23.035
redigeringer
Hans Hartvig-Møller: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
→Spejderbevægelsen: wiki
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Spejderbevægelsen: Flyttede til Nyhavn) |
Jørgen (diskussion | bidrag) (→Spejderbevægelsen: wiki) |
||
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Hans Hartvig-Møller''' ([[9. februar]] [[1873]] - [[10. april]] [[1953]]) var rektor på ''[[Gammel Hellerup Gymnasium]]'', der var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem ~ 6. - 9. klassetrin) og gymnasium. Han var en meget engageret skoleleder med stor opmærksomhed overfor nye og mere pædagogiske metoder, bl.a. lod han sig meget inspirere af den engelske skolemodel.. Han så eleverne som individer og forstod at engagere dem - han var flink til at uddelegere ansvarsområder til de enkelte elever og gav på denne måde eleverne en følelse af medansvar for skolen og deres egen læring. Han var den første til at indføre elevråd på en skole, og senere gik han videre med at indføre forældreråd. Hans holdning til skolen var at den i høj grad 'tilhørte' eleverne og han opfordrede til at skolen med en række sociale aktiviteter nærmest blev elevernes 'andet hjem'. | '''Hans Hartvig-Møller''' ([[9. februar]] [[1873]] - [[10. april]] [[1953]]) var rektor på ''[[Gammel Hellerup Gymnasium]]'', der var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem ~ 6. - 9. klassetrin) og gymnasium. Han var en meget engageret skoleleder med stor opmærksomhed overfor nye og mere pædagogiske metoder, bl.a. lod han sig meget inspirere af den engelske skolemodel.. Han så eleverne som individer og forstod at engagere dem - han var flink til at uddelegere ansvarsområder til de enkelte elever og gav på denne måde eleverne en følelse af medansvar for skolen og deres egen læring. Han var den første til at indføre elevråd på en skole, og senere gik han videre med at indføre forældreråd. Hans holdning til skolen var at den i høj grad 'tilhørte' eleverne og han opfordrede til at skolen med en række sociale aktiviteter nærmest blev elevernes 'andet hjem'. | ||
Hartvig-Møller var også foregangsmand indenfor skolerejser, både i Danmark fra 1896 og senere, fra 1905, også til udlandet, ligesom han stod fadder til oprettelsen af Dansk Vandrelaug ved at indrette ''[[ | Hartvig-Møller var også foregangsmand indenfor skolerejser, både i Danmark fra 1896 og senere, fra 1905, også til udlandet, ligesom han stod fadder til oprettelsen af Dansk Vandrelaug ved at indrette ''[[Fjældstauan]]'' ved Neksø som vandrerhjem. . | ||
== Tidlige liv == | == Tidlige liv == | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
En af HHM's kæpheste var skolekomedierne. Han fik lavet en særlig scene, der kunne sættes op i enden af gymnastiksalen, så de mange skuespil kunne spilles. Man sagde at man ikke kunne gøre sig gældende på Gammel Hellerup Gymnasium, hvis man hverken var spejder eller skuespiller<ref>''Så vidt jeg erindrer'' af Palle Huld, Fiskers Forlag 1992 ISBN 87-89077-79-2</ref>. Skolen har da også fostret en del af de senere kendte skuespillere - [[Palle Huld]], Hans Kurt, Mogens Brandt med flere. | En af HHM's kæpheste var skolekomedierne. Han fik lavet en særlig scene, der kunne sættes op i enden af gymnastiksalen, så de mange skuespil kunne spilles. Man sagde at man ikke kunne gøre sig gældende på Gammel Hellerup Gymnasium, hvis man hverken var spejder eller skuespiller<ref>''Så vidt jeg erindrer'' af Palle Huld, Fiskers Forlag 1992 ISBN 87-89077-79-2</ref>. Skolen har da også fostret en del af de senere kendte skuespillere - [[Palle Huld]], Hans Kurt, Mogens Brandt med flere. | ||
Hans datter - [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]], senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i [[Det Danske Pigespejderkorps]], | Hans datter - [[Kirsten Lauritzen|Kirsten Hartvig-Møller]], senere gift med sin patruljeleder Knud Lauritzen - regnes for den første pigespejder, da hun nøje fulgte sin fars arbejde med nok landets første spejderpatruljer. Hun ledede senere sin egen pigepatrulje DMK i [[Det Danske Pigespejderkorps]], i en beskrivelse fra DDS-museets arkiv fremgår det at hun har angivet det som ''Det Muntre Kompagni''. | ||
== Spejderbevægelsen == | == Spejderbevægelsen == | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med [[Cay Lembcke]] som tropsfører. Lembcke havde hørt om 'scouting' fra anden side, og tog kontakt til Hartvig-Møller. Sammen samlede de alle landets løse spejdere til eet korps - Lembcke organiserede og Hartvig-Møller fungerede som sekretær, dvs. det var ham, der havde kontakten til spejderne rundt i landet. | Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med [[Cay Lembcke]] som tropsfører. Lembcke havde hørt om 'scouting' fra anden side, og tog kontakt til Hartvig-Møller. Sammen samlede de alle landets løse spejdere til eet korps - Lembcke organiserede og Hartvig-Møller fungerede som sekretær, dvs. det var ham, der havde kontakten til spejderne rundt i landet. | ||
Efter stiftelsen af Det Danske Spejderkorps (med Hartvig-Møller som korpsets sekretær) blev korpsets love skrevet og vedtaget, men da man færdedes på uopdyrket land, måtte lovene revideres nogle gange. Grundelementerne i lovene kan - ifølge hans første patruljefører [[Ove Holm]] - i stor grad tilskrives Hartvig-Møller. | Efter stiftelsen af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] (med Hartvig-Møller som korpsets sekretær) blev korpsets love skrevet og vedtaget, men da man færdedes på uopdyrket land, måtte lovene revideres nogle gange. Grundelementerne i lovene kan - ifølge hans første patruljefører [[Ove Holm]] - i stor grad tilskrives Hartvig-Møller. | ||
[[10. juli]] [[1913]] blev HHM tildelt Sølvulven (den fornemste æresbevisning i korpset) sammen med premierløjtnant Cay Lembcke. Sit arbejde som tropsfører for 1. Hellerup Trop fortsætter han og slipper gradvist arbejdet i korpsets bestyrelse indtil [[spejderstriden]], hvor han genindtræder i bestyrelsen i [[1923]]. | [[10. juli]] [[1913]] blev HHM tildelt Sølvulven (den fornemste æresbevisning i korpset) sammen med premierløjtnant Cay Lembcke. Sit arbejde som tropsfører for 1. Hellerup Trop fortsætter han og slipper gradvist arbejdet i korpsets bestyrelse indtil [[spejderstriden]], hvor han genindtræder i bestyrelsen i [[1923]]. | ||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
== Efter Gammel Hellerup Gymnasium == | == Efter Gammel Hellerup Gymnasium == | ||
Idet HHM boede i tagetagen på skolen, blev han nødt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn i København, og modtog gerne besøg fra de såkaldte 'Gamle Drenge' - tidligere elever. Som han skrev til Mogens Brandt engang: ''Kom bare forbi, gerne ved frokosttid. Om ikke andet så til en øl, dem mangler jeg aldrig'' <small>(frit refereret)</small>. Der var altid Gamle Drenge ved bryggeriet Carlsberg, der betænkte deres gamle rektor. | Idet HHM boede i tagetagen på skolen, blev han nødt til at flytte da han blev pensioneret i 1946. Han og 'Gamle' fik en lejlighed i Nyhavn (Nyhavn 63, 3.sal<ref>https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1952-personregister/264#264/z</ref> i København, og modtog gerne besøg fra de såkaldte 'Gamle Drenge' - tidligere elever. Som han skrev til Mogens Brandt engang: ''Kom bare forbi, gerne ved frokosttid. Om ikke andet så til en øl, dem mangler jeg aldrig'' <small>(frit refereret)</small>. Der var altid Gamle Drenge ved bryggeriet Carlsberg, der betænkte deres gamle rektor. | ||
== Bibliografi == | == Bibliografi == | ||
* ''Lommebog for Skoleelever'' i et ukendt åremål. 1910-udgaven indeholst en artikel om ''Den første danske Spejdertrop''<ref>http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:2892304a-5bb6-4535-a625-d1494e2a7110</ref> | |||
* ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]]'' - i samarbejde med [[Cay Lembcke]] [[1912]] | * ''[[Spejderliv (1912)|Spejderliv]]'' - i samarbejde med [[Cay Lembcke]] [[1912]] | ||
* ''[[Standlejre og Vandrelejre]]'' i samarbejde med Cay Lembcke [[1913]] | * ''[[Standlejre og Vandrelejre]]'' i samarbejde med Cay Lembcke [[1913]] | ||