næsten ikke noget om selve formålet. Da dette gik op for HHM, der selv betegnede sig som en klodrian til mange af de praktiske ting, følte han sig klar til at drive spejderarbejde på en måde, han forstod sig på.[8]

Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt uniformer, spejderhatte og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med Cay Lembcke som tropsfører. Lembcke havde hørt om 'scouting' fra anden side, og tog kontakt til Hartvig-Møller. Sammen samlede de alle landets løse spejdere til eet korps - Lembcke organiserede og Hartvig-Møller fungerede som sekretær, dvs. det var ham, der havde kontakten til spejderne rundt i landet.

Efter stiftelsen af Det Danske Spejderkorps (med Hartvig-Møller som korpsets sekretær) blev korpsets love skrevet og vedtaget, men da man færdedes på uopdyrket land, måtte lovene revideres nogle gange. Grundelementerne i lovene kan - ifølge hans første patruljefører Ove Holm - i stor grad tilskrives Hartvig-Møller.

10. juli 1913 blev HHM tildelt Sølvulven (den fornemste æresbevisning i korpset) sammen med premierløjtnant Cay Lembcke. Sit arbejde som tropsfører for 1. Hellerup Trop fortsætter han og slipper gradvist arbejdet i korpsets bestyrelse indtil spejderstriden, hvor han genindtræder i bestyrelsen i 1923.

Den 2. verdensjamboree tilrettelagdes af Jamboree-rådet, hvor Hans Hartvig-Møller var formand, og Ove Holm, Sven V. Knudsen og Jens Hvass udgjorde resten af rådet.

I 1919 købte HHM Fjældstauan på Bornholm og oprettede der det første vandrehjem. Han brugte selv alle sine ledige ferier der, og så det som unødvendigt at anskaffe sig noget nærmere København. Det var efterhånden var svært for spejderne at finde pladser til lejrslagning - de flinke landmænd, lodsejere og skovridere, der i spejderbevægelsens første år havde tilladt lejrslagning, var efterhånden noget overrendt, så mange fik afslag. Dette, samt en solid overtalelse fra Ove Holm og visheden om at 17.000 af det 100.000 kr store overskud fra 2. verdensjamboree kunne udrede korpsets andel og ellers stå som sikkerhed, gjorde at HHM købte Storedam 1. januar 1928[9]. Tanken med Storedam var til dels en lejrplads for spejdere, til dels et refugium for Hartvig-Møller selv, men også vandrebevægelsen blev betænk med adgang, idet hytten blev tilmeldt Herbergsringen som ungdomsherberg. Da man fik brug for et fast sted til ledertræning i korpset, stilledes Storedam til rådighed, og efter nærmere aftale byggede korpset Gilwellhytten på stedet.

Kontakten til gamle spejdere lå naturligt for Hartvig-Møller, og da man mange steder havde etableret såkaldte tropssamfund, var tanken ikke fjern at samle alle gamle spejdere. Det blev til etableringen af Sct. Georgsgilderne, og kimen hertil er givetvis de tanker, Hartvig-Møller havde lagt frem. Selv navnet på gilderne tilskrives ham af Ove Holm i bogen Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium fra 1943.

Efter Gammel Hellerup Gymnasium

Idet HHM boede i tagetagen på skolen, blev han nødt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn (Nyhavn 63, 3.sal[10] i København, og modtog gerne besøg fra de såkaldte 'Gamle Drenge' - tidligere elever. Som han skrev til Mogens Brandt engang: Kom bare forbi, gerne ved frokosttid. Om ikke andet så til en øl, dem mangler jeg aldrig (frit refereret). Der var altid Gamle Drenge ved bryggeriet Carlsberg, der betænkte deres gamle rektor.

Bibliografi

  • Lommebog for Skoleelever i et ukendt åremål. 1910-udgaven indeholst en artikel om Den første danske Spejdertrop[11]
  • Spejderliv - i samarbejde med Cay Lembcke 1912
  • Standlejre og Vandrelejre i samarbejde med Cay Lembcke 1913
  • Vandreliv, Friluftsliv, Lejrliv i samarbejde med Cay Lembcke 1920
  • 3 Taler til danske Studenter 1940-1942. 1944.
  • I Ungdommens Julebog, Chr. Erichsens Forlag 1942 er hans afskedstale til årets studenter bragt som sidste tekst, med titlen Ikke ved at tjene Døden, men Livet.

Eftermæle

En af to tavler på skolens gavl.
  • Bogen om Hans Hartvig-Møller og hans forunderlige gymnasium 1909-1943, redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2
  • Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller, samlet af Gamle Drenges Raad, Jespersen og Pios Forlag 1943
  • En mindetavle er opsat på gavlen af den bygning, der dengang rummede Gammel Hellerup Gymnasium. Teksten lyder: I dette skolehus stiftede rektor H. Hartvig Møller den 20. november 1909 den første spejderpatrulje i Danmark og indførte derved spejdersporten og lejrlivet i danske drenges barndoms- og ungdomsliv. Paa tyveårsdagen indmurede Det Danske Spejderkorps denne tavle på Gammel Hellerup Gymnasium til ære for og som tak til Hans Hartvig Møller.
  • Der er opsat en buste af HHM på Gammel Hellerup Gymnasium på den 'nye' adresse på Svanemøllevej.

Se også

Kilder og eksterne henvisninger

  1. De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 128
  2. De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 129
  3. De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 129
  4. Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s. 12
  5. De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 126
  6. Bogen om Hans Hartvig Møller Gamle Drenges Forlag s. 13
  7. Så vidt jeg erindrer af Palle Huld, Fiskers Forlag 1992 ISBN 87-89077-79-2
  8. Upubliceret 'familiekrønike' af barnebarnet Jan Lauritzen, 2009
  9. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s12
  10. https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1952-personregister/264#264/z
  11. http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:2892304a-5bb6-4535-a625-d1494e2a7110