Hjælp:Almindelige begynderfejl

Fra SpejderWiki
Version fra 12. dec. 2015, 23:54 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) ('oversat et par afsnit mere - skal lige lappe på en knobfejl....)
Spring til navigation Spring til søgning

Nyankomne er meget velkomne her – det livgivende element til projektet. Vi vil gerne have, at du føler dig velkommen til at skrive og redigere artikler her. Vi vil gerne have dig til at blive god til at opdatere sider. Vi plejer at tænke på dette som et fællesskab af lige folk, som arbejder sammen, uanset om du er ny, eller du var her fra begyndelsen. Vi har ikke mange nedskrevne regler her, udover at SpejderWiki er en spejder-encyklopædi skrevet fra et neutralt synspunkt. Det følgende er kun et forsøg på at give nogle behjælpelige råd, som vil gøre din tid her til en bedre oplevelse.

Der er et antal af begynderfejl, som nye skribenter nogle gange begår. Vi har lavet en liste, så du kan undgå disse. Så her er de vigtigste ting at undgå, når du arbejder med SpejderWiki:

  1. Bekymre sig for meget om at lave uorden i tingene. Det vil du nok komme til i det små. Det gør alle til en vis grad. Det er derfor, vi konstant rydder op efter hinanden. Og alt bliver fint igen. Så hold dig ikke tilbage! Vær dristig når du opdaterer sider!
  1. Bruge for mange store bogstaver i titler. Det er ikke nødvendigt at have stort "d" og "h" i "dobbelt halvstik". Linket skal se ud på følgende måde: dobbelt halvstik. Ellers begynder vi bare at skrive alt, som er et link, med stort, hvilket vil se underligt ud.
  2. Oprette dubletter Foretag en søgning før du laver en ny artikel – du finder måske ud af, at den allerede findes (og du kan selvfølgelig skrive videre på den du finder!). Tænk på at de fleste artikler har titler i ental, f.eks. "rafte", ikke "rafter". Dog kan der indgå flertal hvis det er noget, der i daglig tale altid er i flertal (lillebrorlodder) eller er en form for opremsning (bøger om DDS)
  3. Dømme og forsøge at forandre SpejderWiki før du forstår den. Du må indse, at SpejderWiki er under udvikling, og at en masse intelligente folk arbejder på den, har en holdning til den og har tænkt en masse over den. Nogle folk kommer her og forstår ikke, hvordan og hvorfor SpejderWiki virker, og begynder at arbejde for mere kontrol, eller de bedømmer projektet på nye, ufærdige og på andre måder utilstrækkelige artikler. Generelt kan man sige, at hvis du falder til her så prøv at tolerere en (midlertidig) ufærdighed. Tænk på at vi alle sammen arbejder på dette i fællesskab, og at tingene bliver bedre og bedre. Se SpejderWiki og ofte stillede spørgsmål for mere generel information om projektet. Generelt fungerer det ligesom Wikipedia, blot med afsæt i spejderuniverset.
  4. Ejerfornemmelse over artikler. Det er helt normalt, at man følger med i hvordan de artikler, man har skrevet udvikler sig, men det er vigtigt at huske, at du ikke bestemmer, hvordan de skal udvikle sig i fremtiden. Når en artikel er skrevet og lagt på SpejderWiki, udvikler den sig uden for din kontrol. Det kan være svært at lægge ejerfornemmelsen på hylden, når man har arbejdet hårdt med en artikel, men hvis du ikke gør det, bliver du aldrig gode venner med SpejderWiki.
  5. Blive sur hvis andre påpeger fejl eller problemer. Som begynder kan man ikke undgå at lave fejl eller overse noget. Det har vi allesammen prøvet. Så der er ingen grund til at blive fornærmet eller tage det personligt, hvis andre påpeger noget overfor dig. De forsøger faktisk bare at hjælpe dig til at blive bedre, så vi sammen kan få endnu bedre artikler til gavn for læserne. De læsere der nemlig vel at mærke ikke kan se om du er begynder eller erfaren men bedømmer ud fra hvad de ser.

Denne liste er begrænset til de mest almindelige og vigtigste SpejderWiki-begynderfejl. For andre råd, se politik og retningslinjer for deltagere.