Jubilæumslejren DDS 1935

Fra SpejderWiki
Version fra 26. jan. 2020, 20:37 af Jesberg (diskussion | bidrag) Jesberg (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Lejren var en jubilæumslejr i anledning af korpsets 25 års jubilæum. Af den grund var konkurrencerne nedtonet til et minimum og var desuden valgfri. I stedet var det en...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Lejren var en jubilæumslejr i anledning af korpsets 25 års jubilæum. Af den grund var konkurrencerne nedtonet til et minimum og var desuden valgfri. I stedet var det en ”festlejr”, hvor spejderne drog på udflugter til bl.a. Hillerød, Helsingør, Bellevue strand og Dyrehavsbakken, hvor der var gratis adgang til forlystelserne for spejderne.

For første gang var der lavet et lejrmærke eller lejremblem som det hed dengang. I lejrbogen kan man læse at det straks skal påsys spejderblusen over højre brystlomme, da det gælder som bevis for at man har lov til at være på lejren.

I forhold til korpslejren i 1928 var der som nævnt skruet ned for konkurrenceelementet. Den sædvanlige konkurrence i lejrsport varede kun indtil mandag kl. 17, hvor den normalt varede hele lejren. I det hele taget lagde man vægt på, at  troppene skulle have en smuk lejr og en praktisk lejr. Lejrledelsen lovede da også, at der var rigeligt med materialer til at lave en god lejrplads. Blandt andet ville der være kvas, grantoppe, vidier, halm siv m.m. På Halmtorvet ville der desuden være halmvæve, så troppene selv kunne væve halmmåtter til soltag, skærme og lignende.

Samtidig var der også hver dag fri badning ved Bellevue uden nogen form for konkurrence.

En vigtig del af en korpslejr var opvisninger. På denne lejr var der intet mindre end 12 opvisninger a ca. ½ time. Det svarer til 2 hver dag undtagen dagene, hvor der var terrænleg.

En af de sidste aftner blev der etableret kammeratskabsbål rundt i lejren, og hele Ermelundssletten blev oplyst af tusinder små papirslygter. Efter lejren var der home hospitality, hvor spejderne fra provinsen blev indkvarteret hos de københavnske spejdere.

Kilde

  • Spejderminder. Red. M. Friis Møller, 1952
  • Det Danske Spejderkorps Jubilæumslejren 1935
  • Spejdernes Magasin nr. 1, 4 og 6 1935