Hans Hartvig-Møller: Forskelle mellem versioner

Linje 24:

Allerede dagen efter - [[20. november]] - dannedes den første spejderpatrulje af 9 drenge fra tredje mellem (8. klasse) - ifølge rektor den mest urolige klasse på skolen. En af drengene var [[Ove Holm]], der blev den første patruljefører. Drengene plagede rektor om at hjælpe dem i gang med at blive spejdere. Hartvig-Møller var på lige så bar bund som drengene, så de fik ved fælles anstrengelser læst den engelske ''[[Scouting for Boys]]'' og lært deres første spejderfærdigheder ved deres ugentlige møder i rektors kontor. I begyndelsen mente rektor at det bare var en grille hos drengene, og at de nok blev hurtigere trætte af den ''scouting'' end af de kager, han serverede ved de ugentlige møder på sit kontor. Men han tog fejl og sammen blev de stedse mere grebet af emnet.

Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med [[Cay Lembcke]] som tropsfører.

Da de var nået til teltslagning og havde fået syet sig et telt, brugte de fire-tommers søm som pløkke og rejste teltet på kontoret. De fik bestilt [[uniform]]er, [[spejderhat]]te og andet grej hjem fra England, og var efterhånden kommet godt i gang. Der kom flere til, og den første patrulje blev til flere, med medlemmerne fra den første patrulje som patruljeførere og Hartvig-Møller som tropsfører. Flere spejdere kom til, og 2. Hellerup Trop dannedes med [[Cay Lembcke]] som tropsfører. Lembcke havde hørt om 'scouting' fra anden side, og tog kontakt til Hartvig-Møller. Sammen samlede de alle landets løse spejdere til eet korps - Lembcke organiserede og Hartvig-Møller fungerede som sekretær, dvs. det var ham, der havde kontakten til spejderne rundt i landet.

Efter stiftelsen af Det Danske Spejderkorps (med Hartvig-Møller som korpsets sekretær) blev korpsets love skrevet og vedtaget, men da man færdedes på uopdyrket land, måtte lovene revideres nogle gange. Grundelementerne i lovene kan - ifølge hans første patruljefører [[Ove Holm]] - i stor grad tilskrives Hartvig-Møller.

Linje 30:

[[10. juli]] [[1913]] blev HHM tildelt Sølvulven (den fornemste æresbevisning i korpset) sammen med premierløjtnant Cay Lembcke. Sit arbejde som tropsfører for 1. Hellerup Trop fortsætter han og slipper gradvist arbejdet i korpsets bestyrelse indtil [[spejderstriden]], hvor han genindtræder i bestyrelsen i [[1923]].

I [[1919]] købte HHM [[Fjældstauan]] på Bornholm og oprettede der det første vandrehjem. Han brugte selv alle sine ledige ferier der, og så det som unødvendigt at anskaffe sig noget nærmere København. Det var efterhånden var svært for spejderne at finde pladser til lejrslagning - de flinke landmænd, lodsejere og skovridere, der i spejderbevægelsens første år havde tilladt lejrslagning, var efterhånden noget overrendt, så mange fik afslag. Dette, samt en solid overtalelse fra [[Ove Holm]] og visheden om at 17.000 af det 100.000 kr store overskud fra [[2. verdensjamboree]] kunne udrede korpsets andel og ellers stå som sikkerhed, gjorde at HHM købte [[Storedam]] 1. januar 1928<ref>''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s12</ref>.

Den [[2. verdensjamboree]] tilrettelagdes af Jamboree-rådet, hvor Hans Hartvig-Møller var formand, og [[Ove Holm]], [[Sven V. Knudsen]] og [[Jens Hvass]] udgjorde resten af rådet.

I [[1919]] købte HHM [[Fjældstauan]] på Bornholm og oprettede der det første vandrehjem. Han brugte selv alle sine ledige ferier der, og så det som unødvendigt at anskaffe sig noget nærmere København. Det var efterhånden var svært for spejderne at finde pladser til lejrslagning - de flinke landmænd, lodsejere og skovridere, der i spejderbevægelsens første år havde tilladt lejrslagning, var efterhånden noget overrendt, så mange fik afslag. Dette, samt en solid overtalelse fra [[Ove Holm]] og visheden om at 17.000 af det 100.000 kr store overskud fra [[2. verdensjamboree]] kunne udrede korpsets andel og ellers stå som sikkerhed, gjorde at HHM købte [[Storedam]] 1. januar 1928<ref>''Gilwellhytten gennem 25 år'' af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s12</ref>. Tanken med Storedam var til dels en lejrplads for spejdere, til dels et refugium for Hartvig-Møller selv, men også vandrebevægelsen blev betænk med adgang, idet hytten blev tilmeldt [[Herbergsringen]] som ungdomsherberg. Da man fik brug for et fast sted til ledertræning i korpset, stilledes Storedam til rådighed, og efter nærmere aftale byggede korpset [[Gilwellhytten]] på stedet.

Kontakten til gamle spejdere lå naturligt for Hartvig-Møller, og da man mange steder havde etableret såkaldte [[tropssamfund]], var tanken ikke fjern at samle alle gamle spejdere. Det blev til etableringen af [[Sct. Georgsgilderne]], og kimen hertil er givetvis de tanker, Hartvig-Møller havde lagt frem. Selv navnet på gilderne tilskrives ham af Ove Holm i bogen ''Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium'' fra 1943.

== Bibliografi ==

Hans Hartvig-Møller: Forskelle mellem versioner

Navigationsmenu

Søg