KFUM-Spejderne i Danmarks historie: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(dekadeTOC, 1936)
(typo, __NOTOC__)
Linje 7: Linje 7:


Men hvad, Grane var jo i nærheden...
Men hvad, Grane var jo i nærheden...
 
__NOTOC__
{{ÅrstalTOC}}<br/>
{{ÅrstalTOC}}<br/>
== til og med 1910 ==
== Til og med 1910 ==
Der var også [[KFUM og KFUK|KFUM]]-drenge, der havde hørt om det nye 'scouting', bl.a. lederne Jens Engberg, Christian Whitta-Jørgensen og Henrik Galle. Allerede i vinteren [[1908]]-[[1909|9]] blev Jens Engberg fanget af en artikel i Familie-Journalen, men først da hans bror Gunner kom hjem fra England med [[Scouting for Boys]], fængede gnisten. De tre unge mænd talte meget om det på KFUM-sommerlejren i [[1910]]. Whitta-Jørgensen havde allerede diskuteret muligheder med Jens Grane før sommerlejren, og efter lejren begyndte Jens Engberg og Henrik Galle træningen efter den forhåndenværende lekture. Planen var at være klar 1. november til at udtage 16 drenge fra ungdomsafdelingen til 2 patruljer. Imidlertid ville de andre ungdomsledere ikke være med, og de to unge mand var tæt på at gå over til [[FDF]]'s [[FDF K 1]], der netop havde indført enkelte spejderøvelser blandt de ældste. Men Grane havde læst på emnet hen over sommeren, og indbød i midten af september til at være med til at indføre scouting i stedet for gymnastik på yngsteholdet. Det blev planlagt på et møde mellem Grane, Engberg, Galle og en Orla Skovbye.
Der var også [[KFUM og KFUK|KFUM]]-drenge, der havde hørt om det nye 'scouting', bl.a. lederne Jens Engberg, Christian Whitta-Jørgensen og Henrik Galle. Allerede i vinteren [[1908]]-[[1909|9]] blev Jens Engberg fanget af en artikel i Familie-Journalen, men først da hans bror Gunner kom hjem fra England med [[Scouting for Boys]], fængede gnisten. De tre unge mænd talte meget om det på KFUM-sommerlejren i [[1910]]. Whitta-Jørgensen havde allerede diskuteret muligheder med Jens Grane før sommerlejren, og efter lejren begyndte Jens Engberg og Henrik Galle træningen efter den forhåndenværende lekture. Planen var at være klar 1. november til at udtage 16 drenge fra ungdomsafdelingen til 2 patruljer. Imidlertid ville de andre ungdomsledere ikke være med, og de to unge mand var tæt på at gå over til [[FDF]]'s [[FDF K 1]], der netop havde indført enkelte spejderøvelser blandt de ældste. Men Grane havde læst på emnet hen over sommeren, og indbød i midten af september til at være med til at indføre scouting i stedet for gymnastik på yngsteholdet. Det blev planlagt på et møde mellem Grane, Engberg, Galle og en Orla Skovbye.



Versionen fra 9. apr. 2017, 22:37

Hovedartikel: KFUM-spejderne i Danmark.

KFUM-spejderne i Danmark blev stiftet 28. september 1910 af Jens Grane. Forud for dette lå et års tid med processen fra ideen og inspirationen fra England, til det punkt hvor man mente at der skulle være mere struktur. I samme periode skete præcis det samme for Det Danske Spejderkorps.

I jubilæumsskriftet 25 GRØNNE SPEJDERAAR af Gunnar Ipsen skriver Gunner Engberg at kimen til det grønne spejderarbejde kom fra ham; han havde i Whitechapel i England købt Robert Baden-Powells bog Scouting for Boys i en boghandel i maj 1909. Han havde først fået den læst på en ferie i august 1909 i Schweiz og Italien, med det formål at skrive en artikel om fænomemet 'scouting' til KFUMs julemagasin Juleklokken samme år.

Således inspireret af B-P's bog, holdt Engberg et foredrag for ungdomsafdelingen i Københavns KFUM på Gothersgade 7. november 1909. Det var ikke ment som en igangsætter til nogetsomhelst - blot et relevant foredragsemne. Engberg mente dengang ikke at KFUM var gearet til at drive spejderarbejde, og tvivlede tilsyneladende (beskedent?) på egne evner. Han erkender at flere øjeblikke var forpasset, bl.a. var der indvielse af KFUMs sommerlejrbygning i juli samme år, men slutter forordet med sætningen:

Men hvad, Grane var jo i nærheden...

Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


Til og med 1910

Der var også KFUM-drenge, der havde hørt om det nye 'scouting', bl.a. lederne Jens Engberg, Christian Whitta-Jørgensen og Henrik Galle. Allerede i vinteren 1908-9 blev Jens Engberg fanget af en artikel i Familie-Journalen, men først da hans bror Gunner kom hjem fra England med Scouting for Boys, fængede gnisten. De tre unge mænd talte meget om det på KFUM-sommerlejren i 1910. Whitta-Jørgensen havde allerede diskuteret muligheder med Jens Grane før sommerlejren, og efter lejren begyndte Jens Engberg og Henrik Galle træningen efter den forhåndenværende lekture. Planen var at være klar 1. november til at udtage 16 drenge fra ungdomsafdelingen til 2 patruljer. Imidlertid ville de andre ungdomsledere ikke være med, og de to unge mand var tæt på at gå over til FDF's FDF K 1, der netop havde indført enkelte spejderøvelser blandt de ældste. Men Grane havde læst på emnet hen over sommeren, og indbød i midten af september til at være med til at indføre scouting i stedet for gymnastik på yngsteholdet. Det blev planlagt på et møde mellem Grane, Engberg, Galle og en Orla Skovbye.

28. september 1910 tog man beslutningen om at der skulle spejderarbejde til i KFUM. Det var en onsdag, og aftenen begyndte med den sædvanlige gymnastik, men efter en halv times tid overgik aftenen til spejdersnak[1]. Man begyndte med 28 drenge, fordelt på 4 patruljer, ført af Grane, Galle, Zeuthen og Jens Engberg. Borer man lidt i 25 Grønne Spejderaar kommer det frem at der er uenighed om startdatoen; Jens Engberg mener at det var 3. oktober, mens Grane mener at det ikke var Zeuthen, men Skovbye, der var patruljeleder. Sådan sker det, når man ikke ved at man skriver historie, og derfor ikke tager omhyggelige referater.

1911

1912

15. august lægges alle KFUMs troppe ind under Det Danske Spejderkorps i en særskilt K.F.U.M. Division

1916

  • 9. juni holder Hovedbestyrelsen første møde og det længe ventede spejderkorps KFUM-Spejderne er en realitet[2]
  • Korpslejr ved Bramsnæsvig.
Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1920

  • Korpslejr ved Skamlingsbanken

1925

  • Korpslejr på Trælde Næs ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet.

1926

  • Man løser problemet med de store spejdere ved at indføre ridderspejdere, hvor andre havde roverspejdere. Ridderarbejdet blev koordineret af Riddertinget.
  • Den første Gilwelltræning afholdtes for tropsførere på Godset (ved Hjortekærlejren), der blev skænket KFUM-spejderne allerede i 1913. Der kom senere kurser for ulveførere og RS-førere.
  • Spejderjul udkom første gang.

1927

  • Man indførte divisionschefstævner.
  • Bogen Patruljesystemet udkommer.
  • Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan.

1928

  • Landsudstilling i Industribygningen i Kbh. Hver spejder lavede et par mokkasiner, der gik til udstillingens tombola. Det pæneste par blev foræret til protektoren - Christian X.
  • Førerbladet Førermeddelelser udkommer for første gang.
  • Den første landspatruljekonkurrence afholdtes. Viberne fra Odense vandt.

1929

  • Flere mærker indførtes - deriblandt det mærke, der brugtes som korpsmærke mange år frem.
  • Spejdere fra korpset deltager i den store verdensjamboree i Arrowe Park i England.
  • B-P's bog På Ridderfærd (Rovering to success) udkommer på dansk ved E. Th. Bjørn og ridderspejderne tager den straks til sig.
Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1930

  • Der var lige ved 3900 spejdere i korpset. Dertil 119 ulveunger. Det lyder ikke af meget, men genen var ikke anerkendt officielt - det skete først i 1931, så der var kun nogle få grupper, der forsøgte sig frem.
  • Korpslejr på Fænø i Lillebælt med 2400 spejdere. Der var gæster med fra Norge, Sverige, Tyskland og England, samt en flok FDF'ere. 2. landspatruljekonkurrence afholdtes under lejren; Birkebejnerne fra 1. div. 2. trop vandt.

1931

  • International RS-lejr i Kandersteg, med nogle få ridderspejdere blandt de 2500 deltagere.
  • Man prøver noget nyt i Kapernaumskirken på ydre Nørrebro. En morgenandagt om søndagen for de spejdere og FDF'ere, der skulle på tur - afpasset så de kunne nå 'Spejdertoget' på Slangerupbanen. Arrangementet var en succes og fortsatte i mange år, ligesom det blev kopieret til andre kirker.

1932

  • Spejderliv udkom.
  • Spejderarbejdets kontakt til KFUM lagdes mere og mere ud i sognene.
  • Førerstævner indførtes.

1933

  • Den 3. landspatruljekonkurrence afholdtes, denne gang i tre afdelinger: 1. del i divisionerne, dernæst dystede de bedste patruljer mellem landsdelene, og de 6 bedste patruljer dystede så om præmien i en vildmandslejr i Treldeskovene. Mårpatruljen fra Haslev fik korpsets æresstander med hjem.

1934

  • Arbejdet med at stabilisere spejderarbejdet i landområder blev påbegyndt.
  • Efter et udvalgsarbejde i 5 år startedes endelig korpsets depot som et aktieselskab med Frithiof Sørensen (Fif) som leder.

1935

  • Korpslejr ved Hjortekær med 3300 deltagere og gæster fra Norge, Sverige, England, Skotland og Tyskland. Ved åbningen blev lejren overfløjet af en flyvemaskine, der nedkastede B-P's hilsen til lejren. Den landede i Mølleåen, men blev hurtigt bjerget.
  • 25-års jubilæum fejredes 29. september med fødselsdagsfest rundt om i landet, og i København var der føreraltergang aftenen før (på selve jubilæumsdagen), og om søndagen gudstjeneste i Garnisonskirken, parade og senere fest både i Odd Fellowpalæet og i Idrætshuset. Ialt 4000 mennesker deltog i Kbh.

1936

  • Korpset talte 6425 spejdere i 180 grupper.
  • Landspatruljekonkurrence startede på B-P's fødselsdag. 229 patruljer deltog og æresstanderen vandtes af Falkene fra Esbjerg ved afslutningsdysten ved Grejsdalen.
  • Korpskontoret flyttede fra Aarhus til København henover sommeren
  • Jens Grane modtog Sølvulven fra B-P


1937

1941

  • Korpset består af 40 divisioner med ialt 270 grupper. 1148 førere, 1053 ridderspejdere, 6336 spejdere og 2799 ulveunger[3].
  • Korpsets formand: Pastor Chr. Holt, korpssekretærer Vilh. Kolthoff Nielsen og Erik Schwartz

1942

1951

  • Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check!
  • Medlemstallet er i maj 15.108 incl metodistspejdernes division[4].

1952

Kilder og eksterne henvisninger

  • 25 GRØNNE SPEJDERAAR af Gunnar Ipsen, KFUM-spejdernes Depot, 1935.
  • 40 år i den grønne bluse - glimt af KFUM-spejderliv i Danmark 1910-1950 ved Alfred Larsen. Spejderforlaget 1950
  • Spejderliv i forskellige udgaver, bl.a. 1940, 1954.
  1. Spejderliv 1940
  2. 25 Grønne Spejderaar side 46
  3. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537
  4. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386