Kajak: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Greenland kayak seal hunter 2006.jpg|thumb|En [[grønland]]sk kajak af traditionel bygning.]]

En '''kajak''' er en lille, smal, lang båd der drives fremad med en pagaj, og roeren sidder med front mod roretningen. Den mest almindelige kajaktype er til én person, men der findes udgaver med både to og fire roere.

Kajakker er oftest lavet af glasfiber, kulfiber eller kevlar, men findes også i udgaver lavet i træ, ofte dækket af et lag glasfiber, glasfiberen er ikke at se, da den bliver gennemsigtig under lamineringen. I sjældne tilfælde er kajakken dog udelukkende lavet af træ. Nogle typer havkajakker laves desuden i forskellige plast-sandwich konstuktioner.

Der findes en lang række forskellige kajakker, men de typer man normalt forbinder med en kajak er havkajak, turkajak og kapkajak. Derudover findes også polokajak, fosskajak, sit-on-top kajak, oppustelig kajak samt foldekajak.

Generelt er kajakker ustabile fartøjer, som kræver tilvænning – ofte med assistance fra en instruktør. Det overordnede princip bag designet af en kajak er, at jo mere fart der skal være i den, jo smallere, længere og lettere skal den være. Det er tydeligst udtrykt i kapkajakkerne, som kræver træning at mestre. Denne kajaktype er rettet mod konkurrencer på mange forskellige niveauer. For de, der ror kajak for at få motion og opleve naturen, er en havkajak eller en turkajak det naturlige valg. Turkajakken har mange ligheder med en kapkajak, men er mere stabil og dermed ikke så hurtig. Til gengæld er en havkajak som hovedregel bedre egnet under vejrforhold, som ikke er helt optimale. Fælles for kap- og turkajakkerne er, at roeren sidder i et forholdsvist stort cockpit og udelukkende har kontakt med kajakken med fødderne og bagdelen.

En havkajak er som navnet antyder velegnet til et forholdsvis åbent farvand, idet den har en bedre sødygtighed. Dette er bl.a. opnået ved at give havkajakken mere volumen i enderne. Samtidig er cockpittet relativt lille, hvilket betyder, at roeren sidder med benene under dækket og har kontakt med kajakken med en større del af kroppen. Det giver en større kontrol over kajakken i bølger og gør det samtidig muligt at lave en grønlændervending samt en række støttetag som ikke er muligt i kap- og turkajakker. Formålet er at få kajakken på ret køl igen efter en kæntring uden at skulle ud i vandet. Dette var en helt nødvendig teknik at beherske for de grønlandske fangere, som ikke kunne overleve mange minutter i det kolde vand. Kajakker har netop sin oprindelse i Grønland, hvor de blev brugt af fangerne til jagt på blandt andet sæler. Den grønlandske kajak blev oprindelig lavet af sælskind og drivtømmer, men laves i dag oftest af træ og sejldug.