Houens Odde Spejdercenter: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Spejderwikificerer)
(navbox)
(13 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Spejdercenter
|centernavn = Houens Odde Spejdercenter
|billede = Houensodde.png
|billedbredde = 200px
|billedtekst =
|by =Kolding
|ejergrund =KFUM-Spejderne
|ejercenter =
|korpstilknyt1 =KFUM-Spejderne
|korpstilknyt2 =
|korpstilknyt3 =
|adresse= Houens Odde 14-20
|postby =6000 Kolding
|start =
|areal =
|url =https://houensodde.dk/
|koord =
|centerarbejdernavn =Houmænd
|tørklæde =
}}
'''Houens Odde Spejdercenter''' er et [[spejdercenter]] ejet af [[KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-spejderne]] beliggende i [[Kolding]]. KFUM-spejderne fik i [[1947]] tilbuddet om at købe Houens Odde Spejdercenter og gennemførte aftalen [[1948|året efter]]. Der er 70 hektar med bøgeskov og 20 hektar åbent land. På Houens Odde er der, foruden 15 lejrpladser rundt omkring på Odden i forskellige størrelser, flere forskellige [[hytte]]r og faciliteter:
'''Houens Odde Spejdercenter''' er et [[spejdercenter]] ejet af [[KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-spejderne]] beliggende i [[Kolding]]. KFUM-spejderne fik i [[1947]] tilbuddet om at købe Houens Odde Spejdercenter og gennemførte aftalen [[1948|året efter]]. Der er 70 hektar med bøgeskov og 20 hektar åbent land. På Houens Odde er der, foruden 15 lejrpladser rundt omkring på Odden i forskellige størrelser, flere forskellige [[hytte]]r og faciliteter:
* Gilwellhytterne
* Gilwellhytterne
Linje 17: Linje 38:
Efter hver arrangement er der en samtale med lejrlederen og den potentielle houmand. Hvis det viser sig at personen er egnet får den nye houmand en opfordring.
Efter hver arrangement er der en samtale med lejrlederen og den potentielle houmand. Hvis det viser sig at personen er egnet får den nye houmand en opfordring.


== Eksterne henvisninger ==
== Historie ==
Arealet, hvor kursus- og spejdercentret Houens Odde ligger, er tilkøbt af flere omgange. Oprindeligt blev selve Houens Odde på 45 [[tønder land]] tilbudt spejderne i Kolding i 1947 af ejeren, gårdejer Sommer Daugaard, der ønskede at sælge. Formålet skulle være den weekendhytte, som forældrerådet for KFUM-Spejderne i Kolding søgte en grund til. Man kunne ikke få flertal i Kolding KFUM til købet, så man henvendte sig til korpsets hovedbestyrelse om at korpset kunne købe området til ledertræningscenter. Det blev vel modtaget, og det aftaltes at korpset bidrog med en beløb, men at Kolding købte området. Det økonomiske grundlag var slet ikke i orden for handlen, men inden første rate skulle betales, havde korpset holdt et lotteri, og Koldingspejderne havde tjent penge på en stor spejderudstilling i maj 1948. Overtagelsen fandt sted i 1948, og allerede samme år blev korpsets 7. landspatruljekonkurrence - ''Kampen om Æren'' - afholdt på området. Snart blev der også afholdt [[Rolandkursus|Rolandkurser]] på området.
 
Da området mestendels bestod af skov, kunne man forholdvis nemt (og bestemt billigt) skaffe rafter og brænde til korplejren i [[Fredericia]] i 1950, og da lejren var ovre, kom lejligheden til en egentlig indvielse af området. Dette skulle helst ske på korpsets fødselsdag [[28. september]], men det var på en torsdag, så søndag den [[24. september]] blev Houens Odde indviet. De to totempæle, fremstillet af tømmer fra Odden og brugt på korpslejren, blev sat som en slags portal til området, og korpslejrens høje flagstang blev rejst på det, der siden er blevet kaldt 'Granes Høj'. Her plantede [[Jens Grane]] en eg, og selv om den havde svært ved at slå rod de følgende år, står der en eg, [[Jens Granes Eg]] den dag i dag.
 
Det var ikke nok med en grund - der skulle også bygninger til. Det var ikke nemt med Fredningsnævnet, men tilladelsen kom i hus, bare man byggede så det ikke kunne ses, og man ikke pillede ved skoven.
De første bygninger var [[Gilwellhytten]] og to udhuse: Et materialehus og en cykelstald. Arkitekt på foretagendet var Emil Reinholdt Jensen. Men for at begynde et sted, blev den første bygning (''Kimen'') på Odden et redskabsskur. I vinteren 1952/1953 gik byggeriet for alvor i gang, og man var så heldigt stillet at man kunne fælde en stor del af tømmeret på stedet. Økonomien var slet ike i orden til et så stort byggeri, men da man havde tilsagn fra tipsmidlerne om 45.000 ud af de 80.000, byggeriet ville koste, og en fond, oprettet til formålet, skulle skaffe yderligere kapital.
 
Efter at grunden var blevet gravet ud og kælder støbt, skulle soklen sættes. Man havde fået den ide at hver af de ca. 300 spejdergrupper i korpset skulle bidrage med en sten til soklen, og snart strømmede der sten til, til stor fortrydelse for personalet på Eltang jernbanestation, der modtog stenene som stykgods. En stor del af stenene var forsynet med inskription. Grundstenen blev lagt 14. maj 1953, og selve hytten blev indviet så tæt på korpsets fødselsdag som muligt: Søndag d. [[27. september]] [[1953]]. Alt dette kunne lade sig gøre fordi man fik et pænt antal håndværkere på byggeriet samtidig med at der var mange frivillige hænder at trække på samtidig. Hver lejr, der var på området fik nogle timers gavntjeneste med enten byggeri eller arbejde på grunden.
 
Skønt indviet i september, stod hytten først rigtig klar i november, og budgettet var overskredet ganske betydeligt. Formålet med stedet var primært ledertræning, men man overvejede også at leje ud til troppe og skoler. Men i hvert tilfælde skulle ledertræningen i gang, og i erkendelsen af at den stor del af korpsets ledere var landmænd, der nok kunne tage en uge fri om vinteren, indbød man til vinterlejr samme vinter til 25 ledere. Og vinterlejr blev det - med overnatning i snehuler og teltslagning ude på isen. Fra den lejr stammer øgenavnet på en af hytterne; ''Sibirien'', idet den var ganske uisoleret.
 
Senere i 1954 kom sommerkurserne - og der var fuldt belagt. Ofte kørte to eller tre kurser samtidig, og man holdt såkaldte ''[[Brownsea-lejre]]'' med mange troppe. I Dette år kom der mange anvendelige gaver til Odden fra spejdergrupperne, blandt andet en robåd fra Nakskov Gruppe og Vestlollands Division.
 
Økonomien var skidt; Man havde rejst 85.000 kr til byggeriet, og i november 1953 havde der været udgifter for 177.000. Problemet løstes for en stund med lån fra korpset, og et kreditforeningslån. Indtægterne fra det første års arrangementer hjalp også noget, så der blev råd til at få indlagt telefon, og der kom en aftale i stand ved vejsyn, så den dyre vedligeholdelse af vejen blev delt mellem spejderne og lodsejerne 2:3.
 
Houens Odde-udvalget stod for alle aktiviteterne, og det var fra starten Aage Larsen (korpsets førertræningsleder), Elis Hansen og Jørgen Bay Kristensen, hhv 1. og 2. sekretærer i korpset.
 
Hyttebyggeriet var ikke færdigt; Tropfører Hans Hansen fra Næstelsø var tilsyn hele den første sommer, o udover at efterlade en mængde træskærerarbejder i Gilwellhytten, byggede han sammen med 'Bay' en lille hytte - ''Prikken'', der skulle sætte punktum for byggeriet. Helt slut var det ikke - da det var Kolding-spejderne, der havde bragt købet i stad og leveret en del arbejdskraft, fik de tildelt et område på grunden, de kunne leje, og hvor de kunne bygge en hytte til dem selv. Denne hytte, Koldinghytten, byggede de i 1955. Lejen af området androg 10 kr årligt, svarende til knap to timelønninger.
 
Efter vinterkurset i 1954 kom tropførerkursus for de 17-21-årige i påsken, divisionschefstævne på Store Bededag, Landspatruljeturneringen i pinsen (''Togtet til Vinland''), asmt ledertræningskurser det meste af sommeren. Der var indrettet 15 lejrpladser på området, så kurser kunne køre samtidig.
 
Der var ingen problemer med at afvikle ulve- og spejderGilwell, men rovergilwell kneb det noget med. Man mente at det kunne hjælpe, hvis roverne havde deres eget sted på Odden, så Hovedbestyrelsen blev overtalt til at købe yderligere fem tønder land - Roverknuden  - så roverne kunne bygge deres eget. Det blev godtaget, og herfra blev der kørt rovergilwell fra 1962. Roverhytten blev indviet i juni 1969.
 
Nu havde roverne deres eget, ulvene holdt til på loftet i Gilwellhytten og spejderne i Gilwellstuen nedenunder. Men de nyoprettede seniorer havde ikke et sted. Man vedtog begrebet på landsmødet i 1953, og denne gren skulle danne overgangen mellem spejdere og rovere. Man skelede til [[DDS( )|DDS]], der havde [[skovmand]]sarbejdet for de 15-årige. Man byggede derfor en lappekåte, der skulle være seniorernes, men det slog aldrig an og den forfaldt hurtigt. Inden udgangen af 1960'erne var alle spor af den væk.
 
I 1972 påbegyndtes en tiltrængt renovering af husene på Houens Odde; Gilwellhytten blev isoleret, Sibirien og brændehuset blev ombygget til sovehus og spisehus, og der blev ført el og vand frem til hytterne. Vejen blev lavet, og der blev kloakeret. Pengene til ombygningen - 1,4 millioner - kom ind ved salg af [[Mosehuset]] og [[Granes Hus]]. Den 7. september 1975 kunne det hele genindvies.
 
Den hytte, Koldingspejderne havde bygget til sig selv, brændte 3. juledag 1971, og forsikringssummen blev anvendt til at istandsætte Skovridergården i Sdr. Stenderup, som Koldingspejderne hellere ville bruge, skønt de gerne brugte Houens Odde til lejrture.
 
I 1972 fandt den nyudnævnte korpssekretær Kjeld Søllested sammen med Niels Trolle Jensen på at der også skulle være et aktivitetscenter på Houens Odde, så det blev et kombineret korpscenter med lederuddannelse og et sted med glade spejdere i telt. De daværende tilskudsmuligeder muliggjorde et selvejende aktivitetscenter med et tilskud fra Korpset på 100.000 kr. Der skulle være byggelejr i påsken 1974, og der blev bygget 33 bygningsmoduler, sat sammen i større enheder. Byggestedet var der, hvor Koldinghytten havde ligget. Man havde 150 mulige deltagere til lejren, men tilladelserne kom ikke i hus til tiden, så man fik et tilsagn fra Overfredningsnævnet under hånden, så man kunne gå i gang. Det blev der efterfølgende en smule ballade over.
 
17 moduler var færdige i 1974, og henover vinteren havde man samlet en kreds af 60 interesserede [[centermedabejdere]] M/K, som man kaldte Houmænd allesammen. Allerede i 1975 begyndte aktivitetscentret at fungere under lejre. I 1976 var der [[korpslejr]] ved [[Assenbæk]] og Letbæk møller, og aktivitetscentret havde bygget fem moduler i samlesæt, som blev brugt på korpslejren til lejrledelsen.
 
Ændrede tilskudsmuligheder gjorde at aktivitetscentret kom ind under korpset igen i 1977, ledet af et udvalg - HOCU - bestående af tre personer udpeget af korpset (Hovedbestyrelsen), to af houmændene og en kasserer, der blev indsuppleret.
 
Brugen af Houens Odde blev mere og mere intensiv, og der blev i 1978-79 stillet spørgsmålstegn fra myndighedernes side om det kunne ske uden at skade de særlige naturværdier på området. Man søgte så at udvide området for at fordele belastningen, og det stykke land, hvor Skovhytten ligger, blev tilkøbt. Dermed blev der mulighed for at udbygge Gilwellhytten i 1980-81, og i årene derefter at bygge et sovehus i forbindelse dermed; Spejderlængen og Skovlængen.
 
I 1984 blev Skovhytten revet ned og genopbygget som inspektørbolig til Marie og Alfred Krath. I forbindelse med korpsets jubilæum i 1985 købtes Kidholmene - to små øer ude i Kolding Fjord. De må kun benyttes af mindre grupper, og ikke i yngletiden.
 
Ligeledes i 1985 brændte Ideværkstedet på A-centret efter en kortslutning, og det blev genopbygget, denne gang med kælder.
 
I 1989 blev Steensgården købt, og en ny institution på Houens Odde var en realitet. Det var noget nyt med decideret åbne arealer på Odden, og der kom mange ideer til anvendelsen. Resultatet er blevet et internationalt spejdercenter i form af et natur- og fritidscenter. I de første år havde man en spejderbutik, men udover de store arrangementer kunne det ikke løbe rundt, så den lukkede da centrallageret i Taulov blev oprettet.
 
Da WOSM ville etablere [[European Scout Centre Network]] i 1991, meldte Houens Odde sig via [[Danish Scout Council]], men det krævede bedre toiletfaciliteter, hvilket medførte opførelsen af fire toilethuse rundt om på grunden.
 
 
Efter korpslejren i Randers år 2000 var der en middelalderstavkirke til overs. Denne blev flyttet til Odden, og står nu ved Steensgården.
 
 
Ved 100-års Jubilæet fik Den Grønne Gruppe Kimen ombygget til andagtsrum.
 
== Aktivitetscentre ==
I 1967 nedsatte HB en arbejdsgruppe - ''Fremtidsudvalget'', der barslede med ideer til friluftsfaciliteter i 1969:
* På Gruppeplan: Gruppecentre, lejrhytte, spejderstadion.
* På divisionsplan: Divisionens Spejderstadion.
* På distriktsplan: Distriktets aktivitetscenter og uddannelsescenter.
 
 
<!--
HERUNDER KOPIERET MATERIALE; DER SKAL OMSKRIVES
=== Gilwellhytten ===
 
I 1952 blev den første af Gilwellhytterne, Kimen, bygget! Frivilligt arbejdskraft bygge i 1953 Gilwellhytten og to staklader med sovepladser på loftet. Stueetagerne blev brugt til materialeopbevaring. Fundamentet til Gilwellhytten er 300 sten; en fra hver af korpsets grupper. Hyttens tømmer er ædelgraner, som voksede på stedet. Der var indvielse den 27. september 1953. Stakladerne blev senere til spisehuset og Nordhuset. Moderniseringen af Gilwellhytten, med bl.a. indlagt vand og el, samt ombygningen af stakladerne til sove- og spisehus, blev færdig i 1975. I 1981 blev vinkelen på spisehuset bygget, samt terrassen på Gilwellhytten indlemmet i hytten. Spejder- og Skovlængen blev bygget i 1983, hvorved det var fuldt udbygget som kursus- og uddannelsescenter.Første salen i Gilwellhytten blev renoveret i foråret 1991. Det meste af altanen blev indlemmet til mødelokale – som i dag også indeholder et lille museum. Efteråret 1992 blev Nordhuset renoveret, således at det fremover kan fungere som en selvstændig enhed med sove-, køkken- og mødefaciliteter for mindre grupper.
 
=== Aktivitetscentret ===
 
3. juledag 1971 brændte Koldinghytten ned til grunden. I 1972 blev ideen fostret om et aktivitetscenter på det sted, hvor Koldinghytten havde været placeret. Hovedbestyrelsens godkendelse af projektet forelå i december 1973. Den første bygningslejr på Aktivitetscentret blev afviklet i påsken 1974 med 150 deltagere. Der blev bygget 17 moduler samt toilethusene ude i skoven. De første huse var bådehuse (i dag Mosehuset), sovehuset, toilethusene og værkstedgården. Provianten blev bygget i 1975, hvor også den første rigtige lejr blev afviklet. Påsken 1976 var lejren, hvor det første Idéværksted, samt Tutten blev bygget. Tutten blev bygget som samlesæt, og var først opsat på Møllelejren (korpslejren 1976) for derefter at blive flyttet tilbage til Odden. I 1980 blev Mosehuset ombygget med hems og familiehuset færdiggjort. 27. februar 1986 brændte Idéværkstedet ned til grunden. Allerede i sommeren 1986 forelå den nye byggetilladelse, og genopbygningen begyndte i sensommeren. Det nye Idéværksted blev taget i brug den efterfølgende sommer og officielt indviet den 3. oktober 1987. I 1994 blev toilet- og badehuset moderniseret.Tutten blev ombygget i 1998 og der blev plads til 20 ekstra sovepladser.
 
=== Stensgaarden ===
 
I efteråret 1988 skrev korpset betinget slutseddel på købet af Stensgaarden med tilhørende jorder. I marts 1989 kom tilladelsen til at bruge området til større aktiviteter, hvorefter købet blev en realitet.. Herved kom det samlede areal omkring Odden op på mere end 80 hektar. I efteråret 1990 blev store del af de nye jorder plantet til med træer, så området i fremtiden fremstå som en skiften mellem skov og åbne arealer. I maj 1990 vedtog korpset at Stensgaarden skulle udvikles til et grønt internationalt center med hovedvægten på natur- og miljøaktiviteter. Stensgaardsudvalget – det første i rækken af flere, blev nedsat for at arbejde med de fremtidige planer for området. I februar 1994 blev administration, udlejning m.v. samlet og centrets administration flyttede ind i stuehuset på Stensgaarden. I sommeren 1995 stod så det nye Natur- og Friluftscenter Stensgaarden færdig. I efteråret 2002 blev administrationen i Stuehuset udvidet – og der kom til at mangle beboelse til stedets volontører. 1. salen af en del af laden blev derfor indrettet som lejlighed til 6 beboere. Samtidig blev der i underetagen plads til et nyt moderne undervisningslokale. Stensgaarden er et multicenter med arbejdslokaler, overnatningsfaciliteter, undervisningslokaler, køkken og opholdsfaciliteter.
 
=== Roverknuden ===
 
I 1964 startede frivillige spejdere bygningen af Roverknuden. Arbejdet skred dog så langsomt frem, at det i 1966 blev bestemt, at det skulle færdiggøres af professionelle håndværkere. Ved de første 5-6 skift er det umuligt at stikken kniv ind imellem bjælkerne, hvilket man ikke kan sige om resten!
 
=== Kidholmene ===
 
Kidholmene, de to små øer i Kolding Fjord, blev købt i 1986 efter lang tids tovtrækkeri med frednings- og miljømyndigheder. På grund af fuglelivet (fjordterne-koloni m. fl.) er øerne underlagt strenge restriktioner m.h.t. brug. Således må de ikke benyttes til aktiviteter af nogen art i perioden 1. april til 15. juli. Skarven, der er totalfredet, har i dag desværre slået sig ned på stort set hele Lille-Kidholmene.
 
-->
 
== Kilder og eksterne henvisninger ==
* [http://www.houensodde.dk/ Houens Odde Spejdercenters hjemmeside.]
* [http://www.houensodde.dk/ Houens Odde Spejdercenters hjemmeside.]
* ''Eventyret om Houens Odde'' af Robert Madsen og Allan Bäck. Udgivet af KFUM-Spejderne ISBN:87-7041-445-9
{{Navboks Spejdercenter}}


[[Kategori:Spejdercentre i Danmark]]
[[Kategori:Spejdercentre i Danmark]]
[[Kategori:KFUM-Spejderne]]
[[Kategori:KFUM-Spejderne]]


[[nl:Houens Odde Spejdercenter]]
[[nl:Houens Odde International Scout Centre]]

Versionen fra 28. nov. 2019, 10:18

Houens Odde Spejdercenter
Houensodde.png
By Kolding
Ejer af grund KFUM-Spejderne
Korpstilknytning KFUM-Spejderne
Hjemmeside https://houensodde.dk/
Adresse Houens Odde 14-20
Postnr/by 6000 Kolding
Centerarbejder Houmænd


Houens Odde Spejdercenter er et spejdercenter ejet af KFUM-spejderne beliggende i Kolding. KFUM-spejderne fik i 1947 tilbuddet om at købe Houens Odde Spejdercenter og gennemførte aftalen året efter. Der er 70 hektar med bøgeskov og 20 hektar åbent land. På Houens Odde er der, foruden 15 lejrpladser rundt omkring på Odden i forskellige størrelser, flere forskellige hytter og faciliteter:

  • Gilwellhytterne
  • Stensgaarden
  • Aktivitetscentret
  • Roverknuden
  • Kidholmene, som er beliggende i sundet uden for Odden.
  • Kirken
  • Hättekåte
  • Bådebroen
  • Shelter

Houmænd

Houmænd er de frivillige medarbejdere på Houens Odde Spejdercenter. De er med til at vedligeholde centrets bygninger, materialer, lejrpladser og omgivelser, samt at afholde aktiviteter for centrets mange årlige gæster. Der er i øjeblikket ca. 100 Houmænd. En Houmand forventes at lægge 7 dags centerarbejde om året.

For at blive Houmand skal man være fyldt 18 år og være medlem af et internationalt anerkendt spejderkorps. Derudover skal man bruge 9 dage, hvor 2 af dem er med deltagende spejdere, i løbet af et år, samt have deltaget i Houmandskursus.

Efter hver arrangement er der en samtale med lejrlederen og den potentielle houmand. Hvis det viser sig at personen er egnet får den nye houmand en opfordring.

Historie

Arealet, hvor kursus- og spejdercentret Houens Odde ligger, er tilkøbt af flere omgange. Oprindeligt blev selve Houens Odde på 45 tønder land tilbudt spejderne i Kolding i 1947 af ejeren, gårdejer Sommer Daugaard, der ønskede at sælge. Formålet skulle være den weekendhytte, som forældrerådet for KFUM-Spejderne i Kolding søgte en grund til. Man kunne ikke få flertal i Kolding KFUM til købet, så man henvendte sig til korpsets hovedbestyrelse om at korpset kunne købe området til ledertræningscenter. Det blev vel modtaget, og det aftaltes at korpset bidrog med en beløb, men at Kolding købte området. Det økonomiske grundlag var slet ikke i orden for handlen, men inden første rate skulle betales, havde korpset holdt et lotteri, og Koldingspejderne havde tjent penge på en stor spejderudstilling i maj 1948. Overtagelsen fandt sted i 1948, og allerede samme år blev korpsets 7. landspatruljekonkurrence - Kampen om Æren - afholdt på området. Snart blev der også afholdt Rolandkurser på området.

Da området mestendels bestod af skov, kunne man forholdvis nemt (og bestemt billigt) skaffe rafter og brænde til korplejren i Fredericia i 1950, og da lejren var ovre, kom lejligheden til en egentlig indvielse af området. Dette skulle helst ske på korpsets fødselsdag 28. september, men det var på en torsdag, så søndag den 24. september blev Houens Odde indviet. De to totempæle, fremstillet af tømmer fra Odden og brugt på korpslejren, blev sat som en slags portal til området, og korpslejrens høje flagstang blev rejst på det, der siden er blevet kaldt 'Granes Høj'. Her plantede Jens Grane en eg, og selv om den havde svært ved at slå rod de følgende år, står der en eg, Jens Granes Eg den dag i dag.

Det var ikke nok med en grund - der skulle også bygninger til. Det var ikke nemt med Fredningsnævnet, men tilladelsen kom i hus, bare man byggede så det ikke kunne ses, og man ikke pillede ved skoven. De første bygninger var Gilwellhytten og to udhuse: Et materialehus og en cykelstald. Arkitekt på foretagendet var Emil Reinholdt Jensen. Men for at begynde et sted, blev den første bygning (Kimen) på Odden et redskabsskur. I vinteren 1952/1953 gik byggeriet for alvor i gang, og man var så heldigt stillet at man kunne fælde en stor del af tømmeret på stedet. Økonomien var slet ike i orden til et så stort byggeri, men da man havde tilsagn fra tipsmidlerne om 45.000 ud af de 80.000, byggeriet ville koste, og en fond, oprettet til formålet, skulle skaffe yderligere kapital.

Efter at grunden var blevet gravet ud og kælder støbt, skulle soklen sættes. Man havde fået den ide at hver af de ca. 300 spejdergrupper i korpset skulle bidrage med en sten til soklen, og snart strømmede der sten til, til stor fortrydelse for personalet på Eltang jernbanestation, der modtog stenene som stykgods. En stor del af stenene var forsynet med inskription. Grundstenen blev lagt 14. maj 1953, og selve hytten blev indviet så tæt på korpsets fødselsdag som muligt: Søndag d. 27. september 1953. Alt dette kunne lade sig gøre fordi man fik et pænt antal håndværkere på byggeriet samtidig med at der var mange frivillige hænder at trække på samtidig. Hver lejr, der var på området fik nogle timers gavntjeneste med enten byggeri eller arbejde på grunden.

Skønt indviet i september, stod hytten først rigtig klar i november, og budgettet var overskredet ganske betydeligt. Formålet med stedet var primært ledertræning, men man overvejede også at leje ud til troppe og skoler. Men i hvert tilfælde skulle ledertræningen i gang, og i erkendelsen af at den stor del af korpsets ledere var landmænd, der nok kunne tage en uge fri om vinteren, indbød man til vinterlejr samme vinter til 25 ledere. Og vinterlejr blev det - med overnatning i snehuler og teltslagning ude på isen. Fra den lejr stammer øgenavnet på en af hytterne; Sibirien, idet den var ganske uisoleret.

Senere i 1954 kom sommerkurserne - og der var fuldt belagt. Ofte kørte to eller tre kurser samtidig, og man holdt såkaldte Brownsea-lejre med mange troppe. I Dette år kom der mange anvendelige gaver til Odden fra spejdergrupperne, blandt andet en robåd fra Nakskov Gruppe og Vestlollands Division.

Økonomien var skidt; Man havde rejst 85.000 kr til byggeriet, og i november 1953 havde der været udgifter for 177.000. Problemet løstes for en stund med lån fra korpset, og et kreditforeningslån. Indtægterne fra det første års arrangementer hjalp også noget, så der blev råd til at få indlagt telefon, og der kom en aftale i stand ved vejsyn, så den dyre vedligeholdelse af vejen blev delt mellem spejderne og lodsejerne 2:3.

Houens Odde-udvalget stod for alle aktiviteterne, og det var fra starten Aage Larsen (korpsets førertræningsleder), Elis Hansen og Jørgen Bay Kristensen, hhv 1. og 2. sekretærer i korpset.

Hyttebyggeriet var ikke færdigt; Tropfører Hans Hansen fra Næstelsø var tilsyn hele den første sommer, o udover at efterlade en mængde træskærerarbejder i Gilwellhytten, byggede han sammen med 'Bay' en lille hytte - Prikken, der skulle sætte punktum for byggeriet. Helt slut var det ikke - da det var Kolding-spejderne, der havde bragt købet i stad og leveret en del arbejdskraft, fik de tildelt et område på grunden, de kunne leje, og hvor de kunne bygge en hytte til dem selv. Denne hytte, Koldinghytten, byggede de i 1955. Lejen af området androg 10 kr årligt, svarende til knap to timelønninger.

Efter vinterkurset i 1954 kom tropførerkursus for de 17-21-årige i påsken, divisionschefstævne på Store Bededag, Landspatruljeturneringen i pinsen (Togtet til Vinland), asmt ledertræningskurser det meste af sommeren. Der var indrettet 15 lejrpladser på området, så kurser kunne køre samtidig.

Der var ingen problemer med at afvikle ulve- og spejderGilwell, men rovergilwell kneb det noget med. Man mente at det kunne hjælpe, hvis roverne havde deres eget sted på Odden, så Hovedbestyrelsen blev overtalt til at købe yderligere fem tønder land - Roverknuden - så roverne kunne bygge deres eget. Det blev godtaget, og herfra blev der kørt rovergilwell fra 1962. Roverhytten blev indviet i juni 1969.

Nu havde roverne deres eget, ulvene holdt til på loftet i Gilwellhytten og spejderne i Gilwellstuen nedenunder. Men de nyoprettede seniorer havde ikke et sted. Man vedtog begrebet på landsmødet i 1953, og denne gren skulle danne overgangen mellem spejdere og rovere. Man skelede til DDS, der havde skovmandsarbejdet for de 15-årige. Man byggede derfor en lappekåte, der skulle være seniorernes, men det slog aldrig an og den forfaldt hurtigt. Inden udgangen af 1960'erne var alle spor af den væk.

I 1972 påbegyndtes en tiltrængt renovering af husene på Houens Odde; Gilwellhytten blev isoleret, Sibirien og brændehuset blev ombygget til sovehus og spisehus, og der blev ført el og vand frem til hytterne. Vejen blev lavet, og der blev kloakeret. Pengene til ombygningen - 1,4 millioner - kom ind ved salg af Mosehuset og Granes Hus. Den 7. september 1975 kunne det hele genindvies.

Den hytte, Koldingspejderne havde bygget til sig selv, brændte 3. juledag 1971, og forsikringssummen blev anvendt til at istandsætte Skovridergården i Sdr. Stenderup, som Koldingspejderne hellere ville bruge, skønt de gerne brugte Houens Odde til lejrture.

I 1972 fandt den nyudnævnte korpssekretær Kjeld Søllested sammen med Niels Trolle Jensen på at der også skulle være et aktivitetscenter på Houens Odde, så det blev et kombineret korpscenter med lederuddannelse og et sted med glade spejdere i telt. De daværende tilskudsmuligeder muliggjorde et selvejende aktivitetscenter med et tilskud fra Korpset på 100.000 kr. Der skulle være byggelejr i påsken 1974, og der blev bygget 33 bygningsmoduler, sat sammen i større enheder. Byggestedet var der, hvor Koldinghytten havde ligget. Man havde 150 mulige deltagere til lejren, men tilladelserne kom ikke i hus til tiden, så man fik et tilsagn fra Overfredningsnævnet under hånden, så man kunne gå i gang. Det blev der efterfølgende en smule ballade over.

17 moduler var færdige i 1974, og henover vinteren havde man samlet en kreds af 60 interesserede centermedabejdere M/K, som man kaldte Houmænd allesammen. Allerede i 1975 begyndte aktivitetscentret at fungere under lejre. I 1976 var der korpslejr ved Assenbæk og Letbæk møller, og aktivitetscentret havde bygget fem moduler i samlesæt, som blev brugt på korpslejren til lejrledelsen.

Ændrede tilskudsmuligheder gjorde at aktivitetscentret kom ind under korpset igen i 1977, ledet af et udvalg - HOCU - bestående af tre personer udpeget af korpset (Hovedbestyrelsen), to af houmændene og en kasserer, der blev indsuppleret.

Brugen af Houens Odde blev mere og mere intensiv, og der blev i 1978-79 stillet spørgsmålstegn fra myndighedernes side om det kunne ske uden at skade de særlige naturværdier på området. Man søgte så at udvide området for at fordele belastningen, og det stykke land, hvor Skovhytten ligger, blev tilkøbt. Dermed blev der mulighed for at udbygge Gilwellhytten i 1980-81, og i årene derefter at bygge et sovehus i forbindelse dermed; Spejderlængen og Skovlængen.

I 1984 blev Skovhytten revet ned og genopbygget som inspektørbolig til Marie og Alfred Krath. I forbindelse med korpsets jubilæum i 1985 købtes Kidholmene - to små øer ude i Kolding Fjord. De må kun benyttes af mindre grupper, og ikke i yngletiden.

Ligeledes i 1985 brændte Ideværkstedet på A-centret efter en kortslutning, og det blev genopbygget, denne gang med kælder.

I 1989 blev Steensgården købt, og en ny institution på Houens Odde var en realitet. Det var noget nyt med decideret åbne arealer på Odden, og der kom mange ideer til anvendelsen. Resultatet er blevet et internationalt spejdercenter i form af et natur- og fritidscenter. I de første år havde man en spejderbutik, men udover de store arrangementer kunne det ikke løbe rundt, så den lukkede da centrallageret i Taulov blev oprettet.

Da WOSM ville etablere European Scout Centre Network i 1991, meldte Houens Odde sig via Danish Scout Council, men det krævede bedre toiletfaciliteter, hvilket medførte opførelsen af fire toilethuse rundt om på grunden.


Efter korpslejren i Randers år 2000 var der en middelalderstavkirke til overs. Denne blev flyttet til Odden, og står nu ved Steensgården.


Ved 100-års Jubilæet fik Den Grønne Gruppe Kimen ombygget til andagtsrum.

Aktivitetscentre

I 1967 nedsatte HB en arbejdsgruppe - Fremtidsudvalget, der barslede med ideer til friluftsfaciliteter i 1969:

  • På Gruppeplan: Gruppecentre, lejrhytte, spejderstadion.
  • På divisionsplan: Divisionens Spejderstadion.
  • På distriktsplan: Distriktets aktivitetscenter og uddannelsescenter.


Kilder og eksterne henvisninger