Kaki
Spring til navigation
Spring til søgning
Kaki (eller khaki) er lyse gul-brune farvenuancer, af visse også kaldet beige, og var oprindeligt valgt til visse militære uniformer da man opdagede uhensigtmæssigheden i de meget farvestrålende uniformer. Navnet er hentet fra hindustani og urdu, hvor det betyder jordfarvet. Det var den britiske hær i Indien, der først anvendte farven til uniformer, og siden har den været bredt anvendt af militære værn næsten overalt på kloden som uniformsfarve og som grundfarve i camouflage.
De første spejderuniformer var khakifarvede. Siden har flere korps valgt andre farver, men blandt andet Boy Scouts of America har stadig uniformer i farven.