Helge Bennike: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(oprettet fra noter og Wikipedia)
 
(subst:)
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
'''Helge Bennike''' ([[11. januar]] [[1886]] -  [[8. februar]] [[1964]]) var en officer i hæren, der var [[spejderchef]] i [[Dansk Spejderforbund]] i hele forbundets levetid [[1922]] - [[1924]]. Forbundet oprettedes som et udbryderkorps af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] som resultat af [[Spejderstriden]], hvor ca halvdelen af korpset melde sig ud og dannede Dansk Spejderforbund på grund af utilfredshed med korpsets linje i almindelighed og spejderchefen [[Cay Lembcke]] i særdeleshed.
'''Helge Bennike''' ([[11. januar]] [[1886]] -  [[8. februar]] [[1964]]) var en officer i hæren, der var [[spejderchef]] i [[Dansk Spejderforbund]] i hele forbundets levetid [[1922]] - [[1924]]. Forbundet oprettedes som et udbryderkorps af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|Det Danske Spejderkorps]] som resultat af [[Spejderstriden]], hvor ca halvdelen af korpset melde sig ud og dannede Dansk Spejderforbund på grund af utilfredshed med korpsets linje i almindelighed og spejderchefen [[Cay Lembcke]] i særdeleshed.


På spejderforbundets tid var Bennike kaptajn i hæren. Han fortsatte sin karriere, og ved [[Besættelsen]] i [[1940]] var han oberst og chef for 4. regiment i [[Roskilde]]. Umiddelbart efter den tyske besættelse af landet fik han - på trods af kongens og regeringens ordrer om overgivelse og nedlæggelse af våben -  hele regimentet ført til [[Helsingør]] og sat på færgen til [[Sverige]]. Han vendte tilbage hen på sommeren samme år. I [[1942]] fik han smuglet våben til omkring 600 mand fra kasernen i Roskilde til hemmelige depoter, hvor modstandsbevægelsen kunne gøre brug af dem. Efter tyskerne havde afvæbnet og opløst det danske militær 29. august [[1943]], flygtede han til Sverige 17. september og indgik i Den Danske Brigade dér.
Helge Bennikes søn Erik var selv aktiv i spejderbevægelsen og var nået løjtnantsgraden under besættelsen. Han hjalp med til at overlevere en del af de våben, hans far havde været med til at skjule, til modstandsbevægelsen. Han faldt under ildkamp 18. april 1945<ref>http://modstand.natmus.dk/PersonBiografi.aspx?7548</ref>
== Kilder og eksterne henvisninger ==
== Kilder og eksterne henvisninger ==
{{reflist}}
* [http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/B.htm#BENNIKE%20Helge%20oberst, Kraks Blå Bog 1957]
* [http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/B.htm#BENNIKE%20Helge%20oberst, Kraks Blå Bog 1957]
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Helge_Bennike Helge_Bennike på dansk Wikipedia]
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Helge_Bennike Helge_Bennike på dansk Wikipedia]




[[Kategori:Spejdere fra Danmark]]
[[Kategori:Spejdere fra Danmark|Bennike, Helge]]

Versionen fra 6. sep. 2017, 17:25

Helge Bennike (11. januar 1886 - 8. februar 1964) var en officer i hæren, der var spejderchef i Dansk Spejderforbund i hele forbundets levetid 1922 - 1924. Forbundet oprettedes som et udbryderkorps af Det Danske Spejderkorps som resultat af Spejderstriden, hvor ca halvdelen af korpset melde sig ud og dannede Dansk Spejderforbund på grund af utilfredshed med korpsets linje i almindelighed og spejderchefen Cay Lembcke i særdeleshed.

På spejderforbundets tid var Bennike kaptajn i hæren. Han fortsatte sin karriere, og ved Besættelsen i 1940 var han oberst og chef for 4. regiment i Roskilde. Umiddelbart efter den tyske besættelse af landet fik han - på trods af kongens og regeringens ordrer om overgivelse og nedlæggelse af våben - hele regimentet ført til Helsingør og sat på færgen til Sverige. Han vendte tilbage hen på sommeren samme år. I 1942 fik han smuglet våben til omkring 600 mand fra kasernen i Roskilde til hemmelige depoter, hvor modstandsbevægelsen kunne gøre brug af dem. Efter tyskerne havde afvæbnet og opløst det danske militær 29. august 1943, flygtede han til Sverige 17. september og indgik i Den Danske Brigade dér.

Helge Bennikes søn Erik var selv aktiv i spejderbevægelsen og var nået løjtnantsgraden under besættelsen. Han hjalp med til at overlevere en del af de våben, hans far havde været med til at skjule, til modstandsbevægelsen. Han faldt under ildkamp 18. april 1945[1]

Kilder og eksterne henvisninger